SURE SMIL

Virksomheder med dårligt arbejdsmiljø scorer offentlige million-ordrer

Af

Dårligt arbejdsmiljø er ingen hindring for at vinde offentlige millionkontrakter. Hvert tiende udbud bliver vundet af virksomheder, som har fået en rød eller gul smiley af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. FOA forlanger, at det offentlige blacklister virksomheder med beviseligt dårligt arbejdsmiljø. Det vil være unfair, mener arbejdsgiverne.

Hvert tiende EU-udbud herhjemme bliver vundet af en virksomhed, som har inkasseret en rød eller en gul smiley. Her er det metrobyggeriet i København. 

Hvert tiende EU-udbud herhjemme bliver vundet af en virksomhed, som har inkasseret en rød eller en gul smiley. Her er det metrobyggeriet i København. 

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Først giver Arbejdstilsynet virksomheder påbud for dårlige arbejdsforhold, som er til fare for medarbejdernes helbred, og forlanger, at arbejdet standses. Så vinder selvsamme virksomheder kontrakter hos det offentlige for millioner.

Hvert tiende EU-udbud herhjemme bliver vundet af virksomheder, som samtidig har inkasseret en rød eller gul smiley af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø. Det viser en analyse af 1.199 offentlige udbud fra juli 2013 til juli 2014 i EU's udbudsdatabase TED.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen

Ugebrevet A4 har undersøgt, om de virksomheder, som vandt kontrakterne, også var at finde i Arbejdstilsynets database med dårligt arbejdsmiljø. Det var hele 64 virksomheder, som tilsammen havde snuppet 122 ordrer.

Dårligt arbejdsmiljø er ingen hindring Så mange danske udbud har virksomheder vundet, der samtidig har rød eller gul smiley i Arbejdstilsynets Database.
Kilde: Ugebrevet A4. Analyse af TED-databasen juli 2013 til juli 2014 og Arbejdstilsynets Smileydatabase juni 2014.

Det offentlige skriver ellers ofte i udbudsmaterialet, at virksomheder, der byder på opgaven, skal dokumentere et ordentligt arbejdsmiljø. Der bliver bare ikke fulgt op på intentionerne på papiret, konkluderer Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet.

»Det offentlige lægger tilsyneladende ikke vægt på arbejdsmiljø som et relevant konkurrenceparameter. Hvis pris er det eneste parameter for at vinde en kontrakt, vil virksomheder være tilbøjelige til at byde så billigt som muligt på bekostning af hvad som helst. Arbejdsgivere fristes til at hugge en hæl og klippe en tå, når det gælder arbejdsmiljøet, for at få en skarp pris,« siger han og tilføjer:

»Det nytter jo ikke at have en etisk forsvarlig virksomhed, hvis man ingen ordrer får og må lukke.«

Det er urimeligt, at skattekroner skal gå til virksomheder, der opfører sig uanstændigt. Dennis Kristensen, formand, FOA

FOA mener, det er helt hen i vejret, at virksomheder med dårligt arbejdsmiljø vinder millionkontrakter hos det offentlige.

»Det kniber gevaldigt med at bruge skatteborgernes penge på en ordentlig måde. Det er urimeligt, at skattekroner skal gå til virksomheder, der opfører sig uanstændigt,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Rød smiley og kontrakt på 36 millioner

En af de virksomheder, som har fået hug af Arbejdstilsynet for dårligt arbejdsmiljø og efterfølgende vundet en millionkontrakt, er entreprenøren Enemærke & Petersen.

Grønt lys til firmaer med røde smileyer11 virksomheder, der vandt det offentlige ordrer sidste år, havde samtidig en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø. 53 havde en gul. Se hvor mange påbud virksomhederne havde fået, der vandt ordrer.
Kilde: Ugebrevet A4. Analyse af TED-databasen juli 2013 til juli 2014 og Arbejdstilsynets Smileydatabase juni 2014.

19. december 2013 tildelte Arbejdstilsynet virksomheden i Ringsted 17 strakspåbud. Den type påbud drejer sig om forhold, der er så alvorlige for medarbejderne, at de skal løses straks.

Der var risiko for nedfald og sammenstyrtning på byggepladsen; problemer med transport-, løfte- og hejseudstyr; medarbejdere var udsat for støv og kemi, og de risikerede at falde og snuble, mens løft, træk og skub var for slidsomme.

Resultatet var en gul smiley, men det betød tilsyneladende ikke det store for Københavns Kommune. 18. juni i år offentliggjorde kommunen, at Enemærke & Petersen havde vundet en bygge- og anlægskontrakt på 36.455.974 kroner.

Hvis Københavns Kommune stiller krav om, at virksomheder for at vinde kontrakter skulle have en grøn smiley, ville det være i strid med EU-retten. Jakob Kirstein, udbuds- og entreprisejurist, Københavns Ejendomme

Ifølge Arbejdstilsynet havde virksomheden på det tidspunkt rettet op på en del af forholdene, men alt var ikke fryd og gammen. 25. juli i år fik Enemærke & Petersen en rød smiley og påbud om at standse dele af arbejdet på en byggeplads, fordi det var for farligt.

Kommune så ikke rød smiley

Københavns Ejendomme forklarer, at kommunen ikke som fast praksis kigger på Arbejdstilsynets påbud. I stedet hæftede kommunen sig ved, at Enemærke & Petersen var arbejdsmiljøcertificeret, så derfor så alt ud til at være i skønneste orden. Men selv hvis kommunen havde været opmærksom på de sure smil, kunne man ikke have udelukket virksomheden fra at byde.

»Vi har udfordringer med udbudsreglerne på dette område. Hvis Københavns Kommune stiller krav om, at virksomheder for at vinde kontrakter skulle have en grøn smiley, ville det være i strid med EU-retten. På den måde ville vi udelukke alle udenlandske entreprenører, hvis landene ikke har et smileysystem som det danske,« fortæller Jakob Kirstein, udbuds- og entreprisejurist i Københavns Ejendomme.

Han forklarer, at der ifølge de nuværende regler skal være en retskraftig dom eller tilsvarende bevis for at afvise virksomhed for at byde på opgaver. Derfor har Københavns Kommune aldrig udelukket en virksomhed fra at byde, fordi arbejdsmiljøet var skidt, oplyser han.

Direktør COO Henrik Mielke fra Enemærke & Petersen mener, at det ville være at dømme alt for hårdt, hvis Københavns Kommune havde udelukket dem fra millionkontrakten.

»Det ville ikke være fair, for smileyordningen er på mange måder misvisende. Den fortæller kun om enkeltstående påbud, men der bliver ikke vurdereret ud fra, hvor mange kroner virksomheden omsætter for og antal ansatte,« siger direktøren og uddyber:

»En virksomhed som Enemærke & Petersen A/S med mere end 800 ansatte, der udfører murer-, tømrer-, snedker-, maler-, glarmester-, blikkenslager-, tagdæknings-, stillads-, jord- og kloak og betonarbejde under samme CVR nummer, har meget større risiko for at få et påbud af Arbejdstilsynet end en lille håndværksmester.«

Det kan ikke være intentionen, at seriøse virksomheder skal have sværere ved at få tildelt opgaver end useriøse. Henrik Mielke, direktør, Enemærke & Petersen

Henrik Mielke peger på, at Enemærke & Petersen har en lav ulykkesfrekvens, tager arbejdsmiljøet alvorligt og er arbejdsmiljøcertificeret. Det burde vægte højest i bedømmelsen af, om man er egnet til en ordre.

»Det kan ikke være intentionen, at seriøse virksomheder skal have sværere ved at få tildelt opgaver end useriøse.«

Klik her for at læse artiklen: Dårligt arbejdsmiljø hærger især store arbejdspladser

Konkurrence i dårlige arbejdsforhold

Det er dog vigtigt, at det offentlige vægter arbejdsmiljøet i udbud. Fokuserer man enøjet på prisen, kan det ramme medarbejdernes ve og vel, mener professor i arbejdsmiljø Peter Hasle. For nogle år siden undersøgte han arbejdsmiljøet efter udlicitering af busdriften.

»Her skrev busselskabet en pæn historie om, hvordan det ville sikre arbejdsmiljøet, men det blev der aldrig fulgt op på. Arbejdsmiljøet havde ingen indflydelse på, hvem der vandt udbuddet,« siger han.

Han forklarer, at arbejdsmiljøet kan tage skade, hvis det kun drejer sig om at trykke prisen i bund. For eksempel gik det ud over chaufførernes pauser og muligheder for at gå på toilettet, da det billigste selskab vandt kontakten. I bygge- og anlægsopgaver kan virksomheder kalkulere med at droppe stilladser og arbejde fra stiger, selvom det er farligere, fortæller han.

Bandlys virksomheder med ondt i arbejdsmiljøet

FOA vil have sat en stopper for, at virksomheder tager let på arbejdsmiljøet for at kunne give et billigere tilbud. Godt nok får det offentlige opgaven løst opgaven billigere nu og her, men besparelsen kan være dyrekøbt.

»Virksomheder med dårligt arbejdsmiljø skubber udgifter for nedslidning, sygdom og førtidspension over på det offentlige. Derfor bør det offentlige hejse det røde flag og sige: ’Vi indgår ikke kontrakter med virksomheder, der har en rød smiley fra Arbejdstilsynet’. Det ville være et godt signal om, at arbejdsmiljø skal tages gravalvorligt,« siger formanden Dennis Kristensen.

Se, hvilke firmaer der har vundet offentlige kontrakterDisse virksomheder vandt en eller flere offentlige kontrakter fra juli 2013 til juli i år. Samtidig var virksomhederne eller filialer registreret med dårligt arbejdsmiljø i juni af Arbejdstilsynet.
Kilde: Ugebrevet A4. Analyse af TED-databasen juli 2013 til juli 2014 og Arbejdstilsynets Smileydatabase juni 2014. Virksomheder

3F mener dog godt, at det offentlige kan entrere med virksomheder, der har fået gule og røde smileyer af Arbejdstilsynet. Problemer med arbejdsmiljøet kan være kortvarige, og mange virksomheder gør også en stor indsats for at rette forholdene op. Men:

»Vi så gerne, at det offentlige tjekkede Arbejdstilsynets smileyer. Det er en oplagt advarsel om, at her skal man være agtpågivende og måske vælge en anden til at udføre opgaven,« understreger Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen 3F.

Bliver en virksomhed ved med at få påbud af Arbejdstilsynet over en længere periode og ikke forbedrer sig, bør det ifølge 3F få konsekvenser.

»Der skal være mulighed for at blackliste virksomheder, som dumper lønnen og har dårlige arbejdsvilkår. Er der tale om vaneforbrydere, skal de sorteres fra,« siger Palle Bisgaard. Han pointerer, at virksomheder ikke skal dømmes ude for altid, men i en periode, og indtil de overholder lovgivningen.

Virksomheder vil ikke udelukkes

Arbejdsgiverne ser rødt over fagbevægelsens forslag om, at røde smileyer over lang tid, skulle betyde udelukkelse fra offentlige kontrakter.

»Det ville ikke være fair. I stedet for at skyde på virksomhederne skulle man fokusere på at forbedre arbejdsmiljøet. Som medarbejder møder man sund og rask om morgenen og skal også gå hjem sund og rask til fyraften,« siger Martin Skou Heidemann, formand for Dansk Byggeri.

Hvis det offentlige strammede reglerne, kunne det også have personlig betydning for Martin Skou Heidemann. Ud over at være formand for Dansk Byggeri er han direktør i Skougruppen, som i juni var notereret med 21 påbud og en gul smiley for dårligt arbejdsmiljø.

Ifølge Martin Skou Heidemann bør man ikke kun klandre virksomheden. For en del påbud skyldes, at medarbejdere valgte at bøje arbejdsmiljøreglerne, selvom de havde ordre på at følge dem.

»Det kan være svært at ændre dårlige vaner hos i øvrigt søde og rare medarbejdere,« mener direktøren.

Svendene tager selv ansvar, og når arbejdsdagen er kompleks, sker der ting en gang imellem. Det er erhvervsrisikoen. Niels Techen, formand, Dansk Håndværk

Dansk Håndværk, der organiserer små og mellemstore håndværksmestre, mener heller ikke, at røde og gule smileyer bør have konsekvenser.

»Det ville være fuldstændigt urimeligt,« siger formand Niels Techen.

Ifølge ham er det umuligt for virksomheder at gardere sig imod at få en gul eller rød smiley af Arbejdstilsynet. Selv når virksomheder har sikkerhedsmøder, evalueringer af enhver arbejdsulykke, og arbejdsmiljøet ligger i baghovedet på byggelederne, kan der ske ulykker og være forkerte arbejdsgange på byggepladser. Nogle gange går det godt i årevis. Andre gange sker der flere uhensigtsmæssige ting på en måned, siger formanden for Dansk Håndværk.

»Som virksomheder kan vi ikke detailstyre folk. Svendene tager selv ansvar, og når arbejdsdagen er kompleks, sker der ting en gang imellem. Det er erhvervsrisikoen,« mener han.

Formanden for Dansk Håndværk ville også personligt blive berørt, hvis det offentlige konsekvent blacklistede virksomheder med gule og røde smileyer fra Arbejdstilsynet.

Niels Techen ejer nemlig byggevirksomheden Helmer Christiansen, som har en gul smiley af Arbejdstilsynet. Men den dårlige smiley er ikke ledelsens skyld, men skyldes, at en egenrådig svend løftede døre ned fra en buk i stedet for at vente, til de var to mand. Ved et forkert løft rev han en sene over, oplyser Niels Techen.

»Svenden havde 20 års erfaring og havde styr på procedurerne. Alligevel gik det galt. Men hvorfor skal de øvrige medarbejdere straffes for det, ved at virksomheden ikke kan få opgaver, og man bliver nødt til at fyre?« spørger han.

Certifikater giver falsk sikkerhed

Enemærke & Petersen mener heller ikke, at det offentlige alene burde kigge på smileyerne fra Arbejdstilsynet. Det er langt bedre at se på, om virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret. Det er Enemærke & Petersen, selvom Arbejdstilsynet har tildelt virksomheden en rød smiley.

»Det vigtige er, om man kan dokumentere, at man arbejder for et godt arbejdsmiljø. Vi gør allerede en kæmpe indsats, mener direktør COO Henrik Mielke.

Det offentlige bør nu ikke stole blindt på, at arbejdsmiljøscertificerede virksomheder også har et godt arbejdsmiljø, advarer Peter Hasle fra Aalborg Universitet. Det kan være et pejlemærke også at se på Arbejdsstilsynets besøg.

»Et certifikat giver ikke sikkerhed for, om virksomheder præsterer godt, når det drejer sig om arbejdsmiljø,« siger professoren. Han opfordrer til, at det offentlige også tjekker andre ting som ulykkesfrekvens og sygefravær.

Svært at blackliste virksomheder

FOA og 3F opfordrer de offentlige myndigheder til konsekvent at undersøge, om virksomheder har problemer med arbejdsmiljøet og gerne kontakte organisationerne, inden de indgår kontrakter. 3F har flere gange ærgret sig over, at virksomheder, som bevæger sig på kanten af lovgivningen, bliver ved med at vinde offentlige kontrakter.

»Kommunerne burde samarbejde om at lave en liste over problemvirksomheder. Det ville også være relativt nemt at samarbejde om kontrol,« lyder anbefalingerne fra Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen hos 3F.

Københavns Kommune oplever dog, at det er svært at finde frem til virksomheder, der bryder arbejdsmiljøloven eller udfører social dumping.

»Vi er nødt til at blive gjort opmærksom på, hvis noget er galt. Muligheden for at udelukke virksomheder i udbud er begrænsede,« mener udbudsjurist Jakob Kirstein.

Kommunernes Landsforening er enig i, at det er vanskeligt at overvåge, hvilke virksomheder der har så store problemer med arbejdsmiljøet, at de ikke kan få ordre.

»Det kan være svært at lave blacklisting i praksis,« siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen under KL og Erhvervsstyrelsen. Hun oplyser, at KL ikke har taget stilling til, om der er behov for at kunne kontrollere virksomheder gennem et synderegister.

Københavns Kommune har netop besluttet, at der er behov for bedre kontrol med, at virksomheder, der udfører opgaver for kommunen, opfører sig socialt og etisk ansvarligt.

»Kommunen mander op og etablerer et indsatsteam, hvis primære opgave bliver at tjekke, at de leverandører, som arbejder for Københavns Kommune, tilbyder deres ansatte ordentlige løn- og arbejdsvilkår,« oplyser udbudsjurist Jakob Kirstein.