Vi kører længere til arbejde

Af | @IHoumark

Selv om det gør ondt på både pengepung og miljø, så tilbagelægger vi stadigt flere kilometer for at komme på arbejde, viser nye tal. agforbund glæder sig over lønmodtagernes fleksibilitet og forstår kke, hvorfor regeringen vil bremse den med forringelser af kørselsfradraget.

LANGDISTANCE En kilometer ekstra om dagen har danskerne i gennemsnit kørt i 2009 for at komme til og fra arbejde. Den ekstra kilometer sammenlignet med 2008 lyder måske ikke af meget. Men lægger man alle pendlernes ture sammen, bliver det til to millioner kilometer mere om dagen. Eller hvad der svarer til rejsen mellem København og Skagen 1.700 gange. Det fremgår af beregninger foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Set over en årrække tilbagelægger lønmodtagerne længere og længere distancer for at komme på arbejde. I 2003 var afstanden for en pendler til og fra arbejde i gennemsnit 34,2 kilometer, mens afstanden i 2009 var vokset med fire kilometer til i alt 38,2 kilometer.

»Der er en klar tendens til, at danskerne kører længere og længere for at komme på arbejde,« siger lektor og trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet.

Nogle kører endog meget langt på landevejene eller i tog for at nå frem til arbejdet. I 2009 tilbagelagde 194.000 danskere over 100 kilometer frem og tilbage mellem bopælen og arbejdet. Det svarer til 6,8 procent af de beskæftigede. I 2003 var den andel 5,7 procent.

I Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) glæder formanden for bygningsgruppen, Peter Hougaard Nielsen, sig over, at medlemmerne er så mobile.

»Det er guld værd for arbejdsgiverne, at for eksempel mange jyske håndværkere er villige til at køre rundt i det meste af Jylland for at udføre opgaver. På den måde kan entreprenører med sindsro byde på opgaver langt væk,« siger Peter Hougaard Nielsen.

Hos forbundet Dansk Metal påpeger erhvervspolitisk konsulent Thomas Gyldal Petersen, at det har stor værdi for samfundet, at folk er parate til at rejse efter arbejde.

»Virksomhederne bliver i stigende grad nødt til at hente ansatte uden for lokalområdet, fordi jobbene bliver mere og mere specialiserede. Hvis alle bliver inden for landsbyens ’voldgrav’, så bliver væksten i samfundet lavere,« forklarer Thomas Gyldal Petersen.

Fradraget udhules

Arbejdsgivere og regeringen fremhæver ofte det fleksible arbejdsmarked. På den baggrund undrer det Dansk Metal og TIB, at regeringen med en skattereform gør det dyrere i fremtiden at have langt til arbejde. Fra og med 2012 og frem til 2019 bliver værdien af kørselsfradraget udhulet (se faktaboks). Dansk Metal har regnet sig frem til, at det nedsatte fradrag kommer til at koste lønmodtageren 2.600 kroner mere end i dag, hvis hun kører 100 kilometer hver dag til og fra arbejde.

»Udhulingen af kørselsfradraget er bestemt ikke vores kop te. Slet ikke når man lægger til, at det bliver dyrere og dyrere at køre i bil. 80 procent af vores medlemmer bruger bilen hver dag for at komme på arbejde,« siger Thomas Gyldal Petersen.

TIB vil også gerne stoppe udhulingen af kørselsfradraget.

»Der er tale om en forhøjelse af skatten på arbejde. Samtidig strider det mod regeringens ønsker om endnu mere fleksibilitet i arbejdsstyrken, og at for eksempel ledige skal være parate til at køre langt efter arbejde. Når man beder folk om at bruge den ene time efter den anden på vejene, så skal man ikke gøre det mere surt for dem økonomisk,« siger Peter Hougaard Nielsen fra TIB.

Skatteordførerne fra regeringspartierne Venstre og de konservative går i brechen for det forringede kørselsfradrag.

»Samlet set sænker vi skatten på arbejde, og det vil langt de fleste kunne konstatere på deres selvangivelse for 2010. Ændringen af kørselsfradraget trækker kun lidt i den modsatte retning, og vi har lavet nogle undtagelser, så blandt andre folk i udkantsdanmark ikke bliver ramt,« siger Venstres skatteordfører Mads Rørvig.

Ændringen af fradraget er skruet sådan sammen, at lavtlønnede og beboerne i nogle udkantskommuner stort set ikke rammes.

»Vi har gjort os megen umage for at undgå, at ændringen af kørselsfradraget går ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er kernekonservativ politik, at lønmodtagerne skal opfordres til at være mobile til glæde for dem selv og erhvervslivet,« siger de konservatives skatteordfører Mike Legarth.

Selv om kørselsfradraget forringes over en årrække, så vil de berørte lønmodtagere opdage det, mener Thomas Gyldal Petersen fra Dansk Metal.

»Det får betydning, når folk konstaterer, at de har 100 til 300 kroner mindre om måneden at gøre godt med. Det vil påvirke dem i retning af at spare både tid og penge ved at finde et job tættere på,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Gigantisk udfordring

Hvis danskerne fortsætter med at køre længere efter arbejde, vil det belaste vejnettet betydeligt. Det er en hovedårsag til, at Infrastruktur-kommissionen i en fremskrivning regner med, at trafikken på de større veje til stige med 70 procent frem til år 2030.

Når trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann kigger i krystalkuglen, så får han et klart billede frem:

»Pendlingen er en kæmpe udfordring for vores infrastruktur. Den kan man imødekomme ved at udbygge vejene og den kollektive trafik samt indføre nogle kørselsafgifter. Der skal både gulerod og pisk til. Indtil videre har man politisk været meget tilbageholdende med pisken i form af kørselsafgifter,« konstaterer Harry Lahrmann.

Pendlere fylder ikke kun godt op på vejene samt i busser og tog. Pendlerne er også med til at belaste miljøet. Eller som seniorforsker Ole Kveiborg fra Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) konstaterer:

»Hvis udviklingen med længere og længere rejser til og fra arbejde fortsætter, vil det alt andet lige føre til større udledning af CO2, mere lokal forurening, trafikstøj og ulykker.«

I fremtiden kommer pendlerne nok selv til at yde et større bidrag for at undgå tilstoppede veje og forurening.

»For at undgå en masse problemer med trafikken, bliver vi nødt til transportere os smartere. Det kan for eksempel være, at vi i højere skal køre sammen med andre til og fra arbejde eller tage bilen et stykke af vejen og så toget resten af turen,« siger Ole Kveiborg.

Den konservative Mike Legarth mener, at man godt kan bevare mobiliteten på arbejdsmarkedet og samtidig mindske belastningen af miljø og infrastruktur.

»Vi skal straffe folk økonomisk for at forurene, når de vælger transportform. Derudover skal vi appellere til for eksempel samkørsel og gøre den kollektive trafik så appetitlig som mulig. Samtidig skal vi sørge for, at det er muligt at bo i udkantsdanmark og give den enkelte borger størst mulig frihed,« siger Mike Legarth.

Selv om Venstres Mads Rørvig forsvarer forringelsen af kørselsfradraget, så mener han ikke, at det er ved at begrænse folks rejselyst, man skal sikre mindre belastning af miljø og transportnet.

»Jeg er overbevist om, at teknologi er en stor del af løsningen. Nu har vi haft benzinbiler i 100 år, og de vil efterhånden blive afløst af for eksempel brint- og elbiler. Begrænsninger på mobiliteten er ikke svaret på udfordringen,« siger Mads Rørvig (V).

Længere på samme tid

Forskerne har flere forklaringer på, hvorfor danskerne pendler længere og længere – senest i gennemsnit 38,2 kilometer hver dag.

»Udbygningen af motorvejs- og tognettet gør, at danskerne generelt kan transportere sig længere på den samme tid. Det giver folk mere mod på at bo længere væk fra arbejdet. Dertil kommer gevinsten ved, at boligerne bliver billigere, jo længere væk man kommer fra de større byer,« siger Ole Kveiborg.

Et eksempel på virkningerne af nemmere og hurtigere transport ser man mellem København og Frederikssund. Efter at S-togbanen mellem byerne er blevet gjort tosporet, har mange børnefamilier valgt at slå sig ned i de mellemliggende byer som Veksø og Ølstykke.

En opgørelse fra DTU’s transportvaneundersøgelse viser, at den tid, som folk bruger på at komme til og fra arbejde, i gennemsnit er meget konstant. I 2007 brugte pendlerne 52,6 minutter, mens de i 2009 brugte 52,4 minutter.

»Det er mere transporttiden end kilometerne, som påvirker vores pendling. I den forbindelse er det interessant at bemærke, at historisk set så bruger de fleste folkeslag omkring en time om dagen på transport. Det viser studier lige fra stammesamfund i Afrika, landbrugslandet Norge for 100 år siden og nutiden i Danmark,« konstaterer trafikforsker Per Homann Jespersen.

Pendlingen bliver også påvirket af, at mange danskere får mere specialiserede uddannelser.

»Jo højere uddannede folk er, desto længere må de ofte køre for at finde det job, som de er kvalificerede til. Eksempelvis ligger en del læger og kører på tværs af Jylland for at passe deres arbejde,« siger forsker Harry Lahrmann.

Ifølge Danmarks Statistik pendler kvinder i gennemsnit 31,2 kilometer til og fra arbejde, mens tallet for mandlige pendlere er 45,2 kilometer.

»Kønsrollemønsteret spiller ind her. Dels har mændene i højere grad nogle job, som kræver mobilitet. Dels er det oftere kvinderne, som har opgaven med at hente børn i institutionerne. Og så spiller det måske også ind, at kærligheden til biler er større hos mænd end hos kvinder: Mændene har med andre ord mindre imod at køre for at komme på arbejde,« siger Per Homann Jespersen.