HVORFOR ER LYKKEN SÅ LUNEFULD?

Utryghed nager Europas lykkeligste folk

Af | @GitteRedder

I en ny EU-undersøgelse topper Danmark igen som det land med størst social sammenhængskraft og mest tilfredse borgere. Men nu drysser en stribe fremtrædende forskere malurt i bægeret. De vurderer, at stigende ulighed og voksende utryghed kan koste os vores unikke status.

Stigende ulighed udfordrer den danske førerposition som det lykkeligste folk, vurderer forskere. 

Stigende ulighed udfordrer den danske førerposition som det lykkeligste folk, vurderer forskere. 

Foto: Lars Møller/Scanpix

Danmark er det EU-land med størst social sammenhængskraft. Vores borgere har mest tillid til hinanden og er Europas mest tilfredse. Det er konklusionen på en ny europæisk undersøgelse.

Men trods det opmuntrende resultat, der føjer sig til en række andre kåringer af danskerne som verdens lykkeligste folk, advarer flere forskere om, at lykken kan være til låns. For stigende ulighed og en voksende bekymring for at miste arbejdet truer vores globale førerposition. Det vurderer blandt andre samfundsforsker på Roskilde Universitet professor Bent Greve.

»Der er ingen tvivl om, at den sociale sammenhængskraft herhjemme er presset. Jeg tror ikke på, at vi ligger i toppen som det land i Europa, hvor flest mennesker er tilfredse med tilværelsen, næste gang der kommer en tilsvarende europæisk undersøgelse,« siger Bent Greve.

Jeg gætter på, at vi ikke nødvendigvis ligger øverst i EU-målingen næste gang. Bent Greve, professor, Roskilde Universitet

Han henviser til, at mange danskere oplever store forandringer på arbejdsmarkedet i disse år og en grundlæggende utryghed på grund af stigende ulighed, social dumping, arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa, arbejdsløshed, kontanthjælpsreform, dagpengereform og så videre.

»Det er klart, at danskerne er bekymrede. Noget af det værste, folk kan opleve, er at blive fyret eller frygte at blive fyret. De opbrud, vi ser på arbejdsmarkedet for øjeblikket, kombineret med, at sikkerhedsnettet ikke er så fintmasket, vil få en negativ effekt på danskernes tilfredshed. Jeg gætter på, at vi ikke nødvendigvis ligger øverst i EU-målingen næste gang,« fastslår RUC-professoren.

Der er stadig langt til USA

Heller ikke Kristian Weise, direktør i tænketanken CEVEA, mener, at Danmark kan være sikre på at bevare førstepladsen i fremtiden.

»Der er ingen garanti for, at vi bliver ved med at være det land, hvor folk oplever den der sociale sammenhængskraft, der gør, at vi føler, at vi alle er i samme båd med al den tilfredshed, der ligger i det. En stor del af danskerne oplever i dag social stress og øget risiko for at miste deres arbejde eller frygter at miste deres forsørgelsesgrundlag. Den utryghed vil på et tidspunkt slå igennem og kan betyde, at vi ikke længere har en international topplacering,« konstaterer Kristian Weise.

Vores sociale sammenhængskraft falder ikke sammen natten over. Det tager lang tid at nedbryde. Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet

Samfundsforsker på Aalborg Universitet professor Jørgen Goul Andersen vurderer dog ikke, at Danmarks førerposition umiddelbart er truet. Dertil er vi som nation simpelthen for velpolstret med en relativt høj velstand og lighed samt stor social tillid mellem borgerne indbyrdes og til institutionerne.

»Det kan godt være, at uligheden er steget, og at den er steget bemærkelsesværdigt meget og hurtigt. Men der er stadigvæk et temmelig stort skridt til de lande, hvor der er mest ulighed. Se bare på forskellen mellem USA og Danmark. Derfor falder vores sociale sammenhængskraft ikke sammen natten over. Det tager lang tid at nedbryde,« fastslår Jørgen Goul Andersen.

Men hvis uligheden fortsætter med at stige, kan det få vores tillid til hinanden til at skride, konstaterer han. Ifølge professoren går der nemlig en rød tråd mellem social sammenhængskraft og folks tilfredshed med tilværelsen på den ene side og graden af lighed i et samfund på den anden side.

»I dag har danskerne en meget stor tillid til andre mennesker og en grundlæggende tillid til institutioner som staten, Folketinget og kommuner, og det handler også om vores relativt høje lighed. Hvis uligheden stiger og bliver selvforstærkende, kan det have en effekt på den sociale tillid mellem os og dermed også smitte af på vores tilfredshed med tilværelsen,« noterer Jørgen Goul Andersen.

Også lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Henrik Lolle anfører, at der er en tæt sammenhæng mellem social sammenhængskraft, tillid til andre mennesker og oplevelsen af tilfredshed med livet. Det er ifølge Henrik Lolle stabile størrelser, der også afhænger meget af hinanden.

»Jeg er ikke overrasket over, at Danmark igen ligger i toppen af en EU-undersøgelse. Vi har også vænnet os til at være bedst i flere kategorier. Men den stigende ulighed udfordrer da helt sikkert vores førerposition,« mener Henrik Lolle.

Litauen skraber bunden

Det er EU’s forskningsinstitut på arbejdsmarkedsområdet, Eurofound, der i samarbejde med det anerkendte tyske forskningsinstitut, Bertelsmann Stiftung, placerer Danmark på en førsteplads i EU både når det gælder social sammenhængskraft og tilfredshed med tilværelsen.

Danskerne er EU’s mest tilfredse borgereTop ti over social sammenhængskraft og borgernes tilfredshed med tilværelsen i EU-lande.
Kilde: ‘Social cohesion and well-being in the EU’ udgivet i november 2014 af EU’s arbejdsmarkedsinstitution, Eurofound, sammen med det tyske forskningsinstitut Bertelsmann Stiftung. Note: Rapporten bygger på data fra 2003 – 2008 samt nye undersøgelser fra Eurofound gennemført i 2011 og 2012.

Den nye undersøgelse blev offentliggjort på et pressemøde i Bruxelles i sidste uge og baserer sig på forskellige studier gennemført i perioden 2003 og frem til 2012.

Forskerne zoomer også ind på to andre kategorier, nemlig psykologisk velbefindende samt ’social well-being’. Også i de to kategorier scorer Danmark bedst af alle EU-lande.

Udover Danmark ligger Finland, Sverige, Irland og Luxembourg i top på social sammenhængskraft, mens Frankrig, Spanien og Tyskland ligger i midten af EU-landene. Bundskraberne med den laveste sociale sammenhængskraft og det mindst tilfredse folkefærd er Litauen, Bulgarien og Rumænien.

Forskerne fremhæver flere gange i rapporten, at europæere, der lever i samfund med store økonomiske kløfter også i højere grad ser negativt på tilværelsen og samtidig har et dårligere psykologisk velbefindende.

Den centrale pointe i den omfattende forskningsrapport er, at der går en lige linje mellem et lands sociale sammenhængskraft og befolkningens trivsel og generelle tilfredshed med livet.

Klik her for at læse hele undersøgelsen fra Eurofound og Bertelsmann Stiftung

Farligt når økonomi styrer alt i politik

Direktøren i tænketanken Cevea, Kristian Weise, ser den nye rapport som en påmindelse om, hvor nemt det er at smide lykken ud med badevandet, hvis man underminerer den sociale sammenhængskraft i et samfund.

»Der er desværre en risiko for, at vi mister netop sammenhængskraften, fordi vi har ændret fokus i den måde, som vi driver politik på i dag. Det, der styrer stort set alle partier i dag, er økonomi, økonomi og økonomi. Alle politiske tiltag måles i forhold til, hvilken effekt politikken har på vækst og på den finanspolitiske holdbarhed. Det betyder, at vi i dag prioriterer anderledes, end vi har gjort historisk, og at prioriteringerne bliver mindre nuancerede,« siger Kristian Weise.

Han freder hverken SR-regeringen eller den borgerlige opposition for medansvar for, at vi i dag tænker mere på bundlinjen end på sammenhængskraften.

»Problemet er, at store dele af det politiske Danmark – ikke mindst højrefløjen – tror, at livskvalitet og social sammenhængskraft er et resultat af en god økonomi. At velfærd er noget, ’vi skal have råd til’. Men den nye EU-undersøgelse viser jo netop, at der ikke er denne klare sammenhæng. En stærk social sammenhængskraft kræver, at man prioriterer den for, hvad den er – ikke blot som et resultat af noget andet,« fastslår Cevea-direktøren.

De mange tv-serier om folk på kanten af arbejdsmarkedet, om Fattig Karina og Dovne Robert, har sammen med politikernes skærpede retorik ændret noget. Vi peger fingre ad hinanden i langt højere grad end tidligere. Kristian Weise, direktør, Cevea

Når økonomi bliver en afgørende målestok for stort set alle politiske tiltag, er det et skråplan, fremfører han. Og tilføjer, at det gælder for den nuværende regering, som det vil gøre det for en borgerlig regering.

»Den ene fare er, at man lader finansministeriets regnedrenge prioriterer frem for nogle bredere problemstillinger. Den anden fare er, at man opdrager både befolkningen og ikke mindst nye generationer af politikere til at se alting gennem en økonomisk prisme. Det er i mine øjne farligt, fordi det betyder, at man glemmer, hvad livet egentlig handler om, og hvad samfundet skal understøtte, nemlig folks livsmuligheder og tryghed,« siger Kristian Weise.

Vi peger for meget fingre ad andre

Han peger også på, at vi i de senere år har ændret måden at tale om og med hinanden på. Og det gælder både politikere, menigmand og medier.

»De mange tv-serier om folk på kanten af arbejdsmarkedet, om Fattig Karina og Dovne Robert, har sammen med politikernes skærpede retorik ændret noget. Vi peger fingre ad hinanden i langt højere grad end tidligere,« siger Kristian Weise og fortsætter:

»Det er ikke for at være fløjlshippie og slå til lyd for, at folk ikke har pligter og ansvar, men når vi taler om hinanden på den måde, risikerer det at få den sociale sammenhængskraft og vores tillid til hinanden til at smuldre.«

Der skal enormt meget til for at lave ridser i lakken og få det til at bryde helt sammen, men den sociale tillid begynder så småt at ændre sig. Henrik Lolle, lektor, Aalborg Universitet

Også samfundsforsker Henrik Lolle noterer, at netop den sociale tillid mellem danskerne indbyrdes er central for at bevare vores førsteplads.

»Som danskere har vi jo fået social tillid ind med modermælken. Vi lærer, at for at være en god samfundsborger skal man stole på andre mennesker. Det er en moralsk norm, at man stoler på andre mennesker herhjemme og ikke på forhånd mistænker andre for at ville snyde en. Der skal enormt meget til for at lave ridser i lakken og få det til at bryde helt sammen, men den sociale tillid begynder så småt at ændre sig,« påpeger Henrik Lolle.

Han henviser til, at Danmark godt nok toppede den seneste rangliste fra OECD som verdens mest lykkelige folkefærd, men at de bagvedliggende tal viste, at vi var blevet en kende mindre lykkelige. Derudover fremfører Henrik Lolle, at EU-undersøgelsen baserer sig på tal frem til 2012, men ikke for de seneste to år.

»Der er nogle faresignaler som arbejdsløshed og utryghed ved risikoen for at blive arbejdsløs, fordi vi alle sammen godt ved, at sikkerheden ikke er så stor som tidligere. Det har ikke rigtigt sat sig spor endnu, men den utryghed vil manifestere sig på et tidspunkt,« mener Henrik Lolle.

Skræmmevejen er en vildvej

Professor Bent Greve peger også på, at der med krisen, en stigende arbejdsløshed og en brutal indfasning af dagpengereformen har sneget sig en utryghed ind hos danskerne. Og SR-regeringen har ifølge Bent Greve ikke trukket i den rigtige retning i forhold til de mange reformer.

»Problemet er, at regeringen har valgt skræmmevejen. Man tror, at man kan skræmme folk med lavere ydelser, men det er i virkeligheden med til at gøre folk mindre tilfredse, at man truer dem med lavere ydelser. Ikke nok med at de mister deres job og identitet, men de mister også den økonomiske tillid, som de har haft, og som er med til at sikre en høj tilfredshed og social tillid,« siger han.

Bent Greve fremfører, at det er helt undervurderet, hvad høj tilfredshed og social sammenhængskraft i et samfund betyder for arbejdslyst, fleksibilitet og produktivitet på arbejdsmarkedet.

Set med Bent Greves briller er det bare med at nyde, at vi lige nu har guldmedaljen om halsen. For med den politik, som SR-regeringen fører, mener han, at de gambler med vores førsteplads.

»Når man fra regeringens side har øget uligheden og ikke altid husker på kerneelementerne i den nordiske velfærdsmodel, risikerer vi at skulle give guldmedaljen videre til et andet land. Hvis ambitionen er at bevare førerpositionen, så er det afgørende at skabe flere job, mindske uligheden og så forlade skræmmevejen,« siger Bent Greve.

Skal trække på samme hammel

Også professor Jørgen Goul Andersen fremfører, at hvis en regering, uanset farve, har et mål om fortsat at toppe både Europas og hele verdens rangliste over lande med de mest tilfredse borgere, handler det om at mindske frem for at øge økonomiske kløfter.

»Hvis man vil bevare titlen som det land i EU og verden med den største sociale sammenhængskraft, skal man sørge for, at ulighederne ikke bliver for store; at myndighederne ikke bliver for korrupte; og sørge at de forskellige grupper i samfundet så nogenlunde kan identificere sig med hinanden. Kort sagt handler det om, at man skal føle sig som en del af det samme fællesskab og trække på samme hammel,« understreger Jørgen Goul Andersen.