Unges arbejdsliv kører i højeste gear

Af

I modsætning til ældre kolleger spurter de yngste medarbejdere gennem arbejdsdagen. Unge føler ofte, at arbejdstempoet altid skal være højt. Men både kunder og de ansatte selv kan blive tabere, når hastigheden i hverdagen bliver for høj. Det er vigtigt at finde kollektive løsninger på for højt tempo, siger ekspert.

Foto: Foto: Magnus Holm/Polfoto

FARTSYNDERE Fuld fart på! Sådan oplever unge i langt højere grad deres hverdag end kolleger, som har været flere år på arbejdsmarkedet.

Hver fjerde dansker i alderen 18 til 24 år føler altid, at et højt arbejdstempo er nødvendigt på jobbet. Det samme gælder derimod kun knap 18 procent af danskerne i alderen 55 til 64 år.

Det viser en analyse som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor 16.300 beskæftigede i alderen 18-64 år har deltaget.

Blandt de travleste faggrupper finder vi kokke, tjenere, slagtere og bagere. Men også læger har mere end nok at se til. Hos Yngre Læger mener næstformanden, at det høje arbejdstempo er et problem – både for de yngre læger, men også for patienterne.

»Der er mange yngre læger, som lærer at håndtere arbejdstempoet og bliver bedre til at prioritere opgaverne, men der er også nogen, som bliver taget ud af vagtfunktionen, går ned med stress og bliver sygemeldt,« siger Camilla Rathcke, næstformand for Yngre Læger, og fortsætter:

»Hvis man ved, at der er otte andre patienter, der også skal ses, presser man sig selv til hurtigt at komme videre. Man gør det så godt som muligt, men man har ikke den fornødne tid til at sætte sig og reflektere og være sikker på, at man har været hele vejen rundt om alle aspekter af patientens sygdom,« siger hun.

Pas på hjertesygdomme

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Thomas Clausen forklarer, at det ikke kun er patienter på hospitaler, som bliver ofre.

»Det kan også gå ud over kunder i for eksempel butikker eller på restauranter. Hvis man som medarbejder har meget travlt, kan det være, at man føler, at man ikke har mulighed for at udføre sit arbejde i den kvalitet, som man gerne vil. Man bliver måske frustreret over sin arbejdsindsats, og det kan betyde, at kunderne ikke føler, de får den service, som de er berettiget til,« siger han.

De ansatte skal også passe på sig selv, siger stressforsker Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

»At arbejde hurtigt er i sig selv ikke problematisk. Men det kan give stress og øget risiko for hjertesygdomme og depression, hvis man hele tiden har meget travlt og ikke når sine ting og mangler tid til at restituere,« siger han.

Om man bliver syg af et højt arbejdstempo handler også om, hvor stor indflydelse man har på jobbet.

»Der er mange overlæger, som for eksempel vil sige, at de har mange arbejdsopgaver og skal nå en hel masse. Men på den anden side har de en stor tilfredshed ved at nå alt det, de gør, så det har ikke negative helbredsmæssige konsekvenser for dem. Men hvis du arbejder som for eksempel tjener og bliver pisket rundt i manegen og ikke har indflydelse på arbejdet, risikerer man at få højt blodtryk og hjertesygdomme på længere sigt,« siger han.

Yngre vil vise sig frem

I Danske Regioner fortæller seniorkonsulent med ansvar for arbejdsmiljø Jane Ravn, at regionerne er opmærksomme på arbejdstempoet som faktor – selv om hun afviser, at et højt arbejdstempo i sig selv er et problem.

»Arbejdet på hospitalerne er på grund af arbejdets karakter til tider forbundet med et højt arbejdstempo. Det kan man ikke komme uden om, men det er ikke det samme som, at det er et arbejdsmiljøproblem. Det handler blandt andet om, hvordan man organiserer arbejdet, og det er noget, regionerne er opmærksomme på,« siger Jane Ravn.

At det i højere grad er yngre, som føler, at et højt arbejdstempo altid er nødvendigt, hænger ifølge Bo Netterstrøm sammen med de yngres arbejdsopgaver.

»Yngre er i højere grad udsat for opgaver, hvor det handler om tempoet, mens ældre i højere grad har opgaver, hvor det er kvalifikationer frem for tempoet, som er afgørende,« siger han.

I 3F peger arbejdsmiljøkonsulent Palle Larsen på, at de unge i højere grad gerne vil gå meget langt for at please arbejdsgiveren, og derfor glemmer de måske at tænke på sig selv. 

Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsmiljøchef, Karoline Klaksvig, synes, det er naturligt, at de yngre har et højere arbejdstempo.

»Som ung er man fuld af gåpåmod, men også mere urutineret, og derfor kan man opleve, at der skal et højere arbejdstempo til for at nå tingene. Jo mere rutineret man bliver, jo bedre bliver man til at håndtere og prioritere sine ting,« siger arbejdsmiljøchefen.

Lektor Annette Kamp fra Center for Arbejdsliv på Roskilde Universitet tilføjer, at yngre i højere grad end ældre kan være socialiseret til at følge et arbejdsideal, hvor fokus er på individuelt at realisere sig gennem arbejdet, hvilket gør, at de arbejder mere.

Læger, kokke og tjenere topper

Af faggrupper er det især læger, kokke, tjenere, slagtere og bagere, som har fuld fart på hele tiden i arbejdstiden. Blandt disse faggrupper svarer over 35 procent, at et højt arbejdstempo altid er nødvendigt. Også nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, postbude, farmaceuter, tandlæger, dyrlæger og køkkenmedhjælpere ligger i toppen over faggrupper med et højt arbejdstempo. Lektor Annette Kamp ser et mønster blandt disse faggrupper.

»Hvis der er for lidt tid til opgaverne, arbejder folk ofte videre derhjemme for at få tingene til at hænge sammen. Men der er nogle faggrupper, hvor man har behov for at samarbejde med andre personer eller skal servicere nogle kunder eller patienter. I disse job kan man ikke i samme grad arbejde videre derhjemme. Derfor bliver de nødt til at arbejde hurtigere for at nå tingene, hvis tiden er knap,« siger Annette Kamp.

For at undgå, at et højt arbejdstempo går ud over den enkelte, forklarer RUC-lektoren, at det er vigtigt, at det ikke bliver gjort til et individuelt problem.

»Det er vigtigt at gøre de individuelle problemer kollektive, så den enkelte ikke føler, at man er for langsom. Det handler om at have nogle fora, hvor kollegaer kan tale om, hvad det er for nogle krav, de er oppe imod, og hvor man kan diskutere andre måder at løse opgaverne på,« siger lektoren.

Brug kollegaerne

I Yngre Læger peger de også på kommunikation som vejen frem.

»Er man presset og har mange opgaver, bør man hive fat i sine kolleger og sin ledelse. Det er en kultur, som ikke er udbredt blandt læger, men det skal der arbejdes hen imod, så vi bliver bedre til at italesætte, når vi føler os presset, så man kan fordele arbejdsbyrden bedre,« siger Camilla Rathcke, næstformand for Yngre Læger.

Arbejdsmiljøkonsulent i 3F Palle Larsen synes, at arbejdsgiveren eller nærmeste leder burde italesætte problematikken og sørge for løbende instruktion og tilsyn over for især de unge.

»Ledelser med unge medarbejdere har en forpligtelse til løbende at påse, at de unge ikke arbejder i et opskruet tempo og gøre dem opmærksomme på, at de skal passe på sig selv. De skal have at vide, at det er okay med et højt arbejdstempo i perioder, men ikke hele tiden. De unge er friske og har masser af gåpåmod, så de tænker ikke altid selv over, at de også har en øvre grænse for belastninger,« siger han.

Men hvis man som ansat selv mærker, at arbejdstempoet er for højt over en længere periode, lyder rådet fra 3F, at man går til sin arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant.

»Det er vigtigt, at man anvender systemet, for vi ved af bitter erfaring, at hvis man selv siger det til ledelsen, risikerer man at sætte sig i en mindre fordelagtig position eventuelt ved en fyringsrunde«, siger Palle Larsen.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener Karoline Klaksvig, at ansvaret er tredelt.

»Det er vigtigt, at arbejdsgiverne giver relevant instruktion og følger op. Medarbejderne skal samtidig være gode til at sige til, hvis de synes, det er svært at nå arbejdsopgaverne, ellers kan det være svært for ledelsen at vide det, hvis medarbejderne ellers ser ud til at trives. Endelig er det vigtigt, at kollegaer understøtter hinanden i det daglige arbejde,« siger arbejdsmiljøchefen i Dansk Arbejdsgiverforening.

Gode rammer opvejer højt arbejdstempo

I forskningsrækkerne er der imidlertid også andre forslag til, hvordan man tackler vanskelighederne ved et højt arbejdstempo. Det er svært at ændre på, hvor meget der skal produceres eller laves, derfor må man fokusere på andre ting, siger Bo Netterstrøm.

»Når man som arbejdsgiver stiller krav til, at folk skal nå en masse, må man i den anden vægtskål sørge for, at de ansatte har nogle gode forhold på anden vis. Det gælder for eksempel gode kollegiale forhold og sociale rammer. Derudover kan indflydelse på arbejdsforholdene også være med til at give en positiv stemning,« siger stressforskeren.

Seniorforsker Thomas Clausen peger også på indflydelse som et afgørende forhold.

»Hvis man som medarbejder føler, at man bliver behandlet ordentligt og er med til at træffe beslutninger om, hvordan ens opgaver skal udføres, kan det føles mere rimeligt at have travlt. Har man en leder, som giver et klap på skulderen, når man har knoklet, kan det også være, at et højt arbejdstempo opleves som både udfordrende og meningsfuldt,« siger han.