Unge og ældre SF'ere flygter hver sin vej

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Generationsforskelle er ved at sprænge SF til atomer. Unge og ældre vælgere flygter i hver sin retning, viser ny kortlægning. De unge dropper SF til fordel for magten i S og R, mens ældre SF-vælgere holder fast i ideologien og søger mod Enhedslisten. Eksperter vurdererer, at SF risikerer at blive et lille parti med de rigtige meninger, men uden unge.

Foto: Foto: Mik Eskestad, Polfoto

UNGDOMSOPRØR Kun hver tredje unge SF-vælger fra valget i 2011 holder stand og erklærer, at de vil sætte kryds ved Annette Vilhelmsens socialistiske regeringstropper næste gang, der er folketingsvalg.

De unge søger i stedet magten og indflydelsen hos Socialdemokraterne og Radikale. Næsten hver femte vælger, der er under 30 år, og som ved valget i 2011 stemte SF, vil ved næste valg stemme på Socialdemokraterne eller Radikale.

Det viser en helt ny kortlægning af vælgervandringer, som Ugebrevet A4 har gennemført på baggrund af tal fra meningsmålingsinstituttet YouGov. Undersøgelsen omfatter 668 vælgere, som stemte på SF ved folketingsvalget i 2011, og som har deltaget i meningsmålinger i de første måneder af 2013.

Kortlægningen viser, at af alle SF-vælgere er seks ud af ti forsvundet siden seneste valg, og at store generationsforskelle i SF’s vælgerkorps udfordrer den nye partileder Annette Vilhelmsen yderligere.

De to største grupper, der flygter fra SF, er unge under 30 år, og personer mellem 50 og 59 år. Men mens de unge går til højre imod magten – til Socialdemokraterne og de Radikale – har de ældre kurs imod Enhedslisten.

Faktisk går hver fjerde frafaldne SF’er i halvtredserne til Enhedslisten. Det er dobbelt så stor en andel, som blandt de frafaldne unge vælger, hvor det kun er 13 procent.

Børnebanden gør som vælgerne

Det vakte voldsom ballade, da SF’s politiske ordfører Jesper Petersen sammen med partiets EU-parlamentsmedlem, Emilie Turunen, og Nanna Westerby, der er medlem af landsledelsen, meldte sig kollektivt ud af SF og ind i Socialdemokraterne.

Vælgervandringen viser dog, at det prominente trekløver er helt i overensstemmelse med deres jævnaldrende vælgere.

SF’s såkaldte ’Børnebande’ vil ifølge deres eget udsagn ikke være »jomfruelige i forholdet til magt, ansvar og lederskab«, og derfor shopper de ifølge politisk kommentator Hans Engell videre til et andet regeringsparti, hvor de kan bruge magten.

Hans Engell har ikke svært ved at se, hvorfor de unge vælgere flygter fra SF, og de fleste har retning mod de andre regeringspartier til højre for SF.

»De vælgere, der nu forsvinder fra SF, er dem, som blev tiltrukket af ’Projekt Søvndal’ og er dermed på linje med de profiler, som også har forladt partiet – Jesper Petersen, Thor Möger Pedersen, Mattias Tesfaye og Emilie Turunen. Når det projekt er nødlidende, og SF er på vej tilbage til 90’er-linjen, søger de unge mod midten og ikke Enhedslisten, fordi de var tiltalt af et parti med indflydelse - ikke et teoretiserende parti med rene hænder, men uden indflydelse,« påpeger han.

Unge vil have mod og magt

Hans Engell understreger, at vi har at gøre med en generation af vælgere, som er ambitiøse både på egne og samfundets vegne. De ønsker indflydelse, vil være med til at præge udviklingen og kan derfor ikke bruge venstrefløjspartier, som ikke har modet til politisk magt, til noget.

»Nøjagtig som de i deres privatliv planlægger en karriere med god indkomst, trygge vilkår, indflydelse og opfyldelse af personlige ambitioner, stiller de krav til det politiske liv. Så når SF med Annette Vilhelmsen opgiver at konkurrere med Socialdemokraterne og i stigende grad udvikler sig til et mere marginaliseret parti med de rigtige meninger, siger de unge fra,« mener han.

Valgforsker Christian Elmelund-Præstekær  fra Syddansk Universitet peger på, at det umiddelbart kan virke overraskende, at de unge især søger mod midten, når den dominerende kritik af SF siden partiets indtræden i regeringen er gået på, at partiet  har været for midtsøgende.

Alligevel mener også han, at udviklingen er logisk i lyset af de signaler, partiet nu sender ud om, at man vil tilbage til en mere traditionel SF-linje. 

»Da det gik bedst for SF, fik partiet mange nye stemmer, som var tiltrukket af Søvndals moderne linje, og som nødvendigvis kom fra midten. Derfor er det kun naturligt, at de nu defilerer tilbage igen,« påpeger Christian Elmelund-Præstekær.

Catch 22

Samtidig mener han, at SF efter først regeringsdeltagelse og efterfølgende kursskifte under ny formand er havnet i en såkaldt ’Catch 22’, hvor SF kun kan gøre forkerte ting. En sådan klemme vil med usvigelig sikkerhed afspejle sig i manglende opbakning fra de unge. For de unge vælgere har endnu ikke fundet en fast politisk identitet og er mere flytbare end ældre vælgere.

»Venstres Ungdom gik det rigtig godt for under Nyrup (Poul Nyrup Rasmussen, S-statsminister, red.) i halvfemserne. Så gik det ikke så godt for dem, da Venstre kom i regering, men nu går det godt igen. Hvem der er populære blandt de unge, bølger frem og tilbage. Det er selvfølgelig problematisk, hvis ingen unge stemmer på et parti i lang tid, for så uddør partiet. Omvendt er det også en gruppe, som er forholdsvis let at få i tale igen på et senere tidspunkt,« lyder Christian Elmelund-Præstekærs opmuntring til SF.

Netop unges mobilitet er ifølge SF’s politiske ordfører Jonas Dahl, der har taget over efter Jesper Petersen, det SF skal hænge sin optimistiske hat på.

»Unge vælgere er meget følsomme og følger de trends, der er oppe i tiden. Så hvilke partier, der er populære eller upopulære, slår hårdere ud blandt de yngre vælgere end hos de vælgere, der har stemt på et parti tre-fire gange og har en tendens til at blive hængende. Det er vi ramt af både, når det går godt, og når det går skidt. Og lige nu går det ned ad bakke,« konstaterer SF-ordføreren.

Marginaliseret parti uden ungdomsappel

SF tager imidlertid situationen meget alvorligt og ser en stor udfordring i at få de yngre vælgere i tale.

»Vi skal bedre ud med vores politiske budskaber. Nu skal vi ud og kommunikere politik og fortælle vælgerne, at hvis vi skal skabe arbejdspladser i Danmark, styrke den grønne omstilling og sikre velfærd og uddannelse, så er SF det rigtige parti. Det skal vi være bedre til at forklare. Og så er jeg sådan set fortrøstningsfuld i forhold til, at de unge også vender tilbage til SF,« siger Jonas Dahl. 

Med de budskaber, Hans Engell har hørt fra den nye ledelse i SF, giver han dog ikke partiet mange chancer for at opnå en bred appel til ungdommen. 

»Nu er det tilbage til at sidde med Danmarks Naturfredningsforening og stille spørgsmål til miljøministeren i miljøudvalget. Og det siger ikke den unge generation noget. Jeg tror, SF skal indstille sig på en fremtid som et lille, ikke særlig indflydelsesrigt og marginaliseret parti, som kan henvende sig til en meget lille gruppe af vælgere i den offentlige sektor. Et parti med meninger, som nogle vil bifalde, men som bare ikke har nogen indflydelse,« forudser Hans Engell.

Valgforsker Christian Elmelund-Præstekær tror heller ikke, at SF har nogen fremtid som stemmesluger.

»Hvis de får styr på det igen, tror jeg, at de vil finde et niveau på normalen, hvilket historisk set vil være en vælgeropbakning på fem til syv procent,« mener han.   

50-årige mest illoyale 

Men ikke kun de unge fra Børnebanden dropper SF, viser A4’s kortlægning.

Også SF-vælgere midt i livet er på vej væk fra Annette Vilhelmsens SF. De 50-59-årige er de mest illoyale blandt partiets vælgere, og kun 32 procent af dem ville sætte kryds ved SF, hvis der var folketingsvalg i morgen. 

Men de frafaldne SF-vælgere i midten af 50erne er ifølge vælgervandringen ikke fristet af de to øvrige regeringspartier i nær samme grad som de unge vælgere. Kun ni procent i den aldersgruppe vil sætte kryds ved S eller R.

Til gengæld vil hver fjerde frafaldne SF-vælger midt i livet sætte kryds ved Enhedslisten. Ideologi og principper betyder simpelt hen mere for vælgere midt i 50erne, der sandsynligvis har været trofaste SF-støtter lige fra Gert Petersens og Holger K. Nielsens formandstid til i dag.

Det mener Karsten Hønge, der selv er 54 år, tidligere medlem af SF’s folketingsgruppe og nu formand for partiets faglige landsudvalg.

»Det er forunderligt, at to ud af tre SF-vælgere i 50erne ikke længere vil sætte kryds ved SF. Det er jeg overrasket over, for de plejer at være trofaste,« siger Karsten Hønge.

Når hans jævnaldrende SF-vælgere nu sværmer for Enhedslisten, hænger det sammen med, at de holder fast i de principper og den ideologi, som mange føler fordufter i regeringssamarbejdet.

»Forklaringen, på at så mange SF-vælgerne nu vil stemme på Enhedslisten, er helt sikkert, at de er lidt mere ideologiske, og måske holder mere fast i, at de er socialister. Samtidig føler de sig svigtet af regeringen og SF, som de ikke mener fører en politik, de kan genkende som socialistisk. De føler sig frustrerede over den politik, som SF fører i regeringen,« siger Karsten Hønge.