MANDELAND

Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage

Af

Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte efterlades i Udkantsdanmark, hvor der mangler uddannelsestilbud. Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) vil tage sagen op i 2016.

Det er især unge kvinder, som er udvandret fra provinsen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er især unge kvinder, som er udvandret fra provinsen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Foto: Arkiv/Scanpix

Unge mænd skal spejde langt efter kvindelige dansepartnere til fester i provinsen.

De er nemlig i stort overtal i landets mindste og mest yderliggende kommuner. Der er klart flest yngre mænd i alderen 18-29 år på øerne og i de jyske udkantskommuner, mens de unge kvinder udgør majoriteten i de to største byer.

Det viser en analyse fra Ugebrevet A4 baseret på tal fra Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2015.

Forskellen er størst på øerne og især på Ærø, hvor antallet af unge mænd er 75,5 procent højere end antallet af unge kvinder. På Samsø er der 54,5 procent flere mænd, mens tallet for Læsø er 43,5 procent.

I det jyske har Norddjurs kommune 35,4 procent flere unge mænd end kvinder. Herefter følger Lemvig og Billund, hvor forskellen udgjorde henholdsvis 31,1 og 29,5 procent.   

Foreningen Danmark på Vippen, som er en sammenslutning af kommuner, virksomheder, organisationer og privatpersoner, vil have de specialiserede uddannelsestilbud tilbage til yderområderne.

- Det er et gigantisk problem, fordi man har ødelagt balancen i uddannelserne i Danmark. Alle uddannelser med et vist bogligt tilsnit er blevet flyttet ind til de store byer. Det betyder, at de mere håndværksorienterede unge mænd bliver efterladt tilbage, siger bestyrelsesmedlem Kim Ruberg, der er direktør for virksomheden Jøp, Ove og Myrthu Vest.

Her er der flest unge kvinderKortet viser fordelingen af unge kvinder og mænd i alderen 18-29 år. I de blå kommuner er der en større procentandel af mænd end på landsplan. I de røde kommuner er der en overvægt af kvinder. De lyse kommuner ligger på gennemsnittet plus/minus én procent. Klik på hver kommune for at se tallene.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, 4. kvartal 2015

Minister vil tage sagen op i 2016
Uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), fastslår i en mail til Ugebrevet A4, at der skal være adgang til gode videgående uddannelser i hele Danmark. Derfor vil han se på sagen.

- Mit ministerium vil i 2016 belyse mulighederne for, at videregående uddannelser i højere grad kan gennemføres andre steder end på det geografiske udbudssted i samarbejde med lokale og regionale aktører eller gennem e-læring, står der i svaret fra ministeren.

De mere håndværksorienterede unge mænd bliver efterladt tilbage Kim Ruberg

Esben Lunde Larsen fremhæver, at man ikke kan udbyde alle videregående uddannelser i alle byer på Danmarkskortet. Men ønsket om at tage en videregående uddannelse må ifølge ministeren ikke kræve, at man skal pakke flyttekasserne og flytte til de store byer.

- Jeg vil som uddannelses- og forskningsminister holde uddannelsesinstitutionerne fast på, at de skal leve op til deres regionale forpligtigelse, og jeg vil gøre mit for, at adgangen til de videregående uddannelser ikke bidrager til at skævvride Danmark, står der i svaret fra Esben Lunde Larsen.

Ny struktur giver bedre uddannelser
Hos foreningen Danmark på Vippen hæfter man sig ved, at en stor del af Danmarks overskydende nettoeksport stammer fra områderne uden for de store universitetsbyer. Derfor mener Kim Ruberg, at udviklingen kan true den økonomiske vækst. Den bekymring deler vicedirektør i Dansk Industri, Kent Damsgaard, men han prioriterer kvaliteten i uddannelserne højere end beliggenheden.

- Det handler om at få skabt de bedste faglige miljøer, da vi er i global og international konkurrence, hvor det gælder om have de klogeste hoveder, siger han.

Kommunalforsker hos forskningsinstituttet KORA Kurt Houlberg vurderer, at der en række økonomiske og faglige gevinster at høste ved at samle uddannelserne i de større byer.

- De kan drives billigere med højere faglighed og en bred vifte af tilbud til de studerende, siger han og forklarer, at der af samme grund i mange år har været en tendens til, at infrastrukturen på uddannelsesområdet er blevet centraliseret. Den proces kan ifølge forskeren påvirke de unges valg af bosted. 

Flere flytter som følge af krisen
Kurt Houlberg peger på, at der kan være en sammenhæng mellem udbuddet af uddannelsestilbud og unges vandringer på tværs af kommunegrænser. Han forklarer, at tendensen er tiltaget i kølvandet på krisen i 2008. Ifølge forskeren er der også en "trend i tiden", som betyder, at unge helst vil bo, hvor der bor andre unge.

Pigerne søger væk for at finde uddannelse eller arbejde. Det gør drengene i mindre udstrækning Kurt Houlberg

Derfor bliver det en "selvforstærkende effekt", der tager til i styrke i takt med, at antallet af unge falder, men Kurt Houlberg ser forskellige bevægelsesmønstre hos unge mænd og kvinder.

- Pigerne søger væk for at finde uddannelse eller arbejde. Det gør drengene i mindre udstrækning, siger han og tilføjer:

- De bliver i højere grad hjemme og spiller computerspil.

Kurt Houlberg mener, at mangel på specialiserede ungdomsuddannelser i højere grad får unge kvinder til at søge væk fra kommunen. Han forklarer, at unge med en studentereksamen er mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsestilbud. Da flere piger end drenge vælger gymnasiet, udmønter det sig i, at flere unge kvinder end mænd efterfølgende pakker tasken og køber en enkeltbillet til de større byer for at tage sig en videregående uddannelse.

S: Ingen Silicon Valley i i Ringkøbing 

De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Ida Auken, mener ikke, at der er råd til at decentralisere uddannelser, fordi regeringen har skåret markant på uddannelsesområdet. Det er ifølge ordføreren gået hårdt ud over kvaliteten på de videregående uddannelser. 

- Ministeren skal være ærlig om, at hans nedskæringer på uddannelsesområdet først og fremmest rammer yderområderne i Danmark. Når han har været ærlig om det, så kan vi snakke om, hvad vil skal gøre for at redde kvaliteten og sikre, at folk har mulighed for at bruge nogle af de nye læringsformer, siger Ida Auken.

Hun får opbakning fra Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, som mener, at ministerens plan både vil forringe de faglige miljøer og studiemiljøerne på universiteterne. 

- Man kan ikke tvinge start-ups til at gro i miljøer, hvor der ikke er innovation. Man kan ikke lave en masterplan for at skabe Silicon Valley i Ringkøbing, siger hun og fremhæver, at gode studier ikke bør etableres med tvang, da det ifølge ordføreren vil virke dræbende på de innovative miljøer.

Øerne er hårdest ramt
Ærø har af alle landets kommuner den mest ulige fordeling mellem unge mænd og kvinder, men borgmester Jens Otto Jørgensen (S) har svært ved at få øje på nemme løsninger.

- Vi har ikke mulighed for at specialisere med mange forskellige fag på forskellige nivauer med vores befolkningstal. I 2015 blev der født 36 børn på Ærø, siger han og forklarer, at de skæve tal fra øen også skyldes, at kommunen huser Marstal Navigationsskole, hvor der er et massivt overtal af mandlige elever. 

Ifølge Jens Otto Jørgensen har kommunen oprettet en treårig HF, som giver merit til søfartsuddannelserne, men det er kun omkring 15 procent af øens unge, som vælger det lokale uddannelsestilbud. Omtrent 65 procent af eleverne på den lokale HF er mænd.  

Det er et langt sejt træk. Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden Borgmester Ib Kristensen (V)

Borgmesteren fremhæver, at udviklingen ikke er entydig, fordi en del unge fraflyttere vender tilbage til øen senere i livet, når de har stiftet familie. Derfor er det ikke alle unge, som siger farvel for evigt, men befolkningstallet på landets øer og i Udkantsdanmark har i en lang årrække været faldende.   

Billund vil holde på unge kvinder
I Billund Kommune har man taget sagen i egen hånd. For nogle år siden iværksatte kommunen en række initiativer på skole- og dagpasningsområdet for at vende udviklingen, men fra 2012 til 2015 er andelen af unge mænd i alderen 18-29 år ifølge tal fra Danmarks Statistik alligevel steget fra 55,2 procent til 56,4 procent.

- Det er et langt sejt træk. Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden, siger borgmester Ib Kristensen (V) og  forklarer, at man på længere sigt forventer at vende udviklingen. Han mener, at der er overhængende risiko for, at en lavere andel af kvinder automatisk vil føre til et lavere antal mænd.

Derfor har kommunen ifølge Ib Kristensen tilført skoleområdet flere midler og etableret flere ungdomsuddannelser målrettet pigerne, som har til formål at holde dem i hjemstavnen.