Unge ledige slipper for krav om uddannelse

Af | @IHoumark

Jobcentrene skal stille krav til unge ledige uden uddannelse om at komme i gang med studierne. Men kun hver tredje unge ledige bliver pålagt at gå i skole igen. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil med ny reform lægge pres på endnu flere unge for at gå i uddannelse.

Foto: Foto: Søren Bidstrup, Scanpix.

PÅLAGT UDDANNELSE Unge ledige uden uddannelse ender nemt som tabere. Derfor skal jobcentrene ifølge lovgivningen stille krav til ledige under 25 år om at få sig en uddannelse. Det er dog langt fra altid, at jobcentret stiller stolen for døren for unge arbejdsløse.

Kun omkring hver tredje af de unge arbejdsløse bliver formelt pålagt at begynde på en uddannelse.

Det fremgår af en analyse fra 2012 udarbejdet af konsulentfirmaet Deloitte for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ud af omkring 53.000 unge i målgruppen i 2011, fik kun cirka 17.000 pålagt en uddannelse.

Siden 2006 har jobcentrene ellers haft som bunden opgave at kræve af de fleste unge på kontanthjælp, at de går i gang med en uddannelse, så snart der er en plads på det ønskede studie. Men selv om det nu i seks år har været en pligt for jobcentrene at give uddannelsespålæg til unge, er jobcentrene generelt stadig kun i den fase, hvor de er ved at udbrede brugen af uddannelsespålæg.

Seniormanager Andreas Nikolajsen, der har udarbejdet rapporten for Deloitte, konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at selvom jobcentrene har haft pligt til at stille uddannelseskrav siden 2006, er det først i de seneste to år begyndt at tage fart.

Alligevel er det stadig kun hver tredje unge ledige, der får pålagt at tage en uddannelse. Den beskedne brug af uddannelsespålæg har flere årsager, mener Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL (Kommunernes Landsforening).

»I nogle tilfælde er det slet ikke nødvendigt med et uddannelsespålæg, for de unge finder selv ud af at komme i gang med en uddannelse. Og for andre er det sådan, at alene risikoen for at blive pålagt uddannelse, får dem i gang,« siger han.

Minister varsler ændringer

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lægger for tiden sidste hånd på et udspil til en reform af kontanthjælpen. Som en central del af reformen vil regeringen sætte aldersgrænsen for uddannelsespålæg op, så kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 29 år også bliver omfattet. Ministeren påpeger i en mail til Ugebrevet A4, at uddannelse vil være et af kernepunkterne i en ny reform.

»Unge kontanthjælpsmodtagere har om nogen brug for at udvide deres egne muligheder for at få et arbejde, og her er uddannelse helt centralt. Derfor vil regeringen også udvide princippet om ret og pligt til uddannelse for unge, uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, så det gælder op til 30 år,« skriver Mette Frederiksen.

Ugebrevet A4 har bedt ministeren forholde sig til, at jobcentrene kun giver hver tredje i målgruppen et pålæg om uddannelse. Det kommenterer ministeren imidlertid ikke på i sit skriftlige svar. Men hun varsler ændringer i forvaltningen af uddannelsespålæg:

»Vi vil tage højde for, at erfaringer med det nuværende uddannelsespålæg viser, at der skal laves nogle ændringer, hvis det skal virke optimalt,« skriver Mette Frederiksen.

Udfordringen med at få unge på kontanthjælp i uddannelse er kæmpe stor. Mere end ni ud af ti unge under 30 år på kontanthjælp har ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke en kompetencegivende uddannelse. Og siden krisens start i 2008 er der kommet flere og flere på kontanthjælp, så der nu er 52.800 unge under 30 år på kontanthjælp.

Bruges vidt forskelligt

Ifølge analysen fra Deloitte er der meget stor forskel på, hvordan jobcentrene arbejder med uddannelsespålæg.  Nogle jobcentre giver op mod 100 procent af alle unge i målgruppen et pålæg om uddannelse, mens det for andre kommuner er under 10 procent af de unge, som mødes af et uddannelseskrav. Om den meget ujævne brug af uddannelsespålæg siger udvalgsformand Jacob Bundsgaard fra KL:

»Vi ser gerne, at man nogle steder bliver endnu dygtigere til at bruge uddannelsespålæg som redskab.«

Samtaler med ledere i forskellige jobcentre bekræfter billedet af, at uddannelsespålæg som redskab bruges meget uens.

I Københavns Kommune går man meget direkte på unge uden uddannelse. Det forklarer Jens Sibbersen, afdelingschef i Jobcenter København Skelbækgade. Her betjener man unge ledige under 30 år og bruger systematisk uddannelsespålæg.

»Den første gang et ungt menneske træder ind ad døren her, bliver det vurderet, om vedkommende er egnet til at begynde på en uddannelse. Hvis det er tilfældet, får han/hun straks et uddannelsespålæg,« siger Jens Sibbersen.

Pålægget i København består i, at den unge ledige skal skrive under på, at hun inden for bestemte tidsfrister skal følge en køreplan, der går fra at finde egnede uddannelser, søge optagelse og i sidste ende gennemføre en uddannelse. Under det forløb får den unge en masse tilbud om rådgivning og vejledning.

Coaching bærer frugt i Viborg

I Viborg Kommune derimod tager man det roligt i jobcentret med hensyn til at udstede uddannelsespålæg. Det forklarer Claus Jensen, som både er afdelingsleder i Jobcenter Viborg og leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

»Når unge kommer og beder om kontanthjælp, taler vi lige fra starten uddannelse med dem. Hvilke forventninger har de? Hvilken uddannelse vil de gerne ind på? Og så videre. Vi har en coachende tilgang, og den bærer som hovedregel frugt. Derfor er det sjældent nødvendigt, at vi skal ind og give et egentligt uddannelsespålæg,« siger Claus Jensen.

I Vejle Kommune bruger man uddannelsespålægget aktivt, fortæller leder af Virksomheds- og KompetenceCenter Vejle Karen Hvid Vestergaard.

»Vores tommelfingerregel er, at unge uden uddannelse senest fire uger efter første fremmøde skal have bestemt sig for, hvilke uddannelser, de vil søge ind på,« fortæller Karen Hvid Vestergaard.

Der er ikke noget stort problem i, at unge ledige møder forskellige tilgange til uddannelse rundt om i landet, mener udvalgsformand Jacob Bundsgaard fra KL.

»Der skal ikke laves nogen strømlining for brugen af uddannelsespålæg. Der er i forvejen rigeligt med rigide regler for processerne på jobcentrene. Man må erkende, at man med forskellige metoder kan opnå gode resultater,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge analysen fra Deloitte er det en relativ lille del af de unge i målgruppen for uddannelsespålæg, der kommer i gang med en uddannelse. I 2010 gjaldt det kun 29 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere, som var i kategorien af mest velfungerende unge. Det går dog ifølge Jacob Bundsgaard fra KL fremad med at få unge på kontanthjælp i skole.

»Jeg er mindre optaget af, hvor mange der får et uddannelsespålæg og mere af, hvor mange der begynder på en uddannelse. Og her viser en analyse fra KL, at andelen af unge, der går fra kontanthjælp til SU, er steget fra 15 procent i 2006 til 34 procent i 2011,« siger Jacob Bundsgaard.

Stor tiltro til redskab

Overordnet set er der gode erfaringer med uddannelsespålæg. Konsulentfirmaet Deloitte konkluderer i sin analyse på baggrund af jobcentrenes erfaringer, at pålægget:

·         Får flere unge til at gå i gang med uddannelse.

·         Får flere unge til at begynde tidligere på en uddannelse, end de ellers ville have gjort.

Selv om man i jobcentrene bruger uddannelsespålæg vidt forskelligt, er der overordnet set stor tilfredshed med redskabet. Afdelingschef Jens Sibbersen fra København kalder uddannelsespålæg for et »rigtigt fint redskab, som giver gode resultater«.

»Uddannelsespålæg er en systematisk måde for jobcentrets medarbejdere til at få unge afklaret i forhold til uddannelse og få dem videre,« siger Jens Sibbersen, og fortsætter:

»Når de unge først finder ud af, hvad uddannelsespålæg går ud på, bliver de glade for det. Eksempelvis værdsætter de, at de får adgang til en masse god vejledning. Vejledning, som forældrene har meget svært ved at give, fordi uddannelses-systemet har ændret sig markant og er svært at få overblik over med eksempelvis omkring 100 forskellige retninger på erhvervsskolerne.«

Indførelsen af uddannelsespålægget har fået medarbejderne i jobcentrene til at sætte meget mere fokus på uddannelse. Det vurderer centerleder Karen Hvid Vestergaard fra Vejle.

»Før uddannelsespålæggets tid gjaldt det i jobcentrene som hovedregel om, at få alle unge i job hurtigst muligt. Nu er den primære opgave at få alle unge uden uddannelse i gang med én,« siger Karen Hvid Vestergaard.

Selv om man ikke kører hårdt frem med uddannelsespålæg i Viborg Kommune, så vil man gerne bruge sin status som frikommune til at udvide uddannelses-pålægget til også at omfatte unge mellem 25-29 år.

»Oprindeligt opstod ideen til at udvide uddannelsespålæg ud fra en konstatering af, at vi har en del unge med anden etnisk baggrund, der kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for, man tager en uddannelse. Men de hjem er der også en del af blandt etniske danskere, så derfor vil vi gerne have mulighed for at få så mange som muligt med ind under ordningen om uddannelsespålæg,« forklarer afdelingsleder Claus Jensen fra Jobcenter Viborg.

Han mener, at en udvidelse af uddannelsespålægget vil give rigtig god mening.

»Antallet af ufaglærte job falder og falder, så ufaglærte kommer med stor sandsynlighed til at hænge på kanten af arbejdsmarkedet eller helt uden for. Det er dårligt både for den enkelte borger, men også for pengekassen i Viborg Kommune. Så vi vil gerne lægge os ekstra meget i selen for at flere får en uddannelse,« siger Claus Jensen.

Ekstra indsats efterlyses

Som nævnt får både Viborg Kommune og for den sags skyld KL formodentlig snart opbakning fra Folketinget til at udvide uddannelsespålægget op til 29 år. I forbindelse med udvidelsen er der dog en ting, som lægger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen fra SF meget på sinde: Der skal gøres mere for at hjælpe de unge, der er på kontanthjælp og oven i købet har fysiske eller psykiske problemer.

»Der skal en langt større indsats til end i dag for at hjælpe de dårligst stillede unge, så de kan komme i gang med at tage en uddannelse eller et job,« siger Eigil Andersen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, er med på at investere mere i at hjælpe unge, der får krav om at gå i gang med en uddannelse.

»Selvfølgelig skal vi investere penge i de unge, som har brug for ekstra hjælp for at komme i gang med en uddannelse og gennemføre den. Det kan for eksempel være hjælp til unge, som er gået ud af folkeskolen uden at være gode nok til at kunne læse eller skrive,« siger Ulla Tørnæs.

Vejle hjælper med it-rygsæk 

I Vejle Kommune er man meget optaget af, hvordan pålægget om uddannelse bliver fulgt op af råd og hjælp til især de svageste unge.  

»Mange af de her unge vil virkelig gerne have en uddannelse. Når det ikke allerede er sket, hænger det ofte sammen med, at de har haft dårlige oplevelser i uddannelses-systemet og har mistet troen på, at de kan gennemføre,« siger centerleder Karen Hvid Vestergaard, og fortsætter:

»Når vi fra kommunens side fortæller unge, at de eksempelvis kan få en it-rygsæk, som kan hjælpe læse/stave-svage, får de mere mod på uddannelse.«

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er også optaget af at give en ekstra hånd til de unge, som har det sværest med uddannelse.

»Uddannelsespålæg virker godt i forhold til at få unge til at begynde på en uddannelse. Men der skal mere til for at sikre, at udsatte unge kontanthjælpsmodtagere gennemfører. Derfor har vi også afsat over 130 millioner kroner til initiativet ’Brobygning til uddannelse’, der gør unge klar til uddannelse og støtter dem undervejs,« skriver Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

’Brobygning til uddannelse’ går eksempelvis ud på, at et jobcenter og en erhvervsskole i samarbejde strikker specielle forløb sammen for unge på kontanthjælp, og at de unge får tilknyttet en mentor.