Ulighed bunder i kultur og uddannelse – ikke i penge

Af

A4-ANALYSE: Børnefamilierne har vidt forskellige materielle levevilkår, men det slår ikke ret meget igennem i skoleresultaterne, viser ny undersøgelse. Uligheden i skolen bunder især i forskelle i uddannelse og familiekultur. Og denne ulighed er større i Danmark end i de andre nordiske lande.

FORSKELLE Har I en opvaskemaskine? Har du adgang til Internettet? Er der et stille sted, hvor du kan lave lektier? Hvor tit diskuterer du politik og samfundsforhold med din far og mor?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som 15-årige skoleelever har besvaret om forholdene i familien. Spørgsmålene fremgår af det omfattende skema, der ligger til grund for PISA-undersøgelserne. Opgaver, der også tester de unges læsefærdigheder og andre skolekundskaber.

Svarene er en sand guldgrube af oplysninger om danske familiers levevilkår og kultur. Især fordi vi dermed også ved, hvordan forholdene derhjemme påvirker de unges resultater i uddannelsessystemet.

De mest omfattende spørgsmål blev stillet i forbindelse med PISA-undersøgelsen i 2000, som i 2004 blev fulgt op af nye interview med de nu 19-årige unge. Svarene viste en stor forskel på levevilkårene blandt danske børnefamilier:

Kun 3 procent har ikke eget værelse, men 13 procent mangler et stille sted, hvor de kan lave lektier. Hver tredje havde ikke i 2000 adgang til Internettet, mens mere end hver femte familie ikke havde en opvaskemaskine.

Det interessante er imidlertid, at disse materielle forskelle betyder relativt lidt for, hvordan de unge klarer sig i skolen. Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid, Anvendt KommunalForskning (AKF), har for Ugebrevet A4 analyseret de seks faktorer, der har størst indflydelse på de unges læsefærdigheder. Det er blandt andet, om man ofte diskuterer samfundsforhold eller tv-programmer med sine forældre, spiser et hovedmåltid sammen, og om der er mange bøger i hjemmet.

Ikke en af de mere materielle faktorer kom med på top-6. De er ikke uden betydning – den er bare ikke så stor. For eksempel øges ens læsescore i PISA-testen i snit med 14 point, hvis man vokser op i et hjem med opvaskemaskine, og med 23 point hvis der er adgang til Internettet (den gennemsnitlige danske læsescore var 497). Læseresultaterne øges imidlertid med hele 56 point, når man ofte diskuterer politik og samfundsforhold med sine forældre. Og den øges med 54 point, hvis der er mange bøger i hjemmet.

Familiens vaner betyder således mere end dens materielle levestandard. Det samme gør dét, man kan kalde klassisk dannelse. De unge klarer sig klart bedre i skolen, hvis de vokser op i et hjem med mange bøger, klassisk litteratur, digtsamlinger og kunst på væggene. Og forklaringen er ikke bare, at deres forældre gennemgående er højere uddannede. Undersøgelsen viser også, at børn fra kortuddannede familier opnår langt bedre resultater, hvis de kommer fra en familie med dannelse og aktiv hverdagskultur.

Det danske uddannelsessystem døjer stadig med en markant ulighed, men den er først og fremmest bestemt af to faktorer: Om forældrene har en højere uddannelse – og om familien har en kultur, der støtter og udvikler børnene. Ulighed i økonomi og materielle levevilkår fylder meget i den offentlige debat, men har ikke den store betydning for uligheden i uddannelsessystemet.

En undtagelse fra dette mønster er spørgsmålet om, hvorvidt man har sit eget værelse. Det har ret stor betydning. Men som nævnt drejer det sig kun om 3 procent af de unge. Efter alt at dømme har disse unge også andre vanskeligheder, end at de mangler ro til lektierne på deres eget værelse.

Det er for eksempel her, vi finder store indvandrerfamilier, som bor i overfyldte lejligheder og ofte har sociale problemer. Spørgsmålet om eget værelse indfanger formentlig en mindre sårbar gruppe i bunden af systemet.

97 procent af de unge har imidlertid deres eget værelse. På den store bane betyder det derfor ikke så meget. Derfor er konklusionen, at ulighed først og fremmest bunder i uddannelse og kultur og ikke så meget i materielle forhold.

Materielle forskelle udlignes

Sådan var det ikke i tidligere generationer, da udbredt fattigdom hindrede de mindrebemidledes børn i at tage en uddannelse. Indtil for få årtier siden var det ikke ualmindeligt, at børn fra jævne kår forlod skolen ved undervisningspligtens ophør, fordi de skulle tjene deres egne penge og bidrage til familiens økonomi. Men stigende levestandard har ændret dette; det samme har en veludbygget Statens Uddannelsesstøtte.

De materielle forhold har da også større betydning i andre vestlige lande. Det fremgår af en anden analyse, som Torben Pilegård Jensen, AKF, og den finske forsker Are Turmo har foretaget – også på basis af PISA. Den viser, at familiens materielle velstand betyder mere for børnenes skoleresultater i OECD-landene som helhed end i Norden.

I en del andre lande er mønsteret, at de unge klarer sig klart bedre i skolen, hvis de vokser op i et hjem med bil, tv, opvaskemaskine, adgang til Internettet, eget værelse osv. Men hér gør velfærdsstaten en forskel. De nordiske lande har ikke udbredt fattigdom og heller ikke den opsplitning i skoler for de velstillede og skoler for de dårligt stillede, der findes i mange andre lande. Og det mindsker den materielle uligheds betydning i skolen.

Pilegård & Turmos analyse har dog også en knap så flatterende konklusion for Danmark. Den viser nemlig, at forældrenes uddannelsesbaggrund slår hårdere igennem i Danmark end i Norge, Sverige og Finland. Skellet mellem de højtuddannedes og de kortuddannedes børn er faktisk større i Danmark end i OECD-landene som helhed.

Alt i alt i vejer forældrenes baggrund derfor relativt tungt i Danmark, også i international målestok. Velfærdssystemet og samfundsindretningen mindsker uligheden, men uddannelses-systemet trækker ikke tilstrækkeligt med.

Stof til debat

Danmark har ikke tradition for at diskutere ulighedsformer, der ikke bunder i penge og materielle forhold, men i mere diffuse spørgsmål om kultur og uddannelse. Det er der brug for, også på baggrund af AKFs nye undersøgelse for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser nemlig, at uddannelse og familiekultur hver for sig har en selvstændig betydning:

Familiekulturen har især stor betydning for unge fra ikke-boglige hjem. »Mønsterbryderne« kommer frem for alt fra faglærte og ufaglærte familier, hvor der ofte diskuteres tv-programmer og samfundsforhold, er mange bøger på reolerne med videre.

Nok så bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at familiekulturen kun et stykke ad vejen formår at udligne de sociale skel. De højtuddannedes børn klarer sig gennemsnitlig langt bedre end de kortuddannedes børn, også i de tilfælde hvor de kommer fra karrierefamilier med svag kontakt mellem forældre og børn.

Hér er der grund til kritisk lup på strukturen og kulturen i uddannelsessystemet. Er den med til at favorisere de højtuddannedes børn? Det må mane til eftertanke, at Danmark på dette område halter efter Sverige og Finland.