Partilederrunde

Uffe Elbæk: Vi skal skabe en ny guldalder

Af | @FrejaWedenborg
| @IHoumark

Egentlig ville vi have talt om arbejdsmarkedspolitik. Men Uffe Elbæk vil hellere tale om, hvordan Alternativet er blevet inspireret af andels-, højskole- og arbejderbevægelsen i partiets nye forslag til velfærdssamfundet version 2.0.

Uffe Elbæks nye vision skal præsenteres for baglandet på en konference på Christiansborg på fredag.

Uffe Elbæks nye vision skal præsenteres for baglandet på en konference på Christiansborg på fredag. Foto: Simon Læssøe/Scanpix

Egentlig skulle det have handlet om Alternativets arbejdsmarkedspolitik.

Hvad mener succes-partiet, der kvier sig ved at placere sig på en højre-venstre-skala, egentlig om social dumping, fagbevægelsen og den offentlige sektor? Det er nogle af de spørgsmål, vi har sat os for at få svar på forud for partilederinterviewet.

Men Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, har en helt anden plan, da vi møder ham på partikontoret på Christiansborg.

»Jeg ved godt, at I har forberedt en hel masse spørgsmål,« siger han, og kigger på vores sirligt udprintede liste.

Vi har et menings- og fælleskabs-bankerot. Vi er rige rent økonomisk, men vi er fattige på mening og fællesskaber.

»Men jeg vil gerne tale om noget helt andet! Jeg vil gerne lukke jer ind i Alternativets maskinrum. Vise jer, hvordan vi ser verden og de store udfordringer, vi står overfor og fortælle jer som de første om den nye vision, der kommer til at præge alt, hvad vi gør fra nu af og mindst det næste år frem.«

De nye tanker skal præsenteres for baglandet, når Alternativet har inviteret sine aktivister og tillidsvalgte til åbenhedskonference på Christiansborg på fredag. Derefter skal de diskuteres i folketingsgruppen og de lokale afdelinger og kommer til at præge partiets udspil henover efteråret, fortæller partilederen.

Bag ham står et renvasket whiteboard klar.

Fra bankerot til bevægelser

Uffe Elbæks vision tager afsæt i den danske guldalder, en periode i dansk kulturliv, der strækker sig fra omkring 1800 til 1850. Det samme gør den historiske akse, han tegner på på den hvide tavle.

»Dengang stod Danmark over for et statsbankerot i 1813. Men i stedet for at svare med nedskæringer og øget produktionspres, så investerede vi som samfund i det fælles bedste. Noget, der gør folk klogere,« siger han, og skriver 1814 på tavlen.

Det er det år, den første landsdækkende skolelov trådte i kraft og indstiftede undervisning for alle børn fra 7 til 14 år.

I Elbæks analyse markerer 1814-loven startskuddet til den opblomstring i kunst- og foreningslivet, der er kendetegnende for 1800-tallet. Han nævner højskole-, andels-, demokrati-, og arbejderbevægelsen og den kunstneriske guldalder med Bertel Thorvaldsen i spidsen.

»Der var en masse folkelige bevægelser, som understøttede hinanden, og som skabte forudsætningen for, at vi fik fremgang i økonomien. Men i dag svarer man på kriser med en neoliberal økonomi og tænkning, som går ind og skærer på kultur, uddannelse, presse og fagforeninger. Alt det, der var forudsætningen for den første bølge.«

Fakta: Guldalderen

Den danske guldalder er en periode i dansk kunst- og kulturliv fra omkring år 1800 til omkring år 1850, hvor den danske finkultur oplevede en opblomstring inden for blandt andet billedkunst, litteratur, musik og fysik.

Digterne og forfatterne Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann og H.C. Andersen, filosoffen Søren Kierkegaard, maleren Eckersberg, billedhuggeren Thorvaldsen og fysikeren H.C. Ørsted er blandt de kendte fra denne periode.

Til samme periode hører enevældens ophør og vedtagelsen af Grundloven i 1849.

Det var dog også en periode præget af flere krige, en omfattende statsbankerot, koleraepidemi og udbredt fattigdom blandt bønder og arbejdere. Først fra omkring 1850 begyndte de at organisere sig i andels- og fagbevægelsen.

Kilde: denstoredanske.dk

UDVID

Meningsbankerot

Det er det, Uffe Elbæk gerne vil gøre anderledes. Han mener, at der i dag skal investeres i fællesskabet for at kickstarte en ny opblomstring.

»I dag har vi en anden form for bankerot end i 1813. Vi ser det mere som et menings- og fælleskabs-bankerot. Vi er rige rent økonomisk, men vi er fattige på mening og fællesskaber. Det går igen, når jeg er ude og tale med folk i forskellige hjørner af det danske samfund. Fra bistandsklienten, der skal skrive ligegyldige ansøgninger til job, der ikke eksisterer, til sygeplejersken og pædagogen, der skal løbe hurtigere og hurtigere og den studerende, der er fanget i et hamsterhjul af 12-tals jagt samt er presset til at komme hurtigere gennem systemet. Hele den økonomitænkning, som definerer diskussionerne på Christiansborg i dag, er ødelæggende for, hvis vi skal skabe en generation 2.0 af velfærdssamfundet,« siger han.

Et centralt element i Elbæks fremtidsscenarium er den 'den fjerde sektor': En hybrid mellem den offentlige og private sektor og så den frivillige NGO-sektor.

»Et godt eksempel er Roskilde Festivalen, som er den mest kommercielle musikvirksomhed i Danmark. Hvis de får et overskud, så går det til ungdomsarbejdet i Roskilde, og det de tjener penge på, kan ikke lade sig gøre, hvis de ikke involverede 20.000 frivillige,« siger Uffe Elbæk.

Vi vil skabe et ny velfærdssamfund 2.0, som involverer civilsamfundet på en helt ny måde.

Han mener, at mange af de udfordringer, verden står overfor i dag, har en kompleksitet, som gør at det ikke er noget, det private, de frivillige eller det offentlige kan løse dem alene.

»Her vil vi lade os inspirere af de nye forretningsmodeller, som blandt andet andelsbevægelsen startede i 1800-tallet. Vi vil skabe et ny velfærdssamfund 2.0, som involverer civilsamfundet på en helt ny måde,« fortæller partilederen.

Her rammer Elbæk ned i en tendens, der allerede i dag betyder, at stadigt flere frivillige løser offentlige opgaver. Men betyder det så, at den offentlige sektor skal være større eller mindre?

»Jeg tror, at noget af den offentlige sektor skal være større, mens andre dele skal være mindre. Det gælder blandt andet de milliarder, vi har brugt på krige og kampfly eller de penge, der fosser ud af Skat. Alt det er jo også den offentlige sektor,« siger Uffe Elbæk.

Venligboere og vinterbadeklubber

Ud over den fjerde sektor peger Elbæk også på en række andre arbejdsmarkedspolitiske tiltag.

Det gælder blandt andet ideen om en 30 timers arbejdsuge og forslaget om basisydelse: En ydelse uden modkrav, som partiet mener, skal erstatte den nuværende kontanthjælp.

Partilederrunde

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne på Christiansborg.

Folketingsåret 2016-17 bliver ekstraordinært spændende: 2025-plan. Skattereform. Trepartsforhandlinger. EU-krise.  Flygtninge- og udlændingepolitikken. Og et arbejdsmarked, der udfordres af nye digitale platforme samt mangel på faglært arbejdskraft.

I A4's partilederrunde får politikerne mulighed for at give deres vurdering af, hvordan den nye politiske sæson ser ud. Og vi stiller også skarpe spørgsmål om udfordringerne for det danske arbejdsmarked.

 

UDVID

»Vores holdninger er, at hvis man giver folk ansvar, så bliver de ansvarlige. Så i stedet for at møde arbejdsløse med pisk vil vi give dem en gulerod i form af motivation og rådgivning. I stedet for hele det kontrolsystem, der er blevet bygget op, vil vi hellere spørge folk selv, hvad de har brug for for at komme igang. Der er velunderbyggede analyser, der viser, at så har de også langt større chance for at komme ud af arbejdsløsheden,« siger han.

Investeringerne skal skabe grundlaget for en ny fællesskabs-bevægelse, der ligesom bevægelserne i Guldalderen fører til en kulturel og økonomisk opblomstring i samfundet.

»Det ser vi allerede spire i sådan noget som Venligboerne, men også Alternativets egne bevægelser. Vores medlemmer er jo ude over hele landet og skaber nye initiativer med alt lige fra byhaver til vinterbadeklub på Fanø. Og på fredag starter vi vores eget medie,« siger Elbæk med henvisning til netmediet Altivisten, der i denne uge starter op bemandet med frivillig arbejdskraft.

Men hvad så med de bevægelser, der allerede findes? Fagbevægelsen og sådan noget som Velfærdsalliancen, der lige har været på gaden i kommuner over hele landet?

»Altså, jeg anerkender fuldt ud de problemer, som de peger på, og vi vil meget gerne støtte op og samarbejde med de bevægelser. Men vi oplever tit, at debatten bliver en konkurrence om, hvem der er bedst til at administrere den udgave af velfærdssamfundet, vi kender i dag. Der vil vi gerne rykke debatten til at handle om, hvordan vi kan skabe den næste udgave af velfærdssamfundet. Det er ikke hele problemet, der kan løses ved at sende flere penge,« siger Uffe Elbæk.

Hvor er solidariteten?

Og her nærmer vi os noget af det, vi er kommet for at få svar på: Hvad er Alternativets arbejdsmarkedspolitik?

En søgning i partiprogrammet fra 2014 viser, at ord som lønmodtager, fagbevægelse, social dumping og solidaritet er helt fraværende. Til gengæld optræder ordet iværksætter 95 gange. Men det skal ikke ses som et udtryk for et snævert verdensbillede, understreger Uffe Elbæk.

jeg har også stået ude ved typograferne og hos porcelænsplattekvinderne og troet, at verden var skruet sammen på den måde.

»Vi er født ud af en entreprenant kultur, hvor vi godt kan lide at bygge og starte ting. Men vi går på to ben. Vi går på et solidarisk ben, når vi siger at folk, der er marginaliserede skal ind i et forpligtende fællesskab. Og vi går på et entreprenant ben, når vi siger, at der er brug for nye ideer og nye grønne arbejdspladser. Hvis ikke man har to ben, så halter man. Men med to ben kan man også løbe,« siger han.

Men når det ene ben er nævnt 95 gange og det andet slet ikke nævnt, er det så ikke et udtryk for, at det ene er lidt stærkere?

»Overhovedet ikke. Hvis man ser på vores værdier, taler vi om empati og generøsitet,« siger Uffe Elbæk, med henvisning til partiets seks kerneværdier.

Ja, hvorfor er solidaritet egentlig ikke en af jeres seks kerneværdier?

»Det er nok et generationsspørgsmål. Jeg har en stor kærlighed til ordet solidaritet og jeg har også stået ude ved typograferne og hos porcelænsplattekvinderne og troet, at verden var skruet sammen på den måde. Men når jeg så taler med mine unge medarbejdere, er der mange, der ikke har et forhold til det ord,« forklarer han.

»Så jeg tror ikke, at man skal overfortolke det med, at ordet mangler.«

Fagbevægelsens flydesofa

Selvom sprogbrugen er forskellig, er fagbevægelsen og Alternativet alligevel kommet hinanden i møde det seneste år.

Tidligere har Elbæk blandt andet bragt sindene i kog ved at køre med den kontroversielle kørselstjeneste Uber. Og fagbevægelsen har afvist at indbyde Alternativet til 1. maj i Fælledparken på grund af »usikkerhed om, hvad partiet står for.«

Men i forrige måned inviterede LO-næstformand Nanna Højlund Uffe Elbæk på dialogmøde i en hjemmebygget flydesofa på en af Københavns kanaler. Og det gjorde stort indtryk, fortæller den politiske leder.

»Det siger jo noget om mine forestillinger om, hvor fagbevægelsen er henne, men jeg blev simpelthen så overrasket over, at mødet kom til at foregå i en flydende sofa ude på vandet, at jeg tog det som et tegn fra oven om, at der er nye vinde i fagbevægelsen,« siger Elbæk, som mener, at både Alternativet og fagbevægelsen har rykket sig tættere på hinanden.

»For mit eget vedkommende vil jeg meget gerne anerkende fagbevægelsens rolle i det, der er sket i Danmark. De lande, der har stærke fagbevægelser er også mere lige samfund. Og i vores optik er lige samfund gode samfund,« siger Uffe Elbæk.

jeg blev simpelthen så overrasket over, at mødet kom til at foregå i en flydende sofa ude på vandet, at jeg tog det som et tegn fra oven om, at der er nye vinde i fagbevægelsen.

Et af de områder, hvor Elbæk har flyttet sig, er netop spørgsmålet om deleøkonomiske tjenester som Uber.

»Vi har nok fået et lidt mere kritisk blik på det, fra den der umiddelbare begejstring for den cirkulære, deleøkonomiske tænkning til at så at begynde at finde ud af, hvem der sidder og skummer fløden, og hvordan ejerforholdene ser ud,« siger han.

Det er også grunden til, at Alternativet i dag ikke vil stemme for et forslag om at liberalisere taxalovgivningen til fordel for Uber.

»For os er det afgørende, at der er ordentlige vilkår for den, der kører, at den der sætter sig ind i bilen kan føle sig sikker, og at de penge, man tjener, ikke er sorte penge, men at man betaler skat. Alle de der ting. Vi vil gerne tale Uber. Men vi synes, vi burde fokusere meget mere på hvordan arbejdsmarkedet ser ud om 10 eller 20 år, når der ikke er nogen, der sidder bag rattet. Arbejdsmarkedet er på vej til at ændre sig fuldstændig, og det vil vi gerne have en seriøs diskussion med fagbevægelsen om,« siger Uffe Elbæk.

Omvendt håber Elbæk at kunne få fagbevægelsen med på sine tanker om den fjerde sektor.

»Der er jo ingen, der ikke har brug for at udvikle sig. Jeg er helt overbevist om at fagbevægelsen kommer til at spille en markant rolle i at kickstarte velfærdssamfund 2.0. Et eller andet sted er vi jo født ud af den samme tænkning med kooperativer og den frivillige sektor. Der er jo mange fagforeninger, der har arbejdet røven ud af bukserne uden at få en krone for det,« lyder det.

Virkeligheden på Christiansborg

Men hvad betyder de nye tanker så i forhold til virkeligheden på Christiansborg?

Svaret falder spontant og efterfulgt af en skraldlatter, når man spørger Elbæk, hvad han helst vil have igennem i løbet af den næste folketingsår.

»Det er at inspirere Socialdemokratiet til at få en meget mere progressiv profil, end de har i dag! Men hvis I citerer mig for det, må I altså love at sige, at jeg sad med et kæmpe smil, for ellers lyder det simpelthen forkert. Det, vi gerne vil, er jo at gå til valg i en situation, hvor folk kan se et politisk flertal, der ønsker en helt anden retning, end det højreskred, vi har i dag,« uddyber han.

»Det, som vi vurderer Socialdemokratiet på, er den politiske retning. Om der er en grøn ambition og en ambition om at gøre noget ved uligheden i Danmark? Det er helt afgørende for, om vi kan se os selv i et samarbejde. På den måde bliver det et spændende efterår,« siger Uffe Elbæk, og virker for første gang i sin talestrøm en lille smule træt.