NEDTUR

Udlicitering giver økonomisk smæk til medarbejderne

Af | @MichaelBraemer

Offentlig ansatte, der bliver virksomhedsoverdraget til private virksomheder i forbindelse med udlicitering, mister titusindvis af kroner i indtægt i de følgende år. Det viser en undersøgelse, hvor forskere har fulgt virksomhedsoverdragede medarbejdere i tre år efter en udlicitering og sammenholdt deres økonomiske forhold med sammenlignelige offentlige ansatte, som ikke er blevet udliciteret.

Det er primært rengøringen, der er blevet udliciteret, og nye tal viser, at det har forringet indtkomsten hos de udliciterede medarbejdere væsentligt.

Det er primært rengøringen, der er blevet udliciteret, og nye tal viser, at det har forringet indtkomsten hos de udliciterede medarbejdere væsentligt.

Foto: Morten Rasmussen, Scanpix

Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for offentligt ansatte, hvis regeringen forfølger sit mål og sender flere offentlige opgaver i udbud for at få en mere effektiv offentlig sektor. For når lønmodtagere overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, bliver de ramt på pengepungen flere år frem.

Det viser en analyse af konsekvenserne af udlicitering for medarbejdere, som skifter fra offentlig til privat ansættelse. Den er udarbejdet af en gruppe af forskere fra henholdsvis Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Aarhus Universitet og Roskilde Universitet (RUC), som har brugt registerdata for at kortlægge konsekvenserne af udlicitering.

Undersøgelsen er den første af sin art. Tidligere forsøg på at belyse følgerne af udlicitering for medarbejdere har hovedsagelig været baseret på subjektive vurderinger fra få udvalgte cases.

I den nye undersøgelse følger man en gruppe af lønmodtagere, som forlader det offentlige og følger med jobbet over i private firmaer, som har vundet deres arbejde i en udbudsrunde.

Ét år efter overtagelsen tjener denne gruppe i gennemsnit 30.000 kroner mindre end en kontrolgruppe, der består af sammenlignelige personer, som  havde det samme arbejde i det offentlige, men som ikke blev udliciteret.

Overførsler tager over

Året efter øges det økonomiske gab til kontrolgruppen til 40.000 kroner, mens de udliciterede i det tredje år efter udliciteringen tjener 29.000 kroner mindre end kontrolgruppen.

Samtidig modtager udliciterede medarbejdere større overførselsindkomster end de tilsvarende personer i kontrolgruppen.

Gennemsnitligt modtager de udliciterede i det første år efter udliciteringen 20.000 kroner mere i overførsel end kontrolgruppen – en forskel, der aftager med cirka 5.000 kroner fra det første til det tredje år efter udliciteringen.

Et af de oplagte steder at effektivisere eller spare er at benytte sig af færre ansatte. Så derfor er tallene måske ikke så overraskende. Yosef Bhatti, seniorforsker, KORA

Overførslerne kompenserer for en stor del af indtægtsnedgangen. Men når overførslerne er modregnet, oplever de udliciterede lønmodtagere i gennemsnit stadig en tilbagegang i årsindkomst på henholdsvis 8.500, 19.000 og 12.000 kroner i de tre år efter udliciteringen, når man sammenligner med årsindkomsten for de ikke-udliciterede.  

Større effektivitet eller ringere service

Seniorforsker Yosef Bhatti, som har været med til at foretage undersøgelsen, mener ikke, at den faldende indtjening blandt udliciterede er overraskende.   

»I forbindelse med en udlicitering er der ofte færre penge til rådighed for en privat leverandør end det, det offentlige har brugt på opgaven. Den udfordring kan de private imødegå ved at sænke omkostningerne eller være mere effektive. Og et af de oplagte steder at effektivisere eller spare er at benytte sig af færre ansatte,« siger Yosef Bhatti.   

Han pointerer, at analysen ikke siger noget om, hvad der er årsag til den gennemsnitlige nedgang i indtægt hos de udliciterede. Der kan både være tale om, at de har mistet deres job, at de har fået færre timer, men i princippet også, at de har fået lavere timeløn, anfører han.

Men tilløb til forklaringer er der i tallene.

»Vi kan se, at lønmodtagere, som overgår til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, i højere grad blive arbejdsløse end kontrolgruppen. Vi kan også se, at en mindre del af de beskæftigede samlet set arbejder på fuld tid efter udlicitering. Så vi har indikationer på, at faldende beskæftigelse og faldende arbejdstid kan være medvirkende årsager til nedgangen i de udliciteredes indkomst,« siger Yosef Bhatti.

Vores indtryk er, at det er mere er reglen end undtagelsen, at nogle bliver fyret og andre bliver varslet på kortere tid, når de bliver overdraget. Ellen K. Lykkegaard, gruppeformand, 3f

Analysen bygger på i alt næsten 1.500 personer, som i perioden 2005-2013 er skiftet fra en offentlig organisation til en privat leverandør i forbindelse med en udlicitering. De har hovedsagelig været ansat inden for rengøring, men nogle også på vej og park-området, inden for kantinedrift og madservice og på plejecentre eller i ældreboliger.

Reglen er fyring eller deltid

En af dem, der har set medlemmer forsvinde over på det private område, er Ellen K. Lykkegaard, gruppeformand i den offentlige gruppe i fagforbundet 3f. De nye tal bekræfter hendes værste anelser om, hvad der sker, når private leverandører føler sig presset til at underbyde hinanden.

Hvis et privat firma vinder en opgave med et budget, der ikke hænger sammen, er der kun én til at betale prisen, og det er rengøringsassistenten, påpeger hun.  

»Vi har typisk fulgt enkeltsager, men haft en fornemmelse af, at det var sådan noget, der sker. I en udlicitering af en rengøringsopgave gik vi tilbage efter et år for at se, hvor mange, der var tilbage af de virksomhedsoverdragede, og det var stort set ingen. Vores indtryk er, at det er mere er reglen end undtagelsen, at nogle bliver fyret og andre bliver varslet på kortere tid, når de bliver overdraget,« siger Ellen K. Lykkegaard.  

Politikerne har et ansvar

3f-gruppeformanden er dog varsom med at udpege de private arbejdsgivere som eneansvarlige for den negative udvikling. Politikerne har også et ansvar, betoner hun.

»Det her understreger, hvorfor kommunalbestyrelser og regionsråd skal tænke sig vældig godt om, når de sender opgaver i udbud. Det skal stille krav, for eksempel i form af sociale og arbejds-klausuler, som jeg synes er helt afgørende vigtige for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår for dem, der overdrages, siger Ellen K. Lykkegaard.

3f har tradition for samarbejde med kandidater, der stiller op til kommunalvalget, og Ellen K. Lykkegaard vil udnytte den kommunale valgkamp i efteråret til at vinde opbakning til sit krav om at bruge klausuler, når kommunale opgaver udliciteres.

Hvis man har personer gående, som dybest set ikke er de rigtige til opgaven, så er det nu engang en opgave for en privat virksomhed at få trimmet medarbejderstaben på en måde, så den kan levere ordentlig kvalitet. Jakob Scharff, markedschef, Dansk Erhverv

»Det er ikke værdigt at presse lønmodtagere, som i forvejen befinder sig underst i lønhierakiet inden for rengøring. Vi ser østeuropæere, som misbruges i branchen og lønninger så lave, at man tror, det er løgn,« påpeger hun.  

Private rydder bare op

Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv, afviser, at tallene i den ny undersøgelse har noget med løndumping at gøre. Hvis det var tilfældet, er han overbevist om, at vågne fagforeningsfolk nok skulle skride ind.

Forklaringen er ifølge ham, at de private virksomheder får overdraget nogle opgaver, som det offentlige ikke selv kan håndtere længere.

»Vi får til opgave at trimme nogle offentlige virksomheder og få dem til at fungere på normale vilkår. Det har desværre den konsekvens, at virksomhederne skal skille sig af med nogle medarbejdere. For hvis man har personer gående, som dybest set ikke er de rigtige til opgaven, så er det nu engang en opgave for en privat virksomhed at få trimmet medarbejderstaben på en måde, så den kan levere ordentlig kvalitet. Det er, hvad tallene afspejler,« siger Jakob Scharff.

Vi må holde op med i den politiske diskussion at stryge arbejdsgiverne med hårene og i stedet stille krav om, at de skal behandle folk ordentligt. Kirsten Normann Andersen, velfærds- og kommunalordfører, SF

Ifølge Jakob Scharff oplever virksomhederne for mange eksempler på, at den kommunale rengøring, som hovedparten af de udliciterede i undersøgelsen kommer fra, har ’sejlet’ i årevis. Det er et felt, som kommunerne ikke ser som deres kerneområde, og der er set gennem fingre med, om opgaverne bliver løst ordentligt, og om der er ansat de rigtige personer til opgaven, mener han.

»Man har svigtet medarbejdere og ikke taget deres udfordringer alvorligt. Og det er hverken fair eller god ledelse, hvis man har parkeret nogle i et hjørne af organisationen med en spand og en kost. Når det offentlige konkurrenceudsætter en opgave, er det ofte udtryk for, at de ønsker at få ryddet op. De opgaver, der kommer i konkurrence, er ofte dem, hvor man har spillet fallit,« siger markedschefen.

Skjult statsstøtte?

Kirsten Normann Andersen, velfærds- og kommunalordfører for SF og tidligere formand for forbundet FOA i Aarhus, kalder det en kendt sag, at løn- og arbejdsvilkår på rengøringsområdet er skrøbelige. Og hun mener, at kommunerne har været fuldt bevidste om konsekvenserne af udliciteringen for de medarbejdere, de har haft ansat.

»Men jeg tror, man kunne lave et regnskab for eksempelvis plejeområdet, der ligner. Vi må holde op med i den politiske diskussion at stryge arbejdsgiverne med hårene og i stedet stille krav om, at de skal behandle folk ordentligt,« siger hun.

Det mest interessante og betænkelige ved undersøgelsen er påvisningen af, at overførselsindkomsterne stiger i takt med, at de udliciteredes indkomster falder, mener Kirsten Normann Andersen.

»Hvad koster det ikke kommuner i andre former for ydelser – boligsikring, daginstitutioner og så videre, og så videre, hvis man sørger for at få folk ansat på løsere vilkår, end hvad der ellers gælder i den kommunale sektor? Det er også kommunerne, der kommer til at betale regningen, hvis man ikke har aftaler om løn under sygdom. Jeg synes, det er et rigtig ærgerligt regnestykke. Og spørgsmålet er jo, om vi ikke taler om indirekte statstilskud til det private erhvervsliv,« mener hun.  

Minister vil ikke kommentere rapport

Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt innovationsminister Sophie Løhde (V) om, hvordan hun ser på de konsekvenser, udliciteringer får for de kommunale medarbejdere, der overdrages til private virksomheder. Det har ikke været muligt, men i et skriftligt svar udtrykker ministeren følgende:

»Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt forholde mig eksplicit til rapporten. Regeringen går snart i gang med at se på et samlet regeringsudspil for at styrke konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver. Det er forventningen, at udspillet kommer ved årsskiftet 2017/2018. Vi vil søge dialog og naturligvis inddrage relevant forskning på området.« 

Sophie Løhde understreger, at det er regeringens ambition, at flere opgaver skal konkurrenceudsættes.

 »Konkurrenceudsættelse kan give både innovation i opgaveløsningen, mere kvalitet og bedre effektivitet. Det afgørende er ikke, hvem der udfører opgaven, eller at opgaven vindes af en privat leverandør. Det centrale er, at der skabes en sund konkurrence, og at vi engang imellem stopper op og ser, om vi kunne gøre det bedre«, mener innovationsministeren.