JOBFREMGANG

Udlændinge får hvert andet nye job

Af | @IHoumark

Flere og flere kommer i arbejde. Men hvert andet nye job går til en udlænding, viser opgørelse. Det dur ikke, mener politikere. Beskæftigelsesministeren stiller styrket indsats for danske ledige i udsigt og vil via skatten øge tilskyndelsen til at tage arbejde.

Flygtninge og andre udlændinge får hvert andet nye job. Det forhold rejser krav om at styrke danske ledige med uddannelse, så de står sig bedre i konkurrencen om job. Eller at presse de arbejdsløse med lavere overførselsindkomster.

Flygtninge og andre udlændinge får hvert andet nye job. Det forhold rejser krav om at styrke danske ledige med uddannelse, så de står sig bedre i konkurrencen om job. Eller at presse de arbejdsløse med lavere overførselsindkomster.

Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Måned for måned kommer flere mennesker i arbejde i Danmark. Især udlændinge nyder godt af jobfremgangen. Faktisk går omkring hvert andet af de nye job til svenskere, polakker, syrere og andre udenlandske statsborgere.

Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Jobindsats.dk.

Politisk set skal udlændingenes store andel af de nye job bruges til at styrke indsatsen for de danske ledige, så de står sig bedre i konkurrencen om job. Det mener Leif Lahn Jensen, som er arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne. 

»Jeg håber og krydser fingre for, at man snart får lavet en treparts-aftale, så flere ufaglærte kan få uddannelse og dermed få bedre chancer for at få arbejde. Men med en borgerlig regering for enden af bordet ved treparts-forhandlingerne kan jeg godt være nervøs for, om det kommer til at ske i forhold til opkvalificering,« siger Leif Lahn Jensen. 

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, sender også et direkte signal til regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgivere, som er i gang med treparts-forhandlinger. 

»Jeg håber, at man nu ved treparts-forhandlingerne får lavet nogle aftaler, som sikrer, at ledige kan få den opkvalificering, de har brug for. Det vil stille danskerne bedre i forhold til at få job,« siger Bent Bøgsted. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Minister: Flere målrettede kurser

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) sidder midt i treparts-forhandlingerne, og han håber på, at et af resultaterne bliver, at danskere får større del i jobfremgangen.

Det er slet ikke tilfredsstillende. Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister
 

»Det er slet ikke tilfredsstillende, at vi har så mange ledige danskere og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at mange – især ufaglærte – job bliver besat af folk fra udlandet,« siger Jørn Neergaard Larsen til Ugebrevet A4.

Han oplyser, at en del af treparts-forhandlingerne drejer sig om at sikre bedre hjælp til ledige. 

»Der er mange virksomheder, som kalder på arbejdskraft. Derfor skal vi nu fra systemets side gøre alt, hvad vi kan for at forbedre evnen til at matche ledige med virksomheder,« siger Jørn Neergaard Larsen, og fortsætter:

»I de tilfælde hvor arbejdsløse mangler kompetencer for at kunne få konkrete, ledige job, er det afgørende, at jobcentrene smidigt kan bevilge målrettede kurser for eksempel i at svejse eller erhverve bestemte kørekort.«

»Vi arbejder på under treparts-forhandlinger at sikre, at der ikke er regler eller mangel på bevillinger, der står i vejen for et bedre match mellem ledige og virksomhedernes efterspørgsel.«

En mere generel satsning på at uddanne ledige og ufaglærte ser han ikke for sig nu og her.

»Jeg håber, at vi får gennemanalyseret behovene for uddannelse og dermed skabt et grundlag for, at vi i 2017 kan indlede drøftelser om forbedringer af hele VEU-systemet (Videre- og efteruddannelse for voksne, red.),« siger Jørn Neergaard Larsen. 

Skattelettelser vil ændre noget

En anden måde at få flere ledige danskere i arbejde på er ved at give dem en større økonomisk gulerod. Netop det håber ministeren kommer til at ske i efteråret. 

»Regeringen vil gerne her i efteråret øge det økonomiske incitament til at tage et job ved at give skattelettelser på arbejde,« siger Jørn Neergaard Larsen. 

Hvis regeringen for eksempel øger beskæftigelses-fradraget, vil det øge forskellen mellem folk i arbejde og mennesker på kontanthjælp eller dagpenge.  

En delvis succes

Udlændingenes store andel af jobfremgangen i Danmark vidner om en vis succes. Det vurderer direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen. 

»Det er en succes på den måde, at det er et udtryk for bedre integration af indvandrere og deres efterkommere. Der er simpelthen flere af dem, der kommer i arbejde,« siger Lars Andersen, og fortsætter:

»Det er en halvsucces på den måde, at mange østeuropæere har valgt at bosætte sig i Danmark. De bidrager til samfundets økonomi og hjælper den i en periode, hvor flere og flere ældre danskere forlader arbejdsmarkedet.«

De ufaglærte og ledige danskere bliver presset. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Der er imidlertid et område, hvor udlændingenes arbejde i Danmark giver problemer, mener Lars Andersen, og siger:

»De ufaglærte og ledige danskere bliver presset af konkurrence om jobbene fra udlændinge, som ofte er parat til at arbejde under dårligere løn- og arbejdsvilkår end danskerne. Det giver fagbevægelsen en stor udfordring med at sikre, at udlændinge får rimelige løn- og arbejdsvilkår.« 

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, kan ikke få øje på noget problem.

»Polakkerne og andre østeuropæere tjener langt mere her end derhjemme, og de er meget glade for at arbejde her. Der er ikke noget, som tilsiger, at de generelt er meget utilfredse med deres lønninger eller vilkår, så jeg kan ikke se noget problem,« siger Mads Lundby Hansen. 

Social dumping er et stigende problem. Leif Lahn Jensen (S), arbejdsmarkedsordfører

Helt andre toner lyder fra Leif Lahn Jensen (S). Han tager gerne ordet social dumping i sin mund. 

»Social dumping er et stigende problem, og vi ser gerne, at regeringen går hårdere til værks. I stedet for som nu, hvor signalet er, at regeringen ikke synes bekæmpelse af social dumping er så vigtigt,« siger Leif Lahn Jensen.

310.000 udlændinge på arbejde her 

Ser man på antallet af udlændinge, som i løbet af året har arbejde i kortere eller længere tid i Danmark, stiger og stiger det. Fra 239.000 udlændinge i 2011 til 310.000 i 2015, viser tal fra Jobindsats.dk.  

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Det er især i nogle bestemte brancher, der kommer flere og flere udlændinge. Det gælder inden for rengøring, landbrug, hoteldrift og transport. Det viser blandt andet en opgørelse, som tænketanken Cevea har foretaget.

Visse arbejdsgivere hævder, at de ansætter udlændinge, fordi de ikke kan finde danskere, der for eksempel vil gøre rent eller arbejde på hotel. Men den forklaring køber Lars Andersen fra AE ikke.

»Nogle arbejdsgivere vil hellere beskylde danske ledige for ikke at gide arbejde eller være for kræsne. I stedet for at sige det, som det ofte er: Arbejdsgiveren har et netværk for eksempel i Østeuropa, som han kan rekruttere fra. Hvorimod han ikke har gjort meget ud af at undersøge mulighederne for at få arbejdskraft herhjemme,« siger Lars Andersen. 

Han peger på, at nogle virksomheder satser massivt på arbejdskraft fra Øst- og Sydeuropa. Ifølge ham er to tredjedele af de østarbejdere, som er her midlertidigt,  samlet på blot én procent af de virksomheder, som beskæftiger østeuropæere. 

Cepos: Giv færre penge til ledige

Mads Lundby Hansen fra Cepos har flere hovedforklaringer på, hvorfor udlændinge får hvert andet af de nye job.

»Udlændinge er sultne efter at tjene penge og få et job, når de kommer til Danmark. Og mange arbejdsgivere sætter pris på udlændinge, fordi de er en god arbejdskraft,« siger Mads Lundby Hansen. 

Der er en del danskere på overførsels-indkomster, der ikke ønsker at tage ledige job. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

En anden forklaring på udlændinges succes med at få job er ifølge Mads Lundby Hansen de danske ledige.  

»Der er en del danskere på overførsels-indkomster, der ikke ønsker at tage ledige job inden for eksempelvis hotel, landbrug eller rengøring. De betragter jobbene som hårde og slidsomme. Og økonomisk kan det ikke betale sig for dem i nogle tilfælde at tage job i de her brancher. Blandt andet fordi de kan tabe penge ved at gå fra dagpenge til et job,« siger Mads Lundby Hansen. 

Han mener, at man for at motivere ledige skal give dem mindre i dagpenge.

»Forskellen mellem den maksimale dagpengesats og overenskomsternes mindstelønninger er for lille. Der skal være en større økonomisk tilskyndelse for ledige til at tage et job,« siger Mads Lundby Hansen, og fortsætter:

»Det vil virke. Eksempelvis fandt Dagpengekommissionen frem til, at en sænkelse på 10 procent af dagpengene, vil få 13.000 flere i arbejde.«

Minister afviser lavere ydelser

Jørn Neergaard Larsen oplyser, at der ingen planer er i regeringen om at sænke dagpenge eller kontanthjælp. 

»Vi har lavet en reform af dagpengene, genindført kontanthjælpsloftet og indført integrationsydelsen. Alt sammen tiltag der øger incitamentet til tage arbejde. På den baggrund har vi ingen planer om at ændre på dagpengene eller kontanthjælpen,« siger Jørn Neergaard Larsen.   

Bent Bøgsted (DF) og Leif Lahn Jensen (S) afviser også at pille ved dagpengene eller kontanthjælpen.

»Der er blevet strammet gevaldigt op i forhold til krav og forholdene for de ledige både under den nuværende og den tidligere regering. Jeg ser ingen grund til yderligere stramninger,« siger Bent Bøgsted.