Hastværk er lastværk

Tilsyn afslører: Patienter fejlbehandles fordi sygeplejersker har for travlt

Af | @MariaJeppesen

Patienter på landets hospitaler får forkert medicin, får forkerte doser og må undvære basal sygepleje. Årsag: Læger og sygeplejersker har alt for travlt, viser rapporter fra Arbejdstilsynet. Travlheden går ud over patientsikkerheden, mener Danske Patienter. Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er fortrøstningsfuld.

Når ansatte på hospitalerne har travlt, går det ud over patienterne. Det viser rapporter fra Arbejdstilsynet. 

Når ansatte på hospitalerne har travlt, går det ud over patienterne. Det viser rapporter fra Arbejdstilsynet. 

Foto: Linda Kastrup/Scanpix.

 

Der sker fejl og svigt af patienter på samtlige 20 af de sygehus-afdelinger, der har problemer med travlhed.

Det afslører en gennemgang foretaget af Ugebrevet A4 af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet. 

Fejlmedicinering, manglende personlig pleje og forkerte tilstands-vurderinger er blot nogle af de svigt, patienterne udsættes for. Og det er især på landets akutmodtagelser, fødeafdelinger og medicinske afdelinger, travlheden går ud over patienterne.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet er kommet med påbud til landets sygehuse og hospitaler i perioden fra januar 2016 til september i år.

I denne periode har Arbejdstilsynet reageret 138 gange på problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og der er givet 30 påbud og 14 strakspåbud i sager af alvorlig karakter.

Det dårlige psykiske arbejdsmiljø går også ud over de ansatte, der døjer med symptomer på stress, overarbejde og følelsen af utilstrækkelighed og afmagt.

Fejl, der ikke må ske

En gennemgang af sagsakterne viser, at Arbejdstilsynet har grebet ind i 20 sager, hvor det er tidspres og stor arbejdsmængde, der tynger  læger og sygeplejersker på hospitalerne. Og i alle 20 sager går travlheden ud over patienterne.

Et eksempel på triste konsekvenser af travlhed finder man i en rapport fra et tilsyn tidligere i år på onkologisk afdeling ved Regionshospitalet Herning. På afdelingen behandler man kræftpatienter.

Ifølge rapporten sker der det på afdelingen i Herning, at lægerne på grund af travlhed og mange afbrydelser i arbejdet »glemmer observationer og informationer fra patientsamtaler«, og at der dagligt sker »mindre utilsigtede hændelser« som fejlmedicinering og manglende opfølgninger på ordinationer.

I Arbejdstilsynets rapport fra afdelingen i Herning kan man også læse om en hændelse på afdelingen, hvor et røntgen-billede blev set otte dage for sent. Det viste sig, at patienten havde tarmslyng, som er en alvorlig og smertefuld tilstand, der kræver akut behandling.  

I maj i år gav Arbejdstilsynet afdelingen et påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke går ud over medarbejdernes sundhed og sikkerhed. 

Ledende overlæge på afdelingen Hanne Linnet erkender, at »der er sket fejl, der ikke må ske«, men fortæller, at der siden er blevet ansat tre nye læger, og travlheden er ved at være under kontrol.

Alle lider under travlhed

På andre travle hospitalsafdelinger rundt om i landet meldes der om:

  • Læger, der ikke har tid til at læse relevante patientoplysninger ved indlæggelser og følge op på handlingsplaner.
  • Sygeplejersker, der i mindre grad kan overvåge patienters blodtryk og må tage alvorlige samtaler med patienter om natten, når der er tid.
  • Patienter, der må undvære personlig pleje og omsorg.

Alt sammen fordi, der ifølge beretninger fra de hospitalsansatte til Arbejdstilsynet ikke er tid nok til alle opgaver.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hos Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, ser man en klar sammenhæng mellem de ansattes tidspres og arbejdsbyrde og patientsikkerheden.

»Er man hele tiden presset i bund, sker der flere fejl. Det er ikke det sundhedssystem, vi ønsker,« tordner formand for Danske Patienter Camilla Hersom.

Det råber jo på, at der er risiko for patientsikkerheden. Camilla Hersom, formand for Danske Patienter

Hun mener, at effektiviseringer og besparelser er med til at skabe problemerne med travlhed for de ansatte og efterfølgende konsekvenser. 

»Det råber jo på, at der er risiko for patientsikkerheden. Det er dybt beklageligt og bekymrende, at vi ser, patienterne er i fare her,« siger Camilla Hersom.

Noget grundlæggende galt

Udviklingen med pres på hospitalsgangene og svigt af patienter er kun gået fra ondt til værre, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Dorte Steenberg

For selvom antallet af påbud fra Arbejdstilsynet til hospitalerne er dalende, så mærker sygeplejerskerne ikke en ændring til det bedre. Tværtimod, mener Dorte Steenberg.

Hun mener, at der er noget »helt grundlæggende galt« i sundhedssektoren, hvor de ansatte ikke har tid til at give patienterne den rette behandling og omsorg. 

Uanset hvad de gør, så gør de noget forkert. Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

»Det er så eksponentielt ringe, og vi hører til stadighed om grelle tilfælde fra medarbejdere om ekstremt arbejdspres og patientsikkerhed«, fortæller hun om forholdene på hospitalerne. Her står de ansatte ofte over for valget, om de skal svigte deres faglighed og dermed patienten - eller systemet.

»Og det er nærmest det værste. Man bringer personalet i en situation, hvor de faktisk står til at miste deres autorisation ved at følge lederens ordre. Uanset hvad de gør, så gør de noget forkert,« siger Dorte Steenberg, der mener, politikerne løber fra ansvaret.

»Det er påfaldende, at hver gang, vi rejser problemstillingen, bliver vi mødt af politikerne med forskellige modargumenter om, at økonomien er presset, at det ikke er så slemt endda, eller at det er et lokalt ledelsesansvar, og at vi i øvrigt har et sundhedssystem i verdensklasse. Det er bare så arrogant at feje det af vejen på den måde,« siger Dorte Steenberg. 

Hun mener, at problemet ikke bunder i dårlig ledelse, men i effektiviseringskrav og for få ressourcer. 

»Det hjælper ikke at rette op på de øverste ledelser. For de ved jo godt, det er slemt. De ved bare ikke, hvad de skal gøre. De bruger deres personale op. Det er en ond spiral. Når personalet er slidt op, tager man nye ind. Så længe, der er nye at tage af,« siger Dorte Steenberg.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Urealistiske garantier 

Læge og fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Herning Sygehus Maria Cathrine C. V. Schmidt peger også på, at urealistiske krav fra politikerne er med at til at skabe det enorme pres på hospitalerne.

Vi er mere pressede i forhold til at udføre vores opgaver så godt, som vi kunne tænke os det. Marie Cathrine C. V. Schmidt, læge og fællestillidsrepræsentant på Herning Sygehus
 

»Der er ikke nogen tvivl om, at det pres, der er i forhold til arbejdsmængden og den tid, vi har til opgaverne, gør, at vi er mere pressede i forhold til at udføre vores opgaver så godt, som vi kunne tænke os det,« siger Maria Cathrine C. V. Schmidt.

Hun mener, at senere års sammenlægninger af landets hospitaler, krav om effektiviseringer og urealistiske behandlingsgarantier presser lægerne. 

»Man stiller større og større krav, uden der følger tilsvarende ressourcer med.«

Hun nævner, at man som led i effektiviserings-processer har reduceret antallet af lægesekretærer samtidig med, at de elektroniske patientjournaler har lagt flere administrative opgaver over på lægerne, der i højere grad selv skal stå for dokumentationen. 

»Og så har man har indført uendelige mængder cancer-pakker og andre behandlingsgarantier fra regeringens side, som nogle gange er svært at leve op til samtidig med at skulle leve op til, hvad der er hensigtsmæssigt over for patienterne.«

Danske Regioner: Produktivitetskrav skal væk 

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), ser med alvor på problemet, men påpeger samtidig, at hun ser en udvikling, der går i den rigtige retning.

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø og svigt af patienterne. Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

»Når jeg ser på tallene, er der tydelige tegn på, at vi har arbejdet med denne problemstilling,« siger Ulla Astman.

Hun henviser til, at der tilbage i 2013 var 27 afgørelser, påbud og strakspåbud fra Arbejdstilsynet til hospitaler grundet tidspres og arbejdsmængde, mens der i 2016 var 13 påbud.

Med til billedet hører dog imidlertid, at Arbejdstilsynet i samme periode har udført færre tilsyn.

I 2013 udførte Arbejdstilsynet 109 tilsyn på landets hospitaler, mens de tilsynsførende i 2016 besøgte hospitaler 93 gange.

»Men travlhed er der, det underkender jeg ikke. Ind imellem er det bare et vilkår især på akutafdelingerne. Og jeg synes ikke, man kan sætte lighedstegn mellem udfordringerne med det psykiske arbejdsmiljø og svigt af patienterne,« siger Ulla Astman.

Hun mener, at et godt samarbejde mellem ledelse og personale, gode processer og dygtige medarbejdere skal forhindre, at der sker fejl og utilsigtede hændelser.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ulla Astman nævner, at højere medicinpriser og flere patienter er med til at presse økonomien. Der er bare brug for flere penge til sundhedsområdet, og det overordnede ansvar ligger ifølge hende hos dem, der lægger den økonomiske ramme.

Minister: Det går den rigtige vej 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig først og fremmest over, at antallet af påbud er faldende og ser det som tegn på, at det »går den rigtige vej«. 

Der vil altid være tidspunkter med spidsbelastninger. Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

»Der er ingen tvivl om, der arbejdes intensivt mange steder, det er der ikke noget nyt i. Man kan ikke planlægge sig ud af alt, og der vil altid være tidspunkter med spidsbelastninger,« siger Ellen Trane Nørby, der fastslår, at der bliver taget hånd om problemerne fra politisk side. 

»Vi har som en ansvarlig regering tilført ekstra midler til sundhedsområdet, og der er en halv milliard kroner yderligere på vej til regionerne, der skal sikre, der er penge til stede,« siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Og fra 1. januar 2019 skal en ny, moderne styringsmodel træde i kraft, for der er behov for at organisere sundhedsvæsenet på en ny måde.« 

Sundhedsministeren uddyber, at man blandt andet ved hjælp af ny teknologi og telemedicin vil gøre sundhedsvæsenet mere borgernært i fremtiden og dermed frigøre hænder og kapacitet på hospitalerne.

Hun mener, at problemerne på hospitalerne ikke udelukkende bunder i økonomi. Det handler i høj grad også om ledelse. 

»Der er behov for en anderledes ledelsesstil. Dårlig ledelse er med til at påvirke arbejdsgangene negativt. Det skal vi have fokus på for at sikre både arbejdsmiljø og patientsikkerhed.«

I går, onsdag, blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at fjerne kravet om to procents forbedring af produktiviteten på landets sygehuse fra og med 1. januar 2018.