Topchef kræver dansk 10-årsplan

Af | @CarstenTerp

Regeringen bør lancere en langsigtet strategi, der redder danske industriarbejdspladser, siger ny Novozymes-direktør Peder Holk Nielsen. Han opfordrer til en bred politisk løsning og inddragelse af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Ellers mister Danmark langsomt de cirka 300.000 industrijob, der er tilbage, advarer han.

Foto: Foto: Stine Bidstrup, Polfoto

INDUSTRIDØD Hvis Danmark stadig skal have en industriel produktion om 25 år, skal der andet og mere end en ny politisk vækstplan til. Sådan lyder det uopsættelige budskab fra Peder Holk Nielsen, der er ny administrerende direktør i en af landets største virksomheder, Novozymes.

For mens politikerne nu på 44. dag sidder i Finansministeriet og forhandler en ny vækst- og konkurrenceevnepakke, er industrien ifølge Peder Holk Nielsen så presset – så forblødt – at et bredt flertal i Folketinget hurtigst muligt bør gå sammen med arbejdsmarkedets parter for at skabe et nationalt kompromis om en ny industripolitisk vision for Danmark.

»Hver gang der kommer en rystelse som den krise, vi er inde i nu, taber Danmark 50.-70.000 industrijob. Og dem kan vi ikke klare så mange af, for så er der ikke noget tilbage. Derfor prøver jeg at gøre mig til talsmand for, at man skal lave en langsigtet industripolitisk vision, som rækker mindst ti år frem,« siger Peder Holk Nielsen.

Selv om regeringen er på vej med en vækstplan, er han ikke tilfreds. Den er næppe tilstrækkelig, vurderer han.

»Jeg synes da, vækstplanen bevæger sig i den rigtige retning, så al respekt for det, men – uden at gøre mig til ekspert – så er der brug for flere initiativer,« siger Peder Holk Nielsen.

Opbakning er alfa og omega

I de seneste dage har en række erhvervsledere luftet deres utilfredshed med langsommeligheden i de politiske forhandlinger om Vækstplan DK. Nu øger Novozymes-direktøren presset på Christiansborg med en opfordring til, at partierne finder sammen hen over midten og inddrager både fagbevægelsen og arbejdsgiverne i at skabe en ambitiøs plan, der kan sikre erhvervslivet robuste rammevilkår minimum ti år frem.

»Det er jo næsten fy efterhånden, men jeg tror, man er nødt til at involvere bredden af Christiansborg. Og det skal involvere arbejdsgivere og arbejdstagere og have et sigte, der er langt, langt længere end de næste overenskomstforhandlinger. Det kan godt være, det er det rene Nirvana, jeg sidder og snakker om. Men jeg tror, det er det, der skal til for, at man kan fastholde jobbene,« siger han.

Peder Holk Nielsen understreger, at han ikke har lavet et katalog over industripolitiske forslag.

»Det vil ikke være befordrende for processen,« som han udtrykker det.

Derfor holder han sig til at opfordre de relevante parter til at komme i gang.

»Man skal simpelthen lave en plan, der langsomt, men sikkert gør det mere attraktivt at have industrioperatørjobs i Danmark. Og det er vigtigt, at sådan en vision får en robusthed, som i hvert fald rækker så langt frem, at man med oprejst pande kan sige, at når man laver om i det igen, så er det, fordi verden har ændret sig radikalt - og ikke fordi vi bare har haft et nyvalg i Danmark. For så tror jeg ikke, vi har løst problemet. Så vil virksomheder stadig være nervøse,« siger han og tilføjer:

»Mange virksomheder er meget følsomme over for usikkerheder – ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Og derfor er de meget optaget af risici. Hvis man kan give dem en sikkerhed for, at den reelle omkostning ved en produktionsarbejdsplads i Danmark over de næste ti år kommer til at udvikle sig på en bestemt måde, vil de agere anderledes end ellers.«

Peder Holk Nielsen uddyber:

»Når man gennemfører ny lovgivning af hvilken som helst art, bør man spørge sig selv, hvordan det kommer til at påvirke industrioperatørjobbene. Hvad gør det for den enkelte industriarbejdsplads i Vestjylland eller Vestkøbenhavn? Hvert enkelt af de tiltag, der bliver lavet, er sikkert meget fornuftigt ud fra de forudsætninger, der er på det tidspunkt, men når man adderer dem op, er det summen af dem, vi agerer i, når vi som virksomhed skal finde ud af, om det er smartere at flytte til Polen eller bygge den næste fabrik i Kina,« siger han.

Mere end blot skat og afgifter

Peder Holk Nielsen understreger, at han mener, regeringen med sin vækstplan er på rette kurs. Men efter hans opfattelse kan vækstplanen ikke stå alene.

»Sænkningen af selskabsskatten spiller en beskeden rolle for, om Novozymes har flere eller færre medarbejdere i Danmark. Den skal primært ses som en konkurrence med andre lande og regioner, som byder sig til, når den amerikanske eller kinesiske virksomhed skal have bygget produktionen i Europa. Og energi- og afgiftsnedsættelserne er jo fine. Selvfølgelig hjælper det på omkostningerne. Det bevæger sig alt sammen i den rigtige retning,« siger Peder Holk Nielsen og fortsætter:

»Men det er alt for simpelt at reducere det her til et spørgsmål om afgifter og lønkroner. Der er en masse andre ting, man er nødt til at inddrage – personskatterne for eksempel. Og en virksomhed som vores bruger masser af penge på at uddanne medarbejderne i regning, dansk og engelsk. Derfor tror jeg sådan set, en forbedring af folkeskolen på den lange bane kan have mindst lige så stor effekt på jobskabelsen, som afgiftsnedsættelserne kan have,« vurderer Peder Holk Nielsen.

Forudsætningen for innovation

Tankerne om en industrivision for Danmark meldte sig første gang under optakten til det seneste valg. Her oplevede Peder Holk Nielsen, at politikere fra begge fløje ignorerede »produktion« og talte om »innovation« som det, Danmark skal leve af fremover. Men den holder ikke, mener Peder Holk Nielsen. For produktion er en forudsætning for innovation.

»Hvis man bare kører en strategi, der hedder, at man holder fast i innovation, men er ligeglad med produktion, tror jeg, man ender med at få problemer med innovationsdelen,« siger han og bruger Novozymes som eksempel:

»En masse af de proces- og produktoptimeringer, vi laver, bliver lavet i et tæt samarbejde mellem forskning/udvikling og produktionen. Så det at have en produktion tæt på moderselskabet er vigtig, fordi man derved får afprøvet nogle ting. Man får læring fra produktionsprocesserne. Og det er noget hurtigere, end hvis man skal til at køre det mellem en forskningsenhed i Danmark og en produktion i Kina.«

Så når du siger, vi ikke bare skal acceptere, at industri er et overstået kapitel i Danmark, er det, fordi industrijobbene også holder innovationsjobbene i live?

»Hvis man udflager produktionsjob, er udviklingsjob de næste, der rykker ud. Min påstand er, at industrijobbene på den lange bane er en forudsætning for innovationsjobbene. Der er så mange sammenhænge mellem forskning, udvikling og produktion, at produktion er en forudsætning for at fastholde innovationsjob på den lange bane,« lyder det.

Plus på bundlinjen

Novozymes er selv trukket i førertrøjen i forhold til at bevare job i Danmark. Virksomheden har investeret over 400 millioner kroner i at automatisere processer og opkvalificere medarbejderne på fabrikken i Kalundborg. Resultatet er, at staben på ti år er blevet omkring 100 mand færre, men der er immervæk 600 stillinger tilbage i Kalundborg. Og Novozymes har ingen planer om at flytte fabrikken, understreger Peder Holk Nielsen.

»Vi traf den beslutning, at vi ville se, om vi kunne bevare arbejdspladserne og ved hjælp af automatiseringer skabe en effektiv og konkurrencedygtig produktion i Kalundborg. Og det lykkedes. Derfor har vi selvfølgelig også besluttet at holde ved,« siger Peder Holk Nielsen.

Det er med andre ord ikke velgørenhed, der driver enzymproducenten, men derimod en nøgtern konstatering af, at placeringen i Danmark giver plus på bundlinjen.

»Når vi skal levere en container fuld af vaskemiddelenzymer i Sydtyskland eller i Norditalien, er det billigere at gøre det fra Kalundborg, end det ville være at producere det i Kina, sejle det ind til Europa og køre det videre til en kunde,« siger Peder Holk Nielsen.

Virksomheder kan ikke alene

Men hvis man nu sad på Christiansborg, så kunne man kigge på jer og sige: I har lavet en opkvalificeringsaftale med jeres medarbejdere, og I beholder jeres produktion her. Så det er tilsyneladende noget, virksomhederne godt selv kan finde ud af?

»Det synes jeg er et helt fair synspunkt. Og jeg mener også, at langt flere danske virksomheder end bare Novozymes gør det rigtig godt. Men virksomhederne kan ikke løfte denne her opgave alene. Der skal skabes nogle rammevilkår, som gør, at det fortsat er spændende at have en produktion i Danmark. Og allerhelst skal der skabes nogle rammevilkår, der gør det spændende at bygge den næste nye fabrik i Danmark. Hvis man for eksempel kunne få amerikanske virksomheder til at bruge Danmark som platform i Europa, ville det skabe masser af job,« siger Peder Holk Nielsen, der tilføjer:

»Men jeg tror også, der er virksomheder, som lader være med at investere, fordi de i realiteten har besluttet, at de på et tidspunkt trækker stikket på det hele. Og så bliver det en selvopfyldende profeti. For når man ikke investerer i forbedringer, bliver det efterhånden så dyrt, at man ikke kan holde ud at kigge på det, og så lukker og slukker man.«

Er det ikke de samme virksomheder, som i forvejen har øjnene stift rettet mod, hvor der er billigst at producere – og det er måske ikke lige dem, man skal pleje?

»Jeg tror ikke altid, det forholder sig på den måde. Men jeg er da fuldstændig enig i, at der er industriproduktion, som er så løntung og så besværlig at effektivisere, at det nok er tæt på umuligt at fastholde jobbene i Danmark. Jeg mener ikke, at ethvert industrijob skal fastholdes i Danmark. Det, tror jeg, er en umulig opgave. Men der er jo nogen, man måske kunne få til at flytte ind,« siger Peder Holk Nielsen.

Hver krise koster 60.000 job

En analyse fra Boston Consulting Group har netop forudsagt, at Danmark frem til 2020 vil miste 64.000 industrijob. Det svarer til, at hvert femte job i industrien vil forsvinde. I dag har Danmark kun cirka 300.000 industriarbejdspladser tilbage, fastslår Boston Consulting Group. Og det er Peder Holk Nielsen dybt optaget af.

»Det er jo ret deprimerende, at når vi har højkonjunktur, så sker der ikke noget med industrijobbene. De ligger på stort set samme niveau igennem en højkonjunktur. Men når der så kommer en lavkonjunktur, dratter tallet lige pludselig med 60.000. Og når der så kommer højkonjunktur igen, er det bare fladt på det niveau. Hver eneste gang der kommer et af de der økonomiske jordskælv, så forsvinder der 60.-70.000 job, og de kommer aldrig nogensinde tilbage. Hvor mange af dem kan vi holde til? Fire-fem stykker? Jeg tror, vi er nødt til at reagere på det.«

Hvor meget haster det med sådan en industri politisk vision?

»Jo før jo bedre. Men jeg synes, det er meget vigtigere, at der er bund i den, end at den kommer i en rasende hast. Jeg tror, den politiske vilje til at gøre det i sig selv vil have en stor effekt. Så jeg synes ikke, man sådan kan sætte en fast tidsfrist på.«

»Jeg tror, at dybt er mere vigtigt end snart. Skaden ved denne krise er jo sket. Og kan det blive værre? Ja, det kan det sikkert godt, men jeg tror, det meste af skaden er sket. Så det er det fremadrettede, vi skal se på,« siger Peder Holk Nielsen.