OUTLANDISH

Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året

Af | @andreasbay

Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet over de næste 15 år, vurderer tænketanken Europa i en ny analyse. Et stop for udenlandsk arbejdskraft ville koste os 23 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter. Både arbejdsgivere og fagbevægelse bakker op om flere udlændinge. Politikerne er mere lunkne.

Der er brug for flere øst- og sydeuropæere på danske byggepladser fremover, hvis vores velfærd skal sikres, viser nyt notat fra tænketanken Europa. 

Der er brug for flere øst- og sydeuropæere på danske byggepladser fremover, hvis vores velfærd skal sikres, viser nyt notat fra tænketanken Europa.  Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Hvis vi i dag lukkede af for andre europæere i danske job, ville det koste statskassen 23 milliarder kroner om året over de næste 15 år i tabte skatteindtægter.

Det viser beregninger i et nyt notat fra Tænketanken Europa.

Selv med de vedtagne velfærds- og arbejdsmarkedsreformer vil der ganske enkelt ikke være nok danskere i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet. Og Danmarks økonomi vil ikke længere være holdbar, hvis ikke udlændinge fremover tager en stor del af de danske job.

»Det er muligt, at man kan flytte nogen ledige i arbejde, men reelt bliver der mangel på arbejdskraft,« siger cheføkonom i tænketanken Mikkel Høegh.

Udlændinge skaber værdiPrognose for Danmarks bruttonationalprodukt frem mod 2030, mia. kroner (Se note).
Kilde: Tænketanken Europa. Note: Den gennemsnitlige årlige forskel på bruttonationalproduktet i perioden er 45 mia. kroner, hvilket svarer til 23 mia. i skatteindtægter

Det budskab bakker både arbejdsgiverne og LO-fagbevægelsen op om.

»Vores afhængighed af udenlandsk arbejdskraft er meget stor i mange år frem i tiden, siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen.

»Der er ingen tvivl om, at vi også får brug for, at der kommer kvalificeret arbejdskraft hertil fra udlandet,« siger LO-formand Harald Børsting.

Flere udlændinge i arbejde i Danmark løfter vores vækst, så man får flere penge til at opkvalificere den danske del af arbejdsmarkedet. Mikkel Høegh, cheføkonom, Tænketanken Europa

Mikkel Høegh peger på, at det, at der kommer en udlænding i arbejde i Danmark, ikke behøver at være en ulempe for de danskere, der gerne vil have arbejde. Tværtimod.

»Hvis der kommer flere udlændinge i arbejde i Danmark, hvilket løfter vores vækst, så får man også flere penge til at bruge på at opkvalificere og efteruddanne den danske del af arbejdsmarkedet, som har svært ved at finde fodfæste,« siger han.

Danskerne frem på scenen

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, er indstillet på at høre andre sprog end dansk på danske arbejdspladser, men han mener alligevel, at flere danskere skal besætte de job, der skabes.

»Vi er egentlig indstillet på, at det på en række steder skal være nemmere for udlændinge at få job i Danmark,« siger Kristian Jensen og fortsætter:

»Det er bedre, at østeuropæerne fylder pladserne ud på danske arbejdspladser, end at virksomhederne flytter, men det allerbedste vil da være, hvis det var danske ledige – danske modtagere af overførselsindkomster – der tog de stillinger, der blev skabt,« siger han.

Kristian Jensen tilføjer, at det menneskeligt og samfundsøkonomisk vil være en større gevinst at få førtidspensionister ud på arbejdsmarkedet igen end at importere udenlandsk arbejdskraft.

Også Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, går først og fremmest efter at få så mange danskere i job som muligt.

»De reformer, vi har sat i gang på hele beskæftigelsesområdet, er lavet med henblik på at flytte de mennesker, der i dag er på passiv forsørgelse, til at være aktive deltagere på arbejdsmarkedet i større eller mindre udstrækning, afhængigt af, om de nu kan arbejde få eller mange timer. Der mangler vi endnu at se, hvad resultatet af reformerne bliver,« siger han.

DF: Danskhed trumfer vækst

Dansk Folkeparti er skeptisk over for, om behovet for udlændinge nu er så dramatisk.

»Vi får det indtryk, at hvis ikke vi får en masse udlændinge til Danmark, så går vi nærmest nedenom og hjem. Jeg synes, det er et noget fortegnet billede, man forsøger at skabe fra tid til anden,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Han mener, at vi i vækstdiskussionen glemmer andre ting, der i hvert fald hos Dansk Folkeparti har mere værdi.

»Danskere står for under otte procent af befolkningstilvæksten i Danmark, og hvis man vil bevare Danmark som sproglig og kulturel enhed, som vi vil i Dansk Folkeparti, så kan vi bare ikke blive ved med den udvikling,« siger Martin Henriksen.

Livet er altså også andet end vækst. Det synes jeg, man glemmer engang imellem. Martin Henriksen (DF), udlændingeordfører

Han mener ligesom Venstre og Socialdemokraterne, at der skal satses på at få danskere og allerede herboende indvandrere i arbejde. Og hvis det ikke rækker, så er næste skridt ikke nødvendigvis mere indvandring.

»Livet er altså også andet end vækst. Det, synes jeg, man glemmer engang imellem. For mig og Dansk Folkeparti betyder det også noget, at vi kan give et land videre til vores efterkommere, som bare hænger nogenlunde sammen,« siger Martin Henriksen.

Brug for 150.000 udlændinge

Selv hvis det lykkes at få flere danskere flyttet fra overførselsindkomster, er der udsigt til, at mange job i fremtiden skal besættes af udlændinge.

I de kommende år falder antallet af danskere i den erhvervsaktive alder en smule, og derfor er der ikke nogen vækst i antallet af danskere at trække på.

Færre med dansk oprindelse i arbejdeAntallet af personer med dansk oprindelse (se note) i alderen 15-70 år falder støt over de næste 15 år.
Kilde: Statistikbanken.dk, Ugebrevet A4's udtræk. Note: Dansk oprindelse er defineret som personer, der er født i Danmark, og hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger.

Hvis den danske økonomi fortsat skal være holdbar, skal vi i 2020 have 150.000 flere i beskæftigelse som følge af reformer, viser beregninger fra Finansministeriet.

Tænketanken Europa vurderer imidlertid, at de nuværende reformer selv i de mest optimistiske scenarier vil flytte omkring 100.000 ledige ind på arbejdsmarkedet. Det betyder altså, at der i 2020 er brug for 50.000 udlændinge.

Og hvis man skruer tiden frem til 2030, bliver det billede endnu klarere. Selv om OECD spår Danmark en ret behersket vækst i de næste 15 år, er der brug for at øge beskæftigelsen med 250.000 mennesker – bare for at nå det mål.

Det vil med andre ord kræve, at vi frem mod 2030 skal have besat 150.000 job af udlændinge.

Alternativet til at få flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet er kontroversielle reformer, understreger Mikkel Høegh. Han nævner som eksempel længere arbejdstid, endnu senere pension, dyre investeringer i efteruddannelse og yderligere beskæringer af velfærden.

Noget af det er indgreb, der vil gøre ondt. Og selv hvis vælgerne kan overtales til at acceptere de reformer, er det måske ikke engang nok til at løse problemet, vurderer Mikkel Høegh.

»Selv hvis man gennemfører nye reformer, er det ikke givet, at vi kan nå den målsætning om at få 250.000 flere i arbejde, som OECD vurderer, vi har brug for,« siger han.

Kamp om arbejdskraften

Derfor ser man da også i både LO og DA positivt på, at der over de næste 15 år forventes en nettoindvandring på 15.-17.000 personer om året.

»Al vores erfaring siger, at når vi får gang i væksten og beskæftigelsen, så kommer danskerne i arbejde først, og det, tror jeg, også vil ske denne her gang. Men på et tidspunkt så slipper danskerne desværre op,« siger LO-formand Harald Børsting,

»Så vil vi sikkert opleve, at en del af arbejderne bliver udlændinge. Og der er det jo vigtigt at understrege, at det, synes vi, ikke er så forskrækkende, hvis bare det foregår på danske løn- og arbejdsvilkår,« siger han.

Der vil være en mangel på arbejdskraft på op imod 10 millioner mennesker i de lande, hvor vi i dag henter arbejdskraften. Det er det, vi er oppe imod. Jørn Neergaard Larsen, direktør, DA

I DA frygter man ligefrem, at Danmark ikke vil kunne tiltrække nok arbejdskraft.

»Den arbejdskraftmangel, der kommer i de kommende 15 år i Tyskland, Polen og de baltiske lande, hvor vi især får arbejdskraft fra i dag, er helt overvældende. Tyskland kommer til at mangle seks millioner i deres arbejdsstyrke, Polen tre millioner og de baltiske lande nogle hundrede tusinde,« siger Jørn Neergaard Larsen og fortsætter:

»Vi står over for, at der i de kommende år vil være en mangel på arbejdskraft på op imod 10 millioner mennesker i de lande, hvor vi i dag henter arbejdskraften. Det er det, vi er oppe imod.«

Der vil gå rigtig mange årtier endnu, inden Tysklands arbejdsmarked er så attraktivt som det danske. Harald Børsting, formand, LO

Han bakkes op af Jørgen Goul Andersen, der er professor og velfærdsforsker på Aalborg Universitet.

»Lige nu har vi sådan set en god situation, for der er rigeligt med højtkvalificeret arbejdskraft at få fra Østeuropa og Sydeuropa og andre steder, hvor ledigheden er høj. Der er der gode chancer for at kapre noget arbejdskraft fra. Men det kan godt se anderledes ud om fem år,« siger han.

»Jeg synes nok, at man skal være meget åben for indvandring af kvalificeret arbejdskraft, for der kan vi komme til at mangle tidligere, end de fleste forestiller sig. Selvfølgelig skal man undgå social dumping, men de to ting kan langt hen ad vejen skilles ad,« siger Jørgen Goul Andersen.

Dansk arbejdsmarked er attraktivt

Harald Børsting er ikke bekymret for, at Danmark vil få problemer med at tiltrække arbejdskraft. Han mener, at Danmark i den kamp har en fordel i forhold til landene omkring os.

»I forhold til EU og store dele af resten af verden står vi rigtig godt, fordi vi har et ordentligt arbejdsmarked, der giver ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der vil gå mange rigtig årtier endnu, inden Tysklands arbejdsmarked er så attraktivt som det danske. Det tror jeg ikke, vi får problemer med,« siger Harald Børsting.

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.