FORÅRSRENGØRING

Tænketank: Ryd op i EU’s skattejungle og halver selskabsskatten

Af | @IHoumark

Koncerner som Apple og Coca-Cola med milliard-omsætning betaler kun småpenge i skat i Europa. Det kan ændres, hvis EU-landene sætter hårdt ind over for skattespekulation. Lykkes kampen mod skatteål til fulde, kan skatten for selskaber mere end halveres, vurderer tænketank.

Et virvar af forskellige skatteregler i EU skaber huller, som nogle selskaber forstår at udnytte. En oprydning kan give gevaldige fordele, påpeger tænketanken Europa i et nyt notat. 

Et virvar af forskellige skatteregler i EU skaber huller, som nogle selskaber forstår at udnytte. En oprydning kan give gevaldige fordele, påpeger tænketanken Europa i et nyt notat. 

Foto: Justin Tallis/Scanpix

Gå sammen om en hårdhændet oprydning i de mere end 3.000 regler, EU-landene har på skatteområdet. Det vil på samme tid skabe mere lige konkurrence mellem virksomhederne i Europa og give økonomisk råderum til mere end en halvering af selskabsskatten.

Det viser beregninger, som Tænketanken Europa præsenterer i et nyt notat i dag. Cheføkonom i tænketanken Mikkel Høegh fremhæver, at der er store gevinster at hente, hvis EU-landene kan blive enige om at rense ud i virvaret af regler.

»En lavere selskabsskat vil være en stor fordel for væksten i Europa, for det vil give flere job i virksomhederne og stille EU-landene bedre i konkurrencen med udlandet om at tiltrække investeringer,« siger Mikkel Høegh.

I notatet fremhæver tænketanken Apple som et eksempel på et selskab, der har regnet ud, hvordan man får fuldt udbytte af de huller, skattereglerne åbner. Trods salg for milliarder af kroner betaler det amerikanske elektronikfirma bag iPhone og iPad meget lidt i skat i Europa.

Lovene er en jungle, som stort kun nogle få revisorer fra store konsulenthuse kan finde rundt i. Mikkel Høegh, cheføkonom, Tænketanken Europa

For det første har Apple lagt sit hovedkvarter i Irland, som har EU’s laveste selskabsskat på 12,5 procent. For det andet oplyser Apple, at det bruger en masse penge i Irland på forskning og udvikling, som giver et stort fradrag. Summa summarum:

Apple betaler kun cirka 2 procent af sit overskud i selskabsskat. Til sammenligning er selskabsskatten i Danmark 24,5 procent.

Ifølge tænketanken er Apple langt fra den eneste multinationale koncern, som har set fidusen ved Irland. Giganter som Facebook, IBM, Dell og Coca-Cola har interessant nok også valgt at lægge store afdelinger i Irland.

Overalt i EU snor mange store virksomheder sig gennem et kompliceret system af forskellige lovgivninger. Det er især muligt på grund af mange særlove. Særlovene åbner i mange tilfælde dørene til mindre skattebetaling for virksomhederne, oplyser Mikkel Høegh.

»Skattelovgivningen bliver til ved hjælp af knopskydning. Det gør lovene til en jungle, som stort kun nogle få revisorer fra store konsulenthuse kan finde rundt i. De jagter hullerne og skal have en løn, som kun de største firmaer kan betale,« siger Mikkel Høegh og fortsætter:

»De mange og komplekse skatteregler giver unfair konkurrence mellem virksomhederne, og de gør, at staterne i EU går glip af store skatteindtægter.«

Derfor er det ifølge tænketanken på høje tid, at man i de enkelte medlemslande begynder at rydde gevaldigt op i junglen af skattelove. Derudover bør landene ifølge tænketanken gå sammen om normer for helt basale ting som definitionen af en skattepligtig indkomst, og hvor beskatningen af selskaber skal ske.

Enorme muligheder

Overalt i de 28 EU-lande er der huller i lovgivningen og manglende håndhævelse af regler, som giver skatteål fede dage. Faktisk bliver der ifølge et skøn fra EU-Kommissionen snydt så meget i alle former for skat, at den samlede skatteunddragelse om året kan løbe op i svimlende 7.500.000.000.000 kroner (7.500 milliarder kroner) i EU-landene.

Ifølge det nye det nye notat er der astronomiske summer at hente, hvis man får stoppet selskabers skattesnyd. Faktisk så mange penge at man vil kunne mere end halvere selskabsskatten i EU.

Danmarks selskabsskat ligger midt i feltet
Note: Danmark har en selskabsskat på 24,5 procent, hvilket svarer til gennemsnittet for de lande i EU, som er medlemmer af OECD. Irland ligger helt i bund med 12,5 procent. Belgien ligger i top med en selskabsskat på 34 procent. Kilde: Tænketanken Europa og OECD.

Hvis virksomheder afskæres fra at snyde i skat, vil selskabsskatten i EU kunne sættes ned fra nu i gennemsnit 24,1 procent til blot 8,6 procent. Det vel at mærke uden at statskasserne mister indtægter. Det fremgår af beregningerne fra Tænketanken Europa.

Lækager sætter pres på EU

Politisk set er det imidlertid ikke nemt at sætte skub i fælles normer og kamp mod skattespekulation.

Skattepolitik er nemlig noget, nationalstaterne selv fastlægger. Så det kræver enighed blandt de 28 meget forskellige EU-lande for at ændre regler på skatteområdet.

Om mulighederne for fælles EU-regler på skatteområdet siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn:

»Det bliver noget nær umuligt at nå ret langt, hvis alle 28 EU-lande skal ombord. Men nøjes man med at indgå partnerskaber mellem ligesindede lande, så bliver der måske rykket noget.«

Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa er godt klar over, at det er op ad bakke at finde fælles fodslag på skatteområdet i EU. Men han siger samtidig:

»Lækagerne fra Luxembourg om ulovlige skatterabatter har skabt et stort pres på landets tidligere ministerpræsident og nu formand for kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at gøre noget. Der er historisk set en enestående mulighed for at få mere ensartede regler på skatteområdet.«

Det har blandt andet vakt opsigt, at internet-handelsfirmaet Amazon, der i Europa har hovedkvarter i Luxembourg, med et overskud på 13,6 milliarder euro kun har betalt 75 millioner kroner i selskabsskat. Altså 0,6 procent i selskabsskat i et land, der officielt har en selskabsskat på 29 procent, fremgår det af notatet fra tænketanken.

Fælles regler – forskellige satser

Det politiske pres på den forholdsvis nye kommission har fået den til at love at pille et tidligere fremsat forslag op af skuffen. Det går kort fortalt ud på, at lande i EU indretter sig på at følge samme regler for opgørelse af skattepligtig indkomst.

I EU-fagjargon går forslaget om en såkaldt fælles skattebase under navnet CCCTB – Common Consolidated Corporate Tax Base.

Fælles normer for skat vil betyde et opgør med de mange særlove. Dem findes der omkring 240 af – ud af EU’s cirka 3.000 skattelove, viser Tænketanken Europas opgørelse.

I dag er der eksempelvis ikke det samme syn i EU-landene på, hvordan indtægter fra patenter skal beskattes. Det har enorm betydning, for især store multinationale koncerner har enorme indtægter fra royalites.

»Som det er nu, er der stor forskel på, hvordan indtægter fra patenter bliver behandlet i de enkelte lande. Det giver en skæv konkurrence mellem landene,« forklarer Mikkel Høegh.

Det er sundt med konkurrence mellem landene på selskabsskat, for det får landene til at oppe sig. Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv

Der er også forskellige regler i EU for, hvor beskatningen af firmaer skal foregå. Resultatet er, at virksomheder kan have mange ansatte, stor produktion og salg i et land, men overskuddet bliver flyttet til beskatning i et land med lav eller ingen skat.

Ideen med forslaget CCCTB er at skabe fælles normer for skatteinddrivelsen. Men det vil stadigvæk være op til de enkelte lande, hvor høj deres selskabsskat skal være. I Dansk Erhverv bakker Jacob Ravn op om CCCTB, som understreger, at det er vigtigt, de enkelte lande selv kan fastlægge deres skattesatser:

»Det er sundt med konkurrence mellem landene på selskabsskat, for det får landene til at oppe sig. Og frygten for, at man vil få et ræs mod lavest mulige selskabsskatte-procent, har vist sig at være ubegrundet.«

Ifølge det nye notat er gennemsnittet for selskabsskat i EU faldet en smule siden 2006. Blandt de mange lande i EU, som er medlemmer af OECD, var gennemsnittet for selskabsskatten i 2006 på 27,3 procent. I 2014 var den 24,1. I samme periode faldt den danske selskabsskat fra 28 til 24,5 procent.

Et lille skridt

I forrige uge præsenterede Kommissionen et af sine første forslag til at sætte ind mod skattesnyd på tværs af grænser. Forslaget går kort fortalt ud på, at skattemyndighederne i medlemslandene får pligt til at udveksle informationer om virksomhedernes betaling af selskabsskat.

»Det er et lille skridt i den rigtige retning, men der skal meget mere til for at dæmme op for skattesnyd i EU,« siger Mikkel Høegh.

Lidt medvind hos EU-skeptikere

Skattepolitik er et nationalt anliggende, som EU kun kan blande sig i, hvis borgere/virksomheder ikke får samme behandling. Sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til EU-skeptikere. Heriblandt Enhedslistens EU-ordfører i Folketinget, Nikolaj Villumsen.

»Jeg vil være meget påpasselig med at give EU magt over skattepolitikken. Vi har jo set på andre områder, hvordan det fører til, at man går efter den lavest mulige fælles nævner. Det gælder eksempelvis indsatsen mod social dumping,« siger Nikolaj Villumsen.

Tanken om harmonisering af medlemslandenes skattepolitik vil jeg afvise. Morten Messerschmidt (DF), medlem, Europa-Parlamentet

Han understreger dog samtidig, at der skal mere samarbejde til på tværs af grænser for at komme skatteål til livs.

»Muligheder for via samarbejde mellem lande at dæmme op for skattesnyd skal afprøves. Staterne går jo glip af milliarder af kroner til velfærd,« siger Nikolaj Villumsen.

Lignende toner lyder fra Dansk Folkepartis spidskandidat i Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

»Vi er på den ene side meget optaget af at komme enhver form for skatteunddragelse til livs. Dog er vi på den anden side modstandere af, at EU skal overtage skattepolitikken fra medlemslandene. Tanken om harmonisering af medlemslandenes skattepolitik vil jeg derfor afvise,« skriver Morten Messerschmidt til A4.

Vi skal have mere samarbejde på skatteområdet og ikke mindre. Morten Helveg Petersen (R), medlem, Europa-Parlamentet

Han mener, at det i høj grad er landene selv, der skal sætte ind mod virksomheders skatteunddragelse.

»Meget kan gøres af medlemslandene selv. Eksempelvis bør den praksis, som har udviklet sig i Irland og Luxembourg, hvor selskaber tilbydes individuelle skatteaftaler, forhindres via EU’s regler om statsstøtte. Det er ulovligt at tilbyde individuelle skatteaftaler, og det kræver ikke fælles skatteharmonisering at forhindre. Det kræver blot fastere håndhævelse,« skriver Morten Messerschmidt.

Stor medvind hos tilhængere

Blandt de varme tilhængere af EU er der stor interesse for fælles indsats mod skattespekulation. Det gælder blandt andre det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen.

»Vi skal have mere samarbejde på skatteområdet og ikke mindre. Det kommer til at møde en masse modstand fra EU-skeptikere i Danmark og fra bestemte lande, men det dur ikke, som det er nu,« siger Morten Helveg Petersen.

Han begrunder sit ønske om større fælles indsats med, at landenes komplicerede skattesystemer giver unfair konkurrence mellem store og små virksomheder.

»Det giver en skævvridning i konkurrencen mellem virksomheder, når store koncerner ved hjælp af en hærskare af advokater og revisorer til det yderste kan udnytte forskelle i skattelovgivning,« siger Morten Helveg Petersen.

Han er parat til at gå langt i at harmonisere skatteregler, men selskabsskattens størrelse skal forblive op til de enkelte lande.

»Der er stor fornuft i harmonisering på skatteområdet, så vi bliver enige om definitioner og grundlaget for beskatningen. Selve skatteprocenten må så fortsat være en national kompetence, men efter min mening gerne inden for et bestemt spænd. Altså ligesom momsen som må variere inden for bestemte procentsatser,« siger Morten Helveg Petersen.

Der er en opblødning i gang i synet på, om EU skal blande sig i skattepolitik. Det indtryk har formanden for Europa-udvalget i Folketinget, Eva Kjer Hansen (V).

»Vi har i årevis diskuteret selskabsskat, og hvad man skal stille op i forhold til skatteunddragelse og -spekulation. Hidtil har holdningen meget været, at det er et nationalt anliggende. Men det virker som om, at der er kommet større forståelse for, at vi skal nærme hos hinanden i forhold til områder som definitioner af begreber, og hvor skatten skal betales,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun pointerer, at der er en større og større trafik af varer og mennesker over grænserne i EU, og ’derfor er vi også nødt til at følge med på lovgivningssiden’.

Klik her for at læse notatet fra tænketanken Europa.