DEN DER AFSTEMNING, DU VED...

Syv dumme spørgsmål om patentdomstolen

Af | @andreasbay

Kniber det med at få overblik over debatten om patentdomstolen? Så læs videre. A4 har stillet syv måske slet ikke så dumme spørgsmål om emnet - og svaret på dem.

Ja eller nej til patentdomstolen? Her er syv spørgsmål og svar, der forhåbentlig kan gøre et kompliceret emne lidt mere håndgribeligt. 

Ja eller nej til patentdomstolen? Her er syv spørgsmål og svar, der forhåbentlig kan gøre et kompliceret emne lidt mere håndgribeligt. 

Foto: Thinkstock

Hvis du ikke har gjort op med dig selv, om det skal være et ja eller et nej til patentdomstolen den 25. maj, er du ikke alene.

47 procent af danskerne ved endnu ikke, hvad de vil stemme.

Regeringens informationsside, der skal gøre danskerne klogere på, hvad vi skal stemme om, er tilmed blevet kritiseret for at have for stor slagside i ja/nej-spørgsmålet.

”Det implicitte budskab i kampagnen er, at den, der ikke stemmer ja, må være dum,” siger Carsten Madsen, lektor i retorik ved Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Det har ført til, at en video på siden er blevet ændret og nu også nævner, at Danmark afgiver suverænitet. Spørgsmålet om suverænitet vender vi tilbage til.

A4 har nedenfor stillet syv ’dumme’ spørgsmål om patentdomstolen og forsøgt at svare på dem.

Hvad er patentdomstolen?

Patentdomstolen er en del af en reform af patentsystemet i Europa. Der eksisterer i forvejen et europæisk patent, som Danmark sammen med 37 andre lande deltager i.

Som det er nu, skal en virksomhed først søge patentet ved den Europæiske Patentmyndighed i München. Derefter skal det oversættes til det lokale sprog og godkendes særskilt i hvert af de op til 38 lande, som man ønsker, at patentet skal gælde i. Det er dyrt for patentansøgeren.

Hvis patentet krænkes, skal der anlægges sag ved de nationale domstole i hvert af de lande, hvor krænkelsen er sket.

Det betyder altså, at der skal anlægges tre forskellige sager, hvis nogen krænker et dansk patent i Tyskland, Frankrig og Belgien. Det kan hurtigt løbe op.

Derfor er 25 lande – alle EU-lande undtagen Spanien, Italien og Kroatien – gået sammen om at lave et såkaldt enhedspatent. Det betyder, at når et patent er godkendt én gang, gælder patentet med det samme i alle 25 lande.

Samtidig oprettes der en særlig patentdomstol. Den skal afgøre, om et patenter er gyldige og om de bliver krænket. Det betyder, at for eksempel en dansk virksomhed ikke skal føre sager i flere lande, men kan få sagen afgjort ét sted.

Det er i praksis ikke muligt at deltage i enhedspatentet uden at underlægge sig domstolens afgørelser.

Med enhedspatentet bliver det billigere og nemmere at tage patent i udlandet. I dag vil det koste op til 250.000 kroner at optage patent i de 25 lande. Med det nye enhedspatent falder omkostningerne til cirka 35.000 kroner.

OK… men jeg ved ikke noget om patenter – hvorfor skal vi stemme om det?

Ved at underlægge sig den fælles patentdomstol afgiver Danmark suverænitet.

Det skyldes, at patentdomstolen får ret til at afgøre, om et enhedspatent er krænket – også i Danmark. Krænkelse af patenter er hidtil blevet håndteret af danske domstole.

Grundlovens §20 siger, at hvis Danmark afgiver suverænitet, skal 5/6 af Folketinget stemme for. Ellers skal det til folkeafstemning.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har stemt imod patentdomstolen i Folketinget. Dermed er der ikke 5/6 flertal for, at Danmark tilslutter sig. Ja-flertallet har derfor besluttet at udskrive en folkeafstemning.

De fleste af Folketingets partier mener, at jeg bør stemme ja. Hvorfor?

Fortalerne for enhedspatentet og patentdomstolen peger på, at danske virksomheder er opfindsomme og flittige til at tage patenter – også i udlandet.

En opgørelse fra Tænketanken Europa, som A4 netop har beskrevet, viser, at danske virksomheder siden 1994 har syvdoblet mængden af internationale patenter.

Det ses som en fordel for danske virksomheder, at der også vil være danske dommere ved patentdomstolen, og at Danmark kan påvirke retningslinjerne for domstolens praksis.

Danmark får også mulighed for at oprette en lokal afdeling af patentdomstolen, hvilket kan gøre det nemmere for danske virksomheder at føre en sag.

Det lyder jo meget godt alt sammen. Men der er jo også nogen, der siger nej…?

Modstanderne peger på, at der i fremtiden vil blive taget patent på meget mere i Danmark. I dag gælder kun omkring hvert tiende europæiske patent i Danmark.

Men ligesom det bliver lettere for danske virksomheder at få patent i udlandet, kan udenlandske virksomheder også lettere få patent i Danmark.

Derfor mener Enhedslisten, at patentdomstolen især gavner store multinationale virksomheder. Og at mindre virksomheder, der ikke har et fast juridisk beredskab, risikerer at blive kørt over af de store.

De frygter også, at patentdomstolen kan blive en åbning for nye typer af patenter på f.eks. gener og software.

Den slags kan man ikke tage patent på i Danmark i dag. Men visse uklare formuleringer i det juridiske grundlag for det europæiske patentsystem bekymrer Enhedslisten.

Dansk Folkeparti frygter, at patentdomstolen vil åbne for såkaldt ’forumshopping’. Det betyder, at en udenlandsk virksomhed vælger at lægge sag an ved en lokal afdeling af patentdomstolen i et land langt fra Danmark, f.eks. Rumænien, hvis det er til den udenlandske virksomheds fordel.

Dansk Folkeparti påpeger også, at selv om danskerne skulle sige nej til patentdomstolen, så kan danske firmaer alligevel beskytte deres ideer i de andre europæiske lande.

De skal bare søge om enhedspatentet. Så vil det gælde i de 24 andre lande, men ikke i Danmark.

Så lad os sige, at det ender med et dansk ’ja’. Hvad sker der så?

Hvis det bliver et ’ja’, vil enhedspatentet og patentdomstolens afgørelser fremover gælde direkte i Danmark.

Det betyder også, at der vil ske en markant stigning i antallet af patenter, der gælder i Danmark.

Der vil være danske dommere blandt dem, der behandler sagerne ved patentdomstolen. Og den danske regering vil få indflydelse på de retningslinjer, der ligger til grund for domstolens afgørelser.

Danmark vil også få en lokal afdeling af patentdomstolen, således at danske virksomheder kan føre sager fra Danmark.

... og hvis vi siger nej?

Enhedspatentet og patentdomstolen oprettes under alle omstændigheder. Men Danmark står uden for.

Danmark får ingen indflydelse på retningslinjer og retspraksis i patentdomstolen.

Danske virksomheder kan stadig søge om enhedspatent i de 24 deltagende lande, men vil skulle anlægge eventuelle sager i et af de lande.

Derudover skal virksomhederne søge om et dansk patent – hvis de vil beskytte deres ide i Danmark.

Et ’nej’ er derfor primært en fordel for de danske virksomheder, der kun opererer på det danske marked.

Men altså… jeg er stadig slet ikke afklaret. Hvad skal jeg dog basere min stemme på?

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad du skal mene, kan du finde materiale hos de partier og organisationer, du normalt er enig med.

Klik på partiets/organisationens navn og læs om hvorfor de anbefaler henholdsvis et ja eller et nej.

De anbefaler, at du stemmer ja:

Partier: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, Liberal Alliance

Organisationer: Europabevægelsen, Dansk Industri, Dansk Metal, Tænketanken Europa, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, LO

De anbefaler, at du stemmer nej:

Partier: Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU

Organisationer: NOAH, IT-politisk forening, PROSA – forbundet af IT-professionelle, Foreningen Oktober, Nej i Maj