Social arv

Svage børnehaver trækker skolepræstationerne ned

Af

Hænger børns skolepræstationer sammen med, om de har gået i en børnehave sammen med socialt udsatte kammerater? Det er der noget, der tyder på. Ifølge ny undersøgelse er børns chance for at klare sig godt i skolen påvirket af, hvordan sammensætningen af børn var i den institution, de gik i som 4-5-årige.

Sammensætningen af børn i en børnehave kan få betydning for, hvordan børnene senere klarer sig, når de begynder i skole. Det viser ny undersøgelse.

Sammensætningen af børn i en børnehave kan få betydning for, hvordan børnene senere klarer sig, når de begynder i skole. Det viser ny undersøgelse.

Foto: Foto: Morten Dueholm/Scanpix/Arkiv

Et barns skolepræstation afhænger ikke kun af forældrene eller den sociale sammensætning på skolen. Den børnehave, barnet har gået i, er også væsentlig for, hvor godt det går på skolebænken.

Det er en af konklusionerne i en dugfrisk analyse, som Bureau 2000 har foretaget for fagforbundet FOA, hvis medlemmer blandt andet er pædagogmedhjælpere og dagplejere. Undersøgelsen er baseret på registerdata om børnenes baggrund og institutioner samt test fra alle de folkeskolelever, der gik i 2. klasse sidste år, hvilket omfatter 62.169 børn.

Børnehaven løfter børn, men den løfter alle børn. Derfor bliver forskellen ikke udlignet. Og i mange tilfælde er det de velstillede børn, der får mest ud af børnehaveopholdet. Jan Kampmann, professor på Roskilde Universitet

Jo flere børn i en børnehave, hvis forældre er ressourcesvage, jo dårligere klarer barnet sig i indskolingen - også selvom barnet kommer fra et hjem med masser af ressourcer, viser undersøgelsen.

I 2. klasserne ved landets mindst belastede folkeskoler fik eleverne med ressourcestærke forældre gennemsnitligt 61 ud af 100 point i en dansktest, hvis de kom fra en belastet børnehave. Kom de ressourcestærke elever derimod fra en af landets mindst belastede institutioner, fik de i gennemsnit 66 point, fremgår det af undersøgelsen.

Endnu mere markant er forskellen, hvis man ser resultaterne for de udsatte børn. De klarer sig nemlig endnu dårligere i skolen, hvis de har siddet i rundkreds og spist eftermiddagsfrugt i en institution med mange andre belastede børn, viser undersøgelsen.

Børnene er i analysen karakteriseret som udsatte, hvis deres forældre ikke har anden uddannelse end folkeskolen, eller hvis begge forældre primært lever af kontanthjælp eller pension.

FOA slår alarm

Det er stærkt bekymrende, hvis dagtilbud er med til at forhindre social mobilitet, mener Mogens Bech Madsen, der er formand for FOA’s pædagogiske sektor.

Ifølge ham har vi i forvejen haft svært ved at bryde den negative sociale arv, fordi vi ikke er gode nok til at undersøge, hvordan man kan forbedre daginstitutionerne. Når kvalitetsløftet udebliver, får det konsekvenser, advarer han. 

»Det koster samfundet dyrt på den lange bane. Rent menneskeligt kan vi heller ikke være bekendt at lade nogle børn i stikken,« siger han.

Vi burde kigge over Nordsøen for at se, hvordan briterne opnår gode resultater ved at investere massivt i systematisk arbejde med social mobilitet, påpeger han. Og når der kommer anbefalinger fra dansk forskning, bliver de ikke prioriteret særlig højt, mener han: 

»Herhjemme bliver der ikke lyttet godt nok, når forskerne peger på, at der skal mere veluddannet personale og flere hænder til. De daginstitutioner, der har fået tildelt ekstra ressourcer, har kun i gennemsnit fået 30 personaletimer mere. Det er slet ikke nok.«

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er daginstitutionen barnets første møde med det danske uddannelsessystem. Vi skal stadig have plads til leg, men vi er nødt til at tænke institutionerne som starten på et livslangt uddannelsesforløb. Kirsten Elisa Petersen, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Usikre test 

Det er ikke alle, der mener, man kan drage større konklusioner ud fra resultater i folkeskolens nationale test. 

De er nemlig forbundet med en vis usikkerhed, der eksempelvis afhænger af, om en elev har en god eller en dårlig dag, forklarer professor i pædagogisk test ved Aarhus Universitet Peter N. Allerup.

Han har på vegne af Undervisningsministeriet været med til at evaluere de omdiskuterede test, der fra 2010 er blevet afholdt i alle folkeskoler en gang årligt. 

»Usikkerheden på de nationale test er så stor, at forskellen på 61 og 66 i dansk i 2. klasse, er lig med ingenting,« siger han.  

Seniorkonsulent og direktør ved Bureau 2000, Niels Glavind, der har udført analysen for FOA, er enig i, at tilfældigheder kan påvirke, om en elev scorer 61 eller 66 i en national test i 2. klasse i dansk.

Men løfter man blikket fra individniveau, kan analysen alligevel godt vise et mere generelt mønster, fastslår han.

»Da børnene fra de udsatte institutioner systematisk præsterer dårligere end dem fra de stærke institutioner, tyder det på, at de generelt klarer sig bedre i skolen. Det er interessant, for det er første gang, vi ser en effekt af den sociale sammensætning i daginstitutioner,« påpeger han.

For professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet, der i årevis har forsket i daginstitutioner, er det da også nyt, at børn fra ressourcestærke hjem klarer sig mindre godt, hvis de har gået i en institution med mange udsatte børn.

Selvom der er bred enighed om, at en børnehave påvirker barnets udvikling, er der samtidig flere undersøgelser, der viser, at børnehaven ikke bryder den sociale arv, påpeger han.

»Børnehaven løfter børn, men den løfter alle børn. Derfor bliver forskellen ikke udlignet. Og i mange tilfælde er det de velstillede børn, der får mest ud af børnehaveopholdet, forklarer han.

Skæv ressourcefordeling

Når børnene fra de udsatte børnehaver generelt klarer sig dårligere i skolen, kan det også hænge sammen med de vilkår, institutionerne har, mener Jan Kampmann. 

»De skal få det hele til at køre rundt under stort set samme betingelser som institutioner i mere velstillede områder. Det skaber ulige vilkår, når personalet i udsatte institutioner skal løfte mange flere opgaver for de samme ressourcer og præmisser,« siger han.

Ifølge ham bliver det dog ofte negligeret, hvor væsentlige udfordringer de belastede institutioner har.

»Det kan blive en ond cirkel, for hvis pædagogerne hele tiden bruger enormt meget energi på bare at få hverdagen til at fungere, går det udover overskuddet til at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I sidste ende resulterer det i, at mange dygtige pædagoger søger væk fra de udsatte institutioner,« påpeger han.

Første uddannelse 

Billedet af, at pædagoger i belastede institutioner tit løber dobbelt så stærkt som personalet i andre institutioner, bekræfter Kirsten Elisa Petersen, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. 

Igennem sin forskning i daginstitutioner i udsatte boligområder har hun heller ikke oplevet, at børn med mange ressourcer i bagagen bliver negativt påvirket af at være i et miljø med et flertal af belastede børn.

Samtidig understreger hun, at tiden i børnehaven uden tvivl vil smitte af på skoletimerne.

»Al forskning viser, at jo tidligere vi bruger ressourcerne økonomisk og fagligt, jo større betydning får det for barnet. På samme måde ved vi, at jo dygtigere pædagogerne i daginstitutionerne er, jo mere kan de nå at forberede barnets chancer til skolestart,« siger hun.

På den måde skal man bestemt ikke undervurdere institutionernes betydning, mener Kirsten Elisa Petersen. 

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, er daginstitutionen barnets første møde med det danske uddannelsessystem. Vi skal stadig have plads til leg, men vi er nødt til at tænke institutionerne som starten på et livslangt uddannelsesforløb,« siger hun.