Styrelse skaber igen kaos på sygedagpengeområdet

Af | @MichaelBraemer
Knud Andersen

Ny vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til kommunerne om behandling af sygedagpengesager er vildledende og i strid med loven, mener flere jurister. Selv om Ankestyrelsen for et år siden fastslog, at andre aktører ikke må tage myndighedsbeslutninger, er retstilstanden på området fortsat uklar.

VILDNIS Et år efter, at Ankestyrelsen slog fast, at det er ulovligt, når kommuner lader såkaldt andre aktører tage beslutning om borgernes sygedagpenge, hersker kaos stadig på området. Kommunerne kan ikke finde ud af, hvem andre aktører er, hvad man må bruge dem til, og om sygemeldte borgere skal have dagpenge efterbetalt, hvis andre aktører ulovligt har besluttet at fjerne deres forsørgelsesgrundlag.

Nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen un­der Beskæftigelsesministeriet bidraget yderligere til forvirringen. Det er sket ved at udsende en ny vejledning til kommunerne om, hvordan de håndterer de såkaldte genoptagelsessager. Det er gam­le sager, som kommunerne har pligt til at se på igen i lyset af Ankestyrelsens principafgørelser i sygedagpengesager, hvor andre aktører har taget ulovlige beslutninger om dagpengestop. Ankestyrelsen er sidste ankeinstans og højeste myndighed på området.

Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning er i strid med loven og har alene til formål at spare kommunerne for sygedagpenge, mener flere jurister med speciale på området.

»Arbejdsmarkedsstyrelsen forsøger igen at imødekomme kommuner, som prøver at spare penge. Det er dybt kritisabelt. Jeg håber, at Ankestyrelsen sætter dem på plads,« siger Kirsten Ketcher, professor i socialret ved Københavns Universitet.

Yderst tvivlsom vejledning

Kirsten Ketcher mener, at arbejdsmarkedsstyrelsen i sin vejledning prøver at smyge sig uden om det ellers enkle og letforståelige retsprincip: Hvis en borger har været udsat for en ugyldig beslutning, så skal vedkommende stilles, som om afgørelsen ikke var taget – og dermed have de penge efterbetalt, som borgeren ulovligt er blevet frataget.

John Klausen, lektor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, er enig i kritikken. Den nye skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen erstatter en tidligere vejledning fra styrelsen fra sidste sommer. Den var udsat for heftig kritik, fordi den ifølge John Klausen lagde op til, at kommunerne bare åbnede gamle sagsmapper og gav andre aktørers ulovlige beslutninger et kommunalt stempel uden økonomiske konsekvenser.

»Nu har man anerkendt det synspunkt, at man som kommune ikke bare kan gå ind og revurdere en sag, sige, at man kommer til samme resultat som den anden aktør, og så lade det være godt nok. I den nye vejledning argumenterer Arbejdsmarkedsstyrelsen for, at kommunerne kan træffe afgørelser om ophør af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Og det er i nogle tilfælde yderst tvivlsomt,« mener John Klausen.

Kedelig fortolkningsstil

Et af de eksempler, Arbejdsmarkedsstyrelsen lister op, handler om sygemeldte, der har mistet deres sygedagpenge, fordi andre aktører mente, at de godt kunne arbejde. Den slags beslutninger kan kommunerne godt blåstemple, fremgår det af vejledningen. For en kommune kan beslutte at tage sygedagpengene fra en sygemeldt med tilbagevirkende kraft på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsforløb – med virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt, påpeges det.

Arbejdsmarkedsstyrelsen gør i vejledningen selv opmærksom på, at Ankestyrelsen ikke har truffet afgørelse i den slags sager. Vejledningen bygger alene på styrelsens vurdering.

Der kommer imidlertid en principafgørelse om problemstillingen fra Ankestyrelsen inden sommerferien. Kirsten Ketcher forventer, at afgørelsen vil gå Arbejdsmarkedsstyrelsen imod og mener, at styrelsen skulle have holdt sig tilbage fra at vejlede, indtil afgørelsen fra Ankestyrelsen lå klar.

»Det er en meget, meget kedelig fortolkningsstil. Det ville have været klædeligt med tilbageholdenhed, så Arbejdsmarkedsstyrelsen havde ventet på de afgørelser, der kommer fra Ankestyrelsen. Nu lokker man kommuner til at gøre noget, som man må betragte som retligt tvivlsomt, og som kan betyde tab af rettigheder for borgerne,« siger hun.  

Det gennemgående princip i tidligere sager har været, at hvis folk i en periode har fået dagpenge, som de ikke har været berettiget til, skal de aldrig betale tilbage, påpeger Kirsten Ketcher. Til gengæld skal de have deres penge, hvis de har været genstand for en ulovlig afgørelse. 

Kritisabel fortielse

John Klausen mener heller ikke, at den relevante paragraf i sygedagpengeloven – paragraf 7 – giver kommunerne lov til at træffe afgørelser med tilbagevirkende kraft. Derfor har sygemeldte ret til dagpenge, indtil den rigtige myndighed træffer en anden beslutning. Ankestyrelsen har faktisk udsendt en principafgørelse om den problemstilling i 1998, påpeger han. 

»Der skal dog ikke efterbetales sygedagpenge, hvis den sygemeldte vidste, at han ikke var berettiget. Eksempelvis, fordi han var i arbejde,« understreger John Klausen. 

Han finder det samtidig meget bemærkelsesværdigt og kritisabelt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i sin vejledning undlader at gøre opmærksom på en relevant lovændring fra 2010. 

Lovændringen betyder, at en afgørelse om dagpengestop først kan træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, som efter kommunens opfattelse fører til beslutningen.

Oplysning om den krævede partshøring burde ifølge John Klausen have været med, når styrelsen instruerer kommunerne i behandling af de sager, der handler om, at andre aktører har taget dagpenge fra sygemeldte med henvisning til manglende medvirken.

»I denne situation (manglende medvirken, red.) bortfalder retten til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte undlader at medvirke i kommunens opfølgning. Der skal derfor ikke ske efterbetaling« skriver Arbejdsmarkedsstyrelsen i sin vejledning.

På vildspor

Kirsten Ketcher mener også, at Arbejdsmarkedsstyrelsen er på vildspor i sin vejledning af kommunerne om efterbetaling i sygedagpengesager, der handler om manglende medvirken.

»Det er klart, at man kan stoppe dagpenge, hvis en sygemeldt ikke lever op til krav, man med rimelighed kan stille. Men her snakker vi om nogle, der har fået stoppet deres dagpenge af anden aktør. Det kan man ikke, og så er det den samme problemstilling som før, vi snakker om igen,« siger hun.

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Jens Erik Zebis ønsker ikke at kommentere detaljer i kritikken af den vejledning, han er medunderskriver på.

»Vi mener, at vores skrivelse er helt i overensstemmelse med Ankestyrelsens afgørelser,« nøjes Jens Erik Zebis med at fastslå.

Man kan synes, det hele lyder som et juridisk pindehuggeri. Men det drejer sig om tusinder af mennesker på landsplan, der ulovligt har fået frataget deres sygedagpenge af de firmaer, som kommunerne på politikernes opfordring er gået i samarbejde med på sygedagpengeområdet.

Randers Kommune har haft aftaler med to forskellige firmaer på området, og begge er blevet kendt ulovlige af Ankestyrelsen. Den første sidste forår og den anden i efteråret. I dag er andre aktører derfor fortid i Randers Kommune.

»Vi turde ikke fortsætte med samarbejdet, for vi kunne jo se, at vi tabte sagerne,« siger Katrine Axél, souschef i sygedagpenge-afdelingen i Jobcenter Randers. 

Løbet er kørt

I kølvandet på Ankestyrelsens afgørelser har kommunen undersøgt samtlige sager, hvor borgerne har fået stoppet deres sygedagpenge af private vikarer. Det drejede sig om 360 sager. 44 personer fik på den baggrund efterbetalt sygedagpenge svarende til et beløb på 3,1 millioner kroner.

Borgere, der har fået stoppet deres sygedagpenge ved det generelle stop for sygedagpenge efter 52 uger, og de borgere, hvis sygedagpenge er stoppet ved udløbet af en tidsbegrænset forlængelse, har ikke fået efterbetaling. Det er de ikke berettiget til ifølge Ankestyrelsen.

Derimod har Randers Kommune uden videre efterbetalt de borgere, som andre aktører har frataget dagpenge efter paragraf 7 i sygedagpengeloven – medmindre man ligefrem har kunnet se, at de sygemeldte har været ude at arbejde. Altså helt modsat af, hvad Arbejdsmarkedsstyrelsen anbefaler i sin vejledning.

»Der er vi ikke enige med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nu er løbet jo kørt for os, men jeg tænker da på, at andre kommuner med den ny skrivelse i hånden kan træffe beslutninger med tilbagevirkende kraft efter paragraf 7. Så får vi nok nogle borgere, der vil klage, og så kan det være, at klageinstanserne siger, at det ikke er sådan, det skal fortolkes, og så får vi en ny skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen,« lyder en stærkt resigneret forudsigelse fra Randers.

Myndighederne indbyrdes uenige

Katrine Axél har ikke på noget tidspunkt forestillet sig, at hendes kommune uddelegerede myndighedskompetence til private. Hun har til enhver tid holdt sig inden for rammerne af, hvad der fra centralt hold var beskrevet som lovligt. Især den sidste afgørelse i Ankestyrelsen havde hun forventet at få medhold i, eftersom samarbejdsaftalen med det pågældende firma ifølge hendes vurdering var helt i overensstemmelse med, hvad Arbejdsmarkedsstyrelsen havde anbefalet i sin tidligere vejledning.

»Det handler måske om, at de i ankesystemet er jurister, hvor de i Arbejdsmarkedsstyrelsen er mere politiske. Og at vi har nogle politikere, der i bund og grund synes, det er en god idé, at kommunerne samarbejder med andre aktører,« siger hun og fortsætter:

»Derfor sidder jeg med en skrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der siger, at det godt kan lade sig gøre. Men når jurister bagefter skal forholde sig til det, har vi ikke den lovgivning, der giver mulighed for det. Man forsøger at se, hvor langt lovgivningen rækker. Og for mig at se er det ikke langt nok,« mener Katrine Axél.  

Billig omgang i København

De næste klager kunne for eksempel komme fra borgere i Københavns Kommune, som ikke har været nær så rundhåndede som Randers i de sygedagpengesager, som Ankestyrelsens principafgørelser har krævet genoptaget. 

Af 600 sager, hvor andre aktører har været involveret, mangler kommunen kun at tage stilling til 11, hvor borgerne har haft bemærkninger i forbindelse med partshøring. Og Københavns Kommune har ikke haft pungen fremme endnu.

Bodil Vendel, centerchef i Jobcenter København, Baldersgade, mener ikke, der er noget mærkeligt i, at kommunen har kunnet nøjes med at konstatere, at de andre aktører har gjort deres arbejde godt.

»Vikarerne var ansat her i huset og under faglig ledelse af centret, så vi har aldrig været i tvivl om kvaliteten af arbejdet. Men honorarmæssigt var det deres virksomhed, der blev aflønnet, og det lå jo uden for rammerne af at være vikarer. Det var grunden til, at vi blev nødt til at se på sagerne igen,« siger hun.

Bodil Vendel vil hverken erklære sig enig eller uenig i det juridiske synspunkt, at når en beslutning er ugyldig, fordi den er taget af en ulovlig myndighed, skal borgeren behandles, som om den ikke er taget, og modtage sygedagpenge, indtil den rigtige myndighed tager en anden beslutning.

»Det er ikke det, vi har praktiseret. Men jeg har haft mange jurister på det her spørgsmål, og vi har jo endevendt vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, så vi mener, vi har gjort, som vi skulle. Hvis der kommer nogle nye juridiske signaler, må vi forholde os til det,« siger hun.

Langtrukken usikkerhed

I 3F Kolding finder socialrådgiver Bente Dam Sørensen det dybt kritisabelt, at der efter den anden vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen stadig er uklarhed om retstilstanden på området.

18 medlemmer har fået frataget deres sygedagpenge af Falck, som kommunen har indgået en partnerskabsaftale med. Nogle af sagerne har været i det regionale beskæftigelsesankenævn, som er første klageinstans. Andre ligger der stadig, mens selve den kommunale aftale med Falck er sendt til Ankestyrelsen for at få afgjort, om der i det hele taget er tale om en anden aktør, når vikarer fra firmaet arbejder under kommunal instruktion og aflønning.

»Sagsbehandlingen er blevet meget mere langtrukken af samarbejdet med de private firmaer. I første omgang går der en hel ankeprocedure med, at det er en Falck-afgørelse. Først derefter begynder man at forholde sig til substansen, hvor vi mener, at arbejdsevnen bør afprøves, eller hvad det nu er. Imens får folk i bedste fald kontanthjælp, lever i usikkerhed og ved ikke, om de er købt eller solgt,« siger hun.