DYDSMØNSTER

Strikse danske regler truer arbejdspladser

Af | @jakkobb

Danmark går for langt, når nye regler fra EU skal føres ud i livet, lyder det fra flere store erhvervsorganisationer. Vi skal ikke være helligere end paven selv, mener to fagforeninger, mens FTF-formand advarer mod at lempe på reglerne.

Landbruget er et af de steder, hvor bølgerne indtil videre er gået højest i slaget om overimplementering af EU-regler i Danmark.

Landbruget er et af de steder, hvor bølgerne indtil videre er gået højest i slaget om overimplementering af EU-regler i Danmark.

Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danske folketingspolitikere og embedsmænd i ministerierne er for ivrige efter at føre ny lovgivning fra EU ud i livet. Det betyder, at danske virksomheder stilles ringere end deres europæiske konkurrenter, og det koster arbejdspladser herhjemme.

Sådan lyder opråbet fra en række af landets største erhvervsorganisationer, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Vi ser mange eksempler på, at man går længere end det, der er krævet, når EU-regler skal omsættes til dansk lovgivning,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Det giver dårlig konkurrenceevne, fordi vi bliver stillet dårligere end de andre landes tilsvarende virksomheder. Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

»Det giver dårlig konkurrenceevne, fordi vi bliver stillet dårligere end de andre landes tilsvarende virksomheder. Det betyder tab af arbejdspladser, fordi virksomhederne flytter jobbene til udlandet,« siger han.

Erhvervsorganisationerne advarer mod en tendens til såkaldt ’overimplementering’ af EU-regler i Danmark. En problemstilling, der også er til debat på Folkemødet, som starter på Bornholm torsdag. Det sker på initiativ fra Landbrug & Fødevarer, der ifølge A4’s oplysninger også har en større kampagne på vej om emnet i samarbejde med en eller flere øvrige erhvervsorganisationer.

Advarer mod laveste fællesnævner

Men det er et ’forkert ærinde’, erhvervsorganisationerne er ude i, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der rummer fagforbund med samlet 450.000 medlemmer.

»Hvis vi i Danmark har nogle strammere regler, eksempelvis på miljøområdet, så skal vi ikke bare implementere ringere regler fra EU, hvis vi rent faktisk synes, at de regler, vi har i Danmark, giver mening,« siger Bente Sorgenfrey

Vi er ikke et land, der skal sammenligne os med Rumænien eller andre lande, som ikke har tradition for at have de samme vilkår, som vi har herhjemme. Bente Sorgenfrey, formand, FTF

Hun stiller sig tvivlende over for ’den bølge, som nogle påstår, at der er’, og så advarer FTF-formanden mod at gå efter ’laveste fællesnævner’.

»Vi er ikke et land, der skal sammenligne os med Rumænien eller andre lande, som ikke har tradition for at have de samme vilkår, som vi har herhjemme,« siger Bente Sorgenfrey.

Masser af eksempler

Der findes ikke noget systematisk overblik over omfanget af den påståede overimplementering, der da også bliver defineret på mange forskellige måder, alt efter hvem man spørger.

Men erhvervsorganisationerne har hver især en stribe eksempler på hånden. Et af dem, der er lettest at forstå, kommer fra Dansk Erhverv. Her peger man på den såkaldte EU-kemikalieforordning kaldet REACH.

Den går blandt andet ud på, at forretninger, der sælger produkter, som indeholder bestemte kemiske stoffer, skal oplyse kunderne om det. Det gælder, hvis varen indeholder mere end 0,1 procent af et stof, der står på en særlig liste.

Djævlen i detaljen

Spørgsmålet er så, hvordan det med de 0,1 procent skal fortolkes. I en række EU-lande forstår man forordningen sådan, at pligten til at orientere kunderne kun opstår, hvis det problematiske stof udgør mere end 0,1 procent af varens samlede vægt.

De er nogle gange meget kreative i de danske ministerier, når de skal fortolke EU-teksterne. Kasper Ernest, europapolitisk chef, Dansk Erhverv

I blandt andet Danmark, derimod, bliver reglen fortolket sådan, at hvis bare stoffet udgør mere end 0,1 procent af et enkelt delelement i varen, så gælder pligten til at orientere kunderne.

Det kunne for eksempel være en ledning i et fjernsyn eller en del af en cykel.

Kreative ministerier

Ifølge Dansk Erhverv er det en overfortolkning, der påfører danske virksomheder en ekstra byrde sammenlignet med virksomheder i andre lande.

»De er nogle gange meget kreative i de danske ministerier, når de skal fortolke EU-teksterne. De bøjer ordene i en retning, der stiller skrappere krav i Danmark, end der egentlig var tiltænkt. På den måde spænder Danmark ben for sig selv i forhold til konkurrenceevne,« siger Kasper Ernest, europapolitisk chef i Dansk Erhverv.

Ifølge DI kan det ligefrem betyde, at virksomhederne flytter deres aktiviteter ud af landet.

»Hvis det er et centralt spørgsmål for en given produktion, så kan det også ende med, at man som virksomhed ikke vil investere i en fabrik til at producere i Danmark. For eksempel fordi en dansk myndighed på grund af danske særregler er for tung at danse med, så kan det ende med at være lettere at investere i Tyskland eller Sverige i stedet,« siger underdirektør og europapolitisk chef Anders Ladefoged.

Bøvlet for Jysk

Både Dansk Erhverv og DI gør dog opmærksom på, at eventuel overimplementering ikke nødvendigvis forringer danske virksomheders konkurrenceevne.

Hvis andre EU-medlemslande også er for ivrige med at føre EU-regler ud i livet på hjemmefronten, er deres erhvervsliv lige så ringe stillet, lyder pointen.

I de tilfælde er konsekvensen til gengæld, at det bliver besværligt at være virksomhed, der gerne vil sælge i flere forskellige europæiske lande på samme tid, fordi forretningen skal indrettes forskelligt alt efter de særlige forhold i det enkelte land.

Set med danske briller kunne det for eksempel være bøvlet for en virksomhed som Jysk, der er til stede i flere end 20 europæiske lande.

Delte meninger i fagbevægelsen

Mens erhvervsorganisationerne gør fælles front i kampen mod det, de betegner som overimplementering, er fagbevægelsen mere splittet.

For hvor FTF’s Bente Sorgenfrey tvivler på, at EU's direktiver overimplementeres, er der andre dele af fagbevægelsen, der lægger sig tættere op ad erhvervsorganisationerne.

Det gælder Dansk Metal og Fødevareforbundet NNF. Deres medlemmer har typisk arbejde i industrien, og de er derfor udsat for konkurrence fra udlandet i langt højere grad end lærerne, politibetjentene og fysioterapeuterne i FTF.

Så kan man gå ned til a-kassen og sige, at Danmark har Europas bedste miljøkrav. Og det kan man så glæde sig over, mens man sidder uden et job. Mogens Eliasen, forbundskonsulent, NNF

»Vi køber præmissen om, at der finder overimplementering sted, og at det som udgangspunkt er noget, der skal ses på,« siger Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal.

»Selvfølgelig skal vi overholde reglerne, men vi behøver ikke være helligere end paven,« siger han og henviser til, at der er ’metalarbejdspladser’ på spil.

Godt at ligge forrest, men…

Fra Fødevareforbundet NNF lyder det:

»Vi skal passe på, at vi ikke skyder os selv i foden ved at stille så høje krav til os selv, at der slet ikke bliver nogen produktion her i landet,« siger forbundskonsulent Mogens Eliasen.

»Så kan man gå ned til a-kassen og sige, at Danmark har Europas bedste miljøkrav. Og det kan man så glæde sig over, mens man sidder uden et job,« siger han.

Mogens Eliasen sammenligner situationen med et cykelløb:

»Dem, der går for tidligt i udbrud og kommer for langt foran, er jo også dem, der taber. Når de bliver indhentet, har de brugt al deres krudt, og så kommer de sidst alligevel. Det er godt at ligge forrest, men ikke så langt foran, at de andre taber dig af syne.«

Frygt for Stoiber

På et enkelt punkt er Mogens Eliasen dog helt på linje med Bente Sorgenfrey fra FTF. Det handler om, at færre og mindre indgribende regler på EU-plan ikke må forringe arbejdsmiljøet og beskyttelsen af lønmodtagerne.

Som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, arbejder det såkaldte Stoiber-udvalg, der refererer direkte til formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, på at lette byrderne for det europæiske erhvervsliv.

Det er blandt andet mundet ud i et kontroversielt forslag om, at små virksomheder skal slippe for at lave skriftlige arbejdspladsvurderinger, APV.

Klik her for at læse artiklen: Stærke kræfter i EU strammer løkken om arbejdsmiljø

Ikke for enhver pris

Ifølge Bente Sorgenfrey er det et godt eksempel på, hvad det kan føre med sig, hvis man køber erhvervsorganisationernes logik.

»Vi er helt enige i, at vi hele tiden skal se på, om vi har regler, der hæmmer vækst og beskæftigelse. Men vi er også meget opmærksomme på, at prisen for afbureaukratisering ikke må være, at vi for eksempel får dårligere arbejdsmiljø for de ansatte,« siger FTF-formanden og fortsætter:

»Jeg er helt sikker på, at der også findes arbejdsgiverorganisationer, som måske synes, at der kan lempes på en række områder, hvor vi fra fagbevægelsens side ikke mener, at der kan lempes.«

Vil løfte niveauet i Europa

Det er imidlertid ikke tilfældet, lyder det fra Dansk Erhverv.

»Vi vil gerne have gode arbejdsmiljøforhold. Vi har ikke noget imod, hvis man får løftet niveauet i hele Europa op til det danske niveau. Det handler ikke om, at vi bare vil sænke det danske niveau,« siger Kasper Ernest fra erhvervsorganisationen og fortsætter:

»Vi kan bare konstatere, at som tingene fungerer i dag med minimumsdirektiver, så har vi en tendens til i Danmark at gå op til de øvre grænser, og at det svækker vores konkurrenceposition.«

Har fået politisk bevågenhed

Erhvervsorganisationerne erkender dog også, at der allerede inden for de seneste år er kommet øget politisk fokus på problemstillingen.

For eksempel er fødevareminister Dan Jørgensen (S) gået i dialog med landbruget om implementeringen af den omdiskuterede alperegel, der handler om, hvordan man må dyrke marker, der skråner mere end 12 grader.

»Der sket rigtig meget på området på det seneste, og det er virkelig glædeligt,« siger Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer.

Vil holde øje med EU-byrder

Meget tyder på, at udviklingen fortsætter i samme retning.

I regeringens udspil til en ny vækstpakke indgår således et forslag om i højere grad at ’kvantificere’ byrderne på erhvervslivet ’i forbindelse med behandling af national lovgivning samt behandling og implementering af EU-forslag’.

Samtidig foreslår regeringen, at byrderne på erhvervslivet skal sænkes med 2 milliarder kroner frem mod 2020. Ifølge Finansministeriet omfatter dette også byrder, der følger af EU-direktiver.

Forslagene ventes at få opbakning fra Venstre, der specifikt har nævnt et opgør med ’overimplementering’ blandt partiets ønsker til en vækstpakke.