STRESS OG JAG

Stress hærger socialt belastede kommuner

Af

Der er flere stressramte borgere i de kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer. Det øger den sociale ulighed og koster kommunale kroner. Indsatsen mod stress er alt for tilfældig, advarer eksperter.

Der er stor forskel på, hvor stressede borgerne i landets kommuner er. Hvor det ser værst ud, er en ud af tre ramt af stress, men det andre steder kun er en ud af seks borgere.

Der er stor forskel på, hvor stressede borgerne i landets kommuner er. Hvor det ser værst ud, er en ud af tre ramt af stress, men det andre steder kun er en ud af seks borgere.

Foto: Jakob Boserup/Scanpix

Det er for længst blevet udråbt til vor tids folkesygdom. En epidemi, der breder sig på tværs af aldersgrupper, samfundslag og sociale skel. Men faktisk er stressen langt mere udtalt i visse egne af landet end andre. I flere kommuner er helt op imod en tredjedel af borgerne stressede. I andre er det under hver sjette.

Det viser en ny undersøgelse om ulighed i danskernes sundhed, som tænketanken Cevea har lavet.

Er folk stressede i din kommune? I snit er 20,8 procent af danskerne stressede. Klik på kortet for at se, hvor mange der føler sig stressede i din kommune.
Kilde: Tænketanken Cevea på baggrund af undersøgelsen ’Den Nationale Sundhedsprofil’ fra Statens Institut for Folkesundhed. Note: Andelen af borgere med et relativt højt stressniveau er defineret ud fra Cohens Percieved Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala. Her angiver svarpersonerne, i hvilket omfang de inden for de seneste fire uger har oplevet deres liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og om de har følt sig nervøse eller stressede. Målet angiver dermed ikke det faktiske stressniveau, men derimod det relative stressniveau hos svarpersonerne.

Og det er især i forvejen belastede kommuner, der har mange stressede borgere, fortæller analysechef Frank Skov.

»Der er en klar sammenhæng mellem de områder, der har et højt stressniveau, og de områder, der kæmper med andre socioøkonomiske problemer. Det er de samme kommuner, som er hårdt ramt,« siger han.

Tilfældig indsats

Indsatsen mod stress blandt borgerne er alt for tilfældig og varierer voldsomt fra kommune til kommune, fortæller Thomas Milsted, formand for Stresstænketanken.

»De kommuner, der har mest behov for en indsats, er også typisk dem, der har den mindste indsats. Det kan både være et spørgsmål om ikke at ville det, men også, at det ikke bliver prioriteret, fordi det ikke har nogen konsekvens. De bliver ikke evalueret eller målt på det,« siger Thomas Milsted.

Han nævner Frederiksberg som en kommune, der kaster mange ressourcer efter stresshåndtering, selvom problemet ikke er så udtalt her.

Ishøj eller Stresshøj?

Stressen er især høj i mange sønderjyske, fynske samt vest- og sydsjællandske kommuner.

Top 5: Her bor flest stressede borgere
Kilde: Tænketanken Cevea på baggrund af undersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil” fra Statens Institut for Folkesundhed. Note: ’Andel stressede’ angiver, hvor stor en andel af den pågældende kommunes borgere, der har et relativt højt stressniveau.

Men også enkelte kommuner i hovedstaden har mange stressede borgere. Faktisk er Ishøj den kommune med allerflest. Her er næsten en tredjedel, 28,6 procent, af borgerne stressede.

Borgmester Ole Bjørstorp (S) kender problematikken alt for godt.

»Vi har den højeste arbejdsløshed i landet og mange borgere på overførselsindkomst med en stram økonomi. Det giver stress blandt vores borgere,« siger Ole Bjørstorp.

I den helt anden ende af skalaen ligger mange nordsjællandske kommuner, herunder Allerød Kommune, der med sine blot 15 procent har absolut færrest stressede borgere.

Et højt stressniveau påvirker borgeren både fysisk, psykisk og socialt, og det koster kommunen mange ekstra penge. Ole Bjørstorp, borgmester, Ishøj

For borgmester Jørgen Johansen (K) er det ikke overraskende. For her er de sociale kår – modsat situationen i Ishøj – rigtig gode.

»Vores borgere er generelt veluddannede og har ofte stor indflydelse på planlægningen af deres arbejde. De har meget overskud, og der er et højt niveau af engagement, hvor folk hjælper hinanden på tværs af fritidsaktiviteter og foreninger. Det, tror jeg, bevirker, at folk er mindre stressede her,« siger han.

Høj pris

Ishøj betaler en høj pris for at have så mange stressede borgere, fortæller borgmester Ole Bjørstorp.

»Der er ingen tvivl om, at stress har store økonomiske og sociale konsekvenser. Et højt stressniveau påvirker borgeren både fysisk, psykisk og socialt, og det koster kommunen mange ekstra penge. Hvis vi ikke gør noget, vil vi selv blive ramt som kommune,« siger borgmesteren.

Alligevel har kommunen ingen initiativer, der er specifikt rettet mod stress blandt borgerne. Det indgår som en del af den samlede familieindsats.

»Det er ikke stressfaktoren specielt, vi har fokuseret på. Vi har en tværfaglig indsats, hvor vi ser på hele familiens situation. Det, håber vi, kan hjælpe flere familier på fode og også nedbringe stressfaktoren,« siger borgmesteren og fortsætter:

»Vi har ikke stressklinikker i kommunen, for det er ikke opbygget kommunalt. Det foregår jo på hospitaler og andre centre,« siger Ole Bjørstorp.

Travlt i storbyen

Men København har borgerrepræsentationen grebet problemet anderledes an. Her døjer næsten hver fjerde borger med stress. På den anden side af sommeren åbner kommunen som den første i landet kommunale stressklinikker, hvor stressramte borgere kan få hjælp – enten ved at blive henvist eller ved at gå ind fra gaden og få en screening.

Kongstanken er at mindske den sociale ulighed i sundhed ved især at hjælpe de borgere, der ikke har råd eller overskud til selv at betale for psykologhjælp.

Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) forklarer, at der er stor ulighed i borgernes sundhed, men at stressklinikkerne netop kan hjælpe udsatte borgere med at forbedre deres egen situation.

»Det er i høj grad arbejdsløse, på kontanthjælp eller langtidssygemeldte, der kæmper med alvorlig stress. Det handler om at give dem de psykiske ressourcer, der skal til for eksempelvis at lave kostomlægning, stoppe med at ryge osv.,« siger hun.

National løsning

Thomas Milsted fra Stresstænketanken mener, at flere kommuner skal tilbyde stresshåndtering til borgerne. Han efterlyser en national strategi, der kan løfte indsatsen i de kommuner, der er særligt hårdt ramt.

Den er Ishøjs borgmester med på. Men det kræver ekstra støtte til kommuner som hans egen, der har mange udsatte borgere.

»Det er ikke en opgave, vi som kommune kan magte alene. Så skal man have en national strategi, hvor de kommuner, der er ramt af høje procenter, får ekstra støtte til formålet. Det så vi gerne,« siger Ole Bjørstorp.

Top 5: Her bor færrest stressede borgere
Kilde: Tænketanken Cevea på baggrund af undersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil” fra Statens Institut for Folkesundhed. Note: ’Andel stressede’ angiver, hvor stor en andel af den pågældende kommunes borgere, der har et relativt højt stressniveau.

Men problemerne skal løses lokalt og ikke fra Christiansborg, mener Allerøds borgmester, Jørgen Johansen.

»Vi skal hele tiden prioritere vores ressourcer ud fra, hvor de har mest mulig effekt. Det gør vi ved lokalt at prioritere der, hvor behovet er størst,« siger han.

Problemets rod

Flere stresscentre og sundhedsklinikker kan da heller ikke gøre det alene, mener Frank Skov fra Cevea. I stedet skal kommunerne tage fat ved problemets rod.

Der er jo en grund til, at der ikke er specielt mange stressede i Nordsjælland. Frank Skov, analysechef, Cevea

»Det fjerner ikke problemet at åbne en masse stresscentre, bare fordi mange har stress. Det er jo symptombehandling. Vi skal hellere fokusere på at løse de sociale problemer, der forårsager stress. Der er jo en grund til, at der ikke er specielt mange stressede i Nordsjælland,« siger Frank Skov.

Men det er netop det, de nye københavnske stressklinikker gør, forklarer sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen. For mental sundhed er forudsætningen for, at borgerne selv kan tage hånd om de sociale problemer, de kæmper med.

»Det er jo kendt viden, at krop og sjæl hænger sammen. Vi skal rundt om hele problemet, herunder den mentale sundhed, inden vi kan få sat gang i en forandring,« siger Ninna Thomsen.

Hun håber, at klinikkerne på sigt kan inspirere andre kommuner til at sætte stress på den politiske dagsorden. Og forventningerne er store.

»Ideelt set skal klinikkerne både forbedre borgerens situation, men samtidig også spare samfundsøkonomien for ressourcer. Det skal vi måle på, så andre kommuner også kan bruge det,« siger sundheds- og omsorgsborgmesteren.