SYGEFRAVÆRET SVINGER

Vallensbæk Kommune tjener 12 årsværk på at bekæmpe sygefraværet

Af

Der er markant forskel på sygefraværet i landets kommuner. Mens Glostrup topper listen over kommuner med flest sygedage, har Vallensbæk fundet opskriften på succes. Gennem en målrettet indsats er sygefraværet på få år nedsat i et omfang, der svarer til 12 årsværk.

I Vallensbæk Kommune er medarbejderne markant mindre syge i end i nabokommunen Glostrup, viser en ny sygefraværsstatistik.

I Vallensbæk Kommune er medarbejderne markant mindre syge i end i nabokommunen Glostrup, viser en ny sygefraværsstatistik.

Foto: Kim Haugaard, Scanpix

Selvom Glostrup og Vallensbæk geografisk set er placeret tæt på hinanden, er der mere end seks dages forskel på sygefraværet hos de kommunalt ansatte i de to kommuner.

I Glostrup, som topper listen over kommuner med flest sygedage, havde medarbejderne sidste år 19,4 sygedage i snit. I den modsatte ende af skalaen finder man Vallensbæk Kommune, hvor det gennemsnitlige sygefravær udgjorde 12,8 dage. Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL.   

Glostrups kommunaldirektør, Morten Winge, erkender, at det »bestemt ikke« er godt nok. Han forklarer, at der er tale om et sammenfald af flere »uheldige omstændigheder«. 

»På nogle arbejdspladser er vi forholdsvis hårdt ramt af folk, der har somatisk langtidsfravær som kræft, hjerteproblemer og nedslidningsproblemer. Andre steder har vi folk, som har meget klare somatiske problemstillinger. Og enkelte steder har vi også problemer med stress,« siger han. 

Sjællandske kommuner topper listen

Fire sjællandske byer topper listen over kommuner med det største sygefravær. Guldborgsund har det næststørste fravær med et snit på 18,3 sygedage, mens Slagelse og Herlev følger trop med et gennemsnitligt fravær på henholdsvis 18,2 og 18 sygedage. 

Det kommer ikke bag på seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Thomas Lund. Han peger på, at geografien kan spille en afgørende rolle i forhold til niveauet af sygefravær.  

»Der er bare nogle områder i landet, hvor det klientel, man har med at gøre i den kommunale sektor, er tungere end i andre dele af landet. Der er enorm forskel på at være på indre Nørrebro eller i Nordsjælland,« siger Thomas Lund og tilføjer: 

»Men hvis man tager Vallensbæk og Glostrup, så er der nogenlunde de samme forhold i de to kommuner.« 

Esbjerg har med 12,9 sygedage det næstlaveste sygefravær, mens Ærø, Gribskov og Lemvig sammen indtager en delt tredjeplads. De har alle et fravær på 13,2 dage i snit. I perioden fra 2015 til 2016 er det gennemsnitlige sygefravær i hele den kommunale sektor faldet fra 15,7 til 15,3 sygedage.

Vallensbæk har opskriften på succes 

For omtrent tre år siden søsatte Vallensbæk Kommune en målrettet trebenet strategi for at nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte. Den bestod ifølge kommunaldirektør Lars Hansen af tre forskellige tiltag i form af en tæt dialog, et massivt ledelsesfokus og nærvær i organisationen. 

»Der er sket et kvantespring meget hurtigt i forhold til det her. Vores HR-afdeling har regnet ud, at faldet godt og vel svarer til 12 årsværk. Det er en fuld daginstitution bare i Vallensbæk med de samme ressourcer, fordi der er flere på arbejde hver dag,« siger han og tilføjer: 

»Det er jo fantastisk.«

Lars Hansen forklarer, at kommunen også har gjort en ekstra indsats for at få langtidssygemeldte medarbejdere tilbage i arbejde. Han ser det som helt afgørende, at medarbejderne føler, at der er behov for deres arbejdskraft, fordi det kan nedbringe sygefraværet markant.  

KL tilfreds med lavere sygefravær

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler (K), mener, at Vallensbæk Kommune er på det helt rigtige spor. Det er ifølge KL vigtigt, at kommunerne tager ved lære af hinandens positive erfaringer.  

»Det bør være en helhedsorienteret tilgang, som handler om at styrke en sund sygefraværskultur og et ledelsesmæssigt fokus. Der skal også være en systematisk og tidlig opfølgning på sygefravær med en fast systematik om sygefraværssamtaler,« siger han.

Michael Ziegler er med egne ord glad for, at sygefraværet i kommunerne er faldet siden sidste år. 

»Det fortsætter en udvikling, hvor vi samlet set har fået reduceret sygefraværet med to sygedage siden 2007. Der var en enkelt krusning sidste år, hvor det steg, men den generelle tendens er, at det falder og bliver ved med at falde. Det er rigtig positivt,« siger Michael Ziegler. 

Borgmesteren anser det for at være helt afgørende, at man ude i de enkelte kommuner arbejder på at nedbringe sygefraværet – ikke mindst ved at have fokus på at skabe en sund kultur hos de ansatte. 

Mest sygefravær i den kommunale sektor

De kommunalt ansatte har med 15,3 sygedage i snit et markant højere sygefravær end de ansatte i andre sektorer. Til sammenligning udgjorde det gennemsnitlige sygefravær i staten sidste år 8,4 sygedage, mens tallet for regionerne var 13,3 dage. Kurt Houlberg forsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora. Han vurderer, at en væsentlig del af forklaringen på forskellen kan være, at der er stor forskel på sammensætningen af job i de forskellige sektorer.  

Forskeren henviser til en undersøgelse fra Forebyggelsesfonden og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som viser, at den kommunale sektor har flere brancher, der anses for at være særligt nedslidende.

»I den kommunale sektor er der en relativ stor andel af medarbejderne, som er beskæftigede med opgaver, hvor man som for eksempel i daginstitutionerne er mere udsat for fysisk slid og smittekilder på grund af kontakt med børnene. Men også i hjemmeplejen, hvor arbejdet kan være fysisk nedslidende,« siger Kurt Houlberg.

Thomas Lund er helt enig i, at de borgernære opgaver kan være udslagsgivende for det større sygefravær blandt kommunalt ansatte. Han hæfter sig også ved, at der er en højere grad af inklusion i den kommunale sektor i forhold til andre sektorer. Det skyldes, at kommunerne har ansat en del kronisk syge borgere og andre personer med nedsat arbejdsevne, der for eksempel er ansat i fleksjob.   

FOA: Vi er underlagt minuttyranni 

Sygefraværet hos kommunernes sosu’er og socialpædagoger er markant højere end hos andre grupper af kommunalt ansatte. Sidste år havde sosu-assistenterne gennemsnitligt et fravær på 21,1 sygedage, sosu-hjælperne lå på 20,3 dage, mens tallet for socialpædagogerne var 18,8 dage i snit. 

Ifølge formand for Social og Sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, er det blandt andet udtryk for, at mange af hendes medlemmer oplever, at de som følge af krav om effektiviseringer ikke har tid nok til at udføre deres arbejde med fagligheden i behold.  

Hun lægger vægt på, at køretiden mellem borgernes hjem slet ikke står mål med den reelle køretid. 

»Der er for eksempel afsat 10 minutter til at køre 21 kilometer i morgentrafikken på landevejen i hovedstadsregionen. Enhver kan sige sig selv, at man ikke kan køre 21 kilometer på 10 minutter,« siger Karen Stæhr og tilføjer: 

»Det giver voldsomt stress.«

Hun påpeger, at hendes medlemmer som regel skal besøge 25 til 30 borgere om dagen. Det kan ifølge Karen Stæhr betyde, at nogle medarbejdere bliver syge, fordi de simpelthen ikke magter presset. 

KL: Højere sygefravær skyldes livsstil

Socialpædagogernes forbundsformand, Benny Andersen, bakker op om kritikken. Han oplever stigende frustration blandt sine medlemmer, fordi der skæres i antallet af socialpædagoger. 

»Hvis man dagligt oplever, at de rammer, der skal til for at hjælpe borgerne, ikke er tilstede, så slider det på en. Hvis der bare var en person mere til at løfte opgaven, så kunne borgeren få et bedre liv, end det vi kan præstere med de ressourcer, som er til rådighed,« siger Benny Andersen. 

Hos KL er man dog langt fra enige i den udlægning.

»Med respekt for undtagelser køber jeg generelt ikke den med, at der er for travlt, og at man derfor bliver mere syg. Jeg tror ikke, at det er den dominerende forklaringsfaktor,« siger Michael Ziegler.

Han bider mærke i, at et lavt uddannelsesniveau som udgangspunkt er forbundet med et højere sygefravær. 

»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau, og hvor sundt man lever. Det kan også være en ting, der forklarer forskellen mellem kommuner, fordi de har et andet mix uddannelsesmæssigt i medarbejderstaben. Det kan give sig udslag i forskelle i sygefraværet,« siger han og tilføjer, at man derfor bør fokusere på at fremme en sundere livsstil blandt de kommunalt ansatte.