FORT NORDEUROPA

Stor del af danskerne: Nej til flere østarbejdere

Af | @IHoumark

Danskerne er blandt de mest afvisende i EU, når det gælder indvandring af udenlandsk arbejdskraft, viser ny undersøgelse. En meget stor del af danskerne vil bremse tilgangen af østarbejdere. Arbejdskraftens fri bevægelighed er under pres, vurderer forsker.

Hele 40 procent af danskerne vil have bremset tilgangen af østarbejdere. 

Hele 40 procent af danskerne vil have bremset tilgangen af østarbejdere. 

Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

Der skal bremses op for tilgangen af lønmodtagere fra andre lande i EU. Det mener omkring fire ud af ti danske deltagere i en stor undersøgelse, der er foretaget i alle EU-lande. Andelen gør os til et af de folkefærd i EU, hvor der er størst modvilje mod indvandring af arbejdskraft. Og dermed skyder danskerne og en række andre nordeuropæiske befolkninger i stigende grad på en af grundpillerne i EU: arbejdskraftens fri bevægelighed.

Den udbredte danske modvilje mod flere lønmodtagere fra Øst- og Sydeuropa ses i en ny undersøgelse, der lige nu gennemføres i alle EU’s 28 medlemslande. I undersøgelsen – EUvox 2014 – erklærer 40 procent af 20.000 deltagere sig enige i, at ’EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark bør begrænses’.

Stor del af nordeuropæere: stop tilgang af udlændinge
Stor del af nordeuropæere: stop tilgang af udlændinge

Kilde: EUVox 2014

De 40 procent skal statistisk set tages med et gran salt, da deltagerne ikke udgør et repræsentativt udsnit af danskerne.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen

Ikke desto mindre flugter resultatet godt med en repræsentativ undersøgelse udført for Ugebrevet A4 i marts.

Klik her for at læse artiklen: Danskerne tvivler på fordel ved arbejdskraftens frie bevægelighed

Den danske modvilje mod udenlandsk arbejdskraft har flere årsager. Det vurderer EU-ekspert Peter Nedergaard, som er professor ved Københavns Universitet.

»I den seneste tid er indvandringen af arbejdskraft i høj grad blevet sat i tale som et problem. Vi har en meget stor debat om social dumping og velfærdsturisme. Det gør, at mange tænker ’udlændinge kommer her og tager vores job og vores sociale goder’,« forklarer Peter Nedergaard.

Mur ned gennem EU

Det er ikke kun i Danmark, at der er udbredt lyst til at træde på bremsen, når det gælder indvandring af arbejdskraft. I en række andre – primært nordeuropæiske – lande er der også mange, der vil have begrænset tilgangen af polakker, rumænere, bulgarere og andre EU-borgere. De fem lande med størst folkelig skepsis er – i rækkefølge målt efter størst folkelige modvilje:

Storbritannien, Cypern, Holland, Danmark og Sverige.

Den folkelige skepsis kan blandt andet forklares ud fra egeninteresser. Det vurderer Martin Vinæs Larsen, som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og med til at gennemføre undersøgelsen EUvox 2014.

I hvor høj grad kan vi opretholde et system, hvor den ene del af Europa vil trykke på speederen, og den anden del vil træde på bremsen? Martin Vinæs Larsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet

»Folks holdninger afhænger meget af egeninteresse. Eksempelvis har danske arbejdere ikke nogen interesse i at få konkurrence fra polakker, rumænere og andre EU-borgere. Folk fra Spanien derimod er interesseret i at komme op til Nordeuropa for at arbejde, når der ikke er nogen job hjemme,« siger Martin Vinæs Larsen.

EUvox 2014 vidner om, at EU er delt i to, når det gælder holdningen til arbejdskraft udefra. Skillelinjen går groft sagt mellem borgerne i Nord- og Vesteuropa kontra borgerne i Øst- og Sydeuropa.

Det markante skel i EU i holdningen til et frit arbejdsmarked kan få voksende betydning for samarbejdet. Det vurderer Martin Vinæs Larsen.

»Denne her undersøgelse viser, at spørgsmålet om arbejde på tværs af grænser er rigtigt vigtigt i EU-politikken,« siger Martin Vinæs Larsen, og fortsætter:

»Undersøgelsen rejser et grundlæggende spørgsmål: I hvor høj grad kan vi opretholde et system, hvor den ene del af Europa vil trykke på speederen, og den anden del vil træde på bremsen? Kan vi så overhovedet køre i bil sammen?«

Splittelse i Europa-Parlamentet

Ifølge det nyeste tal fra PollWatch2014 står EU-skeptikere som Dansk Folkeparti og Vlaams Belang til fremgang ved valget til Europa-Parlamentet. Det vil øge modstanden i parlamentet mod arbejdskraftens fri bevægelighed. Men det bliver også en modstand, som i stigende grad kan splitte de politiske grupper i parlamentet.

»Selv om mange siger, at den EU-skeptiske tone ikke får indflydelse på Europa-Parlamentet, vil det alligevel skabe nogle splittelser,« siger Martin Vinæs Larsen og fortsætter:

»For eksempel i den socialistiske gruppe i parlamentet, hvor Socialdemokraterne hører til. Her vil nogle i baglandet trække i den ene retning i forhold til arbejdskraftens fri bevægelighed, mens andre vil trække i modsat retning. Det skaber spænding i grupperne.«

Tyskland skiller sig ud

I undersøgelsen skiller Tyskland sig ud i forhold til andre nordeuropæiske lande. Blandt de tyske deltagere i undersøgelsen er der 28 procent, som vil have begrænset EU-borgeres mulighed for at arbejde i Tyskland. Til sammenligning er den tilsvarende andel i nabolandene Danmark 40 procent og Holland 42 procent.

Tyskernes mere positive tilgang til udenlandsk arbejdskraft er værd at bemærke, for Tyskland tager imod EU-borgere i stor stil. I 2011 var Tyskland således det land i EU, som allerflest EU-borgere valfartede til for at få arbejde.

Klik her for at læse artiklen: Krisen sætter fart på folkevandringer i EU

Om mulige årsager, til at tyskerne tager imod polakker, spaniere og andre EU-borgere med åbne arme, siger professor Peter Nedergaard:

»Der er godt gang i tysk økonomi. Arbejdsløsheden er lille, og der er brug for arbejdskraft udefra. Samtidig har tyskerne evnet at tage godt imod udenlandsk arbejdskraft.«

Han mener, at den tyske velfærdsmodel er en væsentlig årsag til, at debatten om indvandring af arbejdskraft ikke er blevet så krads i Tyskland som i Danmark.

»I Tyskland afhænger mange velfærdsgoder af, at du rent faktisk er ansat et sted og dermed bidrager til samfundet. I Danmark derimod har vi en universel velfærdsmodel, hvor sociale goder næsten ikke er bundet op på, om du er i arbejde,« siger Peter Nedergaard.

Deler vandene i Danmark

Den delte holdning i EU til at lade folk arbejde på tværs af grænser finder man også blandt de hjemlige kandidater til Europa-Parlamentet. Radikales spidskandidat, Morten Helveg Petersen, repræsenterer de omkring 50 procent af danskerne, som ifølge den nye undersøgelse fortsat gerne vil have åbne grænser for arbejdere fra andre EU-lande.

»Jeg håber, at danskerne husker på, hvor stor en gevinst det er, at danskerne kan rejse, arbejde og studere i andre EU-lande, og at det er godt for blandt andre dansk industri, gartneri og landbrug, at der kommer EU-borgere hertil og arbejder. Vi har ikke brug at genindføre grænsebomme af den ene eller anden slags,« siger Morten Helveg Petersen.

For nylig så jeg et gartneri i Aarhus, hvor litauiske kvinder havde arbejdet under dårlige forhold til en usædvanlig ringe løn. Rina Ronja Kari, spidskandidat, Folkebevægelsen mod EU

De cirka 40 procent af danskerne i undersøgelsen, som ønsker at begrænse EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark, bliver repræsenteret af Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Hun ønsker, at nationalstaterne i højere grad skal kunne gribe ind over for ublu konkurrence mellem egne borgere og EU-borgere på løn- og arbejdsvilkår.

»Jeg vil gerne have den begrænsning, at EU-borgere i Danmark skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi skal sørge for, at myndigheder og fagbevægelse får bedre redskaber til at sætte ind mod social dumping,« siger Rina Ronja Kari, og fortsætter:

»Det er jo helt tydeligt, at de nuværende regler og muligheder for kontrol langt fra er gode nok. For nylig så jeg et gartneri i Aarhus, hvor litauiske kvinder havde arbejdet under dårlige forhold til en usædvanlig ringe løn.«

Nej til ’jordbærplukkere’

Morten Helveg Petersen forstår godt bekymringen for social dumping og er med på en indsats imod det. Men han frygter, at modstanderne af arbejdskraftens fri bevægelighed får øget magt ved valget til Europa-Parlamentet på søndag.

»Når polakker i Danmark omtales med så negative ord som ’græshopper’ og ’jordbærplukkere’, bliver folk skeptiske, og det kan man desværre se ud af de her tal. Tænk hvis svenskerne brugte et lignende ordvalg om danskerne,« siger Morten Helveg Petersen, og fortsætter:

»Der hviler et meget stort ansvar på de personer og partier, som taler den fri bevægelighed ned – og især når de gør det med nedladende vendinger om andre folkefærd.«

Modstanderne har fået frit løb til at tale om bagsiderne af den fri bevægelighed. Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet

Spidskandidat Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen taler ikke nedladende om andre nationaliteter i EU. Hendes budskab er, at den fri bevægelighed skal under kontrol.

»EU har ophøjet det indre marked og herunder arbejdskraftens fri bevægelighed til en slags Gud, som står over alt andet – også kampen mod social dumping. Mit budskab er, at EU skal holde op med at lave begrænsninger for os, der ønsker at lave fair begrænsninger på arbejde på tværs af grænser,« siger Rina Ronja Kari.

DI sover i timen

Den danske debat om social dumping og velfærdsturisme er skæv. Det vurderer professor Peter Nedergaard.

»Modstanderne har fået frit løb til at tale om bagsiderne af den fri bevægelighed, så der mangler nogle proportioner i debatten. Jeg forstår ikke, hvorfor erhvervsorganisationer ikke er meget mere på banen. Der mangler virkelig en kraftig stemme, der taler det indre marked op,« siger Peter Nedergaard.

Erhvervslivets organisationer forsøger skam at blande sig i den offentlige debat om EU, men oplever, at det til tider er svært at trænge igennem. Det fortæller Anders Ladefoged, som er Europapolitisk chef i Dansk Industri DI.

Vi gør generelt en stor indsats for at sætte fokus på det indre marked, men oplever, at det kan være meget svært at trænge igennem med fakta og argumenter. Anders Ladefoged, Europapolitisk chef, DI

»Jeg er enig med Peter Nedergaard i, at der mangler nogle proportioner i debatten om EU. Der er for meget fokus på enkelte udfordringer i EU – såsom velfærdsturisme – og for lidt på de overordnede gevinster eksempelvis det indre marked,« siger Anders Ladefoged, og fortsætter:

»Vi gør generelt en stor indsats for at sætte fokus på det indre marked, men oplever, at det kan være meget svært at trænge igennem med fakta og argumenter. Det bliver set som tørt og kedeligt.«

Som nævnt er der ifølge den nye undersøgelse mange danskere, der gerne vil have begrænset lønmodtagere i at bevæge sig på tværs af grænser.

»Holdningen bekymrer os i DI. Der er ikke tilstrækkelig forståelse for, at vi i Danmark på grund af vores demografi med flere ældre i de kommende år får brug for at tiltrække arbejdskraft udefra, og at vi kommer til at kæmpe med andre lande som Tyskland og Sverige om at være attraktive,« siger Anders Ladefoged og fortsætter_

»Mange danskere gør sig heller ikke klart, at det gør en kæmpe forskel for samfundsøkonomien, om udlændinge arbejder og betaler skat her i landet, eller om arbejdspladserne kommer til at ligge i udlandet.«

Anders Ladefoged oplyser, at DI forsat vil lægge sig i selen for at oplyse om EU og henleder desuden opmærksomheden på, at DI og CO-industri (fagbevægelsen inden for industrien) sammen har lanceret den nye tænketank Europa, der skal bidrage til en EU-debat på et højere sagligt niveau.

Kamp til stregen

Hvis erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv forsøger at tale det indre marked op, vil de få kamp til stregen. Det forudser Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

»Jeg tror, at debatten om arbejdskraftens fri bevægelighed vil tage til – og til fordel for skeptikerne. Spørgsmålet om social dumping får større og støre betydning, fordi rigtigt mange borgere i EU nu oplever et voldsomt pres på egen løn og egne vilkår,« siger Rina Ronja Kari og fortsætter:

»Man kan bare se på Tyskland, hvor folk knokler røven ud af bukserne under så dårlige vilkår, at de ikke kan tjene nok til et bare nogenlunde liv. Der er nu 1,3 millioner mennesker i Tyskland, som – selv om de er på fuld tid – er afhængige af sociale ydelser for blot at få økonomien til at hænge sammen.«