GAB

Stigende ulighed bekymrer danskerne

Af | @GitteRedder

To ud af tre danskere anser ulighed for et problem. Og flertallet af danskerne forventer, at uligheden vil vokse de kommende år. Valgforsker mener, at politikere i dag accepterer ulighed i langt større grad end befolkningen. Både SF og Enhedslisten vil have den socialdemokratiske statsminister på banen.

Gabet mellem rige og fattige vil øges i de kommende år, forventer et flertal af danskerne.

Gabet mellem rige og fattige vil øges i de kommende år, forventer et flertal af danskerne.

Foto: Pofoto

Gabet mellem den højtlønnede it-ingeniør og den arbejdsløse lagerarbejder giver flere og flere danskere dybe panderynker. To ud af tre danskere erklærer i en ny undersøgelse, at de opfatter uligheden mellem rig og fattig som et problem i dagens Danmark.

Og andelen af danskere, der er alvorligt bekymret over uligheden, er steget markant de senere år, viser undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. Mere end hver tredje dansker, nemlig 35 procent, angiver i undersøgelsen, at de i meget høj grad eller i høj grad anser uligheden for et problem.

Flere danskere oplever ulighed som problematiskI hvilken grad oplever du, at uligheden mellem rig og fattig er et problem i dagens Danmark?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.123 respondenter i perioden 5. – 12. december 2014. Undersøgelsen i 2008 er gennemført af Zapera for Ugebrevet A4 i perioden 4.– 9. juni 2008 blandt 1.039 respondenter.

I 2008, hvor Ugebrevet A4 gennemførte en tilsvarende undersøgelse, var det kun hver femte dansker, eller 22 procent, der i meget høj grad eller høj grad oplevede uligheden som et problem.

Uligheden vil vokse

Samtidig med at danskerne i stigende grad anser uligheden som et problem, viser A4-undersøgelsen også, at danskerne forventer, at uligheden bliver endnu større i fremtiden.

Mere end hver anden dansker, nemlig 54 procent, forventer ifølge undersøgelsen, at afstanden mellem ’rige’ og ’fattige’ vil være større om fem år end i dag. Kun to ud af hundrede danskere forventer, at uligheden er mindre i Danmark i år 2020 end i dag.

Kæden hopper af for en socialdemokratisk ledet regering, når den ikke vil tage de politiske greb, der skal til for at mindske uligheden. Pia Olsen Dyhr, formand, SF

A4-undersøgelsen viser ifølge professor og samfundsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve, at danskerne har et meget realistisk billede af virkeligheden.

»Uligheden er jo rent faktisk vokset siden 2008. I kølvandet på finanskrisen er den generelle usikkerhed i samfundet steget, og befolkningen har set, at forskellene mellem rige og fattige vokser. Flere får lave ydelser, flere ryger ud af dagpengesystemet, og derfor er undersøgelsen en klar afspejling af, at danskerne oplever uligheden vokse,« konstaterer Bent Greve.

Politikere og befolkning går i hver deres retning

Også professor og valgforsker på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen ser undersøgelsen som udtryk for, at ulighedens fremmarch er gået op for danskerne.

»Det interessante er, at den politiske klasse bevæger sig i én retning og befolkningen i en anden retning. I det politiske miljø er der i dag en større accept af ulighed som en omkostning af reformerne, som man bare må leve med. Flere folketingsmedlemmer fra både opposition og regeringspartier bedyrer, at de godt kan leve med ulighed. Men befolkningen accepterer ikke i samme omfang ulighed som en sideomkostning af reformerne,« siger Jørgen Goul Andersen.

De unge og de blå vælgere anser ikke ulighed som problemSpørgsmål: ’I hvilken grad oplever du, at uligheden mellem rig og fattig er et problem i dagens Danmark?’
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.123 respondenter i perioden 5. -12. december 2014.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kritiserer i skarpe vendinger SR-regeringen for sammen med den borgerlige opposition at øge gabet mellem rig og fattig ved blandt andet at gennemføre en dagpengereform, der sender folk ud af dagpengesystemet.

»Uligheden er et kæmpe problem, og derfor har SF også foreslået en ulighedsudredning, så vi kan rette op på uligheden. Det er beklageligt, at regeringen totalt har afvist forslaget, for ligesom vi interesserer os for, om økonomien stemmer i 2020, bør vi sandelig også interessere os for, om ligheden stemmer om fem år,« siger hun.

SF-formanden kalder det bekymrende, at mere end halvdelen af danskerne forventer, at uligheden vokser yderligere i de næste fem år.

»Kæden hopper af for en socialdemokratisk ledet regering, når den ikke vil tage de politiske greb, der skal til for at mindske uligheden. SR-regeringen har chancen for at gøre noget nu, men hvis de taber regeringsmagten, vil de ikke have chancen,« siger hun.

Reformer har ramt dem, der har mindst

Også Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, skælder SR-regeringen ud over, at den bare ser på, mens uligheden vokser. Hun henviser blandt andet til nye tal fra Danmarks Statistik , der netop har vist, at den såkaldte gini-koefficient, der måler indkomstfordelingen i samfundet, er vokset betragteligt i Danmark over de seneste år - fra 27,4 i 2012 til 27,9 i 2013. Og dét selvom SR-regeringen har som erklæret mål at øge ligheden i det danske samfund, påpeger Enhedslistens ordfører.

»Når flere danskere i dag synes, at uligheden er et problem, afspejler det vel det banale faktum, at afstanden mellem rig og fattig desværre er blevet større under en socialdemokratisk ledet regering. Blandt andet på grund af en skattereform, hvor man lod folkepensionister, arbejdsløse og mennesker ramt af sygdom betale for skattelettelser i toppen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Gabet mellem rig og fattig vil øges frem mod 2020Forventer du, at afstanden mellem ’rige’ og ’fattige’ vil være større, den samme eller mindre om fem år?
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.123 respondenter i perioden 5. -12. december 2014.

Også kontanthjælpsreform samt førtids- og fleksreformen har ifølge Enhedslistens politiske ordfører bidraget til større ulighed.

»Vi må desværre konstatere, at regeringens reformer med forholdsvis forfinet præcision har ramt de mennesker, der har mindst. Og desværre er det nok sådan, at uanset om Venstres Lars Løkke eller Socialdemokraternes Helle Thorning bliver statsminister efter et valg, kan vi forvente stigende ulighed,« beklager Johanne Schmidt-Nielsen.

Store forskelle på blå og rød blok

A4-undersøgelsen viser, at vælgerne i rød og blå blok ser vidt forskelligt på ulighed. Blandt de røde partiers vælgere angiver 83 procent, at de i høj eller nogen grad oplever ulighed som et problem i dagens Danmark. Og kun hver syvende vælger i rød blok regner ikke ulighed for et problem.

Blandt Helle Thorning-Schmidts vælgere er det ni ud af ti, der i større eller i nogen grad ser uligheden som et problem i dag, mens kun hver tiende socialdemokratiske vælger ikke ser ulighed som et problem.

Selv hvis statsministeren åbent taler for større lighed, er det spørgsmålet, om vælgerne kan nå at tilgive Thorning, at uligheden er steget i hendes regeringsperiode. Jørgen Goul Andersen, valgforsker, Aalborg Universitet

I blå blok er det næsten hver anden vælger, nemlig 48 procent, der ikke oplever ulighed som et problem. Men zoomer man ind på de blå partier, er der markante forskelle.

Således er der blandt Venstres vælgere kun 15 procent, der i meget høj grad eller høj grad ser ulighed som et problem, mens 51 procent af Venstres vælgere kun i mindre grad eller slet ikke ser ulighed som et problem.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere ser det helt anderledes ud. 42 procent af Kristian Thulesen Dahls vælgere erklærer, at de i meget høj eller i høj grad oplever ulighed som problematisk, mens kun hver fjerde DF-vælger ikke regner forskellen mellem rig og fattig for et problem.

Thorning ude af takt med sine vælgere

Undersøgelsen udfordrer i langt højere grad statsminister Helle Thorning-Schmidt end Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, fastslår professor Bent Greve.

»Lars Løkke og Anders Samuelsen er jo ikke ude af takt med deres vælgere i deres holdning til ulighed. Nogle liberalister synes, at ulighed næsten er godt,« fremfører RUC-forskeren.

Men for SR-regeringen er det ifølge Bent Greve et kæmpe problem, at deres egne vælgere ikke bryder sig om ulighed.

»Budskabet fra de røde vælgere er jo, at de ønsker højere grad af lighed, men at regeringen på det punkt har svigtet. Det gør kun ondt værre for regeringen, at vælgerne forventer, at uligheden bliver værre endnu og dermed ikke tror, at regeringen vil adressere problemet og mindske gabet mellem rig og fattig,« siger Bent Greve.

Også Jørgen Goul Andersen fremhæver, at SR-regeringen har et gevaldigt problem i forhold til ulighed.

»På store dele af centrum-venstre-siden hersker der en ret stor modløshed i forhold til den her diskussion. Blandt rød bloks vælgere er der ikke den store tillid til, at regeringen har styrke eller vilje til at gøre noget ved uligheden,« konstaterer han.

Ulighed går ud over væksten

Jørgen Goul Andersen vurderer, at statsministeren er nødt til at tage danskernes bekymring for den voksende ulighed alvorligt. Hun slipper ifølge valgforskeren heller ikke for at forholde sig til, at der internationalt er en tiltagende bekymring for konsekvenserne af ulighed.

»Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD udtrykker bekymring for ulighed ud fra nogle økonomiske grunde. Fordi ulighed skader væksten og dermed beskæftigelsen. I internationale ekspertmiljøer taler man mere og mere om ulighedens uheldige virkninger,« fastslår Jørgen Goul Andersen.

Helle Thorning-Schmidt har ifølge både Bent Greve og Jørgen Goul Andersen en kæmpe egeninteresse i at fastslå overfor vælgerne, at hun ikke ønsker større ulighed.

»Den stigende ulighed kan meget vel blive et valgkampstema. Og mange vælgere bryder sig ikke om, at vi under en socialdemokratisk ledet regering har bevæget os væk fra den nordiske velfærdsmodels ambition om at skabe et relativ rigt samfund. Det er vi på vej væk fra, og hvis Helle Thorning vil genvinde sine tabte vælgere, skal hun få dem til at tro på, at hun vil lighed og ikke ulighed,« siger Bent Greve.

Jørgen Goul Andersen sætter spørgsmålstegn ved, om statsministeren kan nå at genskabe tilliden til vælgerne, når det handler om ulighed.

»Selv hvis statsministeren åbent taler for større lighed, er det spørgsmålet, om vælgerne kan nå at tilgive Thorning, at uligheden er steget i hendes regeringsperiode,« siger han. Valgforskeren henviser til, at vælgerne i 2001 ikke havde tilgivet Poul Nyrup Rasmussen efterlønsreformen fra 1998, selvom den reform var relativ mild, og der var gået tre år.

Modreaktion fra vælgerne

Men ifølge Jørgen Goul Andersen er det ikke kun Socialdemokraterne, der har store problemer på grund af den stigende ulighed.

»Alt andet lige tror jeg, at politikernes accept af uligheden er skadelig for både centrumvenstre og højrefløj og bringer store etablerede partier på afstand af deres vælgere. Jeg tror, at vi vil se en modreaktion fra vælgerne,« siger han.

Valgforskeren vurderer, at de mange vælgere, der lægger vægt på at uligheden ikke bliver for stor, vil søge mod Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Både Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og SF-formand Pia Olsen Dyhr genkender forskernes vurdering af, at ulighed er blevet en accepteret sideomkostning af de økonomiske reformer.

»Vi oplevede, hvordan Socialdemokraternes gruppeformand, Leif Lahn, i juleferien var ude og sige, at ulighed sådan set slet ikke er et problem. Det var nærmest sådan en Lars Løkke-argumentation, der kom ud af hans mund, og jeg håber virkelig, at det var en jule-smutter fra Leif Lahns side,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Helle kan lære af Fogh og Schlüter

Pia Olsen Dyhr noterer, at Leif Lahns udtalelser minder om de udtalelser, som daværende socialminister fra Venstre Eva Kjer Hansen kom med for ti år siden, da hun i en kronik skrev, at ’uligheden gerne må blive større, for den skaber dynamik i samfundet’. Og hun efterlyser, at Helle Thorning kigger lidt i historiebøgerne og tager ved lære af borgerlige forgængere som Anders Fogh Rasmussen (V) og Poul Schlüter (K).

»Det er tankevækkende, at det var Anders Fogh (daværende statsminister), der satte Eva Kjer Hansen på plads og sagde, at det ikke var et mål at skabe større ulighed i samfundet. Og tilsvarende var det Poul Schlüter, der - da han lavede kartoffelkuren i 80erne - sagde, at grunden til, at han ikke gjorde det mere restriktivt at få dagpenge var, at han ikke ønskede, at folk skulle gå fra hus og hjem. Det er to citater, der står i skærende kontrast til det, vi oplever i Danmark i dag,« siger hun.

Man skal i virkeligheden tage skeen i den anden hånd og sige: ’Vi kan se, at der er grundlæggende økonomiske tendenser og ikke mindst en så stor utryghed og modvilje mod ulighed, at det vil vi gøre noget ved’. Peter Hummelgaard, folketingskandidat (S)

Pia Olsen Dyhr oplever, at stort set hele det politiske spektrum har flyttet sig.

»Der er opstået sådan en ’jeg er mig selv nærmest’-kultur, der gør det i orden, at uligheden vokser. Det er bekymrende, at forfærdelig mange partier er hoppet på den. Ikke kun Liberal Alliance - fred være med det - men også Radikale. Rykket er flyttet så meget ind over midten af dansk politik, og det bør vække bekymring,« siger Pia Olsen Dyhr.

SF-formanden er uforstående overfor, at Helle Thorning-Schmidt tier i en vigtig ideologisk diskussion om ulighed.

»Statsministeren bør jo stå på lønmodtagernes side her. For det handler om. at bankdirektøren, der havde et vist medansvar for krisen, alligevel får lønstigninger i millionklassen for øjeblikket, mens den ufaglærte ikke oplever reelle lønstigninger. Det bør være en socialdemokratisk statsministers dagsorden at tale imod den ulighed, som det skaber,« siger hun.

Helle skal ikke stikke hovedet i busken

Peter Hummelgaard, folketingskandidat for Socialdemokraterne, mener, at hans partiformand skal tage A4-undersøgelsen ’meget, meget alvorligt’.

»Når folk oplever, at mulighederne og velstanden i samfundet bliver mere ulige fordelt, bør det i høj grad være en socialdemokratisk agenda at gøre noget ved. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for uligheden eller bilde sig selv ind, at bare man giver topskattelettelser, vil væksten og velstanden automatisk dryppe nedad. Sådan fungerer det ikke,« fastslår han.

På trods af at uligheden er vokset i SR-regeringens levetid, mener Peter Hummelgaard ikke, at man skal være bange for ulighed som et valgtema.

»Hvis man tør gå til valg og adressere, at man ikke ønsker et samfund, der knækker over, er det også en mulighed for os. Man skal i virkeligheden tage skeen i den anden hånd og sige: ’Vi kan se, at der er grundlæggende økonomiske tendenser og ikke mindst en så stor utryghed og modvilje mod ulighed, at det vil vi gøre noget ved’,« siger Peter Hummelgaard.

Oplagt socialdemokratisk agenda

Han mener, at det bør være en socialdemokratisk agenda for det næste årti at prøve at modvirke og modarbejde tendensen til større ulighed.

»Jo hurtigere statsministeren og de ledende socialdemokratiske kræfter indser, at det her er vigtigt ikke bare for samfundets langsigtede sammenhængskraft, men også for os som parti, desto bedre og stærkere vil vi stå i den her diskussion,« mener Peter Hummelgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den socialdemokratiske folketingsgruppe.