INTERVEW

Soldaten vil være LO’s nye hærfører

Af | @GitteRedder

Flemming Vinther vil gerne være den formand, der lægger LO og FTF sammen. Og allerhelst på en ekstraordinær kongres i 2017. Soldaternes formand er træt af kuglestødere og liberale tænketanke og mener, at både forsvaret og fagbevægelsen trænger til en ny definition på begrebet sejr. Og så skal LO være lønmodtagernes Detektor, mener han.

- Magt er for mig ikke noget fyord. Magt giver indflydelse. Og hvis du er i fagbevægelsen, er den magt og indflydelse helt afgørende for at sætte nye retninger og finde nye løsninger til gavn for danske lønmodtagere, siger Flemming Vinther, der stiller op som kandidat til formandsposten i LO. 

- Magt er for mig ikke noget fyord. Magt giver indflydelse. Og hvis du er i fagbevægelsen, er den magt og indflydelse helt afgørende for at sætte nye retninger og finde nye løsninger til gavn for danske lønmodtagere, siger Flemming Vinther, der stiller op som kandidat til formandsposten i LO. 

Foto: Frederik Jimenez

Soldaternes formand vil nu være hærfører for lagerarbejderne, laboranterne, sosu’erne og håndværkerne i LO.  Flemming Vinther, der i dag står i spidsen for godt 4.400 konstabler og korporaler i Hærens Konstabel- og Korporalforening, stiller op til posten som formand for LO, når Harald Børsting stopper ved LO-kongressen til oktober.

LO-formanden er King of the Pop i fagbevægelsen, og når der så er en mulighed for at blive den LO-formand, skal man gribe chancen, hvis man har lyst.

»Magt er for mig ikke noget fyord. Magt giver indflydelse. Og hvis du er i fagbevægelsen, er den magt og indflydelse helt afgørende for at sætte nye retninger og finde nye løsninger til gavn for danske lønmodtagere. Med al respekt for de andre hovedorganisationer, så er LO-formanden King of the Pop i fagbevægelsen. Og når der så er en mulighed for at blive den LO-formand, skal man gribe chancen, hvis man har lyst,« siger Flemming Vinther.

Og arbejderknægten fra Kalundborg har mere end lyst til at blive King of Pop i fagbevægelsen. Også selvom han er den af de tre kandidater, der lige nu tippes de ringeste chancer for at blive valgt. Outsideren fra det lille forbund er oppe mod to sværvægtere i fagbevægelsen, nemlig LO’s næstformand Lizette Risgaard og forbundsformand for Danmarks andenstørste fagforbund, HK, Kim Simonsen.

Det får ham ikke til at ryste i bukserne.

»Jeg har da spurgt mig selv, om jeg er ved at få storhedsvanvid? Og jeg har også tænkt over, at det selvfølgelig er et job, hvor man går ind med hud og hår, ligesom det heller ikke nødvendigvis er et job, der er specielt livsforlængende. Men jeg vil det her og mener også, at jeg kan bidrage med rigtig meget,« fastslår han.

Skyder ikke gråspurve med kanoner

Den 52-årige Flemming Vinther fremhæver igen og igen, at for ham handler det om at lytte, inddrage, samle og finde en fælles vej. Og det bekræfter kilder fra Centralorganisationernes Fællesudvalg, hvor han er chefforhandler for 130.000 statsansatte. De oplever, at soldaten ikke skyder gråspurve med kanoner, men sonderer terrænet og fornemmer, hvor man kan blive enige, og så sætter han ind på det rigtige tidspunkt.

Læs CV for Flemming Vinther

Han bruger krudtet på at lytte til alle mand rundt om et forhandlingsbord og søger sit mandat. Når han træffer en beslutning, holder han fast og holder sig dygtigt inden for sit mandat, lyder skudsmålet.

»Jeg er stærk på kommunikation. Og jeg kan tale både med den almindelige lønmodtager og med toppolitikerne. Jeg kan samle. Vi er et lille forbund, og nok har vi våben, så pas på! Men vores størrelse har betydet, at vi som forbund altid har skullet hente opbakning fra andre til at finde løsninger og skaffe flertal. Jeg er bedre til at samle end at sprede,« siger han.

Foto: Frederik Jimenez

Flemming Vinther skriver Danmarkshistorie, hvis han vinder formandsposten i LO. Så vil det nemlig være første gang, at en forbundsformand fra et lille, offentligt forbund sætter sig for bordenden i LO. Men han lover, at han vil drage lige så meget i felten for at kæmpe de privatansatte slagteriarbejderes sag som de statsansatte HK’eres.

»En formand for LO er formand for alle. Og er han eller hun ikke det, skal man i virkeligheden have et los i røven og ud af vagten, også før kongresperioden udløber,« mener han.

Droppede gymnasiet og solgte læbestifter

Flemming Vinther har selv prøvet at få et los i røven, da han blev smidt ud af gymnasiet efter det første år med for højt fravær, fest og farver. Som søn af en arbejdsmand og hjemmegående hustru lå det heller ikke i kortene, at han skulle i gymnasiet, så familie og omgangskreds løftede ikke et øjenbryn af den grund.

I det arbejderkvarter i havnebyen Kalundborg, hvor Flemming kørte på knallert i begyndelsen af 1980erne, blev drengene tømrere, murere og elektrikere, mens pigerne blev frisører og sygeplejersker.

»Sådan var det i arbejderfamilierne dengang. Vi var kun tre fra min klasse, der gik i gymnasiet, og kun en af os fik studenterhuen på,« konstaterer han.

På en ekstraordinær kongres i 2017 skal vi beslutte et ja eller et nej. Vi kan ikke over fire eller seks år mere diskutere en sammenlægning. Det slider simpelthen for meget.

I stedet for at beskæftige sig med matematiske formler og skønlitteratur i gymnasiet kom den 17-årige Flemming Vinther i lære hos Materialisten, der i dag hedder Matas.  Nu skulle han butiksuddannes og meldte sig ind i HK, for hjemme i arbejderfamilien var det en selvfølgelighed, at man var medlem af en fagforening og stemte på Socialdemokraterne.

»Så jeg har solgt masser af læbestifter,« griner han.

Men dengang var Materialisten ikke så meget et parfumeri som en blandet landhandel, hvor der blev solgt musegift, kemikalier, udstyr til hjemmebryg, krydderier og andet sundhedspleje. Og Flemming Vinther trivedes med at ekspedere kunderne, også selvom kammeraterne, der havde hammer og søm mellem hænderne, så lidt skævt til en fyr, der kendte forskel på lipgloss og læbepomader.

Hård værnepligt

I 1984 blev Flemming Vinther så indkaldt som værnepligtig og meldte sig selv til Livgarden.

»Det var ni fede måneder, hvor jeg lærte helt vildt meget om meget mig selv. Der er et utroligt sammenhold, fordi Livgarden er et helt specielt regiment, som alle ynder at gøre grin med. Det var en hård værnepligt, og man var nødt til at holde sammen for at kunne stå det igennem,« pointerer han.

Efter værnepligten kom han tilbage til Materialisten og kunne dybest set godt lide at stå i butik. Men efter et par år trak soldaterlivet igen i den unge mand, og i 1986 blev han konstabel i hæren.

»Jeg skulle bare lige være soldat i et par år, men nu er der gået næsten 30 år. Jeg har vel været rigtig soldat i godt ti år. Ellers har jeg jo været tillidsmand, og så blev jeg lige pludselig fællestillidsmand på kasernen og derefter forbundssekretær og forbundsformand,« fortæller han.

Fedt at kunne leve af sin hobby

Med egne ord har Flemming Vinther været afsindig heldig at lande på den rette hylde.

»Hvis der skal være et formål med, at vi skal være her, så er det fagforeningen, jeg er her for. Det er det, jeg kan, og jeg synes selv, at jeg er ret god til det,« fastslår han uden blusel.

I vindueskarmen på Flemming Vinthers kontor i det indre København står en helt særlig udgave af Kaj Bojesens klassiske garder i træ. Den specialfremstillede fanebærer og garder med bjørneskindshue er en halv meters penge høj og var en gave fra Forsvarets Hovedværksteder til Flemming Vinther på hans 50 års fødselsdag. På en lille messingplade på garderens uniform er indgraveret ’Kvalitet til tiden’.

Nu er garderen i træ hans maskot og minder dagligt Flemming Vinther om, hvor heldig han er.

»Fra jeg var knægt, har jeg altid været enormt misundelig på de her musikere, der har kunnet spille og synge og leve af det samtidig med, at de har haft det sjovt. Hold kæft, hvor må det være fedt at kunne leve af sin hobby, tænkte jeg om musikerne, da jeg var ung. Nu er jeg havnet lidt samme sted. Nu er det mig, som nogen betaler for at have et spændende og interessant arbejde. Det er da helt vildt fedt, og jeg føler mig enorm privilegeret,« siger han.

Fuldblodstilhænger af fusion

Indtil for ganske nylig fedtspillede Flemming Vinther, når talen faldt på en sammenlægning af LO og FTF til en ny hovedorganisation. Han lægger ikke skjul på, at han længe var skeptisk og tvivlende. Men nu melder han uden tøven, at det eneste rigtige er at samle halvanden million lønmodtagere på det private og offentlige arbejdsmarked i en ny hovedorganisation.

»Ja, vi skal gå efter at skabe en ny, stor og slagkraftig hovedorganisation. Jeg har været bekymret for, om det ville blive en diskussionsklub, hvor vi diskuterede hinanden til døde og ikke kunne finde sammen om vigtige dagsordener. Men tror jeg i dag fuldt og helt på, at vi kan,« siger han.

Flemming Vinther henviser blandt andet til LO og FTF’s kampagne ’Sammen skaber vi værdi’, hvor man i fællesskab sætter en dagsorden for lønmodtagerne op til det kommende folketingsvalg.

»Jeg oplever, at der har været en stor vilje til at blive enige, og at det i høj grad lykkes at formulere lønmodtagernes dagsorden. I en eventuel ny hovedorganisation bliver vi små 100 forbund og organisationer, og der vil selvfølgelig være udfordringer, når så mange skal enes. Men jeg tror, det kan lykkes,« understreger han.

Foto: Frederik Jimenez

Flemming Vinther pointerer, at LO-fagbevægelsen i dag ikke bliver inviteret nogen steder hen per automatik. Indbydelser til at sidde i råd, nævn, udvalg, kommissioner eller trepartsdrøftelser kommer ikke dumpende hver anden dag, som de gjorde for 20 og 30 år siden. Det er man ifølge soldaterformanden nødt til at tage bestik af. I stedet for at gå i skyttegravsstilling skal man ruste sig. Og den rigtige oprustning og strategi for at erobre størst mulig indflydelse er en sammenlægning.

»I dag har vi i LO en god relation til Socialdemokraterne, men helt ærligt tror jeg ikke, at de lytter meget mere til os end til så mange andre. Har vi en ekstraordinær indflydelse i dag i fagbevægelsen? Nej det tror jeg ikke på! Det, som tæller, er stærke og troværdige analyser, der fremføres med en skarp, præcis og vedholdende stemme.  Og det giver ikke mening, at LO skal konkurrere med FTF om at komme først ind ad døren på Christiansborg for at råbe op, hvis vi kan gå ind ad døren med en fælles og meget skarpere røst,« siger han.

Sammenlægning skal gå tjept

Hvor hurtigt skal en sammenlægning falde på plads?

»Nogle fagforbund, heriblandt 3F, er ikke ligefrem forelskede i ideen om at slå LO og FTF sammen. Det skal vi tage alvorligt og bruge den fornødne tid til at give ordentlige svar på de forskellige spørgsmål. Men vi skal også gøre os klart, at det er en illusion at kunne give svar på alle spørgsmål. Så for mig er den ideelle proces, at vi på LO-kongressen i oktober beslutter, at vi ønsker at gå fusionsvejen,« siger han.

Er beslutningen om en sammenlægning først truffet, skal det ifølge Flemming Vinther gå rimelig tjept med at forberede sammenlægningen.

»Efter kongressen i efteråret, skal vi bruge et par år på mere præcist at afdække, hvordan den politiske struktur skal være. For eksempel magtforholdet mellem store og små forbund. Vi skal se på den lokale struktur, hvor LO har et forholdsvis vidt forgrenet, lokalt net. Vi skal også se på økonomien i en ny hovedorganisation, ligesom en ny hovedorganisation ikke må kompromittere hovedaftalen mellem LO og DA og selvfølgelig ikke røre ved konfliktretten. Det er en showstopper,« siger han.

Ekstraordinær kongres i 2017

Men efter to års afklaring om struktur og økonomi skal den nye hovedorganisation fødes, mener Flemming Vinther.

»På en ekstraordinær kongres i 2017 skal vi beslutte et ja eller et nej. Vi kan ikke blive ved med at være i et vakuum, hvor vi overvejer frem og tilbage. Vi bruger mange ressourcer på det, og det skal vi også det næste stykke tid. Men vi kan ikke over fire eller seks år mere diskutere en sammenlægning. Det slider simpelthen for meget,« fastslår han.

Hvis et flertal på LO-kongressen i oktober stemmer for en samarbejdsmodel, vrager man ifølge Flemming Vinther fusionen for tid og evighed.

»Jeg tror slet ikke på, at en samarbejdsmodel, der kører i mange år, fører til en fusion. Så tror jeg, at vi får snakket os fra hinanden igen. Lykkes sammenlægningen ikke nu, tror jeg ikke, at det bliver i min tid,« siger han.

Jeg kunne godt tænke mig, at LO blev lønmodtagernes detektor. Når der kommer vanvittige påstande om, at vores medlemmer ikke gider arbejde, skal vi hver eneste gang imødegå de forrykte påstande med tal og analyser.

Den kommende LO-formand kan, hvis fusionen med FTF bliver til virkelighed, også blive den formand, der begraver LO.

Men sådan ser Flemming Vinther ikke på det.

»Jeg vil hellere se sådan på det, at det er en LO-formand, der får den store ære at få lov til at føre LO ind i en ny og spændende tid. Det er jo en videreførsel af LO og FTF i en ny og stærkere koalition. Jeg er meget modstander af, at man hele tiden fremstiller den nye fusion som resultat af en dødskamp,« fastslår han.

Trænger til ny definition på sejr

Flemming Vinther går flere gange i rette med, at kommentatorer og medier ofte fremstiller LO og fagbevægelsen som en bevægelse, der har lidt nederlag og står til at tabe legitimitet og magt.

For nylig hørte han en debat mellem forsvarsminister Nicolai Wammen og en ekspert, hvor de diskuterede, om Danmark havde sejret i Afghanistan og Irak.

»Men det er jo helt forrykt at bruge et begreb som sejr i den sammenhæng. At sejre på kamppladsen gav mening i en tid, hvor to nationer var i krig, og den ene fik røvfuld, og den anden havde bevaret sit territorium og blev udråbt som sejrherre. Lige nu er vi ude i noget asymmetrisk krigshandling, hvor vi prøver at støtte en regering, der er korrupt, men forhåbentlig bedre end alternativet,« siger han.

Det er komplekst at definere en sejr, understreger HKKF-formanden.

»Vi trænger i hvert fald til en redefinition i forsvaret af, hvad der er en sejr. Og det samme gør vi måske i LO og fagbevægelsen?«, overvejer han og pointerer straks, at meget i det danske velfærdssystem kan tilskrives, at LO er en af mange sejrherrer.

Stop hetzen mod de arbejdsløse

Flemming Vinther er overbevist om, at ingen fremtidig regering vil kunne ignorere en hovedorganisation med halvanden million lønmodtagere.

»Hvis vi er i stand til at forhandle nogle slagkraftige mandater og fremføre nogle dagsordener på en måde, der slet ikke er til at misforstå, har jeg fandme svært ved at se, at en regering kan sidde så mange lønmodtagere overhørig. Jeg tror ikke på, at nogen regering vil ryste på hovedet og sige: ’Ja, ja, det er godt med jer’. De vil lytte,« mener han.

Men Flemming Vinther medgiver, at det selvfølgelig kræver, at lønmodtagerne spiller ud med forslag, der ikke kommer fra månen, men holder vand. Det skal være substantielle dagsordener, men det skal ikke nødvendigvis komme fra et regneark.

»Vi skal ikke stirre os blinde på de her regneark. Vi skal komme med analyser, der underbygger vores argumenter, og så vil jeg meget gerne være den stemme, der går op imod den her ærgerlige og irriterende hetz, der er mod de arbejdsløse. Æv! ’Vi ikke gider arbejde. Kontanthjælpsmodtagere lever som grever og baroner. Det kan ikke betale sig at tage et arbejde’. Det er noget forfærdeligt vrøvl,« siger han med forargelse i stemmen.

Lønmodtagernes Detektor

Flemming Vinther kalder det ligefrem usmageligt at fremstille kontanthjælpsmodtagere som om, de ikke gider at tage et arbejde for 2.000 kroner mere om måneden, end de kan få i offentlig forsørgelse.

»2.000 kroner er altså mange penge for en enlig forsørger med børn, og jeg kender ingen danskere, der er ligeglade med 2.000 kroner mere om måneden,« siger han og husker, da han selv var far til to små børn, og han og konen skulle betale bleer, daginstitutioner og flyverdragter ud af et stramt budget.

Hetzen mod de arbejdsløse fra blandt andre Liberal Alliances Joachim B. Olsen og Venstre, der ustandseligt tæver løs på de ledige ved at tale om et moderne kontanthjælpsloft, må ifølge Flemming Vinther stoppe.

»Jeg kunne godt tænke mig, at LO blev lønmodtagernes detektor. Hver eneste gang, der kommer vanvittige påstande om, at vores medlemmer ikke gider arbejde, skal vi imødegå dem med tal og analyser og en stemme, der er lige så høj, larmende og vedholdende som dem, der forsøger at sælge det andet budskab. Uanset de forrykte påstande kommer fra en kuglestøder, en liberal tænketank eller en anden borgerlig, skal de stoppes,« siger han og smøger harmdirrende ærmerne op på sin mørkebrune læderjakke.

Dybest set har de gule oprettet et kollektivt advokatkontor, og i mine øjne er det falsk varebetegnelse overhovedet at kalde dem fagforeninger.

Flemming Vinther vil ikke afvise, at der er en enkelt eller to Dovne Robert’er, der lukrerer på de offentlige ydelser. Men de er ganske få og repræsenterer ganske enkelt ikke danske lønmodtagere, mener han.

»Folk vil have et job. Ikke bare for pengenes skyld, men også den sociale status og for at bruge deres faglighed. Det er ikke fedt at være arbejdsløs,« siger formandskandidaten.

Frontalangreb på de gule advokatkontorer

Ligesom Flemming Vinther gerne erklærer krig mod Liberal Alliance og den liberale tænketank CEPOS, sætter han også kanonerne i stilling til et frontalangreb mod de gule fagforeninger som KRIFA og Det Faglige Hus.

Igennem de seneste ti år har godt og vel 300.000 smede, slagteriarbejdere og butiksansatte sagt farvel til deres LO-fagforbund, og mange af dem har i stedet meldt sig ind i gule fagforeninger som KRIFA og Det Faglige Hus. Blandt andet for at spare penge på kontingentet.

»Det er et skråplan at tro, at vi prismæssigt kan konkurrere med de gule fagforeninger, for det er jo ikke den samme vare. Det er fuldstændig forrykt at påstå, at det er den samme vare, og derfor giver det heller ikke nogen mening at sammenligne priser. De gule ynder at kalde sig selv for fagforeninger, men det passer bare ikke ind i mit hoved. De gør jo ingenting udover at hyre advokater,« fastslår han.

Når talen falder på de gule fagforeninger, trækker Flemming Vinther de retoriske våben og skyder med skarpt.

Foto: Frederik Jimenez

»De gule fagforeninger gør jo absolut intet for at sikre, at de svageste eller uheldigste på arbejdsmarkedet får ordentlige vilkår. De gule er heller ikke med til at sikre pensioner eller med til at forbedre arbejdsskadelovgivning, arbejdsmiljølove og muligheder for efteruddannelse. Dybest set har de gule oprettet et kollektivt advokatkontor, og i mine øjne er det falsk varebetegnelse overhovedet at kalde dem fagforeninger,« noterer han.

Flemming Vinther pointerer, at man kan kalde et æsel for en hest igen og igen, men det ændrer ikke på, at det er et æsel.

»Det lyder jo fint i et radiospot at kalde sig selv en fagforening og påstå, at håndværkeren og hans kone kan spare 10.000 kroner om året og være sikret på nøjagtig samme måde som i et LO-forbund. Men det holder ikke,« understreger han.

Kvalitet koster

»LO-forbund skal ikke opkræve en bøjet femøre mere end nødvendigt for at kunne lave sagligt og kompetent fagforeningsarbejde. Men vi er også nødt til at være ærlige over for hinanden i fagbevægelsen og sige: Kvalitet koster. Kontingent må aldrig blive højere end absolut nødvendigt, men vi skal ikke sætte det ned for at sænke kvaliteten. At konkurrere på pris med noget, der overhovedet ikke har med fagforeninger at gøre, er helt galt,« siger han.

Flemming Vinther bliver ifølge eget udsagn ikke den LO-formand, der overlader rengøringsassistenten eller håndværkeren til markedskræfterne på et brutalt arbejdsmarked. Den bedste skudsikre vest at tage på som lønmodtager er medlemskab af en overenskomstbærende fagforening, og så handler det ifølge Flemming Vinther om at fortælle, hvordan kontingentkronerne bliver brugt.

»Vi skal skabe forståelse for, at en stærk fagbevægelse lønner medarbejdere for at kunne deltage i alle mulige møder og få indflydelse. Og vi skal skabe forståelse for, at vi bruger penge på tillidsrepræsentanter og overenskomster,« siger han.

Nogle gange undrer danske soldater sig over, at Flemming Vinther bruger tid på at rende til møder i LO i stedet for at skaffe bedre kampvogne eller fragmentationsveste. Eller de spørger, hvorfor deres formand interesserer sig for social dumping, når det ikke er forsvarets største problem.

»Men de fleste soldater forlader forsvaret og kommer ud på et arbejdsmarked, hvor social dumping er nærværende. Derfor skal vi som fagforbund være interesserede i og forholde os til den brede dagsorden,« siger han og fremhæver, at også muligheden for mere og bedre efteruddannelse er en vigtig dagsorden for soldaten lige så vel som for pedellen og lægesekretæren.

»Det kan da godt være, at du kan slå ihjel på elleve forskellige måder eller leve af en kop vand en hel uge, og at det er nogle fede kompetencer at have som soldat, men det er ikke efterspurgte kompetencer ude på arbejdsmarkedet. Når du forklarer folk, at vi bruger kontingentkroner på at sikre dem mulighed for uddannelse for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet, forstår de det jo godt,« siger han.

Portrætinterviewet er skrevet på baggrund af interview med Flemming Vinther og samtaler med en lang række kilder fra fagforbund, arbejdsgiverorganisationer og politiske partier.

Det er det andet af tre med kandidaterne til posten som formand for LO.Tidligere er bragt et interview med LO-næstformand Lizette Risgaard.