MISTRO

Socialpolitisk veteran: Christiansborg mangler respekt for det sociale arbejde

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Det er blevet stuerent for folketingspolitikere at mistænke ledige for at være dovne snyltere, ligesom det er blevet en dårlig vane at beskylde de ansatte i jobcentre for ikke at passe deres arbejde. Det mener afgående socialchef Ole Pass, der har svært ved at se forskel på Socialdemokraternes og Venstres socialpolitik.

Jeg bliver trist, når man fokuserer så meget på at reducere de sociale ydelser, siger den socialpolitiske legende Ole Pass. 

Jeg bliver trist, når man fokuserer så meget på at reducere de sociale ydelser, siger den socialpolitiske legende Ole Pass. 

Foto: Privat.

Man skal være hårdhudet for at arbejde med kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, psykisk syge eller andre socialt udsatte. Når man som socialrådgiver eller sagsbehandler på et jobcenter hele tiden står for skud fra både politikere på Christiansborg, kommunen, medierne og borgerne, så kan arbejdslivet godt blive mere end surt.

Det mener socialchef i Rødovre kommune igennem et kvart århundrede, Ole Pass.

»Der mangler forståelse for virkeligheden i det sociale arbejde. Der mangler noget respekt fra Christiansborg«, fastslår den socialpolitiske veteran med alvor i stemmen.

Det er blevet legalt og stuerent at have mistro og mistillid til folk. Og når fremtrædende folketingsmedlemmer kan have de holdninger, tænker folk, at de også kan tillade sig det. Ole Pass, socialchef.

Og kritikken går ikke bare på, at mange folketingspolitikere har let ved at skyde på socialrådgivere og jobcenterkonsulenter. Nej, de har desværre også fået nemmere ved at tale nedladende om arbejdsløse og socialt udsatte, mener han.

Taler med stor vægt

Kritikken kommer ikke fra hvem som helst: Ole Pass er blandt de mest toneangivende embedsmænd på det socialpolitiske område gennem flere årtier. Udover at have fejret 25 års jubilæum som Rødovre Kommunes social- og sundhedsdirektør har han også gennem en årrække været formand for foreningen af socialchefer  samt haft tunge poster på socialområdet i det tidligere Københavns Amt og Amtsrådsforeningen samt Socialministeriet.

I mere end fire årtier har han arbejdet med socialpolitik, og derfor taler han med stor vægt, når han nu skal gøre regnebrættet op. Mere fri end nogensinde fordi han er på vej på pension.

»Jeg skyder på folketingspolitikerne, som stikker halen mellem benene, når konsekvenserne af deres politik viser sig,« siger han. 

Folk sætter en ære i at sørge for sig selv

Ole Pass er især træt af den grove tone, som stadig flere folketingspolitikere og partier bruger over for ledige og socialt udsatte.

»Jeg er af den grundlæggende opfattelse - og den har jeg fået bekræftet igennem alle årene - at folk gerne vil klare sig selv. Med undtagelse af nogle ganske få, der ikke ser noget galt i at snylte på samfundet, så sætter langt de fleste jo en ære i at sørge for sig selv,« siger han.

I det lys bryder han sig ikke om Christiansborgs-politikernes jargon lige nu, hvor det er god latin for flertallet at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Når folketingsmedlemmer på stribe fastslår, at arbejdsløse skal have et økonomisk incitament for at gøre noget ved deres tilværelse, ryster han på hovedet og kalder det en Christiansborg-politisk redningsplanke. Han har aldrig har set nogen dokumentation for, at den virker.

Stuerent at have mistillid

Når for eksempel Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance taler om ledige som dovne, der vil lukrere på de danske velfærdsydelser, bliver Ole Pass harm.

»Det er et af de uheldige eksempler på, at debatten kan fjerne sig fra virkeligheden. Det er blevet legalt og stuerent at have mistro og mistillid til folk. Og når fremtrædende folketingsmedlemmer kan have de holdninger, tænker folk, at de også kan tillade sig det. Det vokser jo med, at det bliver stuerent at have de holdninger«, siger han.

Igen pointerer Ole Pass, at arbejdsløse og udsatte på kanten af arbejdsmarkedet altså gerne vil i arbejde. Og på vej på pension har han svært ved at finde ro i maven over den tiltagende mistænkeliggørelse, der får Christiansborg-politikerne til at finde sparekniven frem.

»Jeg bliver trist, når man som i de senere år fokuserer så meget på at reducere de sociale ydelser. Ved at sænke ydelsesniveauerne siger man jo, at folk ikke gider arbejde, og at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det kan det jo også,« lyder det.

Over morgenkaffen på hans kontor tæt på Rødovre Rådhus står det helt klart, at Christiansborgs næsten kollektive mistænkeliggørelse af arbejdsløse som nassere virkelig nager Ole Pass.

Jeg bliver trist, når man som i de senere år fokuserer så meget på at reducere de sociale ydelser. Ole Pass, socialchef.

Af samme grund bryder han sig ikke om det omstridte, såkaldte moderne kontanthjælpsloft. Det er fint med økonomiske helhedsvurderinger af den enkeltes situation, så det offentlige ikke bliver en stor hæveautomat, pointerer han. Men han opfatter det som om, at loftet er skabt i forlængelse af den mistillid, som folketingspolitikere har til ledige.

Nedvurdering af folks moral

»Selvfølgelig er der nogle brodne kar, som vil nasse på samfundet, men dem skal vi ikke indrette vores system efter, men finde nogle sanktioner mod. Man bygger heller ikke en motorvej ud fra, at folk kører spirituskørsel, men ud fra, at de er ædru,« siger han.

Man skal se på, hvad der er rimeligt, pointerer Ole Pass og fastslår, at politikerne på Christiansborg skal ud af den vildfarelse, at danskerne spekulerer i at malke ydelsessystemet.

»Det er en nedvurdering af folks moral at tro, at de kun vælger det for at lave mindst muligt. Så kræmmeragtig er man ikke i befolkningen som helhed,« siger han.

»Det er godt tænkt, at man ser mere bredt på både kontanthjælp og boligydelse og får en totaløkonomisk vurdering. Selvfølgelig skal man ikke forgyldes men finde et passende niveau. Men der er eksempler på, at der er skåret for dybt, og jeg tror stadig ikke på, at folk bevidst – i hvert fald ikke mange – undlader at søge arbejde, fordi de får mere i understøttelse,« fastslår han.

Det er svært at se forskellen på Venstre og Socialdemokraterne i socialpolitikken. Ole Pass, socialchef.

Ole Pass medgiver, at vi har været for slappe overfor indvandrerkvinder, og han noterer også, at der har været en enkelt sag om dovne Robert, der er blevet verdensberømt i Danmark.

»Selvfølgelig skal man konfrontere borgerne, hvis man har mistanke om snyd med offentlige ydelser. Men omvendt skal det offentlige ikke genere borgerne. Jeg er modstander af dyneløfteri. Derfor var jeg også modstander af indførelse af gensidig forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere, og det var et af mine store nederlag, da det blev indført,« siger han.  

Svært at se forskel på S og V

Ole Pass, der aldrig har været medlem af noget politisk parti, oplever, at forskellen på Socialdemokratiets og Venstres socialpolitik på Christiansborg er minimal.    

»Forskellen bliver mindre og mindre. Det er svært at se forskellen på Venstre og Socialdemokraterne i socialpolitikken. Det jeg bliver trist over er, at man konkluderer, at folk ikke gider arbejde, selvom der er store økonomiske fordele af det. Vi har nogle yderfløje i dansk politik, men når man så tager de store gamle partier, er der ikke vanvittig stor forskel på dem,« siger han.

Anderledes var det, da nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var beskæftigelsesminister og lavede en skarp adskillelse mellem beskæftigelses- og socialpolitik. De såkaldte lilla bleer måtte ikke blande sig i beskæftigelsesindsatsen, og det var direkte forbudt for kommunerne at have samlet tingene i samme kontor.

I dag må jobcentrene med både Socialdemokraternes og Venstres billigelse godt lave en helhedsorienteret indsats, og den ændring lovpriser Ole Pass.

Jeg synes især, at folk på jobcentrene er blevet virkelig skidt behandlet. Ole Pass, socialchef.

Ole Pass understreger, at det ikke er fordi han er en slapper, der vil forgylde alt og alle og se bort fra, at nationalregnskabet skal stemme.  Men der skal være fornuft i krav, i mistænkeliggørelse og i at sænke ydelserne.

»Der har været ganske få områder, hvor der har været behov for at stramme, og hvor kompensationen har været for stor. På standens vegne kan jeg godt skamme mig over, at indvandrerkvinder alt for længe fik lov at passe sig selv, uden at vi tog dem i nakken,« siger han. 

Men indsatsen over for indvandrerkvinder er der rådet bod på nu med flere krav og rådighedskrav, og det er han godt tilfreds med. Til gengæld jubler han ikke ligefrem over det han betegner som en uanstændig flygtningepolitik.

»Det koster da penge, men fordi det er dyrt, kan man godt opføre sig anstændigt overfor folk,« siger han og tilføjer i en bekymret tone, at Danmark ikke skal være et slaraffenland, men omvendt skal man også tilbyde nogle ydelser, hvor folk ikke kommer i klemme. 

Borgen jagter kommunerne

Mistænkeliggørelsen praktiserer Christiansborg-politikerne i forhold til kommunerne, mener Ole Pass.

De stiller nogle krav på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet, som kommunerne ifølge ham ikke har en kinamands chance for at leve op til. Og når tingene ikke lykkes, nøjagtig som folketingspolitikerne har tænkt sig, udstilles lokalpolitikerne og deres embedsfolk i urimelig grad som syndere, oplever han.

 »Man forklarer stort set alle problemer på arbejdsmarkedsområdet med, hvor godt eller skidt jobcentrene fungerer. Det mener jeg er at skyde ved siden af. Man skulle hellere diskutere, hvorfor vi ikke har udviklet de arbejdspladser, der har været mulighed for. I stedet gør man socialområdet til årsagen til problemerne og ikke til den hjælpeforanstaltning, det gerne skulle være,« siger Ole Pass.

Man forklarer stort set alle problemer på arbejdsmarkedsområdet med, hvor godt eller skidt jobcentrene fungerer. Ole Pass, socialchef.

Landspolitikerne mangler en grundlæggende forståelse af jobcentrenes rolle og begrænsninger, mener han.

»Vi kan kvalificere folk til job, der er der, men vi kan ikke skabe job, der ikke er der. Job skabes ikke i jobcentre – de skabes ude i samfundet. Og når det store problem gennem mange år på arbejdsmarkedet har været, at der ikke er de nødvendige job, nytter det ikke, at man begynder at regulere på sikkerhedsnettet i stedet for årsagerne til, at folk falder ned og skal gribes i sikkerhedsnettet,« argumenterer han.

Et eksempel på, at der bliver kørt urimelig hårdt og forenklet på jobcentrenes indsats, er ifølge Ole Pass, når en kommune i Jylland har sendt arbejdsløse ud i 14 dages jordbærplukning, og politikerne på Christiansborg så finder ud af, at det burde alle kommuner gøre.  

For kan man plukke jordbær i Nordjylland, kan man også i Rødovre, konkluderer de centrale skrankepaver, noterer Ole Pass, der mener, at benchmarking og regneark har taget overhånd.

Hån mod kommunalt ansatte

Tilsvarende mangel på forståelse for virkeligheden i det sociale arbejde finder den afgående socialchef på ældreområdet. Når man på Christiansborg vedtager en såkaldt værdighedspolitik, mangler man simpelthen respekt for det arbejde, som ansvarlige fagpersoner udfører i kommunerne, påpeger han.

»Jeg ved ikke, hvad andre faggrupper, der beskæftiger sig seriøst med samfundsopgaver, ville sige til at få at vide, at de har handlet uværdigt i årevis. Det er jo en hån mod mennesker, som bestræber sig på at gøre tingene værdigt og også synes, de gør det,« lyder kritikken fra Ole Pass.

Der er for meget detailstyring og for meget bureaukrati. Ole Pass, socialchef.

Bag det hele ser han en tendens til, at Christiansborg-politikerne i samlet flok skyder ansvaret fra sig og prøver at læsse det over på lokalpolitikerne og de kommunale systemer, når deres lovgivning ikke har den effekt, de havde udtænkt og forventet.

Han savner de gamle dage, hvor der var større sammenhæng mellem det, der foregik i lands- og kommunalpolitik, og man fra landspolitikernes side kunne regne med en større loyalitet i forhold til det kommunale arbejde.

»I partierne kunne man regne med, at der var overensstemmelse mellem det, der var holdningen på Borgen, og det lokale og regionale niveau. I dag er tendensen i højere grad, at der er større samling på det lokale niveau på tværs af partier, end der er lodret i forhold til partiorganisationer. Der er ligesom frit spil – man kan mene forskelligt, selvom man er organiseret i det samme parti. Det gør det svært at manøvrere som administrator og er uholdbart i længden,« mener han.

Kontrol har taget overhånd

Det udbredte kontrolhysteri, der betyder, at der er offentligt ansatte, som bruger mere tid på at dokumentere deres arbejde end at gøre det, de er uddannet til, ser Ole Pass som en direkte konsekvens af Christiansborg-politikernes forsøg på at skubbe ansvaret fra sig.

»Når virkeligheden viser sig, og de ser en rigtig arbejdsløs, som har kæmpet for at klare sig selv, men ikke kan, så skal man finde en årsag. Og når der jo ikke er noget galt med lovgivningen, må det være dem, der udøver lovgivningen, der er noget galt med. Så må man kontrollere, dokumentere og justere. Det bliver sådan et spil, der går ud på at finde ud af, hvem der bærer skylden,« siger han.

Kravene til dokumentation i det kommunale arbejde har taget så meget overhånd og fået karakter af et hækkeløb for de ansatte, at Ole Pass har måttet helt ud til de enkelte skriveborde for at holde modet oppe hos sine medarbejdere.

Der er for meget detailstyring og for meget bureaukrati. Ole Pass, socialchef.

»Det er hårdt at være under pres på den måde, som de ansatte på jobcentrene er. De har valgt at gå ind i den her branche for at hjælpe borgerne. Så er det da problematisk at blive systematisk mistænkeliggjort. Jeg synes især, at folk på jobcentrene er blevet virkelig skidt behandlet. Her er der ansat folk på fuld tid til at finde fejl i det, der foregår. Det er belastende for en ansat, hvis man ikke kan se, at man bare er brik i et større spil,« forklarer han.

Giv kommunerne arbejdsro!

Ole Pass understreger, at han har dyb respekt for det politiske system, og at kommunerne selvfølgelig skal vide, hvad de gør og arbejde med både handleplaner og opfølgninger. Men han føler også et behov for at sige fra, når det administrative går over gevind, og han oplever, at medarbejderne udsættes for urimeligheder.

»Jeg kunne godt ønske mig nogle klare sammenhængende politikker, hvor man så overlader gennemførelsen til de, der arbejder med tingene. Der er for meget detailstyring og for meget bureaukrati. Og vi bruger for mange kræfter på at diskutere, hvem der er bedst til at gøre hvad frem for at gøre tingene sammen,« fastslår han.

Udover større tillid til medarbejdernes faglighed efterlyser socialchefen også, at man ser mere helhedsorienteret på social- og beskæftigelsespolitikken end i dag.

»Uanset om vi har en million eller 300.000 på overførselsindkomst, vil der være 30. – 40.000 mennesker, der uanset hvem der sidder i regering og hvordan konjunkturerne ser ud, ikke kommer i arbejde. Man skal tænke mere på tværs og nedbryde de her forfærdelige siloer, der spænder ben for folk, der befinder sig i trekanten mellem det sociale, beskæftigelse og psykiatrien. Der bør man samle kræfterne og finde på nogle bedre løsninger,” siger han.

Samtidig understreger han, at det ville være en god start, at ministerierne på Slotsholmen begyndte at arbejde tættere sammen.

»De der siloer er vi jo ved at bryde ned ude i kommunerne, og det ville være rart, at det også blev gjort oppefra”, påpeger han.

Større forståelse og respekt for de svageste

På positivlisten oplever Ole Pass, at samfundets omsorg for de svageste har udviklet sig til det bedre gennem de seneste årtier.

»Grundlæggende synes jeg, at der er skabt større forståelse og respekt for de svage. Den måske største socialpolitiske milepæl, som jeg har været med til, har været udlæggelse af særforsorgen fra staten til amter og kommuner. Det var jo skrækkelige forhold, hvor folk sov i sovesale og uden arbejde og de psykisk udviklingshæmmede blev gemt væk ude på gårdene. I dag er der kommet en større åbenhed og rummelighed i takt med, at socialpolitikken er rykket ud lokalt, konstaterer han.