Sociale virksomheder skyder frem

Af

En ny type private virksomheder, der ansætter personer med nedsat arbejdsevne, skyder frem over alt i landet. Beskæftigelsesministeren mener, at de såkaldte socialøkonomiske virksomheder løfter en stor opgave med at få flere ind på arbejdsmarkedet, men ekspert peger på, at virksomhedernes kamp for at overleve kan overskygge de sociale motiver.

Foto: Illustration: Søren Steffen, Scanpix

ALLE MAND PÅ DÆK Blinde kokke, udviklingshæmmede designere eller utilpassede lagerarbejdere. Det er kernearbejdskraften i en ny type virksomheder, som de senere år er skudt frem over alt på det danske arbejdsmarked. De går under betegnelsen ’socialøkonomiske virksomheder’, og fælles for dem er, at de ansætter personer med enten nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.  

De socialøkonomiske virksomheder sælger deres produkter og services i konkurrence med almindelige virksomheder, og de fleste af dem betaler fuld løn til de ansatte, uden nogen støtte fra de offentlige kasser. 

De socialt ansvarlige virksomheder har udover storbyerne også fundet vej til provinsen. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til jobcentrene i landets 10 største kommuner. Jobcentrene hilser de nye virksomheder velkomne, og selv om der de senere år er kommet flere af den nye type virksomheder til, er der afgjort plads til mange flere, lyder meldingen fra jobcentrene.

En holdning man også finder hos Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, der rådgiver socialøkonomiske virksomheder og varetager deres interesser.

 »Socialøkonomiske virksomheder kan vende en person fra at være en udgift for samfundet, til at være en indtægt,« siger han.

En ny tilværelse på arbejdsmarkedet

S-R-SF-regeringens reform af førtidspension og fleksjob betyder, at flere personer de kommende år skal ud og prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Og der kan socialøkonomiske virksomheder spille en vigtig rolle, fremhæver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»I reformen af fleksjobordningen og førtidspensionen lægger vi jo op til, at kommunerne bør bruge de socialøkonomiske virksomheder, når sårbare unge skal ud i ressourceforløb. Det vil være et oplagt sted at begynde en ny tilværelse på arbejdsmarkedet,« siger ministeren og tilføjer:

»Socialøkonomiske virksomheder skaber arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som ellers har været meget langt væk fra arbejdsmarkedet. Og dermed løfter de en meget væsentlig opgave.«

A4’s rundringning viser dog, at flere af jobcentrene ikke kan svare på, hvor mange socialøkonomiske virksomheder, der findes i deres område. På landsplan tør ingen anslå, om der i dag findes tyve eller to hundrede socialøkonomiske virksomheder, og det er et problem, mener Mette Frederiksen.

»Man kan jo ikke for alvor få personer med særlige behov ud på arbejdsmarkedet, hvis ikke man kender det arbejdsmarked, der omgiver en,« siger hun.

I regeringens kommende reformarbejde vil hun derfor gøre det klart, at de enkelte jobcentre i højere grad skal bruge hele paletten af virksomheder for af få folk i beskæftigelse - både på det ordinære arbejdsmarked, men også i socialøkonomiske virksomheder.

International bølge

Thomas Schøtt, professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet, mener, at det danske fokus på området er en del af en international bølge.

»Der er lidt af en international bølge i gang, hvor man arbejder for at integrere folk med særlige behov på arbejdsmarkedet, modsat det at ekskludere folk.«

Direktør Bjarne Petersen fra Center for Socialøkonomi forudser, at der i fremtiden vil komme flere socialøkonomiske virksomheder. 

»Det er ikke længe siden, at fænomenet nåede Danmark, så der er selvfølgelig en indkøringsfase. Men vores klare oplevelse er, at der kommer flere i fremtiden. Vi får ugentlige henvendelser,« siger Bjarne Petersen.

I kølvandet på det spirende nye sociale arbejdsmarked blev Danmarks første sociale investeringsfond etableret i begyndelsen af 2012. Ifølge fondens administrerende direktør, Lars Jannick Johansen, skal fonden understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder herhjemme.

»Der findes socialøkonomiske virksomheder, men der er relativt få, de er ret små, og så er de ofte sårbare. Vi vil gerne skubbe til udviklingen med både kapital og viden,« siger han.

Mærkningsordning

Men ifølge Lars Jannick Johansen er der ikke kun brug for kapital og kompetencer.

»Det skal gøres attraktivt for forbrugerne at handle med socialøkonomiske virksomheder, ligesom det de senere år er blevet populært at købe økologiske varer,« fremhæver Lars Jannick Johansen.

Han foreslår derfor, at man fra politisk side undersøger erfaringer fra udviklingen af det økologiske marked.

»Man kunne eksempelvis undersøge muligheden for at lave en mærkningsordning af socialøkonomiske produkter og services i stil med mærkningen af økologiske og bæredygtige produkter,« siger han.

Beskæftigelsesministeren kalder ideen om en mærkningsordning for ’spændende’, men påpeger samtidig, at det er uden for hendes ministerområde. Hun understreger dog, at regeringen prioriterer området.

»Ved sidste års finanslov valgte vi at afsætte 43 millioner kroner via sats-puljen til socialøkonomiske virksomheder,« siger Mette Frederiksen.

Satspulje-midlerne er øremærket til sociale formål og kommer fra de penge, der årligt frigives i forbindelse med nedreguleringen af overførselsindkomster. De 43 millioner skal blandt andet bruges til at støtte etableringen af nye virksomheder samt til at udvikle kommunernes samarbejde med virksomhederne.

Parallelt arbejdsmarked

Selv om mange er positive over for ideen om at skabe arbejdspladser til personer med nedsat arbejdsevne, findes der også skeptikere. En af dem er næstformand i Dansk Blindesamfund John Heilbrunn. Han så hellere, at det ordinære arbejdsmarked ansatte flere personer med særlige problemer.

Ifølge John Heilbruhn er der nemlig risiko for, at de socialøkonomiske virksomheder ender som et parallelt arbejdsmarked.

»Man risikerer at få et A- og et B- hold. A-holdet er det almindelige arbejdsmarked, som har den højeste anseelse, mens B-holdet er det arbejdsmarked, der består af dem, der er opgivet på det ordinære arbejdsmarked,« siger han.

John Heilbrunn mener dog, at ideen om socialøkonomiske virksomheder er et skridt i den rigtige retning.

Hos den socialøkonomiske virksomhed i København, cateringkøkkenet og cafeen Allehånde, ansætter og uddanner man døve kokke. Og der opfatter man ikke sig selv som et B-hold, understreger marketingschef Henrik Riber.

»Vi er en del af A-holdet. Vores koncept er, at vi opererer på markedsvilkår. Vi sælger vores varer til markedspris og konkurrerer med alle mulige andre. Og vores medarbejdere tjener deres egen løn,« siger han.

B-hold bedre end C-hold

Henrik Riber bakkes op af Camilla Draiby, leder af Glad Design i Københavns Nordvestkvarter, der ansætter udviklingshæmmede illustratorer.

»Det med, at vi skulle tilhøre et B-hold, kan man måske snakke om, hvis vores ansatte udførte arbejdsopgaver, som andre ikke havde lyst til at lave. Men vores illustratorer leverer jo illustrationer i høj kvalitet, som vi sælger i konkurrence med andre designvirksomheder,« siger hun.

Uanset om de ansatte i socialøkonomiske virksomheder tilhører A- eller B-holdet, mener professor Thomas Schøtt, at et job i en socialøkonomisk virksomhed er bedre end at stå helt uden for arbejdsmarkedet.

»Hvis ikke de havde et arbejde, ville de jo være et C-hold, der udelukkende levede af tilskud og understøttelse fra det offentlige. Hvis man er handikappet, vil jeg mene, at det er ti gange bedre at være i arbejde end at leve af understøttelse. Det tror jeg også, de fleste handikappede selv vil synes,« siger Thomas Schøtt.

Profit eller socialt ansvar?

Når de socialøkonomiske virksomheder både skal leve op til et socialt ansvar og samtidig skabe en forretning, der kan overleve på markedsvilkår, kan det placere virksomheden mellem to stole, mener professor Thomas Schøtt.

»Det er godt at integrere handikappede i virksomheder, der laver noget, som skal sælges. Men samtidig kan jeg også være bange for, at profitmotivet bliver for fremherskende,« siger han og fortsætter.

»Hvis de socialøkonomiske virksomheder skal overleve, kommer der jo profitmotiver ind. Fokus flytter sig måske fra de sociale opgaver, og kommer i stedet for til at handle om at skabe profit.«

Og det betyder ifølge Thomas Schøtt, at virksomheden kan løbe ind i nogle konflikter.

»Virksomheder er jo normalt ikke blege for at fyre folk. Og det er der jo ikke noget underligt i - ellers kan de jo ikke overleve. Men hvis en socialøkonomisk virksomhed gør det i stor udstrækning, forsvinder det ’sociale’, og så er der kun den ’økonomiske’ del tilbage,« siger han.

Det sociale er drivkraften

Men leder af Glad Design Camilla Draiby mener sagtens, at det økonomiske og sociale kan forenes.

»Hvis der sidder nogle hos os og arbejder, som ikke kan leve op til kravene, er det meget vigtigt at sige til dem, at det ikke fungerer. Det er også det mest respektfulde over for folk, så de kan finde et sted, som passer bedre til dem,« siger hun.

Camilla Draiby tilføjer, at det sociale ansvar sågar kan være en økonomisk fordel for virksomheden.

»Mange af vores kunder vælger os, fordi vi laver et lækkert design. Men der er også nogle der synes, at vi er interessante, fordi vi har en social merværdi,« siger hun.

Hos lager- og pakkevirksomheden Kolding Pak i Kolding ansætter man kun personer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere perioder. Her oplever man ikke, at det sociale motiv konflikter med at være en privat virksomhed. Direktør og initiativtager bag virksomheden Hugo Kold siger:

»Her taler vi ikke om ordrebøger og bundlinjer, men om hvor mange mennesker vi hjælper videre,« siger han og fortsætter.

»Men selvfølgelig skal der være orden på bundlinjen. Ellers kan vi jo ikke betale lønninger og husleje. Men det er ikke det, der betyder noget for mig.«  

Samme motivation finder man hos Allehånde. Marketingschef Henrik Riber siger:

»Det er en fordel at have den sociale del, for der ligger energien. Det er ikke det økonomiske overskud, men det sociale engagement, der driver virksomheden. Du kan kalde det social kapitalisme.«

Svær opstartsfase

Selv om det sociale fungerer som drivkraft i de socialøkonomiske virksomheder, er der ifølge Hugo Kold faser, hvor de ansatte kan risikere at være en udgift.

»Der hvor økonomien og det sociale ikke hænger sammen, er når personen er ny i virksomheden og er ved at blive lært op. Men senere vil personen jo være flyttet til at give overskud.  Og så må man bare håbe, at vedkommende bliver i virksomheden, så der er tilbagebetaling på det, man har investeret,« siger han.

Den udfordring genkender Kristian Svensson, daglig leder i Allehåndes cafe i København.

 »Fordi vi arbejder med døve, som ikke har været særligt meget på arbejdsmarkedet, skal vi virkelig starte helt fra bunden. Ikke bare virksomheden, men også medarbejderne skal bygges op. Det er ofte helt grundlæggende ting, som vi bliver nødt til at lære en medarbejder, der ikke har haft den store tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger han.

Ud over de sociale udfordringer oplever mange af virksomhederne også økonomiske problemer i opstartsfasen. Ifølge Henrik Riber havde Allehånde blandt andet svært ved at låne penge i banken.

»Det var svært, fordi vi står mellem to stole. Vi har en kommerciel tankegang samtidig med, at vi vil løse et socialt problem. Og den sammenblanding gjorde, at vi i starten havde svært ved at finde et sted at forankre virksomheden,« siger Henrik Riber, som derfor søgte penge hos private fonde.

Privat velfærdssamfund

Lars Jannick Johansen fra Den Sociale Kapitalfond mener, at de socialøkonomiske virksomheder kan være med til at løse nogle af de opgaver, som velfærdsamfundet står overfor.

»I mange år har vi i Danmark tænkt, at velfærdsamfundet udelukkende var bygget op omkring den offentlige sektor. Men nu viser det sig, at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at løse nogle af samfundets problemer på nye måder,« siger han.

Professor Thomas Schøtt mener dog, at det stadig bør være den offentlige sektor, der bærer ansvaret for at løse sociale opgaver. 

»Når det offentlige står for at løse de sociale opgaver, er der større sikkerhed for, at de fokuserer på at levere god service, frem for at tænke i profit,« siger han.

Beskæftigelsesministeren mener ikke, socialøkonomiske virksomheder skal overtage opgaver fra den offentlige sektor.

»Jeg ser socialøkonomiske virksomheder som et rigtig godt supplement til den beskæftigelsesindsats, der allerede findes,« siger hun.

Hun bakkes op af formanden for Center for Socialøkonomi Bjarne Petersen, der samtidig påpeger, at den offentlige sektor kan lære noget af de private iværksættere.  

»Der er nogle innovative kræfter i de socialøkonomiske virksomheder, der kan bruges i udviklingen af den offentlige sektor. Og hvis de to sektorer kan supplere hinanden, bliver en plus en mere end to,« fastslår Bjarne Petersen.