Skoler er delt op på rige og fattige forældre

Af

Der er kæmpe forskel på, hvad forældrene tjener fra den ene skole til den anden. Selv mellem naboskoler er der dybe kløfter mellem forældrenes indkomster, viser ny analyse. Eksperter advarer om, at Danmark bliver opdelt i første- og andenrangsskoler.

Foto: Foto: Henning Bagger/Scanpix.

INDKOMSTKLØFT De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund som dem selv – og de fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset.

Sådan lyder den alarmerende advarsel fra en af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Advarslen falder på baggrund af en ny analyse, der kortlægger forældrenes indkomster i gennemsnit for hver eneste af landets 1.862 folke- og privatskoler.

Se hvad forældrene tjener på din skole

Der er enorm forskel på, hvad forældrene i gennemsnit tjener fra den ene skole til den anden. Forskellen er helt op til 1,5 millioner kroner målt på landsplan. Selv mellem skoler tæt på hinanden kan der være en kløft i indkomsterne på mere end en million kroner. Klik på kortet og se hvor meget forældrene på din skole tjener.

På kortet er folkeskoler markeret med rødt, mens privatskoler er market med blåt.

Kilde: Analysefirmaet Kaas & Mulvad på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik.

Analysen, der er foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, afslører kæmpe forskelle i den økonomiske ballast, landets skoleelever har med i bagagen hjemmefra.

I den katolske privatskole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, er forældrenes indkomst i gennemsnit pr. husstand godt 1,5 millioner kroner. Det er landets højeste gennemsnits-indkomst.

Til sammenligning har forældrene på Tybjerg Privatskole i Herlufmagle på Vestsjælland landets laveste indkomster. Her tjener forældre målt pr. husstand i gennemsnit kun 80.000 kroner.

I gennemsnit kommer de danske skoleelever fra familier med en husstandsindkomst på 666.246 kroner

»Jeg ville personligt nødig have børn gående på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i nærheden, fordi jeg ville have fornemmelsen af, at mine børn gik på b-skolen,« siger Niels Egelund, der er en del af Undervisningsministeriets Skoleråd, der overvåger kvaliteten i landets folkeskoler.

Børns baggrund har ikke bare stor betydning for det enkelte barns muligheder for at klare sig godt i skolen, det påvirker også børns forståelse af hinanden, hvis de ikke møder både høj og lav i skolen, påpeger Niels Egelund:

»I forhold til sammenhængskraften i samfundet ville det optimale være, hvis skolerne rummede den bredde, der er i befolkningen, fordi det gør, at professorens og direktørens søn går sammen med de ufaglærtes børn. Således at man lærer, at mennesker er forskellige,« siger han.

Forspring har betydning

Professor Martin D. Munk, Aalborg Universitet, som har dokumenteret, at forældreindkomsten har betydning for, om børn klarer sig godt i skolen, siger:

»Når en skole i Gentofte Kommune scorer højt, er det ikke altid på grund af skolen, men fordi alle børnene har en stærk social baggrund. Det er lidt ligesom ved OL, hvor man siger, at en gruppe løbere på en 800 meter starter 200 meter foran de andre. Hvem kommer så først i mål? Det gør de, der har et forspring nok,« siger han.

Er der på landsplan stor forskel på forældrenes indkomst, viser kortlægningen også, at der trods små afstande mellem flere skoler - nogle steder kun et par hundrede meter - er en tendens til, at forældrene klumper sig sammen med mennesker, der ligner dem selv.

  • I hver femte af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en halv million kroner.
  • I totredjedele af landets kommuner er forskellen i indkomst fra den ene skoles forældre til den anden skoles forældre helt op til mere end en kvart million kroner.

Kløft på 95 meter

I Vanløse i København er der kun 95 meter mellem Kirkebjerg Skole og Jinnah International School.

Trods den korte afstand er børnene på Kirkebjerg Skole begunstiget med, at forældrenes bruttoindkomster er 400.000 kroner højere, end forældrene på naboskolens er.

 

Og i Randers ligger folkeskolen Hadstenvejens Skole kun 200 meter fra naboskolen, privatskolen Randers Realskole, hvor forældrenes samlede indkomst i gennemsnit er 425.000 kroner højere end forældrenes på Hadstenvejens Skole er.

Skoleleder på Hadstenvejens Skole Thomas Kold erkender, at eleverne på skolen vokser op i en anden verden end eleverne på Randers Realskole:

»Vi har alt lige fra børn af prostituerede til børn af præster. Vi er meget blandede, hvor man er mere ens på en privatskole. Eleverne på Randers Realskole ville nok få et kulturelt chok, hvis de kom over til os, fordi det er så anderledes her. Men jeg tror på en eller anden måde, at vores børn ville være mere demokratisk indstillede, end børnene er på realskolen,« siger han.

Æbler og pærer

På Randers Realskole nedtoner skolebestyrer Karsten Pedersen dog forskellen til Hadsundvejens Skole.

Det er som at sammenligne æbler og pærer, fordi privatskolen optager elever fra hele oplandet, mens folkeskolens elever primært kommer fra nærområdet, typisk arbejderfamilier, som bor i lejeboliger, påpeger han.

Den største forskel på de to skoler, vurderer Karsten Pedersen, er, at forældrene vælger Randers Realskole til. Og dermed accepterer man også de krav til elever og forældre, som Randers Realskole opstiller.

Karsten Pedersen mener dog også, at Randers Realskole er et bedre skoletilbud end Hadsundvejens Skole. Ellers ville det ikke give mening at betale 1.300 kroner om måneden for et barns skolegang, påpeger han. På den anden side er elevsammensætningen på privatskolen langt mere blandet, end mange umiddelbart tror.

»Det er så nemt at sige, at der skabes et a- og et b-hold, og at det er friskolernes skyld. Det er så nemt at komme med meget frelste holdninger. Den køber jeg ikke umiddelbart,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, det har noget at gøre med holdninger og prioriteringer. Nu er Randers ikke et højtlønsområde, og jeg ved, at der er familier, som afstår fra nogle ting, for at børnene til gengæld får en bedre skolegang. Det kan være, man skærer ned på ferier, eller man skærer ned på nogle forbrugsgoder, fordi man siger, at det bedste, vi kan give vores børn, er en ordentlig skolegang. Det er ikke det økonomiske, der skal være afgørende for, at man vælger os. Det er intentionen,« siger Karsten Pedersen.

Kløften størst i 2100 Kbh. Ø.

I postnummer 2100, Østerbro i København, ligger de to skoler i landet, hvor der er størst forskel i forældreindkomsten inden for samme postdistrikt.

Afstanden mellem privatskolen Krebs Skole og Klostervængets Heldagsskole er kun 2,4 kilometer. Alligevel tjener forældre til børn på Krebs Skole mere end en million kroner mere pr. husstand end forældre på Klostervængets Skole.

Skoleleder på Krebs Skole Mikael Fink-Jensen mener ikke, at forskellen er et problem, og han afviser, at skolen medvirker til at uddanne et a- og et b-hold i samfundet.

Han forklarer dels forskellen med, at eleverne på Krebs Skole rekrutteres fra langt større geografiske områder, end de kommunale skolers elever gør, og dels at der trods alt også er stor spredning på elevernes sociale baggrund, selv på Krebs Skole. Desuden er rige forældre ikke ensbetydende med succes i skolen, lyder det fra Mikael Fink-Jensen.

»Bestemt ikke. Du ser ikke noget lighedstegn mellem de mest økonomisk formående, og de bedst præsterende elever,« siger han og understreger, at Krebs Skole ikke skeler til forældrenes indkomst.

»Jeg vil medgive, at hvis det var således, at man fra skolers side så specifikt på forældrenes indkomstforhold, og lod det være en afgørende faktor i forhold til indmeldelse af eleverne, så ville det være noget meget udansk,« siger Mikael Fink-Jensen.

Rige med størst overskud

Professor Martin D. Munk påpeger, at forældre med færre ressourcer ikke bare kan sende deres børn på en skole, hvor de øvrige forældre har en høj indkomst og gode uddannelser, og så regne med, at barnets skolegang fører lige mod stjernerne.

Selv skoler, som primært rekrutterer elever fra velstillede familier, klarer sig ikke lige godt, målt på elevernes karakterer. Ud over elevernes sociale baggrund gør lærernes kvaliteter nemlig til syvende og sidst den største forskel for børnene, oplyser Martin D. Munk.

Han gør opmærksom på, at ud over selve pengene er der ofte en form for overskud hos mennesker med høje indkomster, som kommer børnene til gavn.

»De kan have nogle strategiske evner, nogle sociale dispositioner, nogle færdigheder, som gør, at de har en større kapacitet i det hele taget i livet, og derved, via familielivet, klarer deres børn sig bedre i skolen. Nedslidningen er måske ikke helt den samme, som for dem, der ikke tjener så meget. Og hvis man er totalt fysisk udmattet, når man kommer hjem fra arbejde, hjem til sine børn, taber børnene på det,« oplyser Martin D. Munk.

Danmarks rigeste forældre

Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, hvor forældrenes indkomst pr. husstand er mere end 1,5 million kroner i snit, er den skole i landet, hvor forældrenes indkomster er størst.

Skolens leder, Georg Høhling, er helt på det rene med, at skolen derved har en udfordring, men forklarer, at forældrene vælger skolen til, fordi skolen har et godt udgangspunkt. Forældrene vil skolens værdier, der handler om, at eleverne lærer at begå sig i et samfund, hvor ikke alle er så privilegerede, som skolens børn er.

I foråret 2012 samlede skolen eksempelvis 80.000 kroner ind til en firhjulstrækker til en skole i Indien, så elever fra landdistrikterne kunne blive kørt i skole og få en uddannelse, og Georg Høhling peger på, at skolens værdigrundlag bygger på fællesskab og respekten for andre mennesker.

Det »værende menneske« er i højere grad i højsædet end det »havende menneske«, som han kalder det, og skolens forældre accepterer at være ambassadører for rummelighed og beskedenhed. Altså ikke noget med a- og b-hold. Forældre bliver eksempelvis mindet om, at børnefødselsdage ikke skal eksponere familiens økonomiske formåen, men være en fest i børnehøjde, oplyser Georg Høhling.

»Det er vigtigt, at uddannelse er noget, hvor eleverne hele tiden siger, at de dygtiggør sig til at blive borgere i et samfund, hvor de hver især tjener fællesskabet. Det gør ikke noget, at den enkelte også får noget ud af det selv, men grundlæggende er man en del af et fællesskab,« siger Georg Høhling.

Det er for sent

Hvad kan man gøre for at undgå yderligere polarisering, hvor riges børn og fattiges børn går på hver deres skoler?

Ifølge både Martin D. Munk og Niels Egelund er der ikke nogen oplagt løsning. Martin D. Munk peger på, at hvis man vil ændre udviklingen, skal politikerne nok ikke øge de sociale forskelle i befolkningen mere end i dag. Omvendt vurderer Niels Egelund, at løbet sådan set er kørt.

»Det, der er det deprimerende, er, at når man i undersøgelser spørger forældre, så ville de sætte deres børn i privat- og friskoler, hvis der var flere pladser. Og hvis det ikke kostede noget at sende børnene derhen, ville det være en endnu større andel, der ville gøre det. Så vi er på vej ud i en situation, hvor der ikke er nogen vej tilbage,« vurderer Niels Egelund.