Skoleledere hungrer efter reform af erhvervsskolerne

Behovet for en omfattende reform af erhvervsuddannelserne er så stort, at lederne på skolerne udtaler sig næsten enstemmigt i en ny undersøgelse. Her efterlyser de adgangskrav, basisår og færre indgange. Enigheden gør indtryk på undervisningsministeren, der snart vil præsentere en reform, der flugter med ledernes ønsker.

Foto: Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

REFORM Basisår i stedet for korte grundforløb. Adgangskrav som garant for højt fagligt niveau og færre indgange end de nuværende 12. Sådan skal fremtidens erhvervsuddannelser se ud, hvis det står til direktører, uddannelseschefer og bestyrelsesformænd på landets erhvervsskoler.

I en ny og omfattende undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført, er 303 direktører, uddannelseschefer samt formænd og næstformænd i erhvervsskolernes bestyrelser så godt som enige om, at adgangskrav og en ny struktur på erhvervsuddannelserne er afgørende, hvis fremtidens unge skal søge ind på erhvervsskolerne.  

Erhvervsskolelederne ligefrem hungrer efter en reform af erhvervsuddannelserne, der skal gøre det mere attraktivt for unge at uddanne sig til murer, industritekniker eller blikkenslager. Ifølge A4-undersøgelsen mener hele ni ud af ti ledere og bestyrelsesmedlemmer, at der i meget høj grad eller i høj grad er brug for en reform.

Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne Peter Amstrup håber, at de entydige signaler fra lederne vil gøre indtryk på regeringen, der er ved at lægge sidste hånd på en reform af erhvervsuddannelserne.  

»Det her ligner næsten en sovjetisk afstemning, men det viser, at de, der arbejder med erhvervsuddannelserne og selv står med problemerne, er enige om, hvad der skal til for at gøre erhvervsskolerne attraktive for flere unge. I den politiske debat er der 117 forskellige bud på, hvad der er vigtigt i en reform, men her er alle enormt enige,« siger Peter Amstrup.

Adgangskrav er ordentlig vejledning

Når undervisningsminister Christine Antorini (S) i løbet af få uger præsenterer sit udspil til en reform, vil det ifølge ministeren vise, at hun har lyttet til erhvervsskolerne.

»Meldingerne fra erhvervsskolelederne i denne undersøgelse ligger meget godt i tråd med nogle af de tanker, som vi gør os i regeringen. Vi er især optaget af at få markant flere af de helt unge til igen at vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, og for at få de helt unge til at vælge en erhvervsuddannelse kigger vi på færre og bredere indgange og længere forløb,« siger Christine Antorini.

Undervisningsministeren fremhæver også, at adgangskrav samt indførelse af to spor, et ungespor og et voksenspor, vil blive et væsentligt element i den kommende reform.

»Hele øvelsen med den her reform er at få flere dygtige og motiverede unge til at vælge en erhvervsuddannelse og undgå det store frafald.  Erhvervsskolerne skal være for de unge, der kan og vil det, der skal til. Det er at gøre de unge en bjørnetjeneste at lade dem begynde og så bare se, om det nu går. Nej, en erhvervsuddannelse har et højt fagligt niveau, og derfor er det at stille adgangskrav også en ordentlig vejledning af de unge,« fastslår ministeren.  

Begrænset adgang

Otte ud af ti ledere mener ifølge undersøgelsen, at de unge skal have bestået dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Samtidig mener ni ud af ti, at en optagelsessamtale kan indgå som en del af adgangskravet for at komme ind.

Direktør på Fyns største erhvervsskole, TietgenSkolen i Odense, Peter Enevold siger ligeud, at elevernes niveau i dag er for lavt.

»De, der i dag søger ind på erhvervsuddannelserne, er simpelthen ikke fagligt eller personligt stærke nok,« siger Peter Enevold.

Set med skoleledernes øjne skal der være nationale adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Tre ud af fire deltagere i undersøgelsen mener ikke – som det ellers lød i et forslag fra Liberal Alliance – at det skal være op til den enkelte erhvervsskole at fastsætte kravene.

Formanden for skolelederne, Peter Amstrup, der også er direktør for erhvervsskolen EUC Vest i Esbjerg, er en varm fortaler for klare og landsdækkende adgangskrav.  

»Hvis man lader det være op til den enkelte skole at fastsætte kravene, er det i realiteten det samme som slet ikke at have krav. Så kan den samme elev blive optaget på en skole i Kolding, men ikke i Næstved. Sådan et system er vi ikke interesserede i, for det gør det ikke mere overskueligt,« siger han.

Adgangskrav holder ingen ude

I debatten om adgangskrav advarer flere om, at det kan betyde lukkede døre for ikke bogligt stærke elever. Men lederne i A4’s undersøgelse deler ikke den frygt. Direktør Stig Holmelund fra handelsskolen IBC, der har afdelinger i byerne Kolding, Fredericia og Aabenraa, mener tværtimod, at kravene kan få flere folkeskoleelever til at stramme op.

»I dag kan der være en gruppe unge, der tænker, at det alligevel ikke betyder så meget, om de følger med i danskundervisningen, for de vil alligevel i gang med en erhvervsuddannelse, og de kommer ind uanset hvad. Den gruppe får man fortalt, at det er vigtigt, at de tager grundskolen seriøst,« siger Stig Holmelund.

I Thisted fremhæver afdelingsleder Bente Homann fra EUC Nordvest, at der både er fordele og ulemper ved adgangskrav.

»Adgangskrav kunne få nogle af dem, der bare går og laller til at tage sig sammen, og den effekt ville være god. På den anden side har vi i dag også nogle elever, der i den første periode og med den rigtige hjælp, løfter sig. Dem vil vi miste med adgangsbegrænsning,« siger hun.

Helt så galt behøver det dog ikke at gå, pointerer en anden delatger i undersøgelsen. Men det kræver at skolerne tager ekstra hånd om de bogligt svage elever:

»I stedet for at indføre en faglig adgangsbegrænsning, ser jeg langt hellere, at erhvervsskolerne får bedre mulighed for at oprette særlige forløb til elever med manglende faglige og/eller personlige kompetencer.«

Undervisningsministeren vil ikke i detaljer røbe, hvordan de nye adgangskrav til erhvervsskolerne bliver.

»Vi kommer til at kigge på karakterkrav, men det kan ikke stå alene. Det skal suppleres af en mulighed for at gå til en optagelsesprøve eller optagelsessamtale. Der skal i virkeligheden være en fornuftig realkompetencevurdering i forhold til de unge, hvor man også kigger på de sociale og personlige kompetencer, og hvad man har med sig, der giver værdi,« siger Christine Antorini.

Basisår skal kvalificere elevernes valg

Næsten tre ud af fire skoleledere og bestyrelsesformænd erklærer i A4-undersøgelsen, at det er en god idé at erstatte de nuværende korte grundforløb på de tekniske uddannelser med et basisår.

På TietgenSkolen i Odense oplever direktør Peter Enevold, at mange unge dropper ud af uddannelsen, fordi de ikke oplever et socialt og fagligt sammenhold.

»Det har intet at gøre med et ungemiljø at starte på en teknisk erhvervsuddannelse og gå der i tyve uger for så at skulle ud til en mester. Det forskrækker de unge mennesker,« konstaterer han.

Direktøren på IBC, Stig Holmelund, peger på, at et basisår, der introducerer de unge til forskellige uddannelser, skubber det svære valg for de unge.

»Vi har den udfordring i erhvervsuddannelsessystemet, at det er enormt tidligt for en 16-årig at skulle træffe det valg. I gymnasieverdenen kan man skubbe det valg tre år. Jeg tror, at det er årsagen til den store søgning på gymnasierne,« siger han.

I dag tæller et omvalg af en erhvervsuddannelse som et frafald, og ifølge flertallet af skolelederne er netop de korte grundforløb, hvor eleven ikke kan vælge om, en af hovedårsagerne til, at mere end hver anden elev i dag falder fra erhvervsuddannelserne.

Ud med løbende optag

Endelig mener seks ud af ti skoleledere, at der fremover kun skal være et eller to årlige optag på erhvervsskolerne. I dag kan de unge begynde på en erhvervsuddannelse året rundt, og der starter nye hold både efterår, vinter, forår og sommer.

Direktør for TietgenSkolen i Odense, Peter Enevold, mener, at det er meget vigtigt at begrænse det løbende optag, hvis man vil skabe et attraktivt socialt ungdomsmiljø på skolerne. 

»Det løbende optag strider imod et ungemiljø. Det er tanken, at de unge skal gå i klasse med andre unge i et år for at give den sociale tryghed, der helt uomtvisteligt kommer ud af et sådant forløb,« siger Peter Enevold.

Uoverskueligt valg

I dag er der 12 hovedindgange til erhvervsuddannelserne.

Efter de 12 hovedindgange er der en lang smørrebrødsseddel på ikke færre end 109 tekniske og merkantile uddannelser at vælge imellem. Alt fra konditor til elektriker, møbelsnedker og butiksassistent. Det er et alt for uoverskueligt valg for en 16-årig usikker ung kvinde eller mand, påpeger lederne. 53 procent af direktørerne og uddannelsescheferne mener således ifølge undersøgelsen, at der skal være færre hovedindgange til erhvervsuddannelserne.

»I dag er der 109 indgange, og det er en fuldstændig uoverskuelig størrelse for unge mennesker, der skal vælge, hvilken type arbejde de vil ende i,« siger Peter Enevold fra TietgenSkolen.

Også på dette punkt er undervisningsministeren enig, og hun bekræfter over for Ugebrevet A4, at der kommer færre indgange end de nuværende 12. Men hun vil ikke sætte tal på.

Succes i svøb

Muligheden for at læse videre efter endt erhvervsuddannelse vægtes også højt i ønskerne til en ny reform. Hele fire ud af fem ledere vurderer i undersøgelsen, at flere elever vil søge ind på erhvervsskolerne, hvis et svendebrev giver adgang til for eksempel ingeniøruddannelser. I dag har for eksempel tømrerelever mulighed for at kombinere deres uddannelse med gymnasiale fag i et EUX-forløb, og det giver adgang til videregående uddannelser på linje med en studentereksamen.

Danske Erhvervsskoler har i et reformudspil lagt op til, at EUX’en bredes ud til alle erhvervsuddannelser. Samtidig skal det gøres nemmere at samle eleverne i EUX-hold, end det er i dag.

»EUX ser ud til at være en lille succes i svøb. Men i dag er det vanskeligt, selv for store skoler, at samle hold på EUX. Den begrænsede tilgang til erhvervsskolerne gør, at der skal samles ret mange elever, hvis man skal have, hvad der svarer til en gymnasieklasse, både hos elektrikerne, vvs’erne og smedene,« siger Peter Amstrup.

Og den udfordring kender afdelingsleder Bente Homann fra EUC Nordvest alt for godt.

»EUX-forløbet er en god mulighed, men det giver nogle udfordringer, især for mindre skoler. De unge skal have forskellige fag på højniveau, afhængig af hvilken uddannelse de vælger. Det er svært at koordinere, hvis man står med fire mekanikere, to smede, en industritekniker, to tømrere og en ernæringsassistent, der alle skal have forskellige fag,« siger Bente Homann.

Det vil i sidste ende komme arbejdsgiverne til gode, hvis flere elever får mulighed for at følge gymnasiale fag ved siden af deres erhvervsuddannelse. Det mener Arne Petersen, næstformand i bestyrelserne på henholdsvis Selandia i Slagelse og ErhvervsAkademiet Sjælland.

»Arbejdsgiverne har brug for mere og mere kvalificeret arbejdskraft, så det er en fordel for dem, at medarbejderne bliver håndværkeruddannet først. Så kender de faget fra bunden, samtidig med at de læser videre og bliver mere teoretiske. Men i dag er der for få, der kender til EUX, som giver mulighed for det,« siger han.

Papirpenge fra regeringen

Regeringens finanslovudspil vækker stor frustration blandt skolernes ledere. Godt én milliard kroner over de næste fire år er afsat til erhvervsuddannelserne. Men når regeringen samtidig lægger op til omfattende taxameterbesparelser, vil det forpurre muligheden for at lave en gennemgribende reform, advarer en stribe ledere.        

»Det har været hovedtemaet i alle politiske skåltaler det seneste år, at erhvervsuddannelserne skal styrkes. Og så fremsætter man et finanslovsforslag, hvor der ikke er en krone til erhvervsuddannelserne – tværtimod. Det er papirpenge, regeringen praler med,« siger direktør Peter Enevold fra TietgenSkolen i Odense.

Frustrationen deles af formanden for Danske Erhvervsskoler - Lederne, Peter Amstrup.

»Det er en gigantisk spareøvelse, der rent politisk virker ugennemtænkt. Fem ministre har over sommeren været ude at sige, at der skal ske noget på erhvervsskolerne, og så sender Finansministeriet en spareplan ud, som uden forklaring sparer penge på erhvervsskolerne,« siger Peter Amstrup.

Ifølge Danske Erhvervsskolers egne tal vil finanslovudspillet for 2014 medføre taxameterbesparelser på 2,08 procent på de merkantile grundforløb og 2,19 procent på de tekniske grundforløb.

Afdelingsleder Bente Homann fra EUC Nordvest i Thisted mener, at det er bydende nødvendigt, at skolerne har ressourcer til at følge med tiden.

»Der mangler forståelse for, at det er dyrt at lave erhvervsuddannelser. Det kan ikke nytte noget, at eleverne synes, at skolen er et museum, de kommer ind på. Vi er nødt til at være på forkant med udviklingen, men det er bare rigtig svært, når vi ikke har et taxameter, der modsvarer det mål,« siger Bente Homann.