Sexkrænkelser

Skal indvandrere undervises i sexmoral og kvindesyn?

Af | @MariaJeppesen

Oplysning og undervisning om sex og ligestilling skal forebygge sexkrænkelser og voldtægter, der begås af indvandrere fra ikke-vestlige lande, mener eksperter.

Den seksuelle frihed og respekt mellem kønnene i Danmark er ikke given men tilkæmpet gennem årtier. Derfor kan den også tillæres af mennesker fra andre kulturer, mener en forsker. 

Den seksuelle frihed og respekt mellem kønnene i Danmark er ikke given men tilkæmpet gennem årtier. Derfor kan den også tillæres af mennesker fra andre kulturer, mener en forsker. 

Foto: Scanpix

Ikke-vestlige indvandrere i Danmark bør undervises i seksualmoral og kvindesyn. Undervisningen bør være en del af den introduktion til det danske samfund, som nye indvandrere får.

Det mener en af de fire forskere og debattører, som Ugebrevet A4 har interviewet på baggrund af sexovergreb i vores nabolande.

»Det bedste man kan gøre for de indvandrere, der kommer her, er at lære dem om danske forhold og det gældende syn på køn og seksualitet. Det kan ske sideløbende med danskkurserne,« siger Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

De seneste uger er der dukket historier op om omfattende seksuelle overgreb angiveligt begået af ikke-vestlige indvandrere i Sverige og Tyskland. Og statistikkerne i Danmark viser, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede, når det gælder voldtægts-domme.

Brian Arly Jacobsen understreger, at overgrebene efter hans opfattelse intet har at gøre med religiøs baggrund, men kan forebygges med undervisning og oplysning. 

Norge har siden 2011 afholdt kurser i seksualmoral på asylcentre, blandt andet for at forebygge voldtægter.

Den seksualmoral og politik vi har herhjemme er jo ikke kommet ud af det blå Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Helle Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, afviser ikke forslaget om et lignende initiativ i Danmark. Hun mener dog samtidig, at de europæiske retssystemer skal slå hårdt ned på seksuelle krænkelser. 

»Sanktionerne må falde hårdt og klart. Man er nødt til at sanktionere for at vise, at det her vil man ikke finde sig i. De befinder sig i det vestlige rum og derfor er de nødt at indordne sig,« siger Helle Lykke Nielsen.

Læs her, hvordan de fire forskere og debattører ser årsager til problemet. Og løsningerne.

Intro til sex på dansk manér

Islam er blevet nævnt adskillige gange i debatten om udenlandske mænd, der sexkrænker eller har et primitivt syn på kvinder.

Men ifølge Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. spiller religionen ikke ind her. Og at det forkvaklede syn på kvinder udelukkende stammer fra Mellemøsten, holder heller ikke. 

»I Indien voldtager de kvinder i stor stil. Men her siger vi jo ikke, at så er der et problem med den hinduistiske eller buddhistiske kultur. Det samme gælder i Mellemamerika, hvor vi heller ikke giver katolicismen skylden for de overgreb mod kvinder, der finder sted der,« lyder det fra Brian Arly Jacobsen. 

Han mener, at det skæve syn på kvinder er et spørgsmål om oplysning og uddannelse. Og han trækker tråde til ligestillingskampen herhjemme.  

»Den seksualmoral og politik vi har herhjemme er jo ikke kommet ud af det blå, men det er et resultat af mange årtiers kampe for at ændre et patriarkalsk og mandschauvinistisk syn på kvinder, som for 100 år siden gjorde sig gældende i Danmark. Det er en langvarig kamp, som i øvrigt stadig foregår herhjemme,« siger han.

Der er en grundlæggende fortælling om, at kvinder bare skal klæde sig anderledes, ellers er de selv ude om det. Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet

Brian Arly Jacobsen appellerer til, at de danske politikere nu vil revidere deres integrationsplaner og inkludere seksualmoral og kvindesyn i den obligatoriske introduktion til det danske samfund. 

De ved godt, at de ikke må

At indvandrere skal opdrages i at behandle kvinder ordentligt er ikke en dum idé, mener Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

»Men jeg ved ikke om et kursus i seksualmoral, som de har i Norge, løser problemet. For de unge mænd fra Mellemøsten er jo godt klar over, at det er forbudt at sexkrænke her, selvfølgelig er de det. Og man kan ikke undskylde deres handlinger med, at de ikke har været på kursus, fastslår Helle Lykke Nielsen.«

Hun mener, at man i stedet skulle fokusere på at straffe dem, der sexkrænker. 

»En del af de flygtninge, der kommer hertil, kan spille på, at der ikke er helt styr på flygtningesituationen i Vesten. Og de tror derfor, at de kan tillade sig ting her, som de ikke kunne derhjemme, og regner måske ikke med at blive opdaget. De kommer jo typisk fra politi-stater, og når de så kommer her til, så har de tankegangen, at ”anything goes”, for med mellemøstlige øjne er et vestligt samfund måske et blidt sted i forhold til, hvad de er vant til,« fortæller hun. 

At mænd fra ikke-vestlige lande har et problem med sexmoralen er Helle Lykke Nielsen ikke i tvivl om. Men hun pointerer, at lige så lidt man kan sige noget generelt om den danske mands sexmoral, lige så lidt kan man generalisere den mellemøstlige mand.

Dog påpeger hun, at der i Mellemøsten hersker en grundfortælling om, at kvinder har en ”farlig” seksualitet, som skal kontrolleres af de mandlige bekendte omkring hende. Det er en tradition, der er socialiseret ind hos de unge mennesker i Mellemøsten.

»Her skal kvinder dresses ned og være tækkeligt klædt for ikke at tiltrække mændenes seksualiserede blikke. Og hvis kvinderne ikke sørger for at dække sig selv, så er de selv ude om det. Det er der rigtig mange mellemøstlige mænd, der siger. Vi har også imamer og muslimske mænd herhjemme, der siger, at "så må kvinderne klæde sig ordentligt". Og mange af de unge mellemøstlige mænd herhjemme tænker sådan,« siger hun.

Helle Lykke Nielsen ser kun én holdbar løsning på problemet, nemlig hårde og klare sanktioner.

Det er en hævnakt, der kan bidrage til en følelse af oprejsning Christian Groes, antropolog, kønsforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC

Helle Lykke Nielsen lægger vægt på, at det er vigtigt at turde se problemerne i øjnene og ikke være bange for at opildne til fremmedhad.

»Man må ikke have berøringsangst med virkeligheden. Og virkeligheden er, at statistikker herhjemme viser, at mænd med muslimsk baggrund er overrepræsenteret i sexforbrydelser.«

Indtil videre har tysk politi modtaget 516 anmeldelser fra kvinder, der er blevet forulempet nytårsnat. 19 mistænkte mænd er blevet identificeret, hvoraf 10 af dem er asylansøgere og de resterende er illegale migranter. Gerningsmændenes nationaliteter er endnu ikke slået fast. 

Når mænd samles i grupper

Men om de er fra Tunesien eller Syrien spiller heller ikke den store rolle, mener Christian Groes. 

Han er antropolog, kønsforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. 

Ifølge ham handler det nemlig i høj grad om den kulturelle praksis mellem mænd og kvinder generelt. Og om, hvad der sker, når mænd samles i store grupper. 

»Der opstår en maskulin dominans i større mandefællesskaber, hvor det hele kan løbe lidt løbsk. Vi ser det også i hooliganismen herhjemme,« fortæller Christian Groes, og forklarer, at de her rene mandefællesskaber kan løbe så løbsk, at det udmønter sig i gruppevold mod kvinder. 

Han forklarer, at det er meget udbredt i ikke-vestlige samfund, at mænd samles i de her store grupper om aftenen på offentlige steder. Men at det samtidig er imod deres idealer, at kvinder, som her i Vesten, gør det samme. Som jo var eksemplet nytårsnat i Köln, hvor de kvindelige ofre blev gramset på og så videre på åben gade.

At den store gruppe mænd i Köln på angiveligt 1.000 gik til angreb på kvinderne kan forklares med en marginalisering, der frustrerer indvandrere.

»De her mænd, der kommer til Europa som flygtninge eller migranter, kan føle sig ekskluderet af samfundets fællesskab. Gerningsmændene i Köln var så at sige hverken konkret eller symbolsk inviteret med indenfor til festen. Og disse forskellige faktorer har tilsammen muligvis ført til episoden nytårsnat. Det er ikke for at retfærdiggøre det, men for at forstå, hvorfor det skete,« fastslår Christian Groes.

Han mener altså, at det er en sammensmeltning af køn, praksis og kultur, der kulminerer nytårsaften i Köln.

»Mændene vil måske retfærdiggøre det med, at det er en praksis, der kan retfærdiggøres derhjemme, eller at de føler sig undertrykt som indvandrere. Set i det lys kan overgrebene være en slags indirekte hævn for, at samfundet har efterladt dem "uden for festen". Denne straf-mekaniske er en typisk reaktion for mandegrupper.«

Det er hyklerisk at sige, at indvandrere bare skal lære, at her i landet er der ligestilling Drude Dahlerup, kønsforsker og professor ved Stockholm Universitet

Og ifølge Christian Groes er det nogle af de samme forklaringer, der går igen, når det kommer til voldtægt af kvinder herhjemme, begået af indvandrere eller efterkommere. Der er altså tale om mandefællesskaber, der vil hævne følelsen af marginalisering i samfundet.

»Og det er jo ikke unormalt, at kvinder bliver straffet i kulturelle og sociale konflikter. I krig er voldtægt af kvinder en udbredt praksis. Her tjener voldtægt ikke et praktisk formål, men har en symbolsk værdi. Det er en hævnakt, der kan bidrage til en følelse af oprejsning,« siger Christian Groes. 

Han mener, at integrationen har spillet fallit, når det handler om køn, seksualitet og kulturmøder i det offentlige rum. Og løsningen er, at vi skal gøre en aktiv indsats for at inkludere indvandrere i samfundet. Og så skal vi oplyse om de normer og værdier, vi har i Danmark. 

Danmark er ikke et forbillede 

Og oplysning er en god ting. Men det er ikke bare indvandrere, der skal oplyses om seksualmoral og ligestilling, mener Drude Dahlerup, der er kønsforsker og professor ved Stockholm Universitet. 

»Det er alle. Også de danske drenge og piger, der skal oplyses. For det er vanvittigt at se det som om, problemet er noget, der kommer udefra,« mener Drude Dahlerup. 

Selvom hun sagtens kan se, at der er et specifikt kulturproblem, så mener hun, at der skal fokus på de generelle problemer med ligestilling og den patriarkalske mandedominans, som har tendens til at blive negligeret herhjemme. 

»Vores ligestillingsminister Ellen Trane Nørby udtalte for nyligt, at vi skal fortælle indvandrere, ”at her i landet slår man ikke”. Men hver måned er der en kvinde i Danmark, der bliver slået ihjel af sin samlever eller tidligere samlever. Og vi har uhyggeligt mange voldtægter,« lyder det fra Drude Dahlerup.

Hun mener, at problemerne allerede begynder i skolegården, hvor drengene tror, det er okay at klaske pigerne i numsen. Og hvis ikke, der bliver rettet ind, risikerer vi, at de unge piger begynder at opfatte den seksualiserede vold som noget normalt.

»Det er hyklerisk at sige, at indvandrere bare skal lære, at her i landet er der ligestilling. For vi har ikke ligestilling. Kvindens krop er en kampzone, og hun skal stadig kæmpe for at få lov til at være i det offentlige rum.«

Og det er ikke kun fysisk, at kvinder krænkes i det offentlige rum, forklarer professoren.

»Når kvinderne begynder at nærme sig ligestilling og på lige fod med mænd tager del i det offentlige rum, så kommer der en anti-feministisk reaktion. Vi ser det på nettet med alt det had der er mod kvindelige journalister og kvindelige politikere. Det er anti-feminisme og had mod kvinder, der tager del i det offentlige rum,« siger Drude Dahlerup.

Hun mener, at politiet svigter, når det kommer til seksualiseret vold mod kvinder og nævner blandt andet, at antallet af voldtægtsanmeldelser stiger, men meget få mænd bliver dømt for voldtægt.