KABALE

Skal Danmark have ny statsminister – eller bare en ny minister?

Af | @GitteRedder

Det dramatiske slutspil om topposter i EU står i weekenden. En historisk skæv kønsbalance i den nye kommission kan bane vejen for en tung kommissærpost til Danmark og måske også en toppost til Helle Thorning-Schmidt. Men først skal studehandlerne indgås.

For mange sorte jakkesæt forstyrrer billedet, mener Jean-Claude Juncker. Han ville foretrække en EU-Kommission med flere kvinder end den foregående under ledelse af José Manuel Barroso.

For mange sorte jakkesæt forstyrrer billedet, mener Jean-Claude Juncker. Han ville foretrække en EU-Kommission med flere kvinder end den foregående under ledelse af José Manuel Barroso.

Foto: EU-Kommissionen

Skal danskerne have en ny statsminister i næste uge? Eller skal polakkerne have ny regeringsleder?

Det spørgsmål afgøres lørdag på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles, hvor EU’s 28 regeringsledere sammen med den nye Kommissionsformand Jean-Claude Juncker skal besætte posterne som formand for Det Europæiske Råd, også kaldet præsidenten, samt udenrigschefen.

Lige nu er der fokus på to kandidater til præsidentposten i EU, nemlig Danmarks socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og Polens konservative regeringsleder, Donald Tusk.

Forskellige medier som Financial Times og Reuters udnævner på skift de to regeringsledere som favoritter. Og ligesom der er dramatik omkring præsidentposten, er der det også omkring udenrigsposten og sammensætningen af hele den 28 mand store kommission.

Lige nu tror jeg, at det stadigvæk er åbent, hvem der får hvilke poster. Marlene Wind, professor, Københavns Universitet

Og alt er i spil i en uhyggelig svær kabale, vurderer EU-ekspert og professor på Københavns Universitet, Marlene Wind.

»I sidste instans er det en stor kabale, og der vil nok være nogle studehandler undervejs i forhold til, hvem der kan bakke hvem op til hvilke poster. Nogle lande vil kun pege på bestemte personer til topposterne, hvis de får stillet i udsigt, at de får tunge kommissærposter. Men lige nu tror jeg, at det stadigvæk er åbent, hvem der får hvilke poster,« siger Marlene Wind.

Skæv kønsbalance giver ballade

Kabalen giver lige nu både den nyudnævnte kommissionsformand Jean-Claude Juncker samt den afgående EU-præsident Herman Van Rompuy grublerier, fordi det er et kompliceret spil af magtbalancer, der skal gå op.

Der skal tages hensyn til balancen mellem de nye østeuropæiske lande og de gamle EU-lande; mellem stærke og svage økonomier; mellem små og store lande; mellem borgerlige og socialdemokratiske partier og ikke mindst fordelingen mellem mænd og kvinder i både kommissionen og i den magtfulde top-trio.

Den skæve kommissionDer er langt flere jakkesæt end buksedragter i EU-Kommissionen. Og det har der altid været.
Kilde: www.Europedecides.eu * Udover de 23 udpegede kommissærer, er der fire sandsynlige kommissærer, hvor af en er mand og tre kvinder. De er ikke talt med, da det ikke er officielt bekræftet.

Marlene Wind pointerer, at den skæve kønsbalance i Kommissionen anses for et langt større problem i størstedelen af EU-landene end herhjemme.

Et blik på de historiske statistikker får blandt andet svenskerne og franskmændene op i det røde felt. Siden den første EU-kommissær blev udnævnt i 1958, har der været i alt 164 mandlige kommissærer, men kun 26 kvinder.

I den nuværende kommission sidder der 18 mænd og ni kvinder, herunder den danske klimakommissær Connie Hedegaard. Jean-Claude Juncker har kørt kampagne for, at der skulle være flere kvinder i den nye kommission, og han har opfordret de 28 medlemslande til at indstille kvinder til kommissærposterne.

»Parlamentet lægger stor vægt på, at der er en langt bedre balance mellem kvinder og mænd i den nye kommission, som jo skal godkendes i Parlamentet. Så Juncker har et kæmpe problem, fordi han har lovet flere kvindelige kommissærer,« konstaterer Marlene Wind.

Sorte jakkesæt i sorte limousiner dur ikke

Men til dags dato har kun fire lande offentliggjort kvindelige kommissærnavne, mens 19 lande har udpeget mænd til den EU-kommission, der begynder sit arbejde 1. november.

Yderligere tre lande har offentliggjort, at de har en kvinde i kikkerten til kommissionen, og endelig har Danmark som det eneste EU-land endnu ikke sat navn på. Helle Thorning-Schmidt har givet Juncker et par navne, men ikke afsløret, hvem kandidaterne er.

Men selv hvis Danmark stiller med for eksempel undervisningsminister Christine Antorini eller indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager som kommissærbud, kan Juncker maksimalt mønstre otte kvinder i den nye kommission.

Marlene Wind anser det for højst sandsynligt, at Parlamentet ikke vil godkende en kommission med 20 mænd og otte kvinder.

»Man skal bestemt ikke udelukke, at Parlamentet vender tommelfingeren nedad til Juncker og siger, at det er simpelthen ikke godt nok,« siger hun.

Professoren anfører, at Kommissionen har kørt en meget klar profil på ligestilling, og at en bedre balance mellem mænd og kvinder i bestyrelser og ledelser har medvind i adskillige europæiske lande.

»Kommissionen vil gerne afspejle samfundet, og så dur det ikke, at det kun er sorte jakkesæt i sorte limousiner, der kommer kørende til kommissionsmøder de næste fem år,« siger hun.

Centrale kilder fra både Parlamentet og politiske grupper i Bruxelles, som ønsker at være anonyme, fremhæver også, at den skæve kønsbalance i Kommissionen spiller en rolle i forbindelse med besættelsen af topposterne.

Blandt andet vil de europæiske socialdemokrater forsøge at bruge truslen om ikke at godkende den samlede kommission på grund af for få kvinder til at kæmpe for to socialdemokrater på topposterne som præsident og udenrigschef.

 

Fakta om Junckers Kommission

  • Gennemsnitsalder for de udpegede kommissærer: 53 år
  • Fordeling af køn – 19 mænd og 4 kvinder
  • 4 ex-premierministre og statsministre
  • 9 nuværende ministre, blandt andet tre udenrigsministre og en forsvarsminister.
  • 8 nuværende kommissærer

Kilde: www.euractic.com og www.Europedecides.eu * Udover de 23 udpegede kommissærer er der fire sandsynlige kommissærer, hvoraf en er mand og tre kvinder. De er ikke talt med, da det ikke er officielt bekræftet.

 

Tung kommissærpost til Danmark

De ganske få kvinder i Kommissionen kan til gengæld se frem til tungere kommissærposter, fordi det også er en del af kabalen, understreger Marlene Wind.

»Juncker har selv understreget, at han vil give de tunge poster til kvinderne. Det er også en trussel over for medlemslandene og et signal om, at de ikke skal tro, at de får tunge poster, fordi de melder mænd ind til Kommissionen. Kvinderne i den nye kommission får ikke bare letvægtsposterne og mændene de tunge,« siger hun.

De mest centrale og magtfulde kommissærposter er de økonomiske kommissærposter, der skal holde styr på budgetter og lægge linjerne for økonomien i EU-landene. Men også posterne som landbrugskommissær og forskningskommissær er der rift om, fordi de har store budgetter og råderum.

Hvis Helle Thorning-Schmidt har givet Juncker navne på kompetente kvinder, vil Marlene Wind absolut ikke udelukke, at Danmark kan få en af de tunge kommissærposter.

Danske kommissærer gennem 40 år
Danske kommissærer gennem 40 år

Siden 1974 har Danmark haft et medlem af Europa-Kommissionen udpeget af regeringen. Danmarks første kommissær var Finn Gundelach, der var karrierediplomat.

Vedvarende rygter om, at den radikale leder, Margrete Vestager, skulle være et bud på en tung økonomisk kommissærpost, tror Marlene Wind dog ikke et øjeblik på.

»Hvis man rankes som Danmarks mest indflydelsesrige og magtfulde person, så tror jeg simpelthen ikke på, at man vælger at forlade dansk politik,« fastslår hun.

Til gengæld mener hun, at undervisningsminister Christine Antorini sagtens kunne få den prestigefyldte post som forskningskommissær.

»Juncker interesserer sig mere for kvalifikationer og køn end for landene, og det vil afspejle kommissionen. Men det er klart, at flere medlemslande prøver alt det, de har lært, at benytte sig af den usikkerhed, der er omkring de to topposter til at sige, at ’vi kan kun stemme for den og den, hvis du lover os en bestemt kommissærpost’. Det har Juncker svært ved at undgå lige nu,« siger hun.

Fire ex-statministre og tre udenrigsministre i spil

Et eksempel på det spil er, at den franske præsident, Francois Hollande, angiveligt har forsøgt at placere sin tidligere finansminister, Pierre Moscovici, på den centrale økonomiske post i Kommissionen. Men det vil den tyske Angela Merkel ifølge avisen Süddeutche Zeitung gøre alt for at undgå, da Frankrig set med tyske øjne overhovedet ikke har styr på økonomien.

Ifølge samme avis vil Tyskland være parat til at give både præsidentposten samt udenrigsposten i EU til Socialdemokraterne, hvis de franske socialister til gengæld dropper kravet om at sætte sig på budgetposten i EU.

Med til at få den svære kabale til at gå op er også, at fire af de indstillede kommissærer er ex-statsministre med forventninger om magtfulde poster.

Dertil skal lægges, at ni af de kommende kommissærer er nuværende ministre. Blandt andet er der en forsvarsminister og ikke færre end tre udenrigsministre i spil. Herunder også den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, der går for at være favorit til posten som EU’s udenrigschef.

Især de baltiske lande, men også flere andre østeuropæiske lande har hidtil blokeret for udnævnelsen af Mogherini til udenrigschef, fordi hun anses for Rusland-venlig og uerfaren i en tid, hvor Ukraine-krisen spidser til.

Men hvis den polske premiereminister, Donald Tusk, bliver EU-præsident, er forventningen, at de østeuropæiske lande dropper modstanden mod den italienske udenrigschef.

Fifty-fifty chance til Helle

De socialdemokratiske partiledere mødes lørdag klokken 10 til møde i Paris for at diskutere topposter og ønsker for diverse kommissærposter. Klokken 16 begynder det ekstraordinære topmøde, hvor samtlige 28 regeringsledere i EU skal gøre en ende på et halvt års politisk tovtrækkeri om, hvem der skal stå i spidsen for EU frem til efteråret 2018.

En central kilde fra Bruxelles vurderer, at ingen på nuværende tidspunkt vil kunne sige, hvordan kabalen kommer til at gå op.

»Men Helle Thornings chance er fifty-fifty,« siger vedkommende og tilføjer, at nogle socialdemokratiske partiledere i EU ikke vil lægge sig i selen for den danske statsminister, fordi de anser hende for at være for blå i sin økonomiske politik. Omvendt vil kønnet spille ind.

Midnatsforestilling

Professor Marlene Wind er overbevist om, at mødet i Bruxelles vil trække ud i morgen.

»Det kan sagtens blive en midnatsforestilling,« siger hun.

Forventningen er, at der bliver sat navne på de to topposter samt en række af kommissærposterne i weekenden. Om hele kommissionen falder på plads inden weekenden slutter, er mere usikkert.

Men på mandag ved vi, om Danmark skal have en ny statsminister – eller om vi skal have en ministerrokade, fordi Christine Antorini eller en helt anden er udpeget som EU-kommissær.

Marlene Wind vurderer, at Helle Thorning-Schmidts hemmelighedskræmmeri omkring navnene til de danske kommissærposter kan handle om, at der er en overraskelse.

»Der kan være en overraskelse i navnene. Men det handler nok også om at beskytte de to navne. Men det er nok lidt illusorisk, at det ikke på et eller andet tidspunkt vil komme i cirkulation, hvem det var,« siger hun.