LEDIGHED MED UDSIGT

Seniorer er ledige længere

Af | @MichaelBraemer

Lønmodtagere over 50 år har udsigt til længere ledighed end yngre, hvis jobbet skulle ryge. Og hvis man oven i købet bor i en kommune som København, begynder det for alvor at se sort ud, viser nye tal. Ekspert efterlyser en særlig seniorindsats.

Seniorer går ledige i længere tid end andre arbejdsløse. Johannes Munksgaard får dog ikke tid til at hvile på laurbærrene. Han har et seniorjob som pedel i Tønder Kommune. 

Seniorer går ledige i længere tid end andre arbejdsløse. Johannes Munksgaard får dog ikke tid til at hvile på laurbærrene. Han har et seniorjob som pedel i Tønder Kommune. 

Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

Hvis jobbet ryger, har en lønmodtager over 50 år udsigt til at gå ledig væsentlig længere end en yngre.

Værst ser det ud for seniorerne i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der må indstille sig på, at ledigheden gennemsnitlig trækker mere end fem uger længere ud, end den gør for den gennemsnitlige, ledige kontanthjælpsmodtager.

Seniorer er altid længere uden jobGennemsnitligt antal uger på dagpenge
Kilde: LG Insight på baggrund af tal fra jobindsats.dk 2010-2013

Blandt dagpengemodtagere er ledigheden gennemsnitlig mere end halvanden uge længere for lønmodtagere i aldersgruppen 50-64 år end for ledige som helhed.

Det fremgår af beregninger, som analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight har foretaget for Ugebrevet A4. Beregningerne viser den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløb i de seneste fire år i landets 98 kommuner for henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Seniorer hænger fast i kontanthjælpGennemsnitligt antal uger på kontanthjælp
Kilde: LG Insight på baggrund af tal fra jobindsats.dk 2010-2013

Særlig indsats påkrævet

Jobcentrene forsømmer en tiltrængt og målrettet indsats for at hjælpe den udsatte gruppe af ledige seniorer i arbejde, mener konsulent Lars Larsen fra LG Insight, som lever af at rådgive virksomheder og myndigheder – herunder ikke mindst kommuner.

»Seniorerne har det svært. Derfor synes jeg, det er mystisk, at man ikke som i det gamle AF-system vejleder ældre ledige i forhold til de særlige problemer, de har med kompetencer og jobsøgning. De har brug for vejledning,« mener han.

Indsatsen over for unge viser, at jobcentrene sagtens kan arbejde målrettet med forskellige aldersgrupper, påpeger Lars Larsen.

»Vi har samarbejdet rigtig meget med kommunerne om indsatsen over for unge – vejledning, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, tværfagligt samarbejde om unge med psykiske problemer og så videre, og så videre. Men når det kommer til seniorernes særlige barrierer, sker der intet,« siger han.

Store geografiske forskelle

Tallene viser samtidig, at der er store forskelle på, hvor stor chancen for et nyt job er for en ældre lønmodtager afhængig af, hvor i landet vedkommende bor.

For seniorer på kontanthjælp går spændet i den gennemsnitlige varighed af en ledighed lige fra 21,2 uger på Læsø til over det dobbelte, 42,6 uger, i Københavns Kommune.

Læsø er dog speciel, da der er tale om relativt få indbyggere.

København har heller ikke noget at prale af, når det gælder om at skaffe nyt job til ledige seniorer på dagpenge. Deres ledighedsperioder varer gennemsnitlig 22,7 uger, mens seniorerne i de kommuner, der klarer sig bedst, kan nøjes med gennemsnitlig cirka 17 uger på dagpenge, før de er i arbejde igen.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) erkender, at København har en udfordring med at få ledige over 50 år i arbejde. Hun fastholder dog, at det er en gruppe, som kommunen har fokus på og lover, at tallene for 2014 vil være markant bedre.

Men det er en svær udfordring, fordi den ledige seniorgruppe er anderledes sammensat end andre steder i landet, påpeger borgmesteren.

»De 50-64-årige i København har et lavere uddannelsesniveau end andre ledige 50-64-årige i Danmark, hvilket øger risikoen for ledighed. Herunder er der en meget stor gruppe af ufaglærte på dagpenge. Og blandt kontanthjælpsmodtagere har vi mange seniorer, som desværre har været ledige i rigtig mange år. Disse grupper presses på et arbejdsmarked, hvor der bliver færre og færre jobåbninger for ufaglærte,« påpeger hun.

Samtidig har hovedstadsområdet og i særdeleshed København en af de yngste befolkningssammensætninger i landet, hvilket gør det sværere for seniorerne at finde et arbejde, påpeger Anna Mee Allerslev.

Nedslidning i Rødovre

Den københavnske forstad Rødovre er en anden af de kommuner, hvor det målt på alle parametre ser sort ud, hvis man som over 50-årig skulle ryge ud i ledighed.

Blandt landets 98 kommuner har kommunen de femtelængste ledighedsperioder for seniorer på kontanthjælp og de sjettelængste for seniorer på dagpenge. Rødovre er også helt i bund på hitlister, hvor der rangordnes efter, hvor stor forskel der er på, hvor længe seniorer og kommunens øvrige ledige går arbejdsløse.

Ledige seniorer på kontanthjælp i Rødovre skal regne med 7,4 ugers længere ledighed end ledige som helhed. Ledige seniorer på dagpenge med 2,7 ugers længere ledighed.

Vi er da ramt af, at seniorer ikke er den mest attraktive gruppe på arbejdsmarkedet. At gruppen skulle være gråt guld, er der ingen i dette land, der kan sandsynliggøre med statistikker. Jakob Duvå, jobcenterchef, Rødovre

Også i Rødovre er forklaringen på de dårlige tal, at man står med særlige udfordringer. Det påpeger jobcenterchef Jakob Duvå.

»I Rødovre har vi få førtidspensionister, fordi kommunen har haft en strategi om at holde flest mulig så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Det betyder også, at der er flere kontanthjælpsmodtagere i den ældre årgang. En anden forklaring er, at vi er en arbejderkommune med mange ufaglærte og håndværkere, der er mærket af stor nedslidning. Det er vanskeligt for de målgrupper at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger han.

Jakob Duvå afviser, at der ikke er fokus på gruppen i beskæftigelsesindsatsen. Men opgaven er svær, påpeger han. Ikke mindst på grund af arbejdsgivernes negative holdning til det såkaldte ’grå guld’.

»Vi ved, at vi har en udfordring. Vi har intensiveret vores indsats i forhold til virksomheder og har i høj grad vores seniorer med i den indsats. Men vi er da ramt af, at seniorer ikke er den mest attraktive gruppe på arbejdsmarkedet. At gruppen skulle være gråt guld, er der ingen i dette land, der kan sandsynliggøre med statistikker,« siger han.

Succes i Skanderborg

Ikke desto mindre lykkes det i langt højere grad en kommune som Skanderborg at få sine ældre ledige i job.

Kommunen ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, når der måles på gennemsnitlige ledighedsperioder for seniorer blandt både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Og blandt kontanthjælpsmodtagerne har Skanderborg landets næstmindste forskel på, hvor lang ledighed henholdsvis alle ledige og ledige seniorer må affinde sig med: 1,6 uger. Blandt dagpengemodtagere er forskellen mellem de to grupper lidt større: 2,2 uger.

Hvis virksomhederne skal formulere et jobopslag, vil de helst have en 35-årig med 20 års erfaring. Men hvis de står med en sygemeldt medarbejder og en akut ordre, så er det kompetencerne, de går efter. Værre er det heller ikke. Charlotte Sørensen, jobcenterchef, Skanderborg

De positive resultater er dog opnået uden en særlig fokus på seniorer, fortæller jobcenterchef i Skanderborg Charlotte Sørensen.

»Vi gør intet specifikt for seniorer. Men dét, vi gør, virker også for seniorer,« siger hun.

Jobcentret har ifølge Charlotte Sørensen stor succes med det, hun kalder udvidet erhvervsservice, hvor jobcentret hjælper virksomheder med at finde arbejdskraft.

»I den sammenhæng er det vigtigt for ledige at vide, hvilke kvalifikationer de kan blive udsøgt på. Så vi guider dem til et meget præcist cv. Og det kommer seniorerne til gode, fordi der er mange af dem, der har ret udsøgte kompetencer og derfor kommer i spil til de her job,« fortæller hun.

Charlotte Sørensen afviser en specifik seniorindsats, fordi hun helst vil se de ældre som almindelige ledige med nogle kompetencer, som jobcentret skal hjælpe med at få matchet til et job. Hun fornemmer heller ikke helt den samme modvilje i virksomhederne mod seniorer som hendes kollega i Rødovre.

»Hvis virksomhederne skal formulere et jobopslag, vil de helst have en 35-årig med 20 års erfaring. Men hvis de står med en sygemeldt medarbejder og en akut ordre, så er det kompetencerne, de går efter. Værre er det heller ikke,« siger hun.

I gang med det samme

I Billund Kommune opnår man også gode resultater med at få seniorer i job. Men heller ikke her er det en særlig seniorindsats, der forklarer tallene, fortæller jobcenterchef Inger Skibbild Bønding.

Billund har landets sjettekorteste gennemsnitlige ledighedsperiode for seniorer på dagpenge og den syvendekorteste for seniorer på kontanthjælp. Et driftigt, lokalt erhvervsliv forklarer imidlertid tallene, mener hun.

»Blandt dagpengemodtagere gælder for seniorer som for andre, at de nyder godt af en høj udslusning til både job og uddannelse. Vi har gode vilkår på arbejdsmarkedet med mange arbejdspladser og en lav ledighed på 3,5 procent,« siger jobcenterchefen i kommunen, som blandt andet huser lufthavn, Lalandia og Legoland.

Seniorerne blandt kontanthjælpsmodtagerne hjælpes på vej af den straksaktivering, som jobcentret møder alle jobparate kontanthjælpsmodtagere med.

»Dagen efter eller to dage efter, de har meldt sig ledige, kommer de i introforløb og derefter ud i virksomheder. Det er for os at se vigtigt med en hurtig indsats, og at man bliver præsenteret for nogle jobmuligheder. Det bruger vi forholdsvis mange ressourcer på,« fortæller Inger Skibbild Bønding.

For Lars Larsen fra LG Insight er det ingen trøst, at gode resultater i forhold til seniorer kan opnås uden brug af en særlig seniorindsats.

»Det kan godt være, at særlige lokale forhold er med til at forklare de positive tal og særlige udfordringer de dårlige. Men desto vigtigere er det, at de kommuner, som ligger tungt, gør en særlig indsats, hvis ikke deres arbejdsmarked har den nødvendige rummelighed. Så skal der jo gøres en indsats i beskæftigelsessystemet,« siger han.

Salgsarbejdet skal være i orden

I den ny beskæftigelsesreform, som der blev indgået politisk aftale om for en uge siden, lægges der op til en øget indsats for ledige seniorer. Blandt andet i form af øget virksomhedskontakt og fremrykket aktivering, hvor ledige på 50 år og derover senest efter tre måneders ledighed skal have et aktivt tilbud.

Melodien er rigtig, men man skal ikke vente tre måneder, før man sætter ind – det skal ske fra dag ét, mener faglig sekretær Brian Drastrup fra 3F i Aarhus.

»Jobcentrene burde have en task force, som de kunne sætte ind øjeblikkeligt i forbindelse med for eksempel virksomhedslukninger. Mange ved jo lang tid i forvejen, at de skal fratræde, og der er ingen grund til at vente passivt i yderligere en periode, før der sker noget,« mener han.

Han blev selv ansat som jobkonsulent, da en lokal virksomhed for et par år siden lukkede, og der skulle hjælp til at få virksomhedens 120 ansatte genplaceret. Gennemsnitsalderen var 53,8 år. Udfordringen var altså stor, og arbejdet gik derfor i gang, allerede inden den gamle virksomhed var lukket.

»Det handlede først og fremmest om at hjælpe dem til at sælge sig selv. Det er den generation ikke så god til. Og slet ikke, hvis man er ufaglært, som halvdelen var. Men det fandt vi ud af. Kun tre har ikke været i arbejde siden. Det hjalp også, at der var 15.000 kroner til hver afskediget til uddannelse. Dem kunne de præsentere på den virksomhed, hvor de søgte job, hvis der lige manglede et kursus,« fortæller han.

Nogle er simpelthen uønskede

Professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen, som forsker i ældres tilknytning til arbejdsmarkedet, mener, at seniorernes problemer stikker dybere end til kommunernes jobindsats.

Seniorernes situation er et resultat af den danske flexicurity-model. Vi har indrettet arbejdsmarkedet på en måde, der er uhensigtsmæssig i forhold til de ældre. Spørgsmålet er, om omkostningerne er for høje. Per H. Jensen, professor, Aalborg Universitet

De handler primært om dårligt vedligeholdte kompetencer, mener han. Seniorer holder nemlig ikke deres kompetencer ved lige og kommer sjældnere på efteruddannelse end yngre. Og det bærer både arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv et ansvar for, påpeger professoren.

»Seniorerne selv kan være bange for ikke at kunne finde ud af noget nyt. Ofte har de også siddet i mange år i job, som de behersker, og siger: ’Jeg kan det her, så der er ingen grund til, at jeg kommer på kursus’. Og når der så reorganiseres og indføres ny teknologi, eller de skal søge nyt job, står de med håret i postkassen,« siger Per H. Jensen.

Det var ikke gået i Sverige, hvor seniorer er langt sværere at komme af med, og hvor arbejdsgiverne derfor insisterer på, at medarbejderne løbende efteruddanner sig for at holde dem produktive, påpeger han. I modsætning til det er det ifølge ham for let for danske arbejdsgivere at fyre dem, der ikke kan klare nye krav og i stedet ansætte nye.

»Seniorernes situation er et resultat af den danske flexicurity-model. Vi har indrettet arbejdsmarkedet på en måde, der er uhensigtsmæssig i forhold til de ældre. Spørgsmålet er, om omkostningerne er for høje. På den her måde vælter man uddannelsesomkostningerne over på det offentlige. For med de kompetencer, der i øjeblikket er til rådighed, er der simpelthen nogle, der er uønskede,« mener Per H. Jensen.