HOLDBARHED

Seniorer arbejder længere – og nyder det

Af | @MichaelBraemer

Arbejdsmarkedet befolkes i hastigt stigende omfang af sunde, velfungerende og kompetente lønmodtagere, der realiserer sig selv langt forbi pensionsalderen. Men samtidig er der lønmodtagere, der har et uændret og elendigt arbejdsliv med tidlig exit. Vi oplever i øjeblikket en polarisering, påpeger forsker i tilbagetrækning.

De veluddannede holder fanen højt på arbejdsmarkedet i stadig flere år. 

De veluddannede holder fanen højt på arbejdsmarkedet i stadig flere år. 

Foto: Ulrik Jantzen, Scanpix

Alder er ingen hindring. Det ser ud til at være mottoet hos flere og flere danskere, der bliver på arbejdsmarkedet, selv om de har passeret ikke bare folkepensionsalderen, men også 67 år.

På seks år fra 2008 steg antallet af ældre over 67 år på arbejdsmarkedet med over 30.000 til 84.409 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Heraf var godt 60.000 mænd og små 24.000 kvinder. Hvor de over 67-årige i 2008 udgjorde under to procent af den samlede arbejdsstyrke, var den seks år efter vokset til over tre procent.

Mange seniorer trives nemlig og har det godt med deres arbejde, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper.

67 procent af de aktive på arbejdsmarkedet i aldersgruppen 60-70 år siger, at arbejdet har en passende rolle i deres liv, mens en lille tredjedel, 31 procent, godt ville have, at det fyldte noget mindre.

Hvis de ældre lønmodtagere har et spændende job, gode kolleger og en god relation til ledelsen, hvorfor skulle de så også holde op? Per H. Jensen, forsker i tilbagetrækning

Dermed har seniorerne et væsentligt mere harmonisk forhold til arbejdet end lønmodtagere som helhed. Her er det 42 procent, der finder deres arbejde for dominerende, mens 58 synes, det har en passende rolle.

Samtidig er de ældre tilsyneladende bedre end yngre lønmodtagere til at skubbe tanker og bekymringer om arbejdet fra sig, når de har fri. I løbet af en uge er der ganske vist 51 procent af de 60-70 årige lønmodtagere, der tænker på problemstillinger i forbindelse med deres arbejde, når de har fri.

Men det er for intet at regne i forhold til den samlede lønmodtagergruppe, hvor 63 procent tager arbejdet med hjem i løbet af ugen.

Arbejdet er danskernes identitet

De velfungerende seniorer på arbejdsmarkedet har været en voksende gruppe siden årtusindeskiftet, og der er tale om en udvikling, som vil fortsætte, forventer professor og ekspert i tilbagetrækning på Aalborg Universitet Per H. Jensen.

Anderledes kan det ikke være, fordi danskerne i international sammenhæng har en helt enestående arbejdsorientering: Arbejdet er vores identitet, og i modsætning til mange andre nationaliteter er vi parate til at arbejde, også selv om vi ikke har brug for lønnen. Den holdning vil afspejle sig i tilknytningen til arbejdsmarkedet hos ældre, som ikke føler sig nedslidte, påpeger han.

Netop fordi det er 68-generationen har vi at gøre med nogle, der selv vil definere tingene, også hvad alderdom og en pensionisttilværelse er. Marianne Levinsen, forskningschef, Center for Fremtidsforskning

»Det er fortrinsvis folk med højere uddannelse, der holder fast på arbejdsmarkedet. Og hvis de ældre lønmodtagere har et spændende job, gode kolleger og en god relation til ledelsen, hvorfor skulle de så også holde op? Vi ved fra undersøgelser, at de faktisk gerne ville blive endnu længere, end de gør i dag,« siger Per H. Jensen.  

Det er 68-generationen, der nu har svært ved at kappe båndene til arbejdsmarkedet, påpeger forskningschef på Center for Fremtidsforskning Marianne Levinsen. Hun er enig i, at udviklingen handler mere om identitet end om penge.

»Netop fordi det er 68-generationen har vi at gøre med nogle, der selv vil definere tingene, også hvad alderdom og en pensionisttilværelse er. Hvis de er sat i skammekrogen som 67-årige, gider de ikke. Men hvis de stadig får de spændende opgaver, hænger de sig ikke i pensionsalder,« siger hun.

Generationen har tidligere revolutioneret både børnepasning og uddannelsesinstitutioner, og nu gider de ikke ligge under for, hvad andre forventer af dem, påpeger forskningschefen.

»For dem er job ikke kun et spørgsmål om at tjene penge, men også om identitet og interesser. Samtidig ved vi, at konerne til mænd, der har dedikeret deres liv til arbejdet, kun er interesseret i, at mændene fortsætter så længe som muligt. De kan være noget af en udfordring, hvis de er buret inde i et parcelhus,« anfører Marianne Levinsen.

Enorm mentalitetsændring

Uanset de ældres motiver glæder underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik E. Simonsen sig over den enorme mentalitetsændring, han mener har fundet sted siden 90’erne i forhold til at holde ud på arbejdsmarkedet.  Den har ændret synet på ældres muligheder ikke bare hos de ældre selv, men også hos kolleger, ledelser, kommuner, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer, mener han.  

»Slår du op i en 25 år gammel avis, vil du læse om høj arbejdsløshed allerede hos personer over 50 år og fyringsrunder, hvor det primært var de ældre, man fik afskediget. Men ser du på 65-årige i dag er det også nogle helt andre mennesker end for 25 år siden. De har generelt en langt bedre sundhedstilstand og befinder sig takket være vores uddannelsessystem på et helt andet kompetenceniveau,« siger han.

Jeg kan ikke forestille mig virksomheder, der ikke er indstillet på at fastholde gode medarbejdere, som nu gerne vil nøjes med 30 timer og have fri fredag. Eller ikke længere vil have så højt et ansvarsniveau. Erik E. Simonsen, underdirektør, DA

Virksomhederne er dybt afhængige af de store grupper af seniorer og ville få store problemer med at rekruttere arbejdskraft, hvis de ikke sørger for at være attraktive for de ældre, understreger underdirektøren i DA.

»Det er ikke sådan, at man behandles ekstraordinært godt, bare fordi man når en alder af 62. Nej, man klarer sig, fordi man kompetent, har et godt helbred og kommer ikke gratis til noget. Men alle er vist enige om, at fleksibilitet er afgørende, og jeg kan ikke forestille mig virksomheder, der ikke er indstillet på at fastholde gode medarbejdere, som nu gerne vil nøjes med 30 timer og have fri fredag. Eller ikke længere vil have så højt et ansvarsniveau. Det er den slags tilpasninger, der finder sted i øjeblikket, og det er fantastisk succesfuldt,« siger Erik E. Simonsen.    

Et knips fra arbejdsgiveren er nok

Per H. Jensen fra Aalborg Universitet ved, hvad det betyder for fastholdelsen, at arbejdsgiverne viser deres interesse for, at de ældre medarbejdere bliver. Han har foretaget en undersøgelse blandt lønmodtagere over 60, hvoraf nogle var gået på efterløn og andre ikke.

Blandt dem, der var gået på efterløn, var det kun 20 procent, der fortalte, at deres arbejdsgiver havde gjort en indsats for, at de blev. Blandt dem, der var blevet på arbejdsmarkedet, havde 80 procent oplevet, at arbejdsgiveren havde gjort noget for at de blev ved med at arbejde.

»Arbejdsgiverne skal bare knipse med fingrene, så virker det. Og det ser vi heldigvis mere og mere af,« konkluderer Per H. Jensen.

Men alle kan ikke fastholdes, bare fordi den gode vilje er til stede, understreger forskeren. Faktisk advarer han mod at se den aktuelle udvikling med flere rigtig gamle på arbejdsmarkedet som et grønt lys til bare at hæve pensionsalderen uhæmmet. Der er stadig mange lønmodtagere i nedslidende erhverv, som har behov for en tidlig tilbagetrækning, påpeger han.

»Generelt lever folk længere, vores helbred er bedre, vi er bedre uddannede og produktionen ændrer karakter løbende. Det kan godt være, der sker en psykisk nedslidning, men den fysiske er kraftigt aftagende. Men samtidig er der lønmodtagere, hvis vilkår ikke er ændret en tøddel. De har et elendigt arbejdsliv, bliver tvunget tidligt ud og har nogle elendige pensioner. Så det, vi ser, er både en polarisering og en proletarisering blandt seniorer,« siger Per H. Jensen.

3F melder hus forbi

Ulla Sørensen, arbejdsmiljøansvarlig i forbundet 3F, der organiserer kort- og uuddannede, nikker heller ikke ligefrem genkendende til trenden med over 67-årige på arbejdsmarkedet. Blandt hendes medlemmer forlader en fjerdedel arbejdsmarkedet, før de er 60, simpelthen fordi de på grund af fysisk nedslidning ikke magter mere.

»Folk vil gerne arbejde længere, men de kan ikke. Og det evindelige politiske fokus på at højne tilbagetrækningsalderen presser dem og skaber utryghed,« siger hun.

Det er et virkelighedsfjernt og fortegnet billede, at det hårdeste en akademiker kan blive udsat for, er at slæbe kopipapir fra den ende af kontoret til den anden. Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Ser man på brancher er det blandt andet i landbruget, inden for handel, ejendomshandel og udlejning, serviceydelser, undervisning og rådgivning, at de over 67-årige boltrer sig. Men også på 3F-områder som for eksempel Bygge og anlæg og transport er de rigtig gamle lønmodtagere godt med og endda i betydelig fremgang.

»Det tror jeg skyldes virksomheder, hvor forebyggelsen er i orden. Vores budskab, hvis vi skal have vores medlemmer til at holde ud på arbejdsmarkedet, er netop at have fokus på forebyggelse,« siger Ulla Sørensen.

Djøf: Så er festen heller ikke bedre

I den anden ende af uddannelsesskalaen, i juristernes og økonomernes forbund Djøf, understreger arbejdslivspolitisk chef Edith Jakobsen, at hendes medlemmer også har behov for, at vi ikke lader os rive med af de velfungerende 67-årige, men stadig har øje for nedslidte.

Pensionsalderen skal ikke hæves og den skal fortsat være ens for alle, mener hun.

»I forbindelse med nedslidning har man meget fokus på det fysiske. Men vi har også en del sager med psykisk arbejdsmiljø, hvor man godt kan blive udbrændt af at have et ansvarsfuldt arbejde med komplekse opgaver og stramme deadlines i mange år. Jeg synes, det er uhensigtsmæssig at konkurrere om, hvem der er mest nedslidt. Og det er et virkelighedsfjernt og fortegnet billede, at det hårdeste en akademiker kan blive udsat for, er at slæbe kopipapir fra den ende af kontoret til den anden, siger Edith Jakobsen.

Det er positivt, at arbejdsgiverne er begyndt at få øje på det grå gulds kvaliteter, understreger hun. Tallene kunne imidlertid se endnu bedre ud, hvis arbejdsgiverne gjorde sig mere umage med at holde på det grå guld, mener den arbejdslivspolitiske chef. 

»I vores seneste analyse af erhvervsaktive seniorers tilbagetrækning på arbejdsmarkedet fremgår det, at 41 procent oplever, at arbejdspladsen kun i mindre grad eller slet ikke gør en aktiv indsats for at holde på dem. Og knap hver tredje angiver, at de i høj grad eller nogen grad er bekymret for at miste deres job på grund af alder. Derfor er der grund til at have fokus på, hvordan man fastholder seniorerne,« påpeger Edith Jakobsen.

Arbejdsgiverne mangler også at anerkende det grå guld ved nyansættelser, hvor DJØF-medlemmer over 55 har meget svært ved at komme i betragtning, påpeger hun.

Ældre Sagen vil tilpasse arbejdsmarkedet

Netop dét peger Ældresagen også på som en barriere for seniorer, som det er svært at få gjort op med.

»Der er ikke længere større ledighed blandt seniorer end i arbejdsstyrken generelt. Men vi kan se, at hvis seniorer først er arbejdsløse, så har de svært ved at få arbejde igen. Der må vi opfordre arbejdsgiverne til i hvert fald at give dem en chance i en ansættelsessamtale, hvis de er kvalificeret,« siger økonom i Ældre Sagen Anna Sophie Debel.

For Ældre Sagen er det er vigtigt, at man kan blive på arbejdsmarkedet så længe man kan og vil, og derfor er organisationen også glad for, at en stadig større del af seniorerne – også dem, der er ud over folkepensionsalderen – fortsætter med at arbejde.

Men det må ikke forlede politikerne til at tro, at de rask væk kan bruge udviklingen til at hæve pensionsalderen yderligere. Rigtig mange vil nemlig gerne arbejde længere, men der er også rigtig mange, der ikke kan, ved Ældre Sagen fra undersøgelser.

»Vi vil hellere have indrettet arbejdsmarkedet, så folk frivilligt kan fortsætte med at arbejde, efter de har nået efterløns- og pensionsalderen i stedet for at lade pensionsalderen stige hurtigere end allerede aftalt. På den måde kan vi øge arbejdsstyrken samtidig med, at vi skåner personer, der er nedslidte og ikke kan bære en højere pensionsalder,« siger Anna Sophie Debel.