Partilederrunde

Samuelsen: Med vores skattepolitik kan alle gå på pension, når de vil

Det er helt uproblematisk at hæve pensionsalderen, mener Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen. Hvis man samtidig giver skattelettelser, kan folk nemlig selv spare op til en tidligere pensionsalder. Den udskældte partiformand svarer igen på kritikken af partiets ultimative topskattekrav og drager en direkte parallel til DF's udlændingepolitik.

»Jeg kan ikke lave politik efter den sidste marginal, der ikke kan finde ud af at spare op - det kan ikke engang Enhedslisten,« siger Anders Samuelsen.

»Jeg kan ikke lave politik efter den sidste marginal, der ikke kan finde ud af at spare op - det kan ikke engang Enhedslisten,« siger Anders Samuelsen.

Foto: Asger Ladefoged, Scanpix.

Nedslidte slagteriarbejdere og kasseassistenter, der skal slæbe sig på arbejde til de er over 70 år. Det scenarie har vi hørt om mange gange, siden regeringen bebudede, at de endnu en gang vil hæve pensionsalderen.

Men det scenarie skræmmer ikke Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. Mens regeringen i sin 2025-plan vil hæve pensionsalderen med et halvt år, vil Liberal Alliance lægge et helt år oven i.

Udsigten til en højere pensionsalder er blevet mødt af skarp kritik fra rød blok, og det bliver også en svær pille at sluge for Dansk Folkeparti. 

Men det er en nødvendighed, når man sammenholder den stigende levealder og den fremtidige mangel på arbejdskraft, mener Anders Samuelsen.

»Vi kan se, at tingene løber fra os, og derfor vil vi bare fremrykke implementeringen af den højere pensionsalder. Helt ærligt, så er det helt uproblematisk. Især hvis man supplerer med vores skattepolitik, hvor alle, der er i arbejde, får en meget stor lettelse i skatten hvert eneste år,« siger han i et interview med Ugebrevet A4.

Partilederrunde

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne på Christiansborg.

Folketingsåret 2016-17 bliver ekstraordinært spændende: 2025-plan. Skattereform. Trepartsforhandlinger. EU-krise.  Flygtninge- og udlændingepolitikken. Og et arbejdsmarked, der udfordres af nye digitale platforme samt mangel på faglært arbejdskraft.

I A4's partilederrunde får politikerne mulighed for at give deres vurdering af, hvordan den nye politiske sæson ser ud. Og vi stiller også skarpe spørgsmål om udfordringerne for det danske arbejdsmarked.

UDVID

Liberal Alliance har fremlagt deres egen 2025-plan, hvor topskatten helt fjernes og bundfradraget hæves, så ingen skal betale skat af de første 7.000 kroner, de tjener hver måned. Det vil give danskerne så mange flere penge mellem hænderne, at de kan spare op til at gå på pension, når det passer dem, mener Samuelsen

»Når du får en skattelettelse, kan du bruge pengene her og nu, eller du kan spare dem op. I løbet af tre til fire år kan man i princippet lægge så mange pengene til side, så man kan gå fra et år før. Men bare for dine egne penge,« forklarer han.

Der er jo ikke tvangsarbejde

En højere pensionsalder vil ramme slagteriarbejdere og andre ansatte i fødevareindustrien hårdest. Det er den gruppe, hvor flest må trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De frygter, at slagteriarbejderne når at blive endnu mere nedslidte, før de kan gå på pension. Og kasseassistenerne er heller ikke interesseret i en højere pensionsalder til gengæld for en skattelettelse, lyder det fra deres fagforbund, HK.

Men faktisk er Liberal Alliance det mest arbejdervenlige parti, mener Anders Samuelsen. Han vil nemlig give lønmodtagerne muligheden for selv at spare op til pensionen.

»Det har de jo ikke en chance for i dag, fordi de er så hårdt beskattede og betaler af på kreditforeningslån og alt muligt andet. De er jo pisket ind i hamsterhjulet,« siger han.

»Jeg kan ikke lave politik efter den sidste marginal, der ikke kan finde ud af at spare op - det kan ikke engang Enhedslisten.«

Derfor er de fleste tvunget til at gå på pension den dag, hvor politikerne har vedtaget, at de kan gå på pension. 

»Men der er jo ikke tvangsarbejde. Jeg vil gerne øge folks mulighed for selv at vælge, hvornår de går på pension. Nogle vil så blive længe på arbejdsmarkedet, og andre vil gå fra et par år før. Og det er jo dejligt, for det er et frit valg,« siger han.

Tror du ikke, at vi får nogle mennesker, som ikke har råd til at stoppe, når de føler sig nedslidte?

»Ikke hvis man følger vores plan. Det er selv den lavest lønnede, der får råd til det,« siger han.

Derfor er der heller ikke brug for en lav folkepensionsalder som et socialt sikkerhedsnet, mener Anders Samuelsen.

»Jeg er jo ikke socialdemokrat. Jeg prøver at give folk mulighed for at kunne tilrettelægge deres eget liv,« siger han.

Hvis man passer sit arbejde, får man gavn af skattelettelserne, og så vil man også være i stand til at spare op til at gå på pension, før man når folkpensionsalderen, lyder logikken.

»Jeg kan ikke lave politik efter den sidste marginal, der ikke kan finde ud af at spare op - det kan ikke engang Enhedslisten,« siger han.

Nu eller aldrig

Det er dog ikke Samuelsens kamp for en højere pensionsalder, der har fået mest opmærksomhed, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forrige uge præsenterede regeringens ”Helhedsplan”. Det er derimod Samuelsens millionærkamp.

 Liberal Alliances formand har nemlig kastet blå blok ud i et åbent rivegilde ved stålfast at holde fast i, at topskatten skal sænkes med mindst 5 procentpoint for alle – også dem, der tjener mere end 1 million kroner om året. Ellers vil han vælte regeringen med et mistillidsvotum.

»Det er jo ikke noget nyt synspunkt. Vi har sagt det her fra den dag, vi satte ham ind i Statsministeriet, at det var vores betingelse for, at han kunne være statsminister,« fastslår han.

Men hvorfor er det lige omkring topskatten, at Samuelsen er parat til at gå planken ud, mens han omvendt ikke strør om sig med ultimative krav i forhold til 2025-planens udspil om en årlig offentlig vækst på 0,5 procent?

Det er fordi, Liberal Alliance er ”utroligt fremkommelige” i forhold til andre partiers ønsker, understreger LA-formanden. I dette tilfælde Dansk Folkepartis krav om vækst i den offentlige sektor.

Og så er det fordi, at kampen om topskatten har udviklet sig til en liberal værdikamp om ret og rimelighed i skattepolitikken, der rækker langt ud over tallene i Finansministeriets regneark.

»Det er ikke lettelser i topskatten, som løser alle Danmarks problemer. Men det er klart det redskab, som har suverænt størst effekt per milliard, man bruger på det. Så der er masser af rationelle argumenter, men det er selvfølgelig også værdipolitisk enormt vigtigt, «, siger Samuelsen.

»Hvis vi lægger os ned i forhold til det med millionæren, kommer vi aldrig til at gøre noget. Så er det slut for altid.«

Det drejer sig nemlig ikke bare om at finde den sidste lille milliard kroner til at lade skattelettelserne få fuld effekt hele vejen op gennem lønhierarkiet. Eller om at sikre de positive effekter for vækst og beskæftigelse som følge af at de højestlønnede kan beholde en større del af deres indkomst.

Analysen fra Anders Samuelsen er kort fortalt, at det er nu eller aldrig, hvis topskatten skal have et generelt hak ned. Og at en lavere topskat lynhurtigt vil blive en politisk selvfølge. 

Han sammenligner med registreringsafgifterne på biler, hvor det sidste år lykkedes for Liberal Alliance at få en afgiftslettelse, der omfatter alle biler. Også dem, der koster over 1 million kroner.

»Man kan konstatere, at det ikke længere er en del af den politiske debat, om man skal hæve registreringsafgiften igen. Der er ingen partier, der ønsker at hæve den igen, og sådan vil det også gå med topskatten. Men omvendt vil det være sådan, at hvis vi lægger os ned i forhold til det med millionæren, kommer vi aldrig til at gøre noget. Så er det slut for altid, og derfor har det en enormt stor symbolsk betydning.«

Kan skatteaftalen udskydes?

Derfor er topskattekampen så vigtig. Og derfor er topskattekravet ultimativt. Det slår Anders Samuelsen gerne fast endnu engang.

Stålfastheden i Samuelsens øjne bliver dog mindre, når samtalen drejes hen mod en mulig løsning på topskattekrisen i blå blok.

Under sidste uges finanslovsdebat i Folketingssalen ville Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, ikke svare på, hvornår sænkningen af topskatten skal træde i kraft, hvis LA skal være tilfredse. Om det skal være fra 2017, eller om det kan udskydes til senere.

Og i et interview med Ugebrevet A4 har DF-formand Kristian Thulesen Dahl luftet idéen om at udskyde skatteforhandlingerne, så blå blok nøjes med at indgå en finanslov plus mindre delaftaler i denne omgang.

»Jeg har sagt det, der skal siges.«

Men Anders Samuelsen vil ikke svare på, om det er et krav, at skatteaftalen landes i efteråret. Eller om han kan acceptere, at skattedelen udskydes endnu engang til fordel for en mindre finanslovsaftale.

»Det er ikke en option, som regeringen på nogen måde arbejder med. Det er jeg sikker på. Og jeg har ikke flere kommentarer til det.«

Men vil du…

»Jeg har ikke flere kommentarer til det.«

Du vil ikke svare på…

»Jeg har ikke flere kommentarer til det.«

…om du vil sætte foden ned og kræve…

»Det er ikke inde på spillebrættet. Derfor har jeg ingen kommentarer til det.«

Skal skatteaftalen landes i år, eller kan den også landes for eksempel i foråret 2017?

»Jeg har sagt det, der skal siges.«

Kritikerkoret

Selvom Anders Samuelsen i de sidste to uger har været skydeskive for ministre, partiformænd og topfolk i samtlige partier i blå blok, afviser han, at den massive kritik er kommet bag på ham.

»Overhovedet ikke. Det går helt efter en slagplan. Der er intet overraskende - som i ingenting - det er helt forventeligt,« siger Samuelsen.

Justitsminister Søren Pind (V) har været regeringens frontløber med en kronik i Jyllands-Posten, hvor han beskylder Anders Samuelsen for at bedrive ”ekstremistisk parlamentarisme”, når han vil vælte regeringen, hvis han ikke får sin topskattelettelse.

Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen har sammenlignet Samuelsens attitude med ”et forkælet barn”. Og hos De Konservative advarer partiformand Søren Pape Poulsen Samuelsen mod at tabe det borgerlige Danmark på gulvet.

Også tidligere borgerlige ministre har blandet sig i kritikerkoret. Venstres tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har kaldt Samuelsen for ”tåbelig” og ”udemokratisk”, mens den tidligere konservative formand og økonomiminister Bendt Bendtsen har betegnet Anders Samuelsen som ”en politisk amatør”.

»Søren Pind kan godt lide at være minister, og det er da også fint nok.«

Selvom Anders Samuelsen understreger, at han ikke kunne drømme om at bære nag, så er han dog hurtigt fremme med sin egen motivanalyse af kritikerne.

»For et halv år siden gik Birthe Rønn ud og sagde, at Venstres politik gav mindelser om de tyske koncentrationslejre. Altså helt ærligt. Og nu er jeg udemokratisk. Men hun røg ud af dansk politik med en næse og slap lige med nød og næppe fri af en rigsretssag. Søren Pind kan godt lide at være minister, og det er da også fint nok. Og jeg skal jo ikke tage imod råd fra De Konservative. Det skal jeg jo ikke,« siger Samuelsen.

Han giver også gerne DF’s Søren Espersen et par ord med på vejen.

»Søren Espersen er jo stærkt mærket af, at der var nogen, der engang sagde, at han ikke var stueren. Det har han så prøvet at rette op på lige siden ved at kalde andre alle mulige ting. Det er jo fint nok. Det tager jeg ikke personligt.«

Det sagde man også om DF

Men det er faktisk Søren Espersen og Dansk Folkeparti, som Anders Samuelsen henviser til, når han skal parere kritikken om, at han agerer udemokratisk og vender op og ned på de demokratiske spilleregler på Christiansborg med sit ultimative topskattekrav.

»Alle de ting sagde man også om Dansk Folkeparti engang. Om deres måde at lave udlændingepolitik. De var ikke stuerene og alle mulige ting. Men i dag er alle partier enige om stort set den udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti har.«

»Det var jo ikke sket, hvis de dengang, der var én, der sagde, "du er ikke stueren" havde sagt "nå ok, undskyld, så lægger jeg mig ned og går hjem." De stod fast og holdt fast i deres politiske synspunkter og argumenterede for dem, ligesom jeg gør nu.«

Han afviser også, at det er et nybrud, at Liberal Alliance møder op til forhandlinger med ultimative krav. Det eneste nye er, at Liberal Alliance siger tingene højt.

»Et af de helt store problemer i dansk politik er, at borgerne ikke synes, at de kan se forskel på Venstre, DF og Socialdemokratiet.«

Og det er ikke udemokratisk - tværtimod er det et sundhedstegn for folkestyret, når man kan se tydeligt forskel på partierne, mener Anders Samuelsen.

»Viggo Hørup sagde engang, at man skulle dele sig efter anskuelser. Det, tror jeg, er sundt. Et af de helt store problemer i dansk politik er, at borgerne ikke synes, at de kan se forskel på Venstre, DF og Socialdemokratiet. Og SF under Villy Søvndal, som også blev en del af den samme grød,« siger Samuelsen og fortsætter: 

»Da man ikke kunne se, hvad De Konservative ville, så kollapsede De Konservative. Da man ikke kunne se, hvad SF ville, så kollapsede SF. Det generer borgerne, at det bliver en skønhedskonkurrence i stedet for en politisk kamp.«