UDBREDT SKEPSIS

Sagsbehandlere tror ikke på ministers opgør med bøvl

Af

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) får ikke succes med at fjerne bureaukratisk bøvl i administrationen af ledige. Sådan lyder det fra langt hovedparten af sagsbehandlere i ny undersøgelse.

Sagsbehandlerne i jobcentrene bruger meget tid på registreringer, og næsten ingen tror på, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) hjælper dem af med noget af det bureaukratiske bøvl. 

Sagsbehandlerne i jobcentrene bruger meget tid på registreringer, og næsten ingen tror på, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) hjælper dem af med noget af det bureaukratiske bøvl.  Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Medarbejderne på landets jobcentre tvivler stærkt på regeringens plan om at luge ud i den vildtvoksende jungle af regler, der omgiver de ledige.

Det viser ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal blandt 1.071 ansatte på jobcentrene. Et markant flertal på 82 procent af sagsbehandlerne tror ikke på, at de får færre administrative opgaver fremover. 

Heller ikke selv om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har bebudet en »omfattende barbering af regler for ledige«. Og talt om behovet for »et frontalangreb« på regeljunglen.

Frontalangrebet skal føre til en oprydning i den enorme mængde skemaer, tjeklister, processer og kontrol, som sagsbehandlerne håndterer hver eneste dag. Kun en mindre del af deres arbejdstid bruger de på at vejlede og hjælpe de ledige.

Charlotte Basballe er en af de jobcenter-medarbejdere, der længe har ønsket sig færre administrative opgaver i hverdagen. Hun vurderer, at hun bruger tre kvarter af hver arbejdstime på administrative opgaver - og det sidste kvarter på borger-kontakt.

»Når borgeren går ud af døren, venter der et kæmpe stykke skriftligt arbejde. Alt, hvad man har talt med borgeren om, skal dokumenteres,« siger Charlotte Basballe, der er fleksjobkonsulent og uddannet socialformidler.

Efter at have arbejdet med ledige fleksjobbere i Thisted Kommune skifter hun nu til en lignende stilling i Jammerbugt Kommune. Når hun ind imellem kigger i gamle journaler, slår det hende, hvor lidt der står om den enkelte borgers sag.

»Sagsbehandlingen skal være forsvarlig, men måske skulle man sætte kræfterne ind der, hvor der sker størst forandring i borgernes liv,« siger Charlotte Basballe, der har arbejdet på jobcenter i 10 år.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

I HK/Kommunal forstår næstformand Mads Samsing godt den skepsis, som jobcenter-medarbejderne giver udtryk for i den nye undersøgelse. For de er før blevet stillet forenklinger og afburaukratisering i udsigt, uden at skemaerne og tjeklisterne blev færre.

Det er blot blevet værre og værre. Mads Samsing, næstformand for HK Kommunal
 

Også i 2010, da Inger Støjberg (V) var beskæftigelsesminister, blev der blæst til kamp mod bureaukratiet. Dengang tvivlede knap 90 procent af jobcenter-medarbejderne på, at reglerne blev færre. 

»Vi har haft et hav af ministre, som har kørt kampagner om, at 'nu skal du pege på lige præcis den regel, du gerne vil have væk', men det er blot blevet værre og værre,« siger Mads Samsing.

Netop sådan en opfordring kom også fra Troels Lund Poulsen i foråret, hvor han på ministeriets hjemmeside erklærede, at »kommunerne skal have større grad af frihed til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, og medarbejderne i landets jobcentre skal have mere tid til at hjælpe folk i arbejde i stedet for at bruge tid på unødigt papirarbejde«.

445 forslag landede i mailboksen, oplyste ministeriet i forrige uge. Flest fra organisationer, a-kasser og kommuner. 72 forslag var indsendt af borgere.

Troels Lund Poulsen sagde ved præsentationen af de 445 forslag, at regeringen vil komme med et »endeligt udspil senere«.

Håb om oprydning i regler

At fjerne en enkelt regel hist og pist er i hvert fald ikke vejen frem, mener HK/Kommunals næstformand. Der skal en samlet løsning til. Og netop fordi 'meld-en-regel-aktionen' ikke er Troels Lund Poulsens eneste initiativ, er der mere optimisme at spore, når man spørger til de reelle udsigter til at få luget ud i bureaukratiet denne gang. 

- Jeg tror på, at vi får en gennemskrivning af lovgivningen denne gang. Der er udført et stort analysearbejde, og flere er kommet med samlede oplæg, som ikke bare handler om at fjerne enkelte paragraffer, siger Mads Samsing. 

Det er blandt andet Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal, der har inspireret ministeren. KL har for eksempel foreslået, at de nuværende 80 undergrupper af ledige med forskellige regler for hver gruppe skæres ned til 5 grupper.

Forslagene fra borgerne til ministeren handler om at få ryddet op i virksomhedspraktik og løntilskudsjob. 

Der er hele tiden nogle, som finder smuthuller i lovgivningen. Helle Linnet, formand for Foreningen af Socialchefer

Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, ser også frem til forenklinger: 

»Vi behøver ikke regler for, hvordan og hvornår vi skal tale med folk. Vi har i kommunerne en meget stor interesse i at få folk i arbejde. Både økonomisk og menneskeligt,« siger Helle Linnet, der  til daglig er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune. 

Når sagsbehandlerne giver udtryk for stor skepsis, er det, fordi de har oplevet, hvordan lovgivningen er blevet et kludetæppe, mener hun: 

»Det er sket, fordi der hele er tiden er nogle, der finder smuthuller i reglerne. Vi er langt fra dengang, hvor det var uværdigt at bede om hjælp. Selv om det er en mindre del, ser vi desværre borgere, der har en interesse i ikke at blive en del af arbejdsmarkedet,« siger Helle Linnet.

Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens kommentar til sagsbehandlernes manglende tro på forenklinger af lovgivningen.