SKODDER SUNDHEDEN

Så delt er Danmark, når det handler om sundhed

Af

Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end mennesker med lange og mellemlange uddannelser. Statsministerens åbningstale handlede om at sikre et Danmark, der hænger sammen. Men uligheden i danskernes sundhed er i dag større end på noget andet tidspunkt de sidste 25 år. Forskere har sat tal på, hvad det koster i antal sygdomstilfælde, tabt liv, førstidspensioner mv.

Rygning er den vigtigste enkeltstående faktor, som gør, at kortuddannede bliver oftere - og mere alvorligt - syge.

Rygning er den vigtigste enkeltstående faktor, som gør, at kortuddannede bliver oftere - og mere alvorligt - syge.

Foto: Scanpix/Søren Bidstrup

Diabetes, angst, misbrug, rygerlunger, dårligt hjerte, depression, tarmkræft … en række invaliderende sygdomme rammer langt hyppigere borgere med kort uddannelse end dem, der har en mellemlang eller lang uddannelse bag sig.

Og når de kortuddannede bliver ramt, bliver de ramt hårdere end de bedst uddannede. De bliver oftere indlagt, mister flere arbejdsdage, dør hyppigere af sygdommen og bliver oftere førtidspensioneret end højtuddannede med samme sygdom.

I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag talte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om sin vision for et Danmark, der hænger sammen »geografisk, værdimæssigt, økonomisk og menneskeligt«. Statsministeren brugte også en del af sin tale på at understrege, at borgere skal have lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet - uanset pengepungens størrelse.

Hvis middellevetiden skal op i nærheden af andre lande, vi ellers sammenligner os med, og hvis uligheden skal mindskes, så skal vi gøre noget ved rygning. Knud Juel, professor, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

Men når det gælder lighed i danskernes sundhedstilstand, er den sociale ulighed målt i dødelighed i dag større, end den har været på noget tidspunkt de seneste 25 år. Og uligheden vokser fortsat. Det koster den enkelte dyrt i helbred og livskvalitet, og samfundet mister milliarder i udgifter til behandling, sygedagpenge, førtidspensioner og tabt produktion.

Eksperter peger på, at markant højere afgifter på eksempelvis cigaretter og alkohol kan være en effektiv forebyggelse overfor de livsstilssygdomme, der er årsag til den store ulighed. Men på Christiansborg er der ikke mange tilhængere af større afgifter og forbud, der af ordførere fra både Venstre og Dansk Folkeparti afvises som »uopfindsomt« og noget, »akademikere« har fundet på.

Livsstil er den tungeste faktor

Det er dokumenteret i forskning gennem gennem mange år, at kortuddannede danskere i højere grad end højtuddannede rammes af livsstilsygdomme.

Men i rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark’, som netop er udgivet af Sundhedsstyrelsen, forsøger en række forskere at sætte tal på, hvad uligheden koster i bl.a. sygedage, tabt liv, indlæggelser, førtidspensioner og kroner og ører.

Rapporten gennemgår 21 sygdomme, som vejer tungt i det danske sundhedsvæsen, og alene i produktionstab - altså fravær fra arbejdsmarkedet - koster de tilsammen over 45 mia. kr. om året. Og for en række af sygdommene kunne op mod 40 pct. af tilfældene og helt op mod 90 pct. af udgifterne til f.eks. førtidspension være undgået, hvis der ikke havde været social ulighed i sundheden.

Sygdomstilfælde, der kunne undgåsTabellen viser, hvor stor en procent-andel af nye tilfælde af en række sygdomme, som kunne undgås, hvis kortuddannede levede lige så sundt som borgere med mellemlang og lang uddannelse, f.eks. ville der være næsten 50 pct. færre tilfælde af KOL og lungekræft.

Knud Juel, professor, cand.stat, ph.d. på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, er en af forfatterne til rapporten. Han forklarer, at der i 19 ud af de 21 sygdomme er en ulighed, hvor sygdomsbyrden er størst for de kortuddannede.

»Uligheden slår hårdest igennem på de sygdomme, der er stærkt relateret til livsstil, f.eks. lungekræft og KOL (før i tiden kendt som rygerlunger, red.), men også muskel- og skeletlidelser som ondt i ryggen, nakken, slidgift osv. rammer hyppigere de kortuddannede,« siger Knud Juel.

Ifølge Knud Juel viser andre undersøgelser, at den sociale ulighed i dødelighed har været voksende de seneste 25 år. Den gennemsnitlige levealder er steget for alle grupper, men den er steget mere for de højtuddannede end for de lavtuddannede, og mens en højtuddannet mand kan se frem til at blive 82 år, må hans kortuddannede kønsfælle nøjes med 6 år mindre.

Tobak og alkohol er hovedsyndere

Forskerne er ikke i tvivl om, hvad den store synder er i sundhedsregnskabet, når det handler om dødelighed og middellevetid. Det er rygning og dernæst alkohol.

Ifølge Knud Juel ville uligheden næsten forsvinde eller blive væsentligt reduceret for en række af sygdommene, hvis de to faktorer blev taget ud af regnestykket.

Dødsfald, der kunne undgåsDer ville være mere end 70 pct. færre dødsfald pga astma, hvis kortuddannede havde samme mønster for dødelighed som gruppen med mellemlang og lang uddannelse. Også for en række andre sygdomme er dødeligheden tårnhøj for de lavestuddannede.
Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet: Sygdomsbyrden i Danmark

»Når vi prøver at trække de dødsfald væk, der er relateret til tobak og alkohol, så forsvinder størstedelen af forskellen. Det, der har gjort, at uligheden er steget, kunne være, at de kortuddannede drak det samme og blev ved med at ryge, mens de højtuddannede holdt op. Når de højtuddannede er bedst til at holde op med at ryge, så falder dødeligheden, og uligheden stiger,« siger Knud Juel.

»Vejen frem for at mindske uligheden i dødelighed er altså ikke at bremse de bedst uddannede i at leve sundt, men at hjælpe de kortuddannede til at gøre det samme.«

Skrappere lovgivning

Både Knud Juel og og professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, som er en del af følgegruppen bag rapporten, peger på mere restriktiv lovgivning og højere priser på netop tobak og alkohol som det, der ville gøre en forskel på uligheden her og nu.

»Isoleret set ved vi, at det virker, og at det hurtigt slår igennem,« siger Finn Diderichsen.

»Rygeloven har gjort det mere besværligt at ryge, og det har fået store grupper til at holde op. Vi kan til gengæld se, hvad der sker, når man går den anden vej og gør det lettere og billigere at skaffe f.eks. alkohol. Da Estland kom med i EU, kunne finnerne frit og let tage til Estland og købe meget billig vodka der. For at undgå grænsehandel satte den finske regering afgifterne ned, så vodka blev 60 pct. billigere i Finland. Det har medført en eksplosion i overdødeligheden blandt kortuddannede finske mænd,« siger Finn Diderichsen.

Knud Juel er enig:

»Jeg er ikke politiker og skal ikke politisere, men hvis middellevetiden skal op i nærheden af andre lande, vi ellers sammenligner os med, og hvis uligheden skal mindskes, så skal vi gøre noget ved rygning.«

Førtidspensioner, som kunne undgåsOp mod 90 pct. af førtidspensioneringerne på grund af KOL kunne undgås, hvis lavtuddannede havde samme mønster som mellem- og højtuddannede. Det samme tegner sig for en række andre sygdomme. Særligt mænd førtidspensioneres ofte på grund af sygdom.
Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet: Sygdomsbyrden i Danmark

Adjunkt og sociolog Betina Jacobsen fra Aalborg Universitet har skrevet ph.d. om rygeloven og konstaterer, at det har virket at gøre det sværere at ryge.

»Da man i 2007 indførte rygeloven på så godt som alle offentlige steder, gav det en stagnation i den sociale ulighed, og der kom færre storrygere –formentlig fordi det er blevet sværere at ryge en hel masse cigaretter, når man er på arbejde otte timer om dagen. Det mindskede ikke den sociale ulighed, men den stagnerede,« siger Betina Jacobsen.

Hun mener, at man for at få de sidste med er nødt til at gøre det sværere endnu.

»Forbud går imod den liberale grundholdning, at borgeren har ret til at bestemme over egen krop. Men ved rygning går én borgers ret til at ryge ud over en anden borgers ret til at leve sundt, og i det ellers meget liberale USA er der eksempler på virkelig restriktive rygerlove, bl.a. i Californien, og de virker.«

100 kr. for en pakke cigaretter

Forslaget om at gøre noget ved danskernes drikke- og rygevaner har været gentaget af eksperter med stigende styrke gennem flere år. For et år siden foreslog Vidensråd for Forebyggelse, der er etableret af Lægeforeningen og blandt andet har Sundhedsstyrelsen med som observatør, en pakkepris for cigaretter på 100 kr., en mindstepris for en genstand alkohol og langt skrappere håndhævelse af alkoholreglerne.

Men politikerne tøver. Regeringspartiet Venstre afviser blankt, og sundhedsordfører Jane Heitmann, som ikke har ønsket at medvirke i et interview, svarer på mail bl.a., at »forebyggelsesområdet i alt for mange år har været domineret af de samme uopfindsomme forslag om flere forbud og højere afgifter. Vi har allerede høje afgifter i Danmark, og øvrige afgiftsstigninger vil øge risikoen for øget grænsehandel og smugleri.«

Tabte leveår, som kunne vindes I forhold til danskernes gennemsnitlige forventede levetid, mister kortuddannede mange leveår til KOL (tidligere kendt som rygerlunger), astma, misbrug og andre lidelser. Tabellen viser, hvor stor en del af tabet, som kunne være undgået, hvis de havde samme mønster for dødelighed som gruppen med mellemlang og lang uddannelse.
Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet: Sygdomsbyrden i Danmark

I DF siger sundhedsordfører Liselott Blixt, at hun ikke tror på højere afgifter og flere forbud som et middel.

»Gu’ bliver de ej sundere af højere afgifter. Det er nogle akademikere, som foreslår den slags. Man er nødt til at forstå, hvad det er for nogle mennesker, og hvilken kultur man har med at gøre. På Lolland, hvor jeg selv kommer fra, vil mange fortsætte med at ryge og drikke, uanset hvor høje afgifterne bliver. Der kommer bare flere illegale cigaretter fra andre steder - eller også har folk så færre penge til eks. sund kost,« siger hun.

Socialdemokraternes sundheds- og forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, er mere åben over for at gøre noget ved priserne på cigaretter.

»Hvis vi havde genvundet regeringsmagten, var der kommet flere tiltag. Vi hævede afgiften på cigaretter og fjernede 10-stk-pakningerne fra det danske marked, men vi er langt fra i mål, og jeg er som sundheds- og forebyggelsesordfører meget utålmodig,« siger Flemming Møller Mortensen, der selv er uddannet sygeplejerske.

Men også han mener, at der er grænser for forbud og afgifter.

»Det er ikke forbundet med fornuft, at vi ikke forebygger der, hvor vi ved, at vi kan forebygge. Men jeg er også socialdemokrat, og der er grænser for, hvor meget vi kan forbyde frie, voksne mennesker,« siger han.

Mere fokus på svage elever

Mens eksperter og flertallet af politikere ikke bliver enige om højere afgifter og skrappere regler her og nu, er der større samdrægtighed, når det handler om forebyggelse.

For selv om rygning og alkohol er hovedforklaringer på den sociale slagside i for tidlige dødsfald, må man ikke overse andre faktorer og andre former for forebyggelse, siger bl.a. Finn Diderichsen. Dårlige boligforhold og hårdt arbejdsmiljø rammer også kortuddannede hårdere end højtuddannede, og det kan formentlig forklare en del af den sociale ulighed i sygdomme som astma og dårlig ryg.

Og så mener han, at der bør være langt mere fokus i folkeskolen på at hjælpe de svageste elever.

»Vi kan se, at hvis man har problemer med at læse, når man går i 2. klasse, så slår det voldsomt igennem på sundheden senere. Der er en meget stor social ulighed i en række psykiske lidelser som angst og depression, og her kan noget af forklaringen meget vel vise sig at være, at børn, som oplever nederlag hele tiden i skolen, får problemer i voksenlivet psykisk og derfor aldrig får en uddannelse,« siger han.

Ifølge Finn Diderichsen burde det offentlige også være i stand til at skabe job, som i højere grad rummer mennesker med fysiske og psykiske sygdomme. At være i job har i sig selv en forebyggende effekt, siger han.

Større geografisk ulighed

Den sociale ulighed slår i stigende grad også igennem geografisk i en selvforstærkende proces. De mest ressourcestærke koncentrerer sig i bestemte kommuner og bydele, mens andre kommuner og områder får en stigende andel af socialt og helbredsmæssigt svage borgere, som det er svært at skaffe sundhedspersonale nok til.

»Det er sådan, at 30-40 pct. af speciallægerne bor i Gentofte og andre kommuner lige nord for København. Det er ikke nyt, men det gælder i stigende grad også de alment praktiserende læger. Det er svært at skaffe læger mange af de steder, hvor der er mest brug for dem,« siger professor Finn Diderichsen.

Ifølge ham er en del af løsningen at skele til Storbritannien, hvor der i en lang periode blev pumpet flere ressourcer til sundhed ud i de områder, hvor problemerne var størst. Og det hjalp.

»Vi har i nogen grad bloktilskuddene til at udligne forskelle mellem kommuner, men det er ikke nok. Der er brug for en massiv indsats for at hjælpe de dårligst stillede områder,« siger han.

Flemming Møller Mortensen deler bekymringen over den geografiske skævvridning.

»Der er jo forskel på, hvilke muligheder man giver borgerne. I Nakskov skal man vente fem uger på et almindeligt besøg ved praktiserende læge - det er jo ikke sådan, det er på Østerbro eller i Aarhus. Det kan jeg ikke leve med. Når vi taler om alle andre speciallæger, er der også meget stor forskel rundt i landet, eksempelvis reumatologer/gigtlæger hvor der er 8 pr. 100.000 indbyggere i København. I Nordjylland er der 2 pr. 100.000 - der er ikke lige adgang til ekspertise,« siger han.

Mere sundhedspersonale til udkanten

Også Liselott Blixt ønsker større fokus på de udfordrede geografiske områder. Hun er ikke overbevist om, at svaret kun er flere ressourcer.

»Men vi skal have en politik, hvor vi i højere grad arbejder med kulturen de steder. Vi skal ikke tænke i forbud, men i muligheder. Der skal satses på bedre skolemuligheder samt uddannelse samt at få de unge til at gå mere op i sport. De vil jo gerne se godt ud, og det kan fremme en sund livsstil. Og så skal vi holde op med at læsse problembørnene ud i de områder,« siger hun.

I Aalborg banker kommunen på døren og tilbyder et rygestop-kursus. Det virker.

Flemming Møller Mortensen mener, at det er nødvendigt at tænke kreativt og bryde med den konservative tankegang.

»Spørgsmålet er, om vi skal få speciallæger og praktiserende læger ud over hele landet med pisk eller gulerod. Jeg tror ikke, man når i mål med pisken, men der er på den anden side allerede brugt rigtig mange gulerødder, uden det har løst problemet,« tilføjer Flemming Møller Mortensen, som gerne vil gøre det mere attraktivt for de praktiserende læger at ansætte sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale, så lægen kan koncentrere sig om de områder, der kræver en læge, mens meget andet kan klares af det øvrige sundhedsfaglige personale.

I forbindelse med kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, havnede hovedansvaret for forebyggelse hos kommunerne. Og efterfølgende har Sundhedsstyrelsen udarbejdet forebyggelsespakker, så kommunerne let kan se, hvilke muligheder de har.

»Det var dybt ned i sin struktur rigtigt tænkt og gjort. Lærere, pædagoger, jobcentre, social-rådgivere og andre skal være med til at tænke et sundere liv for den enkelte borger og møde mennesker der, hvor de er,« siger Flemming Møller Mortensen.

<iframe src="//datawrapper.dwcdn.net/s0Rgb/1/" frameborder="0" allowtransparency="true" allowfullscreen="allowfullscreen" webkitallowfullscreen="webkitallowfullscreen" mozallowfullscreen="mozallowfullscreen" oallowfullscreen="oallowfullscreen" msallowfullscreen="msallowfullscreen" width="600" height="450"></iframe>