AUTOMATREAKTION

Robotter og computere snupper en tredjedel af vores job

Af | @MichaelBraemer
| @MariaJeppesen

Mindst 800.000 job på det danske arbejdsmarked bliver automatiseret i løbet af de næste 20 år, viser nye analyser. Fagbevægelsen er alarmeret og efterlyser en massiv opkvalificering.

Kontor, 1965. En digital revolution har siden effektiviseret kontorarbejdet gevaldigt. Men langt mere arbejde indenfor regnskab, lønbehandling, bogføring og mange andre jobfunktioner vil stadig forsvinde. 

Kontor, 1965. En digital revolution har siden effektiviseret kontorarbejdet gevaldigt. Men langt mere arbejde indenfor regnskab, lønbehandling, bogføring og mange andre jobfunktioner vil stadig forsvinde. 

Foto: Scanpix/Bjarne Lütcke

Hvis du vil være sikker på at have et arbejde om 20 år, så er det om at få dig et lederjob, blive pædagog, psykolog eller modedesigner. Et eller andet, der kræver social eller kreativ intelligens. Resten vil robotterne nemlig med stor sandsynlighed tage sig af.

Et sted mellem 800.000 og 879.000 – rundt regnet en tredjedel – af de job, som i dag er på det danske arbejdsmarked, vil med stor sandsynlighed være automatiseret om 20 år. Det fremgår af to analyser, som er foretaget uafhængigt af hinanden.

800.000 job er sandsynligvis væk inden for 20 år, lyder forudsigelsen i den analyse, som fagforbundet HK og tænketanken Kraka i fællesskab står bag. Tænketanken Cevea byder over med 876.000 stillinger, som er i høj risiko for at blive automatiseret.

Det er jo altid sådan, at teknologien ødelægger noget, men også bygger noget nyt. Men hvad det nye er, kan vi foreløbig kun sige en masse løst om. Frank Skov, analysechef, Cevea

Især industriarbejdere og kontorfolk kan godt indstille sig på, at de skal finde noget andet at lave, mens for eksempel ledere, psykologer og sygeplejersker kan ånde lettet op.

Risiko for automatisering fordelt på a-kasserFiguren viser procentandelen af medlemmer i de enkelte a-kasser, der bestrider job, hvor sandsynligheden for automatisering er over 70 procent.
Kilde: HK

Risiko for sociale konsekvenser

En så hastig udvikling over en forholdsvis kort årrække risikerer at få store sociale konsekvenser, gøres der opmærksom på i de to analyser. For selv om den teknologiske udvikling i sig selv vil skabe nye jobfunktioner, er det langt fra sikkert, at de vil komme de mange til gode, som må se robotterne løbe med deres arbejde.

Udviklingen vil også gøre det svært at bruge deres kompetencer i andre job.

»Det er et kæmpe problem, at vi står med alt for mange mennesker med mangelfulde kompetencer, som vi formentlig ikke kan løfte op til det niveau, der er brug for, over de næste 15-20 år,« siger analysechef i Cevea Frank Skov.

Udviklingen er allerede i fuld gang og er ikke noget, der først indtræffer om 20 år, pointerer han og efterlyser en erkendelse i samfundet af, hvad det er for en udfordring, vi står overfor.

»Automatiseringen kommer gradvis, men hurtigt, og vi står med et kæmpe arbejde med at løfte lønmodtagernes kompetencer. Vi burde også arbejde meget mere massivt med at finde ud af, hvad det er for nogle produkter, markeder og kompetencer, vi nu skal satse kraftigere på. For det er jo altid sådan, at teknologien ødelægger noget, men også bygger noget nyt. Men hvad det nye er, kan vi foreløbig kun sige en masse løst om,« mener han.

Vi er ikke bange for robotter. De kommer, uanset hvad vi gør. Og vi skal kun være her, hvis vi har vores berettigelse. Ole Wehlast, formand, NNF

Den anden maskinalder

Forskere har kaldt den nuværende udvikling for ’Den anden Maskinalder’. Den er i færd med at forøge vores hjerner, hvor den første kun forøgede vores muskler.

Derfor er det nu også en lang række ikke-rutineprægede jobs, der er i risikozonen for at blive automatiseret på grund af den teknologiske udvikling.

Således har robotter i industrien hidtil været anvendt til at udføre farlige opgaver eller opgaver med mange gentagelser. Men når robotterne udstyres med sensorer og får adgang til at udnytte data og dermed opnår evnen til at træffe beslutninger i en given sammenhæng, er de parate til at gå skridtet videre.

Det er på den måde, at førerløse biler er inden for kort rækkevidde, og at også flytransport på længere sigt kan blive overtaget af robotter.

Ikke så sært, at det er forbundet NNF’s medlemmer i fødevareindustrien, som især er truet af robotterne. Ifølge Kraka/HK’s analyse har 83,6 procent af medlemmerne i NNF’s a-kasse et job med en høj risiko for automatisering.

NNF’s formand, Ole Wehlast, har imidlertid et afklaret forhold til robotternes indtog.

»Vi er ikke bange for robotter. De kommer, uanset hvad vi gør. Og vi skal kun være her, hvis vi har vores berettigelse,« siger han.

De mest og mindst truede jobfunktionerGrafikken viser sandsynligheden for automatisering af de mest og mindst udsatte jobfunktioner. Opgjort i procent. Eksempelvis vil 99 procent af dataregistreringsarbejdet forsvinde, mens kun 0,7 procent af psykologerne kan forvente at blive overflødige.
Kilde: Cevea på baggrund af Pajarinen and Ekeland samt Danmarks Statistik

Robotter giver bedre arbejdsmiljø

NNF-formanden understreger, at han ikke er maskinstormer. Han har nemlig gjort den positive erfaring med automatisering på slagterier, at de har hjulpet på arbejdsmiljøet.

»Vi skal sikre, at de job, der er tilbage, er gode og sunde job, som folk kan holde til i mange år. Mit udgangspunkt er, at det er bedre at have 2000 sikre job end 4000 usikre job. Derfor vil jeg ikke modarbejde automatiseringen. Når det er sagt, vil jeg godt betvivle det antal job, som tænketankene bringer i farezonen. Men det må de jo selv stå inde for,« siger Ole Wehlast.

På Danish Crown’s nye, store slagteri i Horsens indførte man for nogle år siden masser af ny teknologi, som medlemmer af NNF nu betjener. Men NNF-formanden er helt bevidst om, at den teknologiske udvikling ikke vil gøre det muligt for alle medlemmer at blive inden for deres fag.

Og han efterlyser arbejdsgivernes hjælp til at få dem, der bliver tilovers, hjulpet videre til noget andet.

»Vores medlemmer bliver opkvalificeret på deres virksomhed, hvis det vedrører deres job. Men arbejdsgiverne har ikke for alvor villet bidrage til at uddanne dem ud af virksomheden.  Det kan de ikke se deres interesse i. Så den kamp må vi tage, og det er der, hvor vi får den største opgave,« siger NNF-formanden.

Han mener, det vil være en falliterklæring for den danske model, hvis det offentlige skal tage sig af det kompetenceløft, der er brug for.

»Det er en fælles opgave for arbejdsmarkedets parter at sørge for, at lønmodtagerne altid bevarer deres egen værdi på arbejdsmarkedet. Og hvis man skal bevare sin egen værdi, er man nødt til at blive opkvalificeret. Det skal vi bare have overbevist arbejdsgiverne om,« siger Ole Wehlast.

Det næste store skridt for at udvikle dette samfund må være at indføre en voksen-uddannelsesreform med en voksen-SU, som gør, at du kan påbegynde en halvtids- eller heltidsuddannelse, der måske varer et par år. Simon Thøgern, formand, HK/Privat

Hvor skal vi hen?

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Henning Gade foreløbig ikke overbevist om, hvad det er, udviklingen kræver.

»Hvis vi taler om en gruppe, som bliver arbejdsløse, er vi jo lidt ovre i beskæftigelsespolitik, og der skal indsatsen have relevans. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at uddanne folk – det skal også føre til noget. Og det at svært at komme med en klar vurdering af, hvor vi bevæger os hen, og hvad der skal til. Men hvis det handler om betjening af bestemte teknologier, kan man opkvalificere sig til det i AMU-systemet,« påpeger han.

Ifølge Henning Gade handicappes det store kompetenceløft også af, at mange lønmodtagere ikke gider længerevarende uddannelsesforløb, men kun de korterevarende, jobrettede forløb.

Den udfordring er reel nok, erkender Frank Skov fra Cevea, men også her kan den teknologiske udvikling hjælpe til.

»Mange har ikke lyst til at sætte sig på skolebænken igen. Men med de nye teknologier kan man sagtens lave en masse uddannelse, som ikke er betinget af, om folk kan læse eller om de læser hurtigt eller langsomt. Man kan få tekster læst op og oversat fra andre sprog,« påpeger han.

Maskiner kan tænke for os

Medlemmerne af HK’s a-kasse er den gruppe, som er næstmest udfordret af den teknologiske udvikling. Her er 65 procent af medlemmerne ansat i stillinger, der har en høj risiko for at blive automatiseret ifølge HK/Kraka’s analyse.

I Ceveas analyse, der indeholder en Top 10 over mest udsatte stillinger, ser man hvorfor. En stribe HK-funktioner er med på listen over job, der alle har næsten 100 procent sandsynlighed for at blive automatiseret: Salgsarbejde i kundekontaktcentre, regnskabsarbejde, almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling, almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde og sågar advokatsekretærarbejde.

»Der er en udbredt opfattelse af, at det er manuelle stillinger, der forsvinder. Men det er det ikke kun, og det er advokatsekretærer et godt eksempel på. Meget af det, en advokatsekretær laver kan jo faktisk gøres automatisk allerede i dag takket være automatisk journalisering, automatisering af databaser, automatisk udskrivning af memo’er, breve og så videre,« påpeger analysechef Frank Skov.

Forklaringen er den såkaldte ’Machine learning’, altså maskinoplæring, hvor man ved hjælp af ’opskrifter’ sætter systemer i stand til lære, aflæse og behandle data, så de kan udføre arbejdsfunktioner, som hidtil har krævet intellektuelle evner. Google’s oversættelsesprogram er et eksempel på en sådan maskinoplæring.

HK vil ride med på bølgen

Simon Thøgern, formand for HK/Privat, er godt klar over, hvilken vej vinden blæser, men er opsat på at ride på teknologibølgen i stedet for at drukne i den.

»IT, effektivisering og automatisering er kommet for at blive i virksomhederne, og udviklingen går stærkt. Det bedste, man kan gøre, er derfor at uddanne sig hele tiden, så man kan tage styringen over udviklingen i stedet for at blive styret af den,« mener han.

Simon Tøgern vil gerne have flere HK-medlemmer i efteruddannelse. Men han erkender også, at for mange medlemmer er det nødvendigt at tage en helt ny uddannelse. Men at stå som lønmodtager midt i livet med ægtefælle, børn og parcelhus, og så skulle få det hele til at løbe rundt på en lav SU-indtægt er noget urealistisk, mener HK/Privat’s formand.

»Derfor mener vi, at det næste store skridt for at udvikle dette samfund må være at indføre en voksen-uddannelsesreform med en voksen-SU, som gør, at du kan påbegynde en halvtids- eller heltidsuddannelse, der måske varer et par år. Det betyder, at kontorassistenten har mulighed for at tage en uddannelse på et erhvervsakademi, « siger Simon Tøgern.

Han agter at tage ønsket om en voksenuddannelsesreform med sig til kommende treparts-partsforhandlinger.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 2.300 HK/Privat-medlemmer lavet i samarbejde med Epinion og Advice tilkendegiver kun 19 procent, at de i høj eller meget høj grad arbejder med udviklingsopgaver, som er uden fare for automatisering.

For over halvdelen består det daglige arbejde i høj eller meget høj grad af drift, som er i overhængende risiko for at blive automatiseret. 69 procent af HK/Privat’s medlemmer oplever, at IT og digitalisering allerede har haft betydning for deres arbejdsopgaver og rolle i virksomheden.

Det er jo altid sådan, at teknologien ødelægger noget, men også bygger noget nyt. Men hvad det nye er, kan vi foreløbig kun sige en masse løst om. Frank Skov, analysechef, Cevea

Det er først lige begyndt

Og udviklingen vil kun tage til i de kommende år. Det forudser Jan Damsgaard, professor og forsker i informationsteknologi på Copenhagen Business School (CBS), der netop har udgivet bogen ’Den digitale omstilling - 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve’.

Ifølge ham er der to afgørende forudsætninger for en digital udvikling til stede i Danmark: Et højt lønniveau, som giver et incitament til at automatisere, hvad automatiseres kan, og samtidig et veluddannet arbejdsstyrke, der kan spille med i udviklingen og gribe de nye jobmuligheder.

»I Danmark er vi gode til at bruge IT til at nedbringe omkostninger og blive mere effektive. Det har vi gjort i mange år. Men vi har også lullet os ind i en tro på, at sådan kunne det blive ved med at være«, mener han.

»Nu tror jeg imidlertid, vi er kommet til et faseskifte, hvor vi for alvor begynder at tænke digitalt og går ind og ændrer virksomheders forretningsmodeller og dna, som måske er veletableret gennem flere hundrede år,« forudser Jan Damsgaard.

Han har arbejdet en del med de bankansattes forbund, Finansforbundet, som ifølge ham har taget handsken op på en forbilledlig måde og engageret sig i udviklingen af den nye finansteknologi for at være med til at skabe fremtidige arbejdspladser for medlemmerne.

»Ingen opnår noget ved at være maskinstormere. Kun ved at være proaktive. Hvis vi stikker hovedet i busken og ikke gør noget, så kommer der nogen, og gør det mod os, for vi er en del af en global verden. Derfor er jeg også glad for, at vi har kunnet skabe betalingsservicerne ’Mobile Pay’ og ’Swipp’, så det ikke er Google og Facebook det hele,« siger Jan Damsgaard.

Han vi helst ikke gøre sig til ekspert på, hvordan de udsatte NNF’ere skal præge fødevareindustrien. Men det er indlysende for ham, at for eksempel slagternes slag er tabt, når man ved hjælp af en CT-scanner kan opnå en mere præcis uskæring af grise og køer, end noget menneske kan præstere, faglært eller ej.