LUK GABET

Regeringen vil tvinge løngab frem i lyset

Af | @MichaelBraemer

Regeringen fremsætter i næste uge lovforslag om at forpligte virksomheder med ned til 10 ansatte til at offentliggøre kønsopdelt lønstatistik. Lovforslaget vækker begejstring i fagbevægelsen, men støder på modstand blandt arbejdsgiverne.

To køn, men stadig ikke samme løn. Regeringen kræver nu at der også på mindre arbejdspladser bliver åbenhed om, hvad medarbejderne tjener. 

To køn, men stadig ikke samme løn. Regeringen kræver nu at der også på mindre arbejdspladser bliver åbenhed om, hvad medarbejderne tjener. 

Foto: Valdemar Jørgensen/Polfoto

Nu skal virksomheder med mere end 10 ansatte til at offentliggøre kønsopdelt lønstatistik, så kvindelige medarbejder kan finde ud af, om mandlige kolleger tjener mere end dem selv.

Det vil være konsekvensen af et lovforslag, som regeringen fremsætter onsdag i næste uge for at mindske løngabet mellem mænd og kvinder. Der var ifølge forslaget en uforklarlig lønforskel mellem mænd og kvinder på mindst 4 procent i 2011 – samme niveau som i 2006.

Forslaget, der skal gælde for både private og offentlige virksomheder, vil tvinge virksomheder med 10 ansatte og derover – dog mindst tre kvinder og tre mænd – til at fremlægge en lønstatistik, som viser deres aflønning af henholdsvis kvindelige og mandlige medarbejdere.

I dag er reglerne sådan, at virksomheder skal have mindst 35 ansatte og mindst 10 personer af hvert køn inden for samme arbejdsfunktion, før de skal have en kønsopdelt lønstatistik.

Det vil være et meget brugbart redskab ude på virksomhederne til at få uligheder frem i lyset. Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører, Socialdemokraterne

Lovforslagets regler vil komme til at gælde 2,7 millioner ansatte fordelt på omkring 800 offentlige og cirka 12.500 private virksomheder. De nuværende regler gælder 2,24 millioner ansatte på 563 offentlige og 2.925 private virksomheder.

Ligestillingsordfører for regeringspartiet Socialdemokraterne Rasmus Horn Langhoff er ikke i tvivl om, at de skærpede regler vil være et afgørende skridt i retning af ligestilling.

»Åbenhed løser ikke problemet med uligeløn i sig selv, men for at løse problemet er vi nødt til at kende problemets omfang og også kunne identificere, hvor problemerne er. Det vil være et meget brugbart redskab ude på virksomhederne til at få de uligheder frem i lyset, som ikke kan forklares fagligt,« siger han.

Nuværende regler dur ikke

Baggrunden for lovforslaget er blandt andet en evaluering, som det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) foretog i 2011. Den konkluderede, at de eksisterende regler er utilstrækkelige.

Kun mellem en tredjedel og en fjerdel af de omfattede virksomheder overholder loven ifølge evalueringen. Af dem angiver halvdelen, at de ikke har hørt om lovkravet, mens hver fjerde angiver, at de ikke vidste, de var omfattet af lovkravet.

Kvinder undervurderer deres eget værd, og derfor må man kræve offentliggørelse af lønstatistikker. Karen Sjørup, ligestillingsforsker på Roskilde Universitetscenter

Nu skal omfattede virksomheder automatisk have tilsendt en kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik på baggrund af de oplysninger, de selv har skullet indberette.

Arbejdsgiveren får pligt til at orientere ansatte om, at virksomheden er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik og skal udlevere statistikken til virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter. Arbejdsgiveren er også forpligtet til at drøfte den kønsopdelte lønstatistik, hvis en lønmodtagerrepræsentant beder om det.

Advokat i Teknikernes Landsforbund (TL) Byrial Bjørst mener, at det er et kæmpe fremskridt, at virksomhederne nu får nem adgang til lønstatistikken, så der kan komme gang i en dialog om ligeløn på arbejdspladsen.

»Langt de fleste er faktisk bedre tjent med åbenhed om lønnen, så man ved, hvad man aflønnes for, og er indstillet på at gøre en god indsats.  De eneste, der vinder ved manglende åbenhed, er arbejdsgiverne og dem, der kan forhandle sig til lidt mere,« siger han.

TL har tidligere vundet en sag for et medlem, der fik over en million kroner i efterbetaling, efter hun ved et tilfælde opdagede, at hendes kolleger fik væsentlig mere, end hun selv gjorde.

»Nu skal det ikke længere være et tilfælde, der gør, at man som medarbejder opdager, at den er helt gal,« siger Byrial Bjørst.

Danskerne går ind for åbenhed

Et massivt flertal af danskerne er med på ideen om større åbenhed om løn. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for LO.

Her siger 81 procent, at det i høj eller nogen grad er en god idé at komme uligeløn til livs ved at skabe mere åbenhed om lønforholdene på arbejdspladsen. Og væsentligt flere kvinder end mænd synes, at det i høj grad er en god idé: 51 procent af kvinderne mod 32 procent af mændene.

Undersøgelsen viser også, at kun en tredjedel af kvinderne ved, hvad kolleger med samme arbejde som deres eget får i løn. Det gælder 41 procent af mændene.

Derfor glæder det LO’s næstformand Lizette Risgaard, at regeringen kommer med et lovforslag, der forpligter virksomheder til at vise medarbejderne, hvordan lønnen fordeles mellem mænd og kvinder.

»Det kan vise sig at blive det mest effektive våben, vi har mod den helt urimelige uligeløn, der stadig hersker nogle steder,« siger hun.

DA: Unødigt bureaukrati

I Dansk Arbejdsgiverforening er der derimod ingen begejstring over regeringens lovforslag. Chefkonsulent Lise E. Bardenfleth mener, at forslaget øger bureaukratiet og fører debatten om korrekt aflønning ind i en blindgyde.

»Principielt er vi enige i, at lige arbejde skal give lige løn. Men lønforskelle kan godt være rationelt begrundet, fordi kvinder prioriterer og vælger anderledes end mænd og ikke laver det samme,« siger hun.

Man udløser bureaukrati til ingen nytte. Chefkonsulent Lise E. Bardenfleth, DA

Lise E. Bardenfleth mener også, at når man vil lave statistik på grupper så små som tre medarbejdere, bryder man reelt princippet om, at det er op til den enkelte, om vedkommende vil fortælle andre om sine lønforhold.

»Man udløser bureaukrati til ingen nytte. To ud af tre lønmodtagere arbejder i dag på virksomheder, der er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik, og det har givet anledning til meget få sager. Nu flerdobler man antallet af virksomheder, der skal lave statistik, uden at der er udsigt til anden effekt end mere bureaukrati,« siger hun.

Ligestillingsforsker på Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup er imidlertid ikke i tvivl om, at større åbenhed om lønforhold i den private sektor er vejen frem, hvis vi skal løngabet til livs.

»Det er et problem for folk, der arbejder i den private sektor, at de ikke aner, hvad deres kolleger tjener. Og det er absolut ikke passende at fortælle om det. Men kvinder undervurderer deres eget værd, og derfor må man kræve offentliggørelse af lønstatistikker. Og også, at løntillæg bliver dokumenteret på en sådan måde, at man ved, hvad der giver tillæg og hvad ikke,« siger hun til Ugebrevet A4.