GRÆNSELØS ARBEJDSLIV

Regeringen vil tvinge ledige til at rejse fra Gedser til Skagen

Af Iver Houmark Andersen

Regeringen vil tvinge ledige til at tage job i hele Danmark, uanset hvor de bor. Forslaget mødes med hård kritik i LO-fagbevægelsen og kan lamme treparts-forhandlingerne. En intern analyse fra forhandlingerne viser, at ledige faktisk søger mange job med lang rejsetid.

Regeringen kræver, at ledige skal rejse rundt og tage job i hele landet. »Forslaget er helt uacceptabelt og voldsomt provokerende over for fagbevægelsen,« mener formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen. 

Regeringen kræver, at ledige skal rejse rundt og tage job i hele landet. »Forslaget er helt uacceptabelt og voldsomt provokerende over for fagbevægelsen,« mener formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen. 

Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Fremover skal arbejdsløse søge og tage job i hele Danmark. Det vil i yderste konsekvens betyde, at en arbejdsløs industritekniker på Lolland skal tage et ledigt job på en maskinfabrik i Nordjylland.

Sådan bliver det, hvis det står til regeringen. Det bekræfter flere kilder tæt på treparts-forhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse.

»Regeringens forslag på forhandlingsbordet lige nu er, at man som ledig skal stå til rådighed for arbejde i hele landet - uanset transporttid. Og sanktionerne for ikke at leve op til krav for rådighed, vil regeringen også have strammet gevaldigt,« oplyser formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, som er med i treparts-forhandlingerne.

Som reglerne er nu, skal arbejdsløse søge og tage job inden for en bestemt radius. De skal som udgangspunkt acceptere at bruge cirka tre timer hver dag på transport med bus, tog eller anden offentlig transport.

Fakta: Krav til lediges mobilitet

Der er en række krav til, hvor langt væk hjemmefra ledige skal søge og acceptere job. Kravene er defineret ud fra, hvor lang tid det tager med offentlig transport - for eksempel med bus eller tog. Generelt er kravet, at man som ledig skal være indstillet på omkring tre timers rejsetid hver dag. Der er dog visse undtagelser og tilføjelser. Her er en oversigt:

I løbet af de første tre måneders arbejdsløshed skal ledige søge og tage job med en transporttid op til tre timer

Efter tre måneders arbejdsløshed skal ledige søge og tage job med en transporttid på mere end tre timer, men dog kun med mindre overskridelser. 

Hvis der opstår mangel på ledige med bestemte kvalifikationer, og der ikke kan findes lokal arbejdskraft i nær fremtid kan kravet til transporttid være op til fire timer

Mellem- og højtuddannede kan blive mødt med krav om at tage job i hele Danmark - altså ingen øvre transporttid - hvis der i i et område mangler kvalificeret arbejdskraft, som ikke i nær fremtid kan findes lokalt.  

Hvis man bor i et område med dårlige muligheder for offentlig transport, kan kravet vedrørende transporttid sættes op til mere end tre timer.

Kilde: Analyse udarbejdet for regeringen i forbindelse med trepartsforhandlingerne. 

UDVID

»Med forslaget vil regeringen fjerne en hver form for rimeligheds-betragtning i forhold til begrebet om, at ledige skal stå til rådighed,« siger Dennis Kristensen, og fortsætter:

»Man skal eksempelvis som ledig på Lolland tage et job i Skagen. Det uanset, at det kan betyde, at ægtefællen siger sit job op og flytter med til Skagen for så et halvt år efter begge to at stå og være arbejdsløse i Skagen.«

Minister: Mobilitet er afgørende

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) vil ikke udtale sig konkret om, hvad regeringen vil i forhold til lediges mobilitet. Men at det ligger ham på sinde fremgår klart af et skriftligt svar til Ugebrevet A4. 

Det er helt afgørende, at ledige ... både er fagligt og geografisk mobile. Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister

»Vi kan se, at der er steder i landet og brancher, hvor virksomhederne har svært ved at finde ansatte, og det vil vi gøre noget ved, så flaskehalse ikke risikerer at bremse væksten,« skriver Jørn Neergaard Larsen og fortsætter:

»Derfor har vi netop fokus på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, herunder mobilitet og rådighed, i de trepartsforhandlinger, som er i gang lige nu.«

»Vi skal sikre, at ledige har de nødvendige kvalifikationer, der efterspørges i virksomhederne, men det er også helt afgørende, at ledige er parate til at tage de job, der er, og både er fagligt og geografisk mobile.« 

Anderledes konkret var Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen over for Ugebrevet A4 i 2013. Da oplyste han, at partiet går ind for, at ledige skal søge og tage arbejde i hele landet - uanset transporttid. 

Det er langt ude i skoven og helt uacceptabelt. Dennis Kristensen, formand for FOA

'Helt uacceptabelt'

FOA-formand Dennis Kristensen mener, det vil være helt urimeligt, hvis man begynder at tage dagpenge eller kontanthjælp fra ledige, hvis de ikke søger og tager ledige job overalt i Danmark. 

»Det her med at man vil straffe ledige økonomisk, fordi de ikke vil flytte fra Lolland til Nordjylland for at tage et job, er langt ude i skoven. Det er helt uacceptabelt,« siger Dennis Kristensen. 

Arbejdsgivere er enige med regeringen

En helt anden holdning er der hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Arbejdsgivernes repræsentant ønsker ganske vist ikke at udtale sig nu på grund af de igangværende trepartsforhandlinger. Men DA henviser til et debatindlæg i Børsen fra maj. Heri skriver DA:

»Der er brug for regler med et entydigt budskab om, at man som ledig i et lille land som Danmark skal gå efter at få alle job på hele arbejdsmarkedet.«

DA argumenterer med, at der er uhyre vigtigt, at alle ledige job besættes og beskriver i debatindlægget, hvordan der nu er mangel på arbejdskraft på visse områder. Hvis ikke man griber ind med blandt andet skærpede krav til ledige, så kan det »hurtigt udvikle sig til en generel mangel på arbejdskraft.«

Som et argument for et strammere krav om mobilitet har arbejdsgiverne og regeringen også reglerne i Norge og Sverige. Her er udgangspunktet i begge lande, at ledige skal søge og påtage sig job i hele landet. Det fremgår af et internt notat fra Dagpengekommissionen. 

Ledige vil rejse langt efter job 

Ugebrevet A4 er kommet i besiddelse af en analyse, som regeringen har fået udarbejdet i forbindelse med treparts-forhandlingerne. Ifølge analysen vil mange ledige rejse langt for at få og have et arbejde.

I analysen har man set på, hvor langt væk ledige søger job. Her viser det sig, at  26,4 procent af jobansøgningerne er gået til arbejdspladser, hvor den arbejdsløse skal regne med dagligt at bruge mere end tre timer på transport til og fra job. Altså over halvanden time hver vej hver dag ifølge tidsangivelser fra Rejseplanen.dk. 

Næsten hver anden (46,6 procent) af ansøgningerne fra ledige indebærer en daglig transporttid på over to timer. 

Tallene viser, at danske lønmodtagere er ekstremt mobile. Karsten Hønge, arbejdsmarkedsordfører for SF

Tallene maner negativ snak om arbejdsløse i jorden, mener Karsten Hønge, som er arbejdsmarkedsordfører for SF. 

»Tallene viser, at danske lønmodtagere er ekstremt mobile og gør deres bedste for at finde arbejde. Snak om at ledige er dovne og ufleksible har ikke noget med virkeligheden at gøre,« siger Karsten Hønge.

(Artiklen fortsætter under grafikken) 

Mere pisk til ledige

Regeringens krav til ledige om øget mobilitet vækker undren hos direktøren for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

Jeg kan ikke se det som andet end symbolpolitik. Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke.

»Hvis man vil have skrappere krav til lediges mobilitet, må det jo være, fordi man mener, at der er et problem med at få besat ledige job. Men jeg har svært ved at se noget generelt problem på den front. Ubesatte stillinger handler i høj grad om mangel på folk med bestemte uddannelser og ikke om lediges mobilitet,« siger Verner Sand Kirk og fortsætter:

»Jeg kan ikke se det som andet end symbolpolitik, hvis man strammer kravene til lediges mobilitet. Effekten af strammere regler vil højst sandsynlig være meget minimal.«

Han mener, at de færreste arbejdsgivere er interesseret i at ansætte folk, der skal rejse langt for at nå frem til arbejdspladsen. Den slags folk vil ofte søge hurtigt væk til et job tættere på. 

Kritik: Helt unødvendigt

Karsten Hønge (SF) ryster på hovedet af regeringens fokus på lediges geografiske mobilitet. 

»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er for nogle job, det skulle være så vigtigt at få flyttet folk til langvejsfra. Det er jo ikke døde genstande, man bare flytter med, men mennesker af kød og blod, som har familie og venner. Det eneste, man opnår med nye krav, er at gøre livet endnu mere surt for ledige,« siger Karsten Hønge.

Han mener, at de nuværende krav til ledige om at søge og tage job med op til tre timers daglig transporttid »i forvejen ligger i overkanten af«, hvad man bør forlange.

»Det har jo kæmpe stor betydning for privatlivet, hvis man skal bruge tre timer på transport hver dag ud over tiden på arbejde. Så kan man for eksempel tage hjemmefra klokken 5:30 og først være hjemme igen cirka klokken 17,« siger Karsten Hønge.

Langtidsledige søger ikke længere væk

Man kunne tro, at desto længere tid folk går ledige, jo længere væk ville de forsøge at få arbejde. Men det er der ikke noget, som generelt tyder på ifølge analysen fra treparts-forhandlingerne.

Her har man set på lediges samlede søgeadfærd i forhold til længden af deres ledighed. Konklusionen er:

»Der er ikke en entydig positiv sammenhæng mellem ledighedslængde og søgeafstand.«

Karsten Hønge fra SF ser dog ikke nogen grund til at lægge pres på ledige for at søge længere og længere væk med tiden. 

»Der kan jo være alle mulige gode grunde til, at ledige ikke giver sig til at søge arbejde længere væk. Det kan jo for eksempel være enlige mødre, som ikke kan få kabalen med at bringe og hente børn til at gå op, hvis de får meget lang transporttid,« siger Karsten Hønge. 

Vil regeringen lamme trepart?

Dennis Kristensen fra FOA undrer sig højlydt over, at regeringen bringer krav til lediges geografiske mobilitet ind i treparts-forhandlingerne. Han siger:

»Der er lige lavet en dagpengereform, hvor regeringen har fået det på plads, som arbejdsmarkedets parter og Folketinget kunne blive enige om  - også i forhold til, hvordan ledige skal stå til rådighed.«

»Alligevel bringer regeringen krav om øget geografisk mobilitet ind i treparts-forhandlingerne. Det er voldsomt provokerende, for regeringen ved godt, at fagbevægelsen ikke vil være med til stramninger her.«

Dennis Kristensen leger ligefrem med tanken om, at regeringen bevidst ønsker at få treparts-forhandlingerne til at bryde sammen.

»Regeringen står med nogle arbejdsgivere, som er dybt internt splittet på, hvordan man skal forholde sig til statsministerens ønske om en praktikplads-garanti til elever, der vil være faglærte.«

»På den baggrund er det lige før, man får den tanke, at det her krav om øget mobilitet er et forsøg på at sikre, at det ikke er arbejdsgiverne, som siger nej, men fagbevægelsen, der ender med at sige nej til at fortsætte treparts-forhandlingerne,« siger Dennis Kristensen. 

Han har et klart budskab til regeringen:

»Se nu at få ryddet de emner af vejen i treparten, som bare er ren paradespil. I ved jo godt, at I aldrig får fagbevægelsen med på det. Lad os i stedet se at komme i gang med det, som vi står i staldene og damper efter at komme i gang med: Flere praktikpladser samt mere efter- og videreuddannelse til voksne.«  

Politikerne gentager sig selv

Verner Sand Kirke fra AK-Samvirke er ikke så overrasket over, at regeringen sætter fokus på lediges vilje til at rejse efter job.

»Spørgsmålet - om hvorvidt ledige står nok til rådighed - dukker op hvert eller hvert andet år. Så undersøger politikerne sagen og finder ud af, hvor stramme reglerne faktisk er, og at der ikke er noget at komme efter,« siger Verner Sand Kirk og uddyber:

»Senest har vi jo set, hvordan ekstra kontrol af lediges bopælsadresser er blevet droppet, fordi man kun fandt én synder ud af 10.000 undersøgte.«