Reform river tæppet væk under seniorer

Af | @IHoumark

Arbejdsløse over 50 år bliver ekstra hårdt ramt af, at man fremover højst kan gå på dagpenge i to år, viser nye tal. Ledige seniorer har svært ved at få job igen, og stort set ingen kan få kontanthjælp. Mange ældre ledige bliver sat skakmat, vurderer professor.

Foto: Illustration: Colourbox

UDRANGERET »Det er rigtig skidt med humøret. Jeg har aldrig før i mit liv været så ked af det.«

Det siger Erik Rasch, som er 55 år. Han arbejdede i mange år som låsesmed og butikschef, men blev så arbejdsløs. Nu halvandet år og stakkevis af ansøgninger senere har han stadig ikke fået et nyt visitkort. Får han ikke noget job, vil han om mindre end et år miste sine dagpenge.

Desværre er Erik Rasch langt fra den eneste ledige senior, som har en trist udsigt til, at dagpengene ryger. Faktisk deler han udsigten med tusindvis af andre, ældre arbejdsløse. Fra og med 2013 kan op mod 850 ledige på 50 år og derover hver eneste måned miste deres dagpenge.

Det fremgår af en prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Brancheorganisationen har set på konsekvenserne af, at en dagpengereform halverer den tid, man kan gå på dagpenge, fra fire til to år. Reformen træder i kraft næste år. 

Ifølge prognosen risikerer forholdsvis flere ledige på 50 år og opefter at blive ramt af dagpenge-reformen. Seniorerne på 50 plus er nemlig overrepræsenteret i gruppen af ledige, der har gået på dagpenge i to år eller mere.

Seniorer ikke efterspurgte

Det ser rigtigt sort ud for ældre arbejdsløse, som står til at miste dagpengene. Det vurderer Hans Jørgen Thomsen, som leder fagforbundet 3F’s a-kasse i Varde-Billund, hvor blandt andre Vestas for nylig fyrede folk.

»Situationen er meget kritisk for de ældre ledige. Dels er der ingen efterspørgsel på dem fra arbejdsgivernes side. Dels vil mange af dem ikke kunne få kontanthjælp,« siger Hans Jørgen Thomsen.

Det er alt andet end let for seniorer at få arbejde. Det bekræfter professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, som forsker i seniorers arbejdsliv.

»Ældre ledige har meget, meget svært ved at få arbejde igen. Det på trods af at de statistisk set er mere villige end yngre ledige til at gå ned i løn, acceptere dårligere arbejdsvilkår eller skifte branche,« oplyser Per H. Jensen.

Arbejdsløse Erik Rasch på 55 år kender alt for godt til at få afslag.

»Jeg oplever min jobsituation som håbløs. Jeg lægger billet ind på mindst to job om ugen, og jeg søger meget bredt – har eksempelvis lige søgt et job som pædagogmedhjælper. Men lige lidt hjælper det,« siger Erik Rasch.

Han har en oplevelse af ofte at blive sorteret fra blot på grund af sin fødselsdato.  

»Jeg har nogle venner, som er arbejdsgivere, og selv om de skammer sig over det, så siger de ærligt til mig, at de straks sorterer ældre ansøgere fra. Eksempelvis skulle min bedste ven bruge en sælger, og han ikke så meget som kiggede på ansøgninger fra folk over 50,« siger Erik Rasch.

Lukket dør for seniorer

At jobmarkedet er surt for seniorer, fremgår af statistikken. Ifølge LO er hver anden af de arbejdsløse over 50 år langtidsledige. Det vil sige, at de har været arbejdsløse i mindst ni måneder inden for det seneste år.

Ledige seniorers muligheder for at få nyt arbejde er så ringe, at de bør ruste sig psykisk. Det mener professor Per H. Jensen.

»Desværre peger undersøgelser på, at mange ældre, som forlader arbejdsmarkedet ufrivilligt, får det helvedes dårligt med sig selv og havner i et morads af økonomiske og sociale problemer. Jeg vil råde dem til at være meget opsøgende i forhold til at finde andre mennesker at dele deres sorger og glæder med som ledige,« siger Per H. Jensen.

I Dansk Arbejdsgiverforening advarer underdirektør Erik Simonsen mod at male fanden på væggen for de seniorer, som er i fare for at miste dagpengene næste år.

Mange mangler uddannelse

»Blandt ældre ledige er der da heldigvis mange, som kommer hurtigt i job igen. Og så skal man ikke glemme, at halveringen af dagpengeperioden er en af vejene til at gøre dansk økonomi sundere, så vi kan få skabt flere job og få ledige – herunder også ældre – væk fra offentlig forsørgelse,« påpeger Erik Simonsen.

Ifølge prognosen fra AK-Samvirke er det langt fra alle langtidsledige seniorer, der har en uddannelse at bryste sig af. Faktisk er 39 procent af de 50- til 59-årige, der har passeret to år på dagpenge, medlemmer af 3F’s a-kasse. Hovedparten af 3F’s medlemmer har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket gør det sværere for dem at få job igen.

»Vi prøver på at overbevise seniorer om, at de skal uddanne sig, men det er ofte svært. Eksempelvis vil en 53-årig ikke kunne forstå, hvorfor han skal uddanne sig for måske at kunne få et nyt job som 56-årig,« siger Hans Jørgen Thomsen fra 3F.

Regn ikke med kontanthjælp

Seniorer, som mister deres dagpenge næste år, har i udgangspunktet krav på kontanthjælp. Men mange vil ikke kunne få kontanthjælp, fordi de har en ægtefælle, der har en indtægt, eller fordi de har en formue på over 10.000 kroner. Med andre ord er man eksempelvis gift med en taxachauffør eller en lærer, eller har en ikke helt værdiløs bil, så kan man godt glemme alt om at få penge fra kommunen.

Kontanthjælpen er derfor uden for de fleste dagpenge-forsikrede seniorers rækkevidde. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Så mange som omkring 94 procent af de dagpenge-forsikrede mellem 50 og 54 år kan ikke få kontanthjælp. Til sammenligning er det tilsvarende tal for de 18- til 24-årige 70 procent. De ældre ledige sidder i en slem klemme, oplyser uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom Mie Dalskov Pihl fra AE.

»De ældre på arbejdsmarkedet har markant sværere ved at få kontanthjælp end de yngre. Seniorer kan ryge ned i et stort, sort hul, hvor de ikke kan få nogen offentlig hjælp,« påpeger hun.

Når de færreste på 50 plus kan få kontanthjælp, hænger det sammen med deres formue. Blandt dem, der ikke kan få kontanthjælp, falder 94 procent af de 50-54-årige for reglerne om formue, mens 41 procent falder for reglerne om ægtefællens indkomst.

Formuen skal spises op

»De fleste mennesker akkumulerer penge med alderen eksempelvis som friværdi, opsparing eller aktier. Dertil kommer eventuelt en bil, motorcykel eller designermøbler. Uden kontanthjælp kan de blive nødt til at spise deres formue op og dermed slet ikke få den alderdom, som de har regnet med. Eksempelvis kan drømmen om pensionistdage i sommerhuset ryge sig en tur,« siger Mie Dalskov Pihl fra AE.

Arbejdsløse Erik Rasch hører til blandt dem, der er havnet i en større økonomisk nedtur, hvor bunden måske ikke er nået endnu. Han er gået fra at have en stor løn som butikschef til nu at være på dagpenge, som udgør 17.000 kroner om måneden.

Næste trin ned ad indkomststigen er kontanthjælp, hvis han ikke får et job inden 1. januar 2013. Det vil sige: Han vil højst sandsynlig ikke kunne få kontanthjælp, fordi hans kone har en indtægt.

»Kommunen oplyser, at min kone kommer til at forsørge mig, hvis jeg mister mine dagpenge,« siger Erik Rasch.

Redningsplanke forkortes

En hel del ældre på vej ud af dagpengesystemet har hidtil haft en redningsplanke i form af et såkaldt seniorjob.  Det er et arbejde til ordinær løn inden for ens eget fagområde, som kommunen skal give. Betingelsen for et seniorjob er, at man er fyldt 55 år, er på nippet til at miste sine dagpenge og er med i efterlønsordningen.

Ifølge Kommunernes Landsforening var omkring 250 mennesker i seniorjob ved udgangen af 2011. Men det forholdsvis lille antal forklejner ordningens betydning. Det mener direktøren for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

»Ordningen med seniorjob gør, at kommunerne er tilbøjelige til at ansætte ældre ledige typisk som pedeller, før de ældre kan gøre krav på et seniorjob, som er en mere stiv ansættelsesform for kommunen. På den måde får mange ældre et job, som godt nok ikke er luksus, men som er et stykke arbejde, hvor de kan holde den gående, indtil de eventuelt går på efterløn,« siger Verner Sand Kirk.

Seniorjob skubbes

Nu bliver der imidlertid ændret på seniorjob-ordningen på grund af tilbagetrækningsreformen. Efterhånden som alderen for efterløn stiger, flyttes starttidspunktet for seniorjob tilsvarende. Eksempelvis kan man først begynde i et seniorjob som 58-årig, når efterlønsalderen bliver 63 år.

»En hel del arbejdsløse bliver ekstra hårdt ramt af tilbagetrækningsreformen. De vil hverken kunne få seniorjob eller kontanthjælp. Man bør fastholde aldersgrænsen for seniorjob på 55 år,« mener Verner Sand Kirk.

 Det ønske afvises blankt af underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

 »Vi har ikke brug for yderligere tilgang til den slags kunstig beskæftigelse i det offentlige, som seniorjob er. Vi skal i stedet være mere ambitiøse og gøre meget mere for at skabe reelle job i den private sektor,« siger Erik Simonsen.

Prognosen fra AK-Samvirke kan læses her