Prestige

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne

Omsorgsarbejdere svømmer ikke i penge eller champagne. Til gengæld er deres prestige voksende. Det viser en ny undersøgelse af danskernes syn på 99 forskellige jobtyper. Se hele listen over jobtypernes prestige nederst i artiklen.

Der er mere prestige i at være blandt de varme hænder i dag end for 10 år siden, viser undersøgelse.

Der er mere prestige i at være blandt de varme hænder i dag end for 10 år siden, viser undersøgelse.

Foto: Claus Bech/Jens Nørgaard Larsen/Sara Gangsted - Scanpix

Er du en af de offentligt ansatte, som tager sig af syge, handicappede, børn, unge eller ældre? Så kan du ranke ryggen. Danskernes respekt for din profession er nemlig i fremgang.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Ugebrevet A4, og er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2006.

I analysen er 2.020 danskere blevet bedt om at svare på, hvor meget prestige de forbinder med  i alt 99 forskellige jobtyper. Og selvom man skal være pilot, læge eller advokat for at score en topplacering, er især sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger klatret op ad ranglisten.

Klik her: Se hele prestige-ranglisten

Sygeplejerskerne lander nu på en 23. plads ud af de 99 jobtyper og er således klatret 6 pladser op siden 2006. Her kan de sole sig i anerkendelsen sammen med politibetjente, filmfotografer og akademikere i det offentlige.

Længere nede på plads nummer 58 ud af 99 finder man pædagogerne, som dog også er klatret 6 pladser op ad listen og nu ligger side om side med bibliotekarer, mekanikere og landmænd.

Højdespringeren på listen er dog især socialrådgiverne, som nu er at finde på en plads nr. 47 ud af 99. Det er 8 pladser højere end for 10 år siden. Dermed er socialrådgiverne en af de faggrupper, som er som er hoppet mest op ad listen.

Sygeplejersker: Modreaktion fra de unge

I Dansk Sygeplejeråd er forbundsformand Grete Christensen glad for fremgangen. Hun ser især udviklingen som de unges reaktion mod kolde målinger og virkelighedsfjerne bundlinjer.

»Vores samfund er blevet meget merkantilt. Inden for det offentlige betyder det, at man med new public management nu i snart mange år har haft enorm fokus på at få de rigtige resultater på bundlinjen. Her oplever jeg en modreaktion fra sygeplejestuderende. De vil have mere fokus på menneskelige værdier og måles på, om det fungerer«, siger Grete Christensen.

Hun gør opmærksom på, at flere og flere søger ind på uddannelsen til sygeplejerske. 

Slut med store biler

Fremgangen vidner også om, at veluddannede varme hænder er fundamentet for succes andre steder, mener forbundsformanden.

Vi kan lave nok så mange it-virksomheder, finansielle virksomheder og andre firmaer, men de har svært ved at fungere, hvis ikke velfærden fungerer godt. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

»Vi kan lave nok så mange it-virksomheder, finansielle virksomheder og andre firmaer, men de har svært ved at fungere, hvis ikke velfærden fungerer godt«, siger hun.

På den måde ser hun også en tendens, der i mindre grad end tidligere handler om at fokusere på magt og penge.

»Vi kan se, hvordan nogle søger job med et mindre højt tempo og søger ud på landet for at være i tættere kontakt med naturen. Det vil de hellere frem for at køre rundt i store biler og gå på dyre restauranter«, mener Grete Christensen.

Vedvarende kritik af velfærdsstaten

Undersøgelsen kommer bag på samfundsdebattøren Bettina Post, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening og tidligere chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol.

»Det er overraskende - og meget glædeligt - for mig, at prestigen er steget for de varme hænder. Jeg ville faktisk have troet, at det modsatte gjorde sig gældende. Der er jo stor og vedvarende kritik af, hvordan velfærdssamfundet fungerer i forhold til børn, ældre og socialt udsatte. Hele måden vi snakker om velfærden på er meget kritisk«, mener Bettina Post.

Fremgangen vidner om, at befolkningen har fået en større bevidsthed om vilkårene for offentligt ansatte, mener hun.

»Når prestigen er steget, kan det hænge sammen med, at der er kommet en større bevidsthed i befolkningen om, at vores velfærd afhænger af omsorgs-medarbejdernes indsats. Altså at respekten vokser for folk på ’gulvet’, mens vi har en negativ ladet debat om DJØF’ere, der bliver skældt ud for kun at være optaget af økonomi og styring og ikke en ane kæft om, hvad arbejdet som socialrådgiver eller pædagog egentlig handler om«, siger Bettina Post.

Fra lav status til rank ryg

Selvom nogle af de varme hænder kun er klatret ganske lidt op ad listen, er danskernes anerkendelser af jobbene faktisk vokset over hele linjen. Danskerne har vurderet jobtypernes prestige ved at give dem fra 0 til 10 point, hvor 10 er det højeste. Her er det blandt de varme hænder kun jordemødre - som i forvejen ligger højt - der ikke er gået frem.

Målt på point-scoren er det især pædagogmedhjælpere, hjemmehjælpere samt social- og sundhedsassistenter på plejehjem, som er kravlet op ad listen. 

Christina Salkvist Frederiksen er social- og sundhedsassistent. Før i tiden lod hun nogle gange være med at fortælle, at hun arbejder med pleje af ældre. Nu derimod er hun stolt af sit fag og kan glæde sig over, at prestigen er vokset. (Foto: Iver Houmark Andersen)

En af dem, der kan glæde sig over at have fået højere status i danskernes øjne, er social- og sundhedsassistent Christina Salkvist Frederiksen. 

Adspurgt om fremgangen i prestigen for hendes faggruppe får hende til at ranke ryggen mere, når hun er på job, svarer hun:

»Undersøgelsen viser jo, at der er håb forude for anerkendelsen af mit fag. Det går den rigtige vej. Så jeg kan stadig ranke ryggen, når jeg går på arbejde,« siger Christina S. Frederiksen.

Indtil for få uger siden arbejdede hun som social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Nu er hun på fuld tid suppleant for fælles-tillidsrepræsentanten for FOA fag og arbejde SOSU i nordsjællandske Gentofte Kommune. Men hun udtaler sig her i artiklen på egne vegne.

»Til hverdag tænker jeg ikke over, hvor meget prestige der er i at være sosu-assistent. Heldigvis, for så tror jeg ikke, at jeg ville være så motiveret for arbejdet,« siger Christina S. Frederiksen. 

Hun har arbejdet med pleje af ældre siden 1994.

»I nogle sammenhænge var det sådan før i tiden, at jeg ikke fortalte om mit job. Det var så lavstatus, virkelig lavstatus. Jeg tænkte, at man ikke syntes, at det var noget særligt at tage sig af ældre,« fortæller Christina S. Frederiksen, og fortsætter:

»Nu oplever jeg mig rimelig stærk i min faglighed og har ikke noget problem med at sige, at jeg er assistent. Jeg ved godt, hvad jeg står for, og hvad vi kan som gruppe.«

Krisen har lært os om varme hænder 

Sosu'erne er organiseret i fagforbundet FOA, og her ser man opgangen i prestigen som et tegn på, at befolkningen har mærket, hvor vigtige de varme hænder er. Det fortæller Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Jeg tror, folk sidder og tænker derhjemme, at vi sgu ikke kan være bekendte at spare sådan i et velfærdssamfund, som de ældre selv har været med til at bygge op gennem hårdt arbejde. Karen Stæhr, sektorformand i FOA

»Jeg tror virkelig, folk har mærket, hvor meget der er blevet skåret. Der har været mange grimme historier om ældre, der er blevet frataget hjælp, kun får skiftet sengetøj en gang om måneden og får vacuumpakket mad til 7 dage ad gangen«, siger Karen Stæhr og uddyber.

Sparekniven har skåret så mange skiver af velfærdssalamien, at danskerne nu virkelig mærker, hvor vigtige omsorgsarbejderne er, mener Karen Stæhr. Derfor er anerkendelsen vokset, selvom der er mindre, tid færre hænder og mere papirarbejde.

»Jeg tror, folk sidder og tænker derhjemme, at vi sgu ikke kan være bekendt at spare sådan i et velfærdssamfund, som de ældre selv har været med til at bygge op gennem hårdt arbejde«, siger hun.

Når der hos min gamle far kommer otte forskellige hjemmehjælpere ind ad døren i ugens løb, uden at han når at fange, hvem de er og hvad de skal, ved jeg jo godt, at det ikke er noget, hjemmehjælperne har fundet på. Det har lokalpolitikerne. Bettina Post, debattør og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening

Derfor har danskerne også gennemskuet, at det er systemets og ikke den enkelte ansattes skyld, når en dement bliver væk, fordi en sosu-assistent alene må halse hektisk efter 30 ældre, pointerer Karen Stæhr.

Den udlægning er samfundsdebattør Bettina Post enig i. 

»Danskerne er nok under krisen med alle sparerunderne i det offentlige blevet mere bevidste om, at hvor værdifuldt vores velfærdssamfund er, og at det ikke kommer af sig selv.«

»Og så ved vi jo også alle sammen godt, at det ikke er socialrådgiveren eller sosu-hjælperen, som har fundet på, at der ikke er tid til at trøste vores gamle forældre ude på plejehjemmene. At det på grund af nogle vilkår, som politikerne har lagt tilrette«, siger Bettina Post og kommer med et eksempel fra sit eget liv:

»Når der hos min gamle far kommer otte forskellige hjemmehjælpere ind ad døren i ugens løb, uden at han når at fange, hvem de er og hvad de skal, ved jeg jo godt, at det ikke er noget, hjemmehjælperne har fundet på. Det har lokalpolitikerne.«

Jeg tror, at mange borgere nu vil opleve, at de forskellige faggrupper faktisk er et bolværk mod, at min mor, min far eller mit barn bliver behandlet dårligt. Karen Stæhr, sektorformand i FOA

FOA: Arbejdskamp er velfærdskamp

Hos FOA gør man ifølge Karen Stæhr et stort arbejde for at overbevise befolkningen om, at de ansattes kamp for bedre vilkår og flere kolleger også er en kamp for de mennesker, de arbejder for at hjælpe. Her fremhæver hun Demensalliancen, hvor FOA sammen med andre fagforbund, Alzheimerforeningen og Ældre Sagen arbejder på at hjælpe demente og pårørende.

»For mange, mange år siden, kunne det godt ligne, at man førte borgerne foran sig i arbejdskampen. Det er omvendt i dag. Jeg tror, at mange borgere nu vil opleve, at de forskellige faggrupper faktisk er et bolværk mod, at min mor, min far eller mit barn bliver behandlet dårligt«, siger Karen Stæhr og fortsætter:

»Folk kan se, at de her faggrupper ikke bare står og siger, at de vil have mere i løn. De siger også, at de vil have deres faglighed tilbage, så de kan passe de ældre og aktivere børnene ordentligt med den faglighed, de har uddannet sig til«, mener hun.

Ryggen rankes

At en faggruppe mødes med respekt er vigtigt for den ansatte, mener Bettina Post.

»Jeg oplevede som formand for socialrådgiverne, at de følte en fornyet stolthed ved vores fag, fordi jeg gjorde mig umage med at tale faget op. Eksempelvis ved at formulere, hvorfor det er godt, at der overhovedet findes socialrådgivere. Altså at få andet ind i den offentlige debat end snakken om besparelser og problemer«, siger hun.

I Dansk Sygeplejeråd mener man, at medlemmernes pæne placering kan bruges både i overenskomstforhandlinger og når der skal laves politisk lobbyarbejde, pointerer forbundsformand Grete Christensen.

»Vi er glade for at have et godt omdømme i befolkningen. Det gør det da nemmere for os over for politikere og andre at slå til lyd for, at vi skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår«, siger hun.

Det er sjældent, politikerne de går ud og roser dem, der arbejder med børn, skoleelever, syge og ældre. Men nu kan vi vise dem, at der faktisk er en voksende anerkendelse i befolkningen. Karen Stæhr, sektorformand i FOA

I FOA tager man den voksende anerkendelse blandt medlemsgrupperne som et skulderklap fra befolkningen.

»Vi kan bruge det til at booste det faglige selvværd, som desværre ikke altid er så højt. Medlemmerne synes egentlig, at de gør et godt stykke arbejde, men de synes, at politikerne konsekvent taler ned om deres job«, siger Karen Stæhr.

Derfor kan politikerne med fordel lytte lidt til befolkingen, mener Karen Stæhr. Politikerne selv er i øvrigt rutsjet 12 pladser ned ad listen og er nu at finde på en 37.-plads - et stykke under fotografer, præster og fysioterapeuter.

»Det er sjældent, politikerne går ud og roser dem, der arbejder med børn, skoleelever, syge og ældre. Men nu kan vi vise dem, at der faktisk er en voksende anerkendelse i befolkningen. Derfor skulle politikerne måske også overveje at være mere anerkendende. Det motiverer jo også de ansatte«, pointerer Karen Stæhr.