KRIG

Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Af

Begrundelsen, som typisk bruges til at give veteraner afslag på erstatning for PTSD, er ofte hul i hovedet. Så klar er meldingen fra to professorer med speciale i traumer. Det er nemlig umuligt at vurdere, hvad der er tilstrækkeligt truende eller katastrofeagtigt til at udløse PTSD.

Veteraner ved bedst selv, hvor traumatiserede de er, mener to eksperter på området.

Veteraner ved bedst selv, hvor traumatiserede de er, mener to eksperter på området.

Foto: Morten Stricker, Scanpix

De fortæller om kropsvisitation af lemlæstede og tilskadekomne. Om dengang, de svømmede ind i børnelig i floder i eks-Jugoslavien, eller da granaterne sprang.

Men når veteraner får afslag på erstatning for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er begrundelsen ofte, at de ikke har været i situationer, der var exceptionelt truende eller katastrofeagtige nok til at gøre dem syge - eller, at de ikke har dokumenteret det.

Faktisk bruges begrundelsen om, at det populært sagt ikke har været barskt nok i fire ud af ti afslag, viser en gennemgang af 161 afslag, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

Afvisningen af, at veteraner har fået PTSD, fordi de ikke har oplevet noget tilstrækkeligt traumatiserende, forarger to professorer, der i årevis har beskæftiget sig med traumer.

Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre. Ask Elklit, professor og traumeforsker, Syddansk Universitet

»Kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok,« siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Lige så skarp er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.

»Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre,« siger han.

Livstruende oplevelser afvises

Kritikken vender vi tilbage til. Men først en hurtig gennemgang af sagens kerne:

For at kunne få erstatning som veteran for PTSD, skal du i dag opfylde kriterierne for diagnosen, som WHO har fastsat. Her står, at du skal have været udsat for traumatiske begivenheder af exceptionelt truende eller katastrofeagtige natur.

Vi har ikke en facitliste for, hvad der giver PTSD. Vi kan ikke åbne folks hoveder op og se det. Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri, Københavns Universitet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tolket reglerne sådan, at der blandt andet ikke kunne gives erstatning til en række veteraner. Blandt andre:

  • Minerydder Kim Robin Poulsen, som skulle afmontere miner, granater og efterladte missiler, mens Taliban var inden for skudafstand. Der var ikke "tilstrækkelige belastninger," til at få anerkendt PTSD som en erhvervssygdom, fik han at vide.
  • Hjemmeværnsmanden, som oplevede at kropsvisitere lemlæstede og sårede og så en afghaner gå amok, da hans bror døde
  • Den kvindelige soldat, som blev holdt fast af en afghansk soldat, der gramsede og kyssede hende. Det lykkedes hende at vriste sig fri, men hun var bange, for tidligere var en engelsk soldat udsat for grov voldtægt, en dansk kvindelig kollega var også blevet overfaldet, og hun følte ikke forsvaret tog sikkerheden for de kvindelige soldater seriøst.

Det er blevet alt for snævert defineret, hvad der er tilstrækkeligt barskt til at udløse PTSD, mener Poul Videbech.

»Vi har ikke en facitliste for, hvad der giver PTSD. Vi kan ikke åbne folks hoveder op og se det. Som læger retter vi os efter en officielle definition af diagnosen fra WHO, men den er ikke særlig anvendelig i dagligdagen, og jeg håber den bliver lavet om,« siger professoren.

Samme opfattelse har professor Ask Elklit. 

»Det er hul i hovedet, at man skal vurdere, hvad andre oplever. Hvis du tisser i bukserne af angst og føler det er livstruende, så kan det være med til at udløse PTSD,« siger han.

'Vi følger internationale retningslinjer'

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring peger på, at de følger kriterierne for PTSD-diagnosen, som stammer fra WHO. For at kunne få erstatning skal man også kunne dokumentere, at der er en sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen.

»I forhold til kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion er det afgørende, at belastningen en del af diagnosen. Det vil sige, at det ligger i definitionen af sygdommen, at man har været udsat for noget belastende,« skriver chef for veteransekretariatet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Jesper Hartvig Pedersen.

Han gør opmærksom på, at Danmark lige som langt de fleste lande har tilsluttet sig WHO's definition og klassificering af sygdomme. Det er op til Sundhedsstyrelsen løbende at opdatere diagnoser.

»Danmark er fortsat det eneste land i verden, som har en psykisk sygdom på sin erhvervssygdomsfortegnelse,« siger han.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere oplyst, at siden 2014 har omkring to ud af tre veteraner fået anerkendt deres psykiske skader, når de har søgt om erstatning for PTSD.

Anerkendte forskere underkender dansk praksis

USA er et af de lande, som siden Vietnamkrigen har haft den største erfaring med traumatiserede veteraner. Her har man valgt at droppe kriterierne fra WHO. I stedet vægter man veteranernes egne oplevelser højere.

Danmark burde følge bruge de amerikanske kriterier, mener både Poul Videbech og Ask Elklit.

Når man skal forudse, hvem der udvikler PTSD, så har forskningen gentagne gange vist, at det er vigtigere at have følt sig i livsfare end, hvad den objektive trussel har været. Anke Ehlers, engelsk professor og forsker i PTSD

»Så godt som alle i forskningsverdenen har forladt WHO's definition af PTSD. Vi bruger den ikke længere, for den er ikke forskningsmæssigt underbygget. Alle bruger i stedet amerikanernes definition. Det er den eneste, som er meningsfuld,« siger Ask Elklit.

Han peger på, at man i den amerikanske model anerkender veteranernes oplevelser og efterfølgende undersøger om symptomerne stemmer overens med PTSD.

Anke Ehlers, anerkendt engelsk professor og forsker i PTSD fra Oxford Centre for Anxiety Disorders and Trauma, henviser også til de amerikanske kriterier.

 »Når man skal forudse, hvem der udvikler PTSD, så har forskningen gentagne gange vist, at det er vigtigere at have følt sig i livsfare end, hvad den objektive trussel har været,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4.

Jens Peter Bonde, der stod bag PTSD-udredningen til Folketinget, siger, at det er et væsentligt kriterium for at stille diagnosen PTSD, at man har været udsat for en katastrofelignende situation, hvor der var risiko for liv og helbred. Men hvilke bestemte situationer, der udløser sygdommen, er knapt så klart.

»Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, hvad der præcist skal til for at udvikle PTSD. Man har stadig en diskussion af det,« siger han.

Det er dog ikke ligetil at bruge amerikanernes definition af PTSD, påpeger han:

»Det er lettere at håndtere objektive kriterier. Hvad folk oplever er svært at have med at gøre, når det drejer sig om arbejdsskader. Hvad hvis man oplevede at være i livsfare, men ikke var det.«

Christianborg overvejer katastrofe-kriterier

Konservative mener, at kravene for at være udsat for fare og katastrofe skal blødes op.

»Man skal have erstatning, hvis man har fået psykiske skader af at være i krig. Soldater ved godt, det er farligt at blive udsendt, men man skal behandle dem godt, hvis de kommer til skade. Det er et spørgsmål om anstændighed,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Han arbejder på, at kriterierne om farlighed bliver ændret.

»Omvendt skal det sikres, at symptomerne er opstået på grund af tjeneste. Vi skal ikke betale erstatning på grund af skilsmisse,« mener Rasmus Jarlov. 

Det er fair, at når man skal have erstatning, skal man påvise, at det var det her, som gjorde, at jeg kom ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Peter Juel Jensen, forsvarsordfører (V)

Socialdemokratiet vil dog holde fast i, at veteraner skal bevise de traumatiserende oplevelser, som har gjort dem syge.

»I hele vores arbejdsmarkedssystem skal der lægges objektive kriterier til grund for den ene eller anden erstatning,« siger Bjarne Laustsen, næstformand i beskæftigelsesudvalget (S) og peger på, at veteranerne i loven har særstatus i forhold til bevisbyrde. Men det må ikke blive for skævt, mener han. 

»Vi er nødt til at se på, at fængselsbetjente og falckreddere også kan blive udsat for ubehageligheder,« siger Bjarne Laustsen.

Venstre mener, at kravet om at sandsynliggøre, hvorfor man har PTSD, er på sin plads.

»Det er fair, at når man skal have erstatning, skal man påvise, at det var det her, som gjorde, at jeg kom ud, hvor jeg ikke kunne bunde,« siger forsvarsordfører Peter Juel Jensen (V).