OK?

Privat børnepasning presser pædagogløn

Af | @FrejaWedenborg

Stadig flere pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder uden overenskomst i private daginstitutioner med kommunal støtte. Social dumping indefra, lyder kritikken. Kommunerne åbner nu for at stille krav til ansættelsesforholdene på området.

For pædagog Marianne Lindén (i midten) og de andre ansatte på Svanen betyder de manglende overenskomster en lønforskel på op til 8000 kroner mindre om året i forhold til institutioner med overenskomst.

For pædagog Marianne Lindén (i midten) og de andre ansatte på Svanen betyder de manglende overenskomster en lønforskel på op til 8000 kroner mindre om året i forhold til institutioner med overenskomst.

Foto: Freja Wedenborg

Stadigt flere børn bliver i dag passet i private daginstitutioner, hvor pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder uden overenskomst. Det sker, selvom institutionerne modtager kommunal støtte.

Det viser en ny rundspørge fra Ugebrevet A4. Her svarer 18 ud af 41 lokale pædagogiske fagforeninger, at de oplever et stigende antal private børneinstitutioner uden overenskomst. Kun fire oplever et faldende antal.

»Det er et billede, vi godt kan genkende. De sidste år har vi set en voldsom udvikling på daginstitutionsområdet, der minder meget om den vi kender fra ældreområdet, hvor flere private firmaer overtager centrale velfærdsområder, også uden at følge overenskomsterne,« siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

De manglende overenskomster sætter tydelige spor på løn og arbejdsforhold, hvis man spørger de pædagogiske fagforeninger.

Således svarer 24 ud af 41 lokale fagforeninger, at de oplever, at ansatte uden overenskomst generelt har dårligere arbejdsforhold i form af eksempelvis højere arbejdspres og mere uklare arbejdstidsregler.

Offentlige skattekroner er med til legitimere en undergravning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er social dumping indefra. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

18 lokale afdelinger oplever, at ansatte uden overenskomst generelt har lavere løn og 18 svarer, at de har ringere pensionsvilkår. Kun en enkelt afdeling oplever bedre løn, pension og arbejdsvilkår på institutioner uden overenskomst.

Social dumping indefra

I dag kan forældre selv vælge, om de vil bruge en offentlig institution, eller om de vil tage et kommunalt tilskud med over i en privat daginstitution.

Institutionerne uden overenskomst er altså i høj grad finansieret af offentlige midler, påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

»De private institutioner bruger ringere løn og arbejdsvilkår til at forbedre deres økonomiske situation. Vi ser altså, hvordan offentlige skattekroner er med til legitimere en undergravning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er social dumping indefra,« siger han.

Det stigende antal private institutioner fik sidste år Københavns Kommune til at iværksætte en juridisk undersøgelse af muligheden for at stille krav til overenskomster på de private daginstitutioner med såkaldte arbejdsklausuler.

I dag kræver kommunen arbejdsklausuler, når private underleverandører byder ind på store bygge- og anlægsprojekter, og det kan kommunen også på børneområdet, vurderede juristerne.

»Vores jurister har vurderet, at man godt kan indføre sociale klausuler om praktikanter og ordentlige løn- og arbejdsvilkår, når det drejer sig om private daginstitutioner, som får tilskud fra kommunen,« siger kontorchef i Københavns Kommune Lisbeth Kjær Thomsen.

På baggrund af undersøgelsen har kommunens Borgerrepræsentation nu pålagt de enkelte udvalg at lave en handlingsplan for implementeringen af arbejdsklausuler på deres områder inden 1. juni i år.

Det er helt uansvarligt at bruge skatteborgernes penge til at finansiere løntrykkeri. Dennis Kristensen, formand for FOA  

Også på landsplan bekræfter jurister i Kommunernes Landsforening, at kommunerne kan stille krav om arbejdsklausuler til de private børneinstitutioner.

»Det er op til de enkelte kommuner at vurdere om de vil gøre det, men vi er enige med juristerne i Københavns Kommune i, at det er juridisk muligt,« siger kontorchef i KL’s juridiske afdeling, Karsten Thystrup.

Den melding glæder FOA-formand Dennis Kristensen.

»Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme i gang med at få lavet arbejdsklausuler også på børneområdet. Og hvis kommunerne ikke selv vil, er der brug for lovgivning på området. Det er helt uansvarligt at bruge skatteborgernes penge til at finansiere løntrykkeri,« siger han.

Også hos pædagogfagforeningen BUPL håber formand Elisa Bergmann, at mange kommuner vil bruge muligheden for arbejdsklausuler.

»Det er jo i hele samfundets interesse, at vi kan sikre, at der ikke er nogen, der på den måde kan gå ind og dumpe lønnen,« siger hun.

Protestudvikling

Det stigende antal institutioner uden overenskomster kommer efter en årrække med eksplosiv vækst på det private børnepasningsmarked.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn i private daginstitutioner næsten tredoblet fra 6820 i 2007 til over 18.400 i 2014.

Det sker blandt andet som reaktion på, at kommunerne over en årrække har lagt daginstitutioner sammen og reduceret budgetterne til børneområdet, forklarer Kurt Houlberg, der er ekspert i kommunernes økonomistyring ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).  

»Nogle forældre vælger private institutioner, fordi de eksempelvis tilbyder en særlig pædagogisk retning, har vægt på økologisk mad eller bedre personalenormeringer. Men det betyder sandsynligvis også meget, at kommunerne flere steder har nedlagt mindre institutioner og samlet dem i større enheder. Det gør, at nogle forældre gerne vil betale lidt ekstra for at få en mindre institution eller en, der liggere tættere på dem,« siger han.

Samtidig har en række lovændringer de sidste ti år gjort det nemmere at drive private pasningstilbud. Blandt andet åbnede en lovændring i Dagtilbudsloven i 2005 for, at private institutioner kan trække overskud ud af børnepasningsområdet, til forskel fra eksempelvis skoleområdet. Det var også lovændringen i 2005, der fastlagde de nuværende rammer for kommunal støtte til forældre med børn i private daginstitutioner.

Jeg skal selv til at begynde på en uddannelse, og når man skal være her så kort tid, tænker man jo ikke så meget over det med overenskomsten. Men det er da klart, at det ville være bedre, hvis vi havde en. Sara Landgreen-Petersen, pædagogmedhjælper, Svanen

30.000 mindre om året

En af de private institutioner, hvor pædagoger og pædagogmedhjælpere ikke har overenskomst, er vuggestuen Svanen på Østerbro i København.

»Her betyder det blandt andet, at vi ansatte under 30 år ikke får udbetalt pension, før vi har været ansat i tre år,« fortæller pædagogmedhjælper Sara Landgreen-Petersen.

fakta

Tag pengene med 
Siden slutningen af 1990’erne har forældre haft mulighed for at tage et kommunalt tilskud med over i et privat dagtilbud i stedet for at bruge en offentlig institution.

Kommune dækker mindst 75 procent
I 2005 slog en ændring i dagtilbudsloven fast, at kommunerne har pligt til at yde en støtte, som svarer til mindst 75 procent af det, det ville koste at have barnet gående i det billigste kommunale dagtilbud.

Hvad er en selvejende institution?
En selvejende institution modtager samme offentlige tilskud som de kommunale institutioner, men adskiller sig ved, at institutionen er en juridisk selvstændig enhed, som er drevet af en bestyrelse, der typisk består af forældre eller andre frivillige.

Forældrebetalingen i en selvejende institution er fastsat af kommunen, der også står for opkrævning og pladsanvisning. I modsætning til en privat institution må en selvejende institution ikke trække driftsoverskud ud, ligesom bestyrelsen arbejder frivilligt.

 

UDVID
En forskel fra pædagogmedhjælpere på overenskomst, som ifølge fagforeningen LFS beløber sig til over 30.000 kroner om året i arbejdsgiverbetalt pension. Samtidig får de ansatte op til 8000 kroner mindre om året i lønningsposen end de ville få, hvis de havde overenskomst.

»Jeg skal selv til at begynde på en uddannelse, og når man skal være her så kort tid, tænker man jo ikke så meget over det med overenskomsten. Men det er da klart, at det ville være bedre, hvis vi havde en,« siger Sara Landgreen-Petersen, som har været på Svanen i to år.

Børneinstitutionen, der ligger i en hvidmalet patriciervilla i udkanten af Københavns ambassadekvarter, er et godt billede på den protest-tendens, som forsker Kurt Houlberg beskriver. Den blev oprettet i 2011 som en protest mod det, der på institutionens hjemmeside beskrives som “offentlige børnefabrikker” og rummer i dag 25 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn.

De fleste af forældrene bor på Østerbro eller i områder som Gentofte og Hellerup nord for København, og for dem er det især de små rammer, der har afgjort valget af privat over offentlig.

Berit Laursen blev især tiltrukket af de små rammer i Svanen, da hun valgte institution til 17 måneder gamle Dagmar. Foto: Freja Wedenborg

»Her er meget hjemligt. Stuerne er mindre, så der er mere tid til børnene, og alle pædagogerne kender børnene rigtig godt. Det føles trygt,« siger Berit Laursen, der er mor til Dagmar på 17 måneder.

Også for pædagog Marianne Lindén var de mindre rammer afgørende, da hun sidste sommer søgte job på Svanen efter 25 år som pædagog og siden souschef i en offentlig institution.

»Jeg skulle selvfølgelig lige sluge en kamel, da jeg opdagede, at her ikke er overenskomst. Men det med de små rammer og tid til at være pædagog sammen med børnene betød bare mere. Her er meget mere ro på. Støjniveauet er markant lavere og vi kommer meget tættere på børnene, fordi her ikke er så stort. Før brugte jeg næsten al min tid på papirarbejde, hvor meget føltes helt overflødigt. Men her kan jeg gøre det, jeg egentlig helst vil, og være sammen med børnene i hverdagen,« siger hun.

Der er mange omkostninger forbundet med at starte en privat institution op, og vi har ikke haft rum i budgettet til tegne overenskomster før nu. Jacob Jessen, overordnet leder, Trygge Institutioner

Ejer: Det er fair forhold

Selvom Svanen virker hjemlig, rækker ejerforholdene ud over den hvide villa på Østerbro.

Svanen ejes af den private pasningskæde Trygge Institutioner, som er i hastig vækst med tre institutioner i København og Dragør og en fjerde på vej i Tårnby.

Alle stederne arbejder pædagoger og pædagogmedhjælpere uden overenskomst.

Ifølge fagforeningen LFS er månedslønnen for de ansatte mellem 102 og 670 kroner lavere på end overenskomsten på seks ud af syv af kædens løntrin. Der, hvor forskellen er størst, får de ansatte 8035 kroner mindre om året end ansatte på institutioner med overenskomst.

Det er fair forhold inden for kædens økonomiske rammer, mener overordnet leder Jacob Jessen.

»Der er mange omkostninger forbundet med at starte en privat institution op, og vi har ikke haft rum i budgettet til tegne overenskomster før nu,« siger han.

Samtidig tilbyder Trygge Institutioner først pension til pædagogmedhjælpere under 30 år efter tre års ansættelse. En forskel som alt efter af løntrin ifølge LFS beløber sig til mellem 31.970 og 36.381 kroner om året, som de ansatte går glip af i arbejdsgiverbetalt pension.

Trods de manglende overenskomster har de ansatte i Trygge Institutioner på flere områder bedre vilkår end på overenskomstdækkede institutioner, mener Jacob Jessen.

»Vi tilbyder så meget andet, som vejer op for det i form af bedre arbejdsmiljø. Vi har for eksempel holdt en julefrokost, hvor de ansatte spillede banko og fik gaver. På den måde er vi måske bedre til at tænke ud af boksen når det kommer til godt arbejdsmiljø,« siger Jacob Jessen.

“Det er for eksempel tidligere au pair-piger eller immigranter fra Syd- og Østeuropa, der i en situation med høj arbejdsløshed jo bliver tvunget til at tage de job, der er. Helt på samme måde som på for eksempel Metrobyggeriet. Thomas Enghausen, formand for almensektoren, FOA i København

Konfliktvarsel virkede

Den stigende tendens får nu flere lokale fagforeninger til at øge deres fokus på det private daginstitutionsområde.

I BUPL Sydjylland og BUPL Fyn viste en opgørelse i februar i år, at 40 procent af de private institutioner mangler en overenskomst, og de to fagforeninger har nu ansat projekt­medarbejder Jacob Kromann-Gallop til at få styr på det private område.

»Nu har vi kortlagt problemstillingen og fundet ud af, at der er 104 private institutioner uden overenskomster i de to områder. Men de er svære at ruske op i. Indtil videre er der ikke tegnet en eneste overenskomst,« fortæller han.

Hos FOA-afdelingen LFS i København har overenskomstarbejdet på det private område længe været en hovedprioritet.

I oktober sidste sendte FOA og LFS som det første danske fagforbund et varsel om faglig konflikt mod en daginstitution. Det drejede sig om den private børnepasningskæde Tinytots, som i Avisen.dk var blevet afsløret i at underbetale sine ansatte med ned til 75 kroner i timen.

Læs også: Børnehave-ansatte tjener mindre end dagpenge

»Tinytots endte med at tegne overenskomst på den dag, hvor konflikten skulle være trådt i kraft, efter at vi havde stået foran deres institutioner i flere uger med faner og flyers,« fortæller Thomas Enghausen.

Han er formand for almensektoren i den lokale FOA-afdeling, hvor størstedelen af Københavns pædagoger og pædagogmedhjælpere er organiserede.

»«

I fagforeningen LFS bruger Thomas Enghausen en del tid på skriven frem og tilbage med de 13 private institutioner i København, der ikke har overenskomst. Når tålmodigheden slipper op, får de et konfliktvarsel. Foto: Freja Wedenborg

Nu har fagforeningen vendt blikket mod de andre private institutioner i København, som ikke har tegnet overenskomst. Blandt dem er kæden Trygge Institutioner, men også flere institutioner med markant lavere løn. Mange af dem bruger underbetalt udenlandsk arbejdskraft, fortæller Thomas Enghausen.

»Det er for eksempel tidligere au pair-piger eller immigranter fra Syd- og Østeuropa, der i en situation med høj arbejdsløshed jo bliver tvunget til at tage de job, der er. Helt på samme måde som på for eksempel Metrobyggeriet,« siger han.

I Svanen hilser pædagog Marianne Lindén det øgede fokus velkommen.

»Vi vil jo helst have overenskomst. Så er der styr på forholdene og større sikkerhed i vores ansættelse,« siger hun.