UDE AF FOKUS

Politikerne taber interesse for arbejdsmarkedet

Af

Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner. Arbejdsmarkedet debatteres mindre i folketingssalen end for få år siden. Nu vender politikerne sig mod asyl, udlændinge, terror og straf. Dansk Industri og LO advarer mod en valgkamp, hvor værdipolitikken tager over. Husk fokus på job og vækst, lyder opfordringen.

Mange ord bliver sagt i denne sal. I 2012 handlede en større del af dem om arbejdsmarkedet end i dag. 

Mange ord bliver sagt i denne sal. I 2012 handlede en større del af dem om arbejdsmarkedet end i dag.  Foto: Torben Hansen/Scanpix

Job, vækst og arbejdspladser var skoldhede emner i 2012. I hele 4.154 indlæg i folketingssalen nævnte politikerne beskæftigelse, arbejdspladser og job. Sidste år var interessen på Christiansborg mere lunken, og ordene indgik i 2.699 indlæg i folketingssalen.

Dagpenge, kontanthjælp og arbejdsløse har på samme måde bevæget sig fra et rødglødende til et køligere tema. I 1.818 indlæg i folketingssalen i 2012 blev ord om ledige, dagpenge og kontanthjælp nævnt. Men tallet fra sidste år lyder på 1.317 indlæg i folketingssalen.

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt
Kilde: Analystik.dk for Ugebrevet A4

Det viser en analyse Ugebrevet A4 har foretaget af referater fra folketingssalen fra oktober 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, til marts 2015.

Klik her for at læse mere om undersøgelsen

Dansk Industri efterlyser, at politikerne bevarer fokus på job og vækst i valgkampen.

»Politikerne skal huske, hvad vi skal leve af. Valgkampe kommer tit til at handle om, hvad vi skal bruge penge på, men det er afgørende med et privat arbejdsmarked, der skaber velstand. Hvis det fokus mangler i valgkampen, beskæftiger politikerne sig med de forkerte ting,« mener Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.

Han forstår godt, at Christiansborg skal forholde sig til andre politiske emner, end hvad der lige netop interesserer virksomhederne, men:

»Man må ikke glemme, hvad der skal til for at opretholde et rigt samfund. Vi er ret bekymrede for, om Danmark har den arbejdskraft, der fremadrettet er brug for,« siger han.

I dag taler man om, at krisen er ved at være overstået. Derfor er der ikke så meget sprængstof i at kritisere regeringen for ikke at gøre nok for beskæftigelsen. Lars Hovbakke, ekstern lektor, Aarhus Universitet

LO's faglige sekretær, Ejner K. Holst, kalder det mærkværdigt, at job og arbejdspladser nævnes mindre i folketingssalen.

»Behovet for at snakke job og beskæftigelse er ikke blevet mindre, selv om krisen er løjet af. Danmark lever af at sælge produkter. Vi må ikke stå i den situation, hvor vi ikke kan skabe den vækst, der skal til for at opretholde velfærdssamfundet. Nul vækst er ikke en mulighed. Det er en tilbagegang,« fastslår han.

Ikke mere krisesnak

Når politikerne har skruet ned for debatten om arbejdsløse, job, dagpenge og kontanthjælp, hænger det nøje sammen med udviklingen i dansk økonomi, forklarer Lars Hovbakke, historiker, ekstern lektor på Aarhus Universitet og politisk analytiker.

»I dag taler man om, at krisen er ved at være overstået. Derfor er der ikke så meget sprængstof i at kritisere regeringen for ikke at gøre nok for beskæftigelsen. Det er stadig lige hårdt for de mennesker, der er ramt af strammere dagpengeregler, men generelt interesserer færre danskere sig for den kortere dagpengeperiode, end da krisen var værst,« mener han.

Så meget fylder indlæggene af debattenIndlæg hvor nøgleord er nævnt i forhold til samtlige indlæg i folketingssalen, i procent.
Kilde: Analystik.dk for Ugebrevet A4

Når en økonomisk krise aftager, skifter emnerne ofte fra økonomi til værdipolitik, fortæller Lars Hovbakke. I oliekrisen i 70'erne så man samme tendens. Her talte politikerne stort set kun om økonomi nogle år, men tog andre emner op, da tiderne blev lysere.

Temaskiftet kan på nogle punkter være en fordel for regeringen.

»Det afleder opmærksomheden om løftebrud, når det gælder dagpengene. Den debat ville have været større, hvis den økonomiske krise varede ved,« mener Lars Hovbakke.

Ordet dagpenge

Lysten til hede diskussioner om dagpenge var også på retræten – indtil 1. maj.

Da debatten var på sit højeste i 2013, blev dagpenge nævnt i 1.035 indlæg i folketingssalen. Sidste år var der 655 indlæg, hvoraf 52 kom fra statsminister Helle Thorning-Schmidt.

I sin 1. maj-tale satte statsministeren dog fut i debatten igen med meldingen om at nytænke genoptjeningen til dagpenge.

Dansk Folkeparti stemte i sin tid for dagpengereformen sammen med de borgerlige og de Radikale. Siden har DF luftet, at dagpengereformen kunne ændres, men arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted oplever, at regeringen i lang tid har haft berøringsangst.

»Det er et ømtåleligt område. Regeringen er kommet med forskellige lappeløsninger og vil nu gerne undgå flere debatter og diskussioner,« mener Bent Bøgsted.

Det er helt forkert, at vi ikke har lyst til at tale om job og dagpenge. Lennart Damsbo-Andersen (S), arbejdsmarkedsordfører

Socialdemokraterne mener dog, at det efter statsministerens tale 1. maj er tydeligt, at dagpenge ikke er et fy-emne.

»Det er helt forkert, at vi ikke har lyst til at tale om job og dagpenge,« svarer arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S), der til gengæld peger på, at oppositionen for øjeblikket interesserer sig for lidt for job og arbejdspladser.

Vælgerne diskuterer stadig dagpenge

Selvom job, arbejdsløshed og dagpenge er mindre hot på Christiansborg, lever debatten stadig, forsikrer Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører fra Venstre.

»Debatten er flyttet fra folketingssalen og ud på arbejdspladser og til debatmøder,« siger han og peger på, at Folketinget i begyndelsen af valgperioden vedtog en række reformer af efterløn, dagpenge og kontanthjælp. Da reformerne faldt på plads, aftog diskussionen blandt politikerne, men fortsatte uden for borgens mure.

Det er kun i Folketinget, det er lykkedes at dysse emnerne ned. Det er stadig væsentligt, når man taler med folk. Christian Juhl (EL), arbejdsmarkedsordfører

Samme fornemmelse har Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, når han tager til debatmøder.

»Det er kun i Folketinget, det er lykkedes at dysse emnerne ned. Det er stadig væsentligt, når man taler med folk. Jeg tror ikke, at der er emner, man kan diskutere med fuld styrke hele tiden. En af årsagerne til, at dagpenge bliver nævnt mindre, er en smule resignation, frustration og skuffelse over, at regeringen ikke har fundet en dagpengeløsning,« siger han.

Asyl, terror og indvandring vinder frem

Bådflygtninge fra Afrika, flygtningestrømme fra Syrien og terror i København har også tvunget dagsordenen væk fra beskæftigelse og arbejdsløshed. Ord som asyl, udlændinge, fundamentalisme og terror bliver stadig oftere brugt i folketingssalen.

Statsministeren har selv været med til at ændre dagsordenen ved i sin nytårstale at slå på, at ’kommer du til Danmark, skal du arbejde’, forklarer Klaus Kjøller, lektor og kommunikationsforsker på Københavns Universitet.

»Det er sjældent, man ser så store ændringer og skift, når et parti vil markere sig. Det er en ændring væk fra teknikaliteter og økonomi til værdier, hvor Socialdemokraterne gerne vil vise Helle Thorning som et varmt menneske, der stiller krav til flygtninge og indvandrere. Socialdemokraterne har ikke tidligere spillet med på flygtningeområdet på samme måde, så det er et meget markant skift,« vurderer kommunikationsforskeren.

Sådan bruger partierne nøgleordeneIndlæg hvor nøgleord er nævnt i forhold til samtlige indlæg fra partiet i folketingssalen, i procent for perioden okt. 2014 til marts 2015.
Kilde: Analystik.dk for Ugebrevet A4 Note: Ministrenes indlæg er opgjort for sig, fordi de præsenterer lovforslag og svarer på spørgsmål i salen. Alternativet består af Uffe Elbæk, der også har været minister for de Radikale i perioden. Da han har haft forskellige roller, skal tallene for Alternativet tages med forbehold.

Ved tidligere valg har Dansk Folkeparti kapret flere stemmer, når dagsordenen var flygtninge, indvandrere og retspolitik, oplyser Klaus Kjøller.

»Men regeringen har indset, at man er nødt til at bekæmpe DF på de spørgsmål,« siger han.

Job og dagpenge bliver valgtemaer

Der skal dog nok komme tv-debatter og valgmøder om beskæftigelse, kontanthjælp og dagpenge, forsikrer arbejdsmarkedsordførerne fra Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. De tror stadig, at arbejdsmarkedet får en central rolle i valgkampen – også selvom andre emner presser sig på.

»Dagpenge er stadig et vigtigt tema, og jeg er også overbevist om, at social dumping vil stå højt på dagsordenen,« siger Lennart Damsbo-Andersen. Også Enhedslisten forsikrer, at emnerne stadigvæk har ’højeste prioritet’.

Venstre peger på, at debatten om dagpenge og kontanthjælp er letantændelig.

»Tre ud af fem af Venstres mærkesager ligger inden for arbejdsmarkedsstoffet: Det skal betale sig at arbejde, og der skal være en moderne kontanthjælpsreform. Vi skal have flere arbejdspladser og bedre integration,« mener Hans Andersen (V).

Dansk Folkeparti forudser også en stor debat om arbejdsmarkedet, men kæder emnet sammen med østeuropæere og flygtninge.

»Danskerne føler sig pressede. Vi er et lille land og samfund. Når der kommer så mange udlændinge til landet, føles det trykkende. Regeringen siger, at den har skabt 40.000 arbejdspladser, men de fleste har østeuropæerne fået. De tusindvis af asylansøgere er derimod ikke klar til at arbejde, så det bliver en udgift for samfundet,« mener Bent Bøgsted (DF).