TRAUMATISK

Politikere: Krigsveteraner skal behandles ordentligt - loven må ændres

Af

Flere partier ønsker at gennemgå og justere veteranloven. Målet er, at veteraner ikke bliver afvist af stramme krav, når psykiatere har slået fast, at de har fået PTSD som følge af krig.

Psykisk skadede soldater mødes med urimelige afvisninger, mener en bred vifte af partier i Folketinget.

Psykisk skadede soldater mødes med urimelige afvisninger, mener en bred vifte af partier i Folketinget.

Foto: Jens Nørgaard larsen/Scanpix

Socialdemokratiet ønsker en mini-eksperthøring i forsvars- og beskæftigelsesudvalget, så man kan finde frem til, om veteranloven fungerer. Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative og Alternative mener, at loven skal justeres, og SF forstår heller ikke begrundelser, som bruges til at give veteraner afslag for PTSD.

Flere partier taler om at ændre veteranloven, som ikke fungerer optimalt.

»Det er et stort problem. Vi bliver nødt til at revidere loven, så lægekonsulenter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke kan ændre vurderinger fra landets førende specialister,« lyder det fra Jeppe Jacobsen, forsvarsordfører i Dansk Folkeparti.

»Reglerne skal ændres. Det har vi allerede taget op,« siger forsvarsordfører hos de Konservative, Rasmus Jarlov.

Enhedslisten peger på, at intentionerne i veteranloven ikke bliver fulgt.

»Det tyder på, at sager bliver afvist, hvor man godt er klar over, at veteraner har PTSD, men så finder frem til, at det skyldes noget andet. Det virker ikke rimeligt, når psykiatere forbinder PTSD med krigen,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører fra Enhedslisten.

Forstå balladen om Veteranloven

Politikernes fokus på Veteranloven kommer blandt andet efter, at Ugebrevet A4 har fået aktindsigt og analyseret 161 afslag til veteraner i perioden 2015 til efteråret 2016. Siden september har A4 især dokumenteret afdækket tre problemstillinger i behandlingen af krigsveteraners erstaningssager:

1. Krigen ikke er barsk nok

Fire ud af ti veteraner, som får afslag på erstatning for PTSD, får at vide, at de ikke har oplevet noget tilstrækkeligt traumatiserende. Begrundelsen gælder eksempelvis for veteraner, der har færdedes i krigen med risiko for miner, snigskytter og angreb fra Taliban. Som har kropsvisiteret lemlæstede og sårede mennesker eller været i fare for at blive ramt af granater.

Afslagene skyldes, at man ifølge kriterierne for diagnosen PTSD skal opleve traumatiske begivenheder, der er exceptionelt truende eller katastrofeagtige. Men psykiatere kritiserer praksis skarpt.

»Kriteriet er hul i hovedet. Det må føles meget krænkende for veteraner at få at vide, at det ikke er alvorligt nok,« siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri ved Københavns Universitet.

Lige så skarp er udmeldingen fra professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

»Det er fuldkommen absurd, at en psykiatrisk overlæge bag et skrivebord skal vurdere, hvad der er en truende belastning for andre,« siger han.

Læs også: Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Læs også: Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Læs også: Soldater fik nej til erstatning: Krigen var ikke farlig nok

2. Symptomer var for længe undervejs

Hver tredje afviste veteran får afslag på erstatning, fordi symptomer eller PTSD kommer for sent. I flere sager har psykiatere fastslået, at PTSD skyldes krig, men sagerne er afvist. Begrundelse: Der er gået mere end seks måneder, før symptomerne viste sig eller mere end tre-fire år, før PTSD var fuldt brudt ud. Derfor kan PTSD ikke hænge tidsmæssigt sammen med krigen, mener Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Flere eksperter er kritiske overfor tidsgrænsen. Det gælder blandt andre professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.

»Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD. Det grænser til det kriminelle at bruge den begrundelse,« siger han.

Læs også: Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner

3. Du har ikke PTSD alligevel

Hver ottende gang, veteraner får afslag på erstatning, lyder begrundelsen, at de slet ikke har PTSD alligevel. En eller flere psykiatere har ellers vurderet, at veteranen har posttraumatisk stressreaktion, og at det skyldes krig. Bagefter ændrer Ankestyrelsen diagnosen. I afslagene står formuleringer som:

»Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi er ikke enige heri.«

Eller: »Vi har lagt til grund, at du ikke har sygdommen PTSD. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.«

Når veteranerne ikke har PTSD, kan de ikke få erstatning.

Læs også: Afslag til veteraner: Du har ikke PTSD alligevel

AES holder sig til den lægelige viden om PTSD 

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forklarer, at mange afslag sker, fordi veteraner ikke opfylder kravene til diagnosen PTSD. Her følger Danmark kriterierne fra WHO.

Det betyder, at symptomer skal være til stede inden for seks måneder efter de kom hjem, og sygdommen skal være fuldt til stede inden for maksimalt tre-fire år. Tidsgrænserne er sat op, fordi diagnosen hænger sammen med, at der først sker noget traumatisk, og som resultat af denne hændelse udvikles PTSD.

»Kravene til den tidsmæssige sammenhæng er meget faste. Det ligger i den lægelige viden om udvikling af PTSD, at symptomerne udvikles indenfor en vis periode efter de belastende oplevelser,« skriver Jesper Hartvig Pedersen, chef for veteransekretariatet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en mail.

Med til diagnosen hører også, at veteraner skal have oplevet noget, der er exceptionelt truende eller katastrofeagtigt, som har ført til den psykiske lidelse, oplyser ankechef Lone Strömgren. Derfor vurderer myndigheder, om belastningen har været tilstrækkelig.

Støder lov og diagnose sammen?

I 2013 blev veteranloven vedtaget af alle Folketingets partier. Baggrunden var en større ballade i medierne, da det viste sig, at veteraner automatisk fik afslag på erstatning, hvis de ikke havde været til lægen inden for et halvt år.

I loven blev der lagt op til, at veteraner fremover skal have erstatning, hvis en speciallæge efter seks måneder når frem til, at sygdommen er opstået i tilknytning til udsendelsen.

I bemærkningerne står, at en speciallægeerklæring som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt til at dokumentere, at sygdommen hænger sammen med udsendelsen.

På den baggrund mener Mads Pramming, advokat fra Ehmer Pramming, der fører mange af erstatningssagerne, at man i flere afslag ikke tager højde for veteranloven.

»Intentionerne med loven var, at hvis en psykiater sagde, at man havde PTSD, og at udsendelsen var årsagen, så skulle det ikke underkendes med den begrundelse, at der ikke var en tidsmæssig sammenhæng. Praksis er nogle gange det modsatte af loven,« oplever han.

AES: Vi bryder ikke loven

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen understreger, at de følger loven. Veteranloven trumfer ikke kriterierne til diagnose, forklarer de.

»Særloven ændrer ikke kravene til diagnosen eller belastningen,« skriver Jesper Hartvig fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ankestyrelsen peger på, at loven ikke ændrer de lægefaglige kriterier for at anerkende PTSD. Det forklarede den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til beskæftigelsesudvalget, før loven blev fremsat.

Efter at have gennemgået veteranloven, bemærkninger og forberedelse vurderer professor i sundhedsjura Helle Bødker Madsen fra Aarhus Universitet, at myndighederne udlægger loven korrekt.

»Det er min opfattelse, at kravene til sygdomskriterierne ikke er lempet. Det er alene dokumentationskravet,« siger hun.

Enhedslisten: Intentionerne bliver brudt

Sagen er dog ikke helt så enkel. Det er rigtigt, at kriterierne til diagnosen ikke er blevet lempet, vurderer også Kent Kristensen, lektor med speciale i sundhedsjura på Syddansk Universitet. Men i loven står også, at formålet med loven er at samle op på de veteraner, som får afvist sager, fordi de ikke kan dokumentere, at de fik symptomer tidligt nok. Der nævnes blandt andet, at der er særlig risiko for, at tidligere udsendte soldater med PTSD ikke straks tager kontakt til de relevante myndigheder, når de bliver syge. Flere formuleringer peger på, at intentionen med lovgivningen har været at hjælpe veteraner, som først udviklede PTSD sent, vurderer Kent Kristensen. Men:

»Det står i forarbejdet, men det er, som om man ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for sent udviklet PTSD i selve lovgivningen.«

Enhedslisten var en stor drivkraft for at få veteranloven gennemført, men loven bliver ikke forvaltet, som partiet håbede, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm.

»Hensigten med veteranloven var en anerkendelse af, at PTSD kan udvikle sig over længere tid. Stive tidsfrister skal ikke afskære veteraner fra at få den erstatning, som de rimeligt har krav på. Det er imod intentionerne i loven. Vi nåede et stykke med veteranloven, men det er ikke godt nok.«

Partier vil se på farlighedskriteriet

Enhedslisten presser på for at få reglerne ændret. Det samme gør andre partier, og sagen bliver nu drøftet i forligskredsen.

En af de ting Konservative, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti vil justere eller undersøge er, at mange veteraner får afslag med begrundelsen, at de ikke har oplevet noget tilstrækkeligt barsk.

»Der er behov for, at forligskredsen kigger på farlighedskriterierne. Hvordan skal de reelt forstås,« siger næstformand for beskæftigelsesudvalget, Bjarne Laustsen (S).

»Hvis veteraner har fået psykiske traumer af at være i krig, så skal de have erstatning uanset, at nogen vurderer, at det ikke har været livsfarligt nok,« mener forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

»Det er ganske enkelt hul i hovedet nogle af de beslutninger, som er truffet her. Nogle er mere modstandsdygtige end andre. Der skal heller ikke det samme til at brække en lille persons ben som en stors. Derfor skal man tage en individuel begrundelse af, hvad der er farefuldt nok,« siger Jeppe Jacobsen, forsvarsordfører fra DF.

Tidsgrænser skal gennemgås

En række partier vil samtidig undersøge tidsgrænsen, som betyder, at veteraner får afslag, hvis de ikke kan dokumentere symptomer inden for seks måneder.

»Jeg er ret uforstående over for grænsen med seks måneder. Man er nødt til at tage højde for, at PTSD kan komme på et senere tidspunkt,« siger Holger K Nielsen, forsvarsordfører for SF.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative har samme kritik, mens forsvarsordfører Rene Gade fra Alternativet taler for ændringer nu.

»Det er fuldstændig horribelt, som vi afviser veteraner, fordi de ikke har været i tilstrækkelig livsfare eller at symptomer ikke er indtruffet på det rigtige tidspunkt. Det er urimeligt at sende folk i krig og så påstå, at de lyver, når de får PTSD,« siger han.

Svære sager at afgøre

Veteranernes sager kan være komplekse, og der kan være flere årsager til afslagene. De Radikale og Liberal Alliance mener derfor, at det er meget vanskeligt at gå ind i sagerne.

»Det er åbenlyst, at man ikke kan give en objektiv definition af, hvad der er farligt eller kan opleves traumatiserende. Det er også klart, at det er en utrolig vanskelig vurdering af, hvornår PTSD kan sætte ind. Udgangspunktet bør være individet. Det må være en lægefaglig vurdering,« siger forsvarsordfører, Martin Lidegaard (R).

Liberal Alliance mener, at praksis kan virke stivbenet, men modsat er der behov for grænser.

»Der kan også spekuleres i offentlige midler. Hvis man skal ændre loven, vil man gerne forbedre vilkårene. Men der er også en begrundelse for, at loven er landet, hvor den er. Man skal ikke altid kimse af faglige begrundelser. Det er ikke entydigt nemt at sige, at ting er galt og skal ændres,« mener forsvarsordfører Leif Mikkelsen (LA).

Ugebrevet har tidligere beskrevet, hvordan erstatninger til veteraner har rundet halvanden milliard kroner og er Danmarks historiens største, når det drejer sig om psykiske arbejdsskader.

Alternativet er bange for, at nogle partier tøver med ændringer på grund af økonomi.

»Jeg ser måske en grim sandhed i, at hvis man anerkender flere sager, vil der ligge en stor pukkel af sager, hvor veteraner har psykiske mén, men vi skal afsætte midlerne,« siger Rene Gade (AL).

Læs også: Mere end en milliard kroner i erstatning til soldater med krigstraumer

Veteranlov version 2 ønskes

Mens politikerne diskuterer, om veteranloven skal ændres og hvordan, følger veteranen Jeff Dragsbæk Jensen med fra sidelinjen.

Han fik PTSD efter krigen i Afghanistan, hvor han blandt andet så en soldaterkammerat træde på en mine. Kammeraten blev slynget 10-20 meter op i luften, faldt stærkt lemlæstet til jorden og døde kort efter. Både en psykolog og psykiater har vurderet, at Jeff Dragsbæk Jensen fik PTSD som følge af krigen, men han fik afslag på erstatning. Begrundelsen var, at symptomerne først kom efter halvandet år.

Nu håber han, at lovgivningen ændres. 

»Jeg håber, politikerne gør det bedre denne gang med hensyn til veteranloven. Når den ikke virker første gang, kan den virke anden gang. Jeg blev ikke syg af at gå i Netto. Selvom jeg har fået det bedre, fordi sagen er trukket i langdrag, har PTSD stadig taget omkring fem år af mit liv,« siger han.