Politikere er vilde med sociale klausuler

Af | @IHoumark

Virksomheder, der arbejder for kommunerne, skal mødes med krav om at oprette flere praktikpladser eller give job til ledige, som er ved at miste deres dagpenge. Det mener et markant flertal af landets lokalpolitikere. Faktisk er lokalpolitikerne så begejstrede, at de ønsker, at staten stiller krav til kommunerne om sociale klausuler.

Foto: Foto:Torben Klint/Scanpix.

INDKØBSMAGT Hvis det står til flertallet af landets lokalpolitikere, skal kommunerne i langt højere grad anvende såkaldte sociale klausuler. Det vil sige, at kommunerne skal stille krav til virksomheder om at tage lærlinge eller ansætte langtidsledige, når firmaerne eksempelvis skal bygge idrætshaller, sørge for rengøring på skoler eller have passet parker.

Hele otte ud af ti byrådsmedlemmer er i en ny undersøgelse positive eller meget positive over for at anvende sociale klausuler. I undersøgelsen udført af Ugebrevet A4 medvirker 684 byrådsmedlemmer.

Blandt de mange tilhængere af sociale klausuler er Københavns socialdemokratiske overborgmester, Frank Jensen.

»Sociale klausuler er et rigtigt godt redskab, som jeg gerne vil opfordre andre kommuner, staten og regionerne til at bruge i højere grad. Det er en god måde at give flere unge mulighed for at gøre deres uddannelse færdig og skaffe langtidsledige i arbejde,« siger Frank Jensen.

Siden 1. september 2010 har Københavns Kommune stillet krav om ansættelse af praktikanter i forbindelse med større udbud af opgaver. Det har indtil videre udløst 120 nye fuldtids praktikpladser, oplyser kommunen.

På Lolland er byrådsmedlem og SF’er Winnie Elmgreen også helt med på at bruge sociale klausuler.

»Sociale klausuler kan bidrage til at skaffe flere praktikpladser, som vi jo mangler så hårdt.  Jeg er uddannelsesvejleder, og det er forfærdeligt trist med alle de unge mennesker, som ikke kan få en læreplads, selv om de har gode karakterer, er udadvendte og har udseendet med sig,« siger Winnie Elmgreen.

Folketinget skal forlange klausuler

Byrådsmedlemmerne i undersøgelsen er så begejstrede, at seks ud af ti mener, at Folketinget skal stille krav til kommunerne om at anvende sociale klausuler, når de sender opgaver af en vis størrelse i udbud. Det er langt fra hverdagskost, at byråd ligefrem beder om at få trukket noget ned over hovedet fra Folketinget eller regeringen. Kommunerne foretrækker normalt at bestemme så meget som muligt selv.

»I det her tilfælde er jeg flintrende ligeglad med den kommunale frihed, for jeg tror på fornuften i sociale klausuler,« siger byrådsmedlem Winnie Elmgreen (SF) fra Lolland.

Selv om overborgmester Frank Jensen (S) er meget glad for sociale klausuler, er han dog imod et lovkrav om det fra Folketinget.

»Man skal ikke fra centralt hold gå ind og stille krav om sociale klausuler i kommunerne. Hvis klausulerne skal gennemføres, kræver det en helhjertet indsats, og den får man ikke ved at presse kommunerne med lovkrav. Der skal dialog og opfodringer til i stedet,« mener Frank Jensen.

Socialdemokratisk begejstring

Netop nu overvejer regeringen om, der skal stilles større krav om at anvende sociale klausuler i kommunernes udbud. Et udvalg af embedsmænd fra syv ministerier er ved at undersøge mulighederne for at bruge sociale klausuler til at skaffe praktikpladser. Ifølge Ugebrevet A4’s kilder vil undervisningsminister Christine Antorini (S) senere på måneden fremlægge en pakke af forslag, der med hjælp fra blandt andet sociale klausuler, skal skaffe praktikpladser til alle unge på erhvervsuddannelser.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken undervisningsminister Christine Antorini (S) eller erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), hvis ministerium står i spidsen for udvalget af embedsmænd.

Socialdemokraternes erhvervsskole-ordfører Rasmus Horn Langhoff taler gerne og varmt om sociale klausuler.

»Hvis det står til mig, skal der ved alle større udbud i kommunerne - og for den sags skyld også i regionerne og i staten - være en klausul om et uddannelsesansvar. Klausulen skal dog være indrettet efter lokale forhold og behov,« siger Rasmus Horn Langhoff, og fortsætter:

»Der skal i langt højere grad bruges sociale klausuler. Vi skal have de virksomheder på banen, som ikke i dag rør en finger for uddannelse af unge.«

Venstre er skeptisk

Holdningen til sociale klausuler afhænger en del af partifarven. I Ugebrevet A4’s undersøgelse ser så mange som 96 procent af socialdemokraterne positivt på, at kommunerne stiller sociale krav til leverandører. Blandt Venstres byrådspolitikere derimod er det kun 46 procent, som ønsker sociale klausuler.

En af Venstres modstandere af sociale klausuler er byrådsmedlem Keld Jacobsen fra vestjyske Varde Kommune.

»Med sociale klausuler kommer kommunen til at bruge en masse tid på kontrol og bøvl. Det er meget bedre med et godt jysk håndslag på at samarbejde om at få flere unge i praktik og flere udstødte ind på arbejdsmarkedet og alle de andre gode ting, som vi gerne vil,« siger Keld Jacobsen.

I Varde Kommune har et flertal lige besluttet at droppe kommunens hidtidige politik om sociale klausuler og i stedet indgå en frivillig partnerskabsaftale med Dansk Byggeri og den lokale erhvervsskole EUC Vest med virkning fra 1. oktober.

»Når man med sociale klausuler stiller faste krav, så får man kun det, som man beder om og ikke spor mere. Med frivillige aftaler kan vi nå langt mere, for de fleste arbejdsgivere vil jo gerne bidrage til at hjælpe unge og udstødte ind på arbejdsmarkedet,« siger Keld Jacobsen.

En anden modstander af sociale klausuler er byrådsmedlem for Venstre og forhenværende borgmester Aleksander Aagaard fra Skanderborg. Han mener, det er op til arbejdsmarkedets parter og staten at lave aftaler, så der bliver flere praktikpladser og job til ledige.

»Det bliver for broget og for pletvis en indsats, hvis kommunerne skal til at bruge sociale klausuler i større omfang.  Desuden risikerer vi at ramme lokale mestre og entreprenører, som er for små til uden videre at kunne tage lærlinge eller ledige ind. Vi kommer til at spille alt for gode kort i hænderne på de store spillere på markedet,« mener Aleksander Aagaard.

Næppe fordyrende

Et af argumenterne mod sociale klausuler er, at de gør det dyrere for kommunerne at få udført opgaver, fordi ekstraordinært ansatte kan påføre leverandørerne ekstra udgifter. Men det argument har ikke klangbund hos mange lokalpolitikere. I Ugebrevet A4’s undersøgelse erklærer kun hver fjerde af lokalpolitikerne sig enige i et udsagn om, at »sociale klausuler gør det dyrere for kommunen at få løst opgaver«. Hver anden af byrådsmedlemmerne er uenige i udsagnet.

Erfaringen i Københavns Kommune er, at det ikke er fordyrende at bruge sociale klausuler. Kommunen har selv foretaget en evaluering af sine erfaringer med at kræve lærlinge ansat og skriver i evalueringen, at »det var en enslydende melding, at kravene hverken betød noget for rådgivers eller entreprenørs pris«.  I evalueringen gøres dog opmærksom på, at hvis andre grupper - eksempelvis handicappede eller misbrugere - skal ansættes, så »kan det føre til øgede priser«.

Hver anden kommune er med

For et år siden undersøgte Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) under Beskæftigelsesministeriet kommunernes brug af sociale klausuler. Undersøgelsen gennemført for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar viste, at sociale klausuler ikke bruges i stor stil. Halvdelen af kommunerne (54 procent) i undersøgelsen anvender sociale klausuler, mens den anden halvdel (46 procent) ikke gør.

Trods stor velvilje i kommunerne havde de sociale klausuler altså ikke for alvor vind i sejlene, da undersøgelsen blev gennemført for et år siden. Og situationen har næppe ændret sig meget siden, vurderer forretningsudviklingschef Peter Rosendal Brunø Frederiksen fra CABI.

»En del kommunalbestyrelser gør sig strategiske overvejelser om at anvende sociale klausuler. Men på det jordnære plan har jeg ikke indtryk af, at der er sket så meget, siden vi gennemførte undersøgelsen,« siger Peter Rosendal Brunø Frederiksen.

Tallene fra CABI’s et år gamle undersøgelse flugter med de oplysninger, som byrådsmedlemmerne kommer med i A4’s undersøgelse. Heri oplyser hvert andet byrådsmedlem, at der i kommunen er anvendt sociale klausuler. Hver tredje siger nej, mens hver sjette svarer »ved ikke«.

Anvendelsen af sociale klausuler er formodentlig stille og roligt på vej op. Det vurderer Rikke Thorlund Haahr, som er chef for Udbudsportalen.dk under KL (Kommunernes Landsforening). Portalen rådgiver kommunerne om anvendelsen af sociale klausuler.

 »Min fornemmelse er, at der sker en langsom stigning i anvendelsen af sociale klausuler. Kommunerne vil som arbejdsgivere gerne overføre nogle af de krav, man stiller til sig selv, til leverandørerne,« siger Rikke Thorlund Haahr.

Undersøgelsen fra CABI viste, at der er meget stor forskel på i hvor høj grad, kommunerne anvender sociale klausuler. De fleste har brugt sociale klausuler i ét til tre udbud, mens en enkelt kommune anslår, at der er brugt sociale klausuler ved hele 25 udbud.

Ifølge CABI handler udbredelsen af sociale klausuler især om politisk opbakning.

»Første trin i yderligere udbredelse af sociale klausuler handler om, at kommunalpolitikerne tager en beslutning om det. Næste trin er, at alle relevante personer i kommunen lige fra kommunaldirektøren og ned arbejder på udbredelsen,« siger Peter Rosendal Brunø Frederiksen.

For meget bøvl?

Klausulerne bliver ofte kritiseret for at være indviklede og svære for kommunerne at formulere blandt andet på grund af krav fra EU. Men med den rette tilgang, så kan selv små kommuner godt klare opgaven, vurderer Rikke Thorlund Haahr fra Udbudsportalen.dk og siger:

»For kommunerne er det en forudsætning for at anvende sociale klausuler, at man forstår reglerne og har kompetencen til at lave juridisk holdbare formuleringer i udbudsmaterialet. Men jeg synes, hverken de tekniske eller politiske forhindringer for anvendelsen af sociale klausuler er uoverkommelige.«

De tekniske og juridiske forhindringer ved sociale klausuler har været til at klare for Københavns Kommune. Det fremgår af kommunens egen evaluering.

»Entreprenørerne melder tilbage til os, at de hverken oplever sociale klausuler som besværlige eller bureaukratiske. Vi har da også valgt en simpel model,« oplyser overborgmester Frank Jensen.

Københavns Kommunes »simple model« stiller krav om ansættelse af én eller flere praktikanter ved udbud af større opgaver. Kravet rejses ved opgaver, som udløser lønninger for mindst 4 millioner kroner, eller hvor hele opgaveløsningen koster mindst 10 millioner kroner.

2.000 praktikpladser

Hvis flere kommuner begynder at stille sociale krav, kan det udløse temmelig mange praktikpladser til unge, job til langtidsledige eller andre. Kommunerne køber nemlig en masse ydelser fra private firmaer. Alene i 2011 fik kommunerne løst opgaver for ikke mindre end 54 milliarder kroner af rengøringsfirmaer, gartnere, entreprenører og mange andre, oplyser KL.

Som nævnt er Københavns Kommune begyndt fast at stille krav om ansættelse af lærlinge ved alle større og relevante udbud. Fagforbundet 3F har tidligere beregnet, at hvis alle kommuner gør som København, vil det kunne skaffe mellem 1.500 og 2.000 ekstra praktikpladser om året. Det vil være en god hjælp til at afhjælpe manglen på lærepladser i en situation som nu, hvor der mangler omkring 11.000 praktikpladser.

Københavns overborgmester Frank Jensen ser store muligheder med sociale krav og siger:

»Sociale klausuler har et meget stort potentiale, for det offentlige køber jo stort ind af varer og tjenesteydelser. Det gælder både staten; regionerne med de nye supersygehuse; og de store kommuner, som har mange store udbud. I Københavns Kommune alene køber vi hvert år varer og tjenesteydelser for ni milliarder kroner, og vi har et meget stort anlægsprojekt, som også kaster mange stillinger af sig.«

Kan mindske dagpenge-problem

I Ugebrevet A4’s undersøgelse er byrådspolitikerne blevet spurgt om, hvem der skal nyde gavn af sociale klausuler. Her peger de først og fremmest på unge, der gerne vil i lære eller i praktik. Hele 81 procent af lokalpolitikerne i undersøgelsen ønsker unge omfattet af sociale klausuler. Den næstmest populære gruppe er langtidsledige og andre dårligt stillede arbejdsløse, som 47 procent af byrådsmedlemmerne vil have med.

Hos Enhedslisten vækker det stor glæde, at så mange som hvert andet byrådsmedlem vil have sociale klausuler for langtidsledige. Partiet har netop fremlagt et forslag om, at kommunerne ved større udbud skal kræve, at leverandørerne ansætter arbejdsløse, der nærmer sig grænsen for to år på dagpenge. Den grænse, som træder i kraft ved årsskiftet, og som tusindvis af ledige står til at falde for.

Forslaget fra Enhedslisten kan indebære, at for hver gang, der skal bruges ti mennesker fra en privat virksomhed til at løse en opgave for kommunen, skal der ansættes én langtidsledig.

»Opbakningen fra byrådsmedlemmerne viser, at der ikke er tale om et desperat forslag fra vores side. Det er meget opmuntrende, at lokalpolitikerne også kan se, at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for de mennesker, som er ved at miste dagpengene,« siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

Han erkender, at sociale klausuler kun kan løse en del af problemet med ledige på vej ud over kanten for dagpenge. Men han vil ikke høre på kritik af, at sociale klausuler giver for meget bureaukrati og pålægger firmaerne unødige byrder.

»Firmaerne er ansvarsløse, hvis de kun tænker på, hvad der er profitabelt her og nu. Vi har nogle fælles problemer med at få skaffet praktikpladser og arbejde til langtidsledige, og her er der tusindvis af firmaer, som kan og bør bidrage,« siger Christian Juhl.

Handicappede skal også med

Ser man nærmere på byrådsmedlemmernes liste over grupper, som de ønsker omfattet af sociale klausuler, kan man se, at cirka hvert tredje byrådsmedlem gerne ser handicappede og nydanskere med sproglige problemer omfattet af sociale klausuler.

Byrådsmedlem og SF’er Winnie Elmgreen fra Lolland er med på at stille krav om ansættelse af andre grupper end unge og langtidsledige.

»Jeg har lige været med til at påføre det kommunale affaldsselskab REFA en million kroner i udgift, fordi vi har stillet krav om, at de skal ansætte psykisk syge i skånestillinger. Jeg synes godt, man kan omfatte mange grupper med sociale klausuler,« siger Winnie Elmgreen.

I København er overborgmester Frank Jensen meget åben over for at omfatte andre end unge og langtidsledige af sociale klausuler.

»Vi har brug for, at det sociale ansvar kommer til at dække bredere i Danmark,« siger Frank Jensen og fortsætter:

»Vi har mange borgere, som har for eksempel nedsat hørelse, syn eller førlighed. Og hvor man lader deres begrænsninger bremse deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men mange kan jo sagtens udføre bestemte former for arbejde trods deres begrænsninger. Jeg synes, det er helt oplagt at bruge sociale klausuler bredere end i dag.«