Polakker overtager danskernes sorte arbejde

Af | @IHoumark
| @JanBirkemose

Flere end hver fjerde polske arbejder i København arbejder sort eller ved ikke, om de betaler skat. Kun 6 ud af 10 kan blankt afvise, at arbejder uden om skattevæsnet. Værst står det til i rengøringsbranchen, viser A4’s undersøgelse blandt polakker i København. Østarbejdernes indtog på det danske arbejdsmarked kan være en af grundene til, at danskerne arbejder mindre sort, mener forsker.

UDEN REGNING Sort arbejde og løn, der udbetales i kolde kontanter, hører til dagens orden blandt de polske arbejdere på hovedstadens arbejdsmarked. Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse af polakkernes arbejdsliv i København er sort arbejde så udbredt, at 17 procent i undersøg­elsen svarer ja til, at de arbejder sort, og yderligere ni procent ved ikke, om de arbejder sort eller hvidt. Kun 6 ud af 10 afviser klart, at de arbejder sort.

Til at underbygge de svar har polakkerne også svaret på, om de betaler skat af deres løn. 7 af 10 svarer ja, mens 15 procent siger nej, og 13 procent ikke ved, om de betaler skat. Med andre ord tegner svarene i undersøgelsen et billede af, at mindst 25 procent – svarende til hver fjerde – af de polske arbejdere i København enten erkender eller ikke tør udelukke, at de arbejder ulovligt – uanset om det kaldes sort arbejde, eller at man blot ikke betaler skat af lønnen.

Ydermere afslører undersøgelsen også, at 3 ud af 10 polakker får udbetalt deres løn kontant. For gruppeformand Tina Møller Madsen fra 3F – Privat service, Hotel og Restauration er det et klart tegn på, at der er tale om sort arbejde.

»Det er jo ikke almindeligt med kontante lønningsposer. I dag kører alt med elektronisk bogføring, maskinskrevne lønsedler og bankoverførsler. Hvis nogle modtager deres løn kontant, er der enten tale om et ekstremt gammeldags firma, eller også er lønnen sort. Jeg hælder mest til den sidste mulighed,« siger Tina Møller ­Madsen.

Undersøgelsen blandt de polske arbejdere i København er gennemført ved, at A4 har uddelt spørgeskemaer oversat til polsk efter de katolske messer ved Sankt Annæ Kirke i København. I alt har 151 polakker svaret på spørgeskemaet, der som tidligere nævnt i Uge­brevet A4 også viser, at 3 ud af 10 polakker er ­blevet snydt en eller flere gange af deres ­arbejdsgiver i Danmark.

Sort rengøringsbranche

Ifølge nogle af de polakker, der har ønsket at uddybe deres anonyme svar i undersøgelsen, skyldes det sorte arbejde ofte nød.

»Jeg arbejder sort, fordi jeg ikke har andet valg,« siger en polsk bygningsarbejder, der har arbejdet i Danmark i mere end et år.

En anden udtaler, at han har brug for at tjene ekstra, fordi hans job som avisbud giver for få timer. En 43-årig polsk kvinde peger også på, at det sorte arbejde er udbredt blandt polakkerne, fordi deres eneste mål med at være i Danmark er at tjene penge.

»Det er vores økonomiske situation, der tvinger mine landsmænd til at arbejde sort. Jeg møder ofte folk, som selv har valgt det. Men der er bestemt også dem, der ikke har andre muligheder, fordi de ikke taler dansk og ikke kender loven og deres rettigheder og pligter.«

Ifølge undersøgelsen er det sorte arbejde især udbredt i rengøringsbranchen, hvor 46 procent direkte erkender, at de arbejder sort. Reelt er ­andelen nok væsentligt højere, idet flere ikke svarer på spørgsmålet eller siger ved ikke, og kun 26 procent afviser, at de arbejder sort.

Gruppeformand Tina Møller Madsen fra 3F er ikke overrasket over rengøringsbranchens mange sortarbejdende polakker.

»Nej, det kommer slet ikke bag på mig. I Danmark skal du bare have en kost og spand, og så kan du starte et rengøringsfirma op. Der er et stort marked for den slags små firmaer, og der kan de ansatte sikkert både arbejde sort og hvidt. Det er et stort problem for branchen, for det giver ublu konkurrence, når nogle firmaer aflønner deres ansatte med sorte penge,« siger Tina Møller Madsen.

Undersøgelsen viser, at det sorte arbejde i rengøringsbranchen især er udbredt blandt kvinder, der har været i Danmark i længere tid end et år.

Et marked for sort arbejde

I byggeriet er andelen af sort arbejde noget lav­ere og ligner umiddelbart det niveau, der er kendt blandt danske ufaglærte. 14 procent af de polske bygningsarbejdere erkender, at de arbejder sort, og 11 procent siger, at de ikke ved, om deres arbejde er sort. Dermed tyder det på, at cirka hver fjerde er involveret i sort arbejde, og det flugter godt med konklusionerne i den seneste opgørelse fra Rockwool Fonden, der jævnligt undersøger danskernes sorte arbejde. Ifølge Rockwool Fonden arbejdede hver fjerde ufaglærte dansker sort i 2005.

Men forsker Claus Larsen fra Rockwool Fonden, der står bag kortlægningen af det sorte arbejde i Danmark, hæfter sig ved, at polakkernes sorte arbejde efter al sandsynlighed er af et større omfang end blandt ufaglærte danskere i Rockwools målinger. I Rockwool Fondens undersøgelse lød spørgsmålet nemlig, om folk havde arbejdet sort i løbet af de seneste 12 måneder, mens A4’s spørgsmål til de polske arbejdere i København går på, om deres løn er sort.

»Dermed spørger A4 til polakkernes almindelige arbejde eller hovedaktivitet, hvor vi også spørger til sort arbejde, som folk laver i deres fritid. Derfor er der tale om en stor andel. Faktisk temmelig stor,« siger Claus Larsen.

I hans analyse fra 2005 pegede han blandt andet på, at østeuropæernes indtog på det danske arbejdsmarked kunne være en af flere forklaringer på, at andelen af danskere, der arbejder sort, er faldende.

»Det er i hvert fald et bud, at en del af det sorte arbejde er blevet overtaget af østeuropæere,« siger Claus Larsen.

Den vurdering er direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri helt enig i.

»Der har jo hele tiden været et marked for sort arbejde. Der, hvor jeg bor, ser man mange polske biler i de private indkørsler. Det må være sådan en entreprise, der er i konkurrence med danskernes sorte arbejde, « siger Børge Elgaard, som dog ikke tror, at polakkerne er mere tilbøjelige til sort arbejde end danskerne.

Han mener desuden, at langt det meste sorte arbejde foregår for private og ikke i firmaer.

»For at udbetale sorte penge skal du som firma også have sorte indtægter. Selvfølgelig kan der forekomme sort arbejde i officielle kontrakter. Men jeg mener faktisk, at det er stort set umuligt,« siger Børge Elgaard, der samtidig ikke mener, at der er noget odiøst i at udbetale lønnen kontant.

»Det er vel meget naturligt til folk, der kun er kort tid i landet, og som ikke har en dansk bankkonto.«

A4’s undersøgelse viser dog, at flere end hver anden polak, der får sin løn udbetalt kontant, har været i Danmark i længere tid end et år, og kun 15 procent har været her kortere end tre måneder.

Afdelingsleder i skattecenter København, Lisbet Hedelund, er ikke specielt overrasket over andelen af polakker med sort arbejde.

»Når jeg ser på de byggepladser, som vi laver kontrolaktioner på, kommer det ikke bag på mig, at mange polakker tjener sorte penge. Vi oplever, at nogle skynder sig at daffe af, når vi ankommer, og andre hævder, at deres papirer ikke er i orden, fordi de lige er blevet ansat samme dag. Det til trods for, at de står og håndterer maskiner, som havde de aldrig foretaget sig andet,« siger Lisbet Hedelund fra Skat.

Hun understreger dog, at det ikke kun er udlændinge, der opfører sig sådan på de kontrollerede byggepladser.

Ifølge hende er fantasien stor, når virksomheder, private og lønmodtagere aftaler sorte penge. Det betyder, at der ikke er nogen typisk konstruktion.

»Men vi ser ofte, at der er tale om en blanding af hvide og sorte penge. Man er registreret som ansat i firmaet og får en timeløn, som der betales skat af. Men derudover har man så en del timer, som ikke fremgår af lønsedlen. Her er lønnen så sort og lavere, og arbejdsgiveren og den ansatte deler så at sige den sparede skat,« fortæller Lisbet Hedelund.

For at et firma kan udbetale sort løn til de ansatte er det nødt til også at have sorte indtægter. Ifølge Lisbet Hedelund er første led i de sorte penges fødekæde meget ofte, når der arbejdes for private kunder. Og her er der stort set frit spil. For uanset om der er tale om sort rengøring eller sorte byggeopgaver hos private, har Skat ikke lov til at komme på uanmeldt besøg.

»De ved udmærket godt, at vi ikke må komme hos de private. Hvis en virksomhed bygger for en anden erhvervsdrivende, kan vi altid gå ind og bede om at se fakturering, og vi kan lave krydsrevisioner, hvis det er nødvendigt. Men når det foregår hos private, må vi til en vis grad bare se til,« siger hun.

Umuligt at fjerne sort arbejde

Om kort tid indleder Skat dog en meget stor jagt på sort arbejde. Ambitionen er i løbet af efteråret at besøge mellem 500 og 1.000 virksomheder, der primært skal findes inden for byggebranch­en, pizzeriaer samt hoteller og restauranter.

Specialkonsulent Kent D. Sørensen fra Skat tør ikke på forhånd sige noget om, hvor meget sort arbejde kontrolaktionen vil afsløre.

»Det er altid svært at sige, hvad vi støder på. Men vi målretter vores indsats efter de steder, hvor vi forventer, der er størst sandsynlighed for at finde noget,« siger Kent D. Sørensen.

Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed udgjorde værdien af det sorte arbejde i Danmark i 2005 hele 46 milliarder kroner. Det svarer til tre procent af bruttonationalproduktet.

Men trods større og større aktioner fra Skats side er de ledende kræfter i krigen mod sort arbejde overbevist om, at de aldrig vil vinde kampen.

»Det, at virksomhederne oplever, at vi kommer på besøg, og at vi skrider ind over for sort arbejde, har forhåbentligt en præventiv effekt. Vi mener, aktionerne er med til at holde det sorte arbejde nede,« siger Kent D. Sørensen fra Skat.

Og fra hans københavnske kollega lyder tilsvarende toner:

»Vi vil meget gerne komme det sorte arbejde til livs. Men vi anser det ikke for muligt. Derfor vil vi være tilfredse, hvis vores arbejde kan bidrage til at begrænse det sorte arbejde,« siger afdelingsleder Lisbet Hedelund.