Otte ud af ti vil straffe udeblevne patienter

Et stort flertal af danskerne bakker i ny undersøgelse op om at indføre bøder til sygehuspatienter, der udebliver fra aftalte behandlinger. Dermed har to nye projekter med opkrævning af bøder fra patienter folkelig medvind fra begyndelsen af. Opkrævningen af bøder kan dog blive bøvlet og uden effekt, lyder kritikken.

Foto: Foto: Colourbox.

REGNING UDEN GÆST Hele 84 procent af danskerne bakker op om, at det skal udløse bøder, når patienter udebliver fra planlagte sundhedsbehandlinger. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.003 repræsentativt udvalgte danskere.

Den massive opbakning til ideen om bøder, der også er skrevet ind i regeringsgrundlaget, kommer efter at Region Midtjylland og Region Syddanmark har offentliggjort, at de som de første to regioner vil indføre forsøg med bøder til borgere, der ikke møder op til behandling til den aftalte tid.

Skepsis i regionerne

Men trods den folkelige opbakning til det kommende gebyrsystem er det ikke med regionernes formands gode vilje, at bøderne nu bliver indført. Formand for Danske Regioner og Region Midtjylland Bent Hansen (S) er nervøs for, at bøderne, der i første omgang introduceres som pilotprojekter, kan medføre unødigt bureaukrati.

»Jeg var helst fri, men både den tidligere regering og den nuværende synes, det skal prøves, og det må vi tage alvorligt. Men vi skal finde ud af, hvordan vi undgår, at det bliver rent papirarbejde og bureaukrati.«

Han mener, at pilotprojektet kan bruges til at afklare, om gebyrerne vil få udeblivelserne fra planlagte behandlinger til at falde markant.

»Jeg håber på, det bliver afprøvet, om der er potentiale i det. Og så skal vi i pilotprojektet finde ud af, hvordan vi undgår at spilde vores ressourcer,« siger han.

I Region Syddanmark er man også bange for, at ideen vil medføre mere bureaukrati. Carl Holst (V), regionsformand i Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner, påpeger dog samtidig, at der skal være en konsekvens, når en borger udebliver fra behandling.

»Når folk bliver væk, burde de straffes for det, for jeg mener, det er usolidarisk over for andre, som venter på behandling,« fastslår Carl Holst.

Ifølge Sundhedsstyrelsen blev der i 2010 aflyst 31.000 operationer på sygehusene, mens der i alt blev udført 1,4 millioner operationer. Hver fjerde af de aflyste operationer blev aflyst, fordi patienten udeblev uden at melde afbud, mens halvdelen af operationerne blev aflyst, fordi patienten meldte afbud eller udeblev på grund af eksempelvis sygdom, der gjorde behandlingen umulig. Den sidste fjerdel af de aflyste operationer blev aflyst som følge af forhold på hospitalet. For eksempel på grund af sygdom blandt personalet eller modtagelse af akutte patienter.

 Problemet bør undersøges først

Det er vigtigt at give patienterne incitamenter til møde op til aftalte behandlinger, mener Johan Peter Paludan, fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning. Han er derfor ikke overrasket over, at 84 procent af danskerne ifølge A4’s undersøgelse støtter indførslen af gebyrer.  

»Men forstår godt ønsket om at give dem et rap over nallerne og sige, at det er et frygteligt spild af ressourcerne,« siger han.

Hos Danske Patienter er man derimod ikke begejstret for indførslen af gebyrer. Chefkonsulent Annette Wandel mener, man burde undersøge problemet, før man præsenterer løsningen.

»Man sætter en masse ting i gang uden i virkeligheden at vide, hvad der ligger bag udeblivelserne. Hvis det viser sig, at folk sidder derhjemme og drikker kaffe og er ligeglade, er det selvfølgelig rimelighed i at give dem et gebyr. Men det, tror jeg ikke, er virkeligheden,« mener hun.

Ifølge Annette Wandel oplever mange patienter, at de ikke har været indkaldt og alligevel efterfølgende blive bebrejdet, at de ikke er mødt op til behandling.

God idé med påmindelser

Johan Peter Paludan mener, at hospitalerne har været for dårlige til at bruge moderne teknologi til at hjælpe borgerne med at huske, at de har en aftale.

»Man kunne jo sende dem en sms som en reminder om, at de har en aftale,« siger Johan Peter Paludan.

I Region Midtjylland kørte man i 2011 et pilotprojekt, hvor man netop brugte påmindelserne via sms. Sms-påmindelserne resulterede i 34 procent færre udeblivelser.

I Region Hovedstaden ser man da også flere muligheder i påmindelser end i bøder. Regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) siger:

»Jeg tror, det er en bedre hjælp til folk, hvis man sender en reminder til dem.«

Hun påpeger samtidig, at indførslen af gebyrer ikke nødvendigvis gør borgerne mere pligtopfyldende.

»Det vigtige er jo, at borgerne har en moralsk forpligtigelse over for fællesskabet. Og det tror jeg ikke, at man giver dem ved at indføre et lille gebyr,« siger hun

Vibeke Storm Rasmussen er tværtimod nervøs for, at gebyrerne kan have den modsatte effekt.

»Vi skal sikre os, at folk ikke blive uansvarlige, fordi de nu har betalt det gebyr, og så føler at de ikke behøver møde op til behandlingen,« mener hun.

Regionsformanden påpeger samtidig, at beløbet aldrig kan komme til at stå mål med det, som det koster, når en opperationsstue står tom.

»Den udgift, man påfører det offentlige, løber måske på i 50.000 kroner. Og så store bliver gebyrerne nok ikke,« siger hun.

Ret og pligt

Ifølge undersøgelsen mener hele 95 procent af danskerne at, man har pligt til at møde op til en behandling til den aftalte tid. Kun en enkelt procent mener ikke, man har pligt til at overholde aftalerne.

Resultat kommer ikke bag på Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor på Aalborg Universitet. Det ligger nemlig i tråd med, at danskerne er et lovlydigt folkefærd. Og i holdningen til strafgebyrer kobler de lovlydigheden med den aktuelle velfærdsdiskussion, hvor det handler om at undgå spild og få mest ud af ressourcerne, mener han.

»Mange danskerne mener, at vi skal passe på vores fælles ressourcer,« siger han.

Hvor danskerne tidligere fokuserede mest på retten til at få del i samfundets goder, har krisen betydet, at danskerne nu er blevet mere opmærksomme på deres pligter over for fællesskabet, mener Johannes Andersen.

»Tidligere, hvor der var flere ressourcer, kunne man bedre acceptere, hvis andre eller én selv ikke nåede frem til en aftale. Så stod man lidt på den individuelle ret og på, at man jo havde betalt sin skat. Det perspektiv har nok ændret sig,« siger han og fortsætter:

»Historisk var det jo et spørgsmål om, at man gjorde sin pligt, og derfor ville man gerne have sin ret. Nu har vi vendt perspektivet. Vi har fået vores ret, så nu skal vi også gøre vores pligt.«

Fremtidsforsker Johan Peter Paludan mener også, krisen har flyttet fokus i ret-og-pligt-diskussionen.

»Der er en tendens til at sætte en tykkere streg under pligten i den diskussion. Det hænger også lidt sammen med, at vi er inde i en økonomisk krise, og så må vi alle sammen stramme os an,« siger Johan Peter Paludan.

Hvis sygehuset aflyser

I en ud af fire situationer, hvor en behandling aflyses, er det hospitalet, der aflyser. I det tilfælde mener 37 procent af danskerne ifølge A4’s undersøgelse, at hospitalet skal betale et gebyr til borgeren. 42 procent mener omvendt, at hospitalet ikke skal betale.

I Region Syddanmark er man opmærksom på problematikken med, at det nogle gange også er hospitalet, der er skyld i aflysninger af behandlinger. Regionsformand Carl Holst (V) siger:

»Hvis vi tager gebyrer, når patienterne udebliver, er det da interessant, hvad vi skal gøre, når patienterne møder frem, men bliver sendt ubehandlede hjem igen,« siger han.

Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsformand i Region Hovedstaden, påpeger dog, at et sådant gebyr blot vil betyde mindre midler til behandling af borgerne.

»Hvis sygehuset betaler borgeren, betyder det jo bare, at de penge enten skal kræves ind via skat, eller at sygehuset mister midler, som det kunne have brugt på behandling af patienter,« påpeger hun.

Rammer skævt

Annette Wandel fra Danske Patienter mener, at bøderne for udeblivelse risikerer at ramme skævt.

»Man kan nemt forestille sig, at personer med en psykisk komponent i deres sygdom kan udeblive, uden at der ligger sløseri eller ligegyldighed bag. Enten fordi de er bange for, hvad der skal foregå, eller fordi de ikke har struktur nok i deres liv til at komme ud af døren,« mener hun.

Annette Wandel mener derfor, at støtteforanstaltninger vil være mere effektive end strafgebyrer.

Hun bakkes op af fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Han mener, at der altid vil være en gruppe borgere, der bliver svære at få til at møde op – uanset om man bruger påmindelser eller giver dem bøder.

»Der er nogle, der er så småt kørende fysisk og intellektuelt. Dem burde man måske holde udenfor,« siger han.

Johan Peter Paludan påpeger dog, at det kan være svært at afgrænse en gruppe, som ikke skal have gebyrer.

Tandlægerne har indført gebyr

Tandlæger i private tandlægepraksis har allerede mulighed for at opkræve gebyr, hvis en patient udebliver fra en behandling. Som det er nu, er der to satser afhængig af, hvilken type behandling patienten er udeblevet fra. Udeblivelse fra små behandlinger kan koste op til 239 kroner, mens udeblivelse fra en mere omfattende behandling kan løbe helt op i 464 kroner.

Ifølge Claus Jørgensen, kommunikationschef i Tandlægeforeningen, er der ikke statistik, der dokumenterer, om tiltaget virker. Men han mener, det har haft en effekt.

»Det har en præventiv effekt at opkræve et sådant gebyr. Men min oplevelse er, at det her primært bliver brugt over for patienter, der bliver væk igen og igen uden at melde afbud,« siger han.

Der er ingen kendte erfaringer fra udlandet med den ordning, som man nu vil afprøve i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Derfor hilser Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut, forsøgsprojekterne velkomne.

»De vil skabe en viden på et område, hvor vi decideret ikke har viden. Der er en stigende frustration over, at folk udebliver fra operationer og andre behandlinger. Og mange anser det jo for oplagt at indkræve gebyrer for udeblivelser, som jeres tal viser. Men det er ikke givet på forhånd, at der kommer penge ud af det. Det kan være, at administration æder provenuet op,« siger Jes Søgaard.

Han påpeger dog, at der under alle omstændigheder kan være en præventiv effekt i at indføre gebyrer for udeblivelser.