ARBEJDERKULTUR

Orgi-E fra Suspekt: ’Det handler om at holde sammen omkring noget. Ellers bliver alt så fucking fragmenteret’

Af

Deres tekstunivers er en kras cocktail af sex, tegneserievold og en grovkornet humor, men hip-hop bandet Suspekt rummer også et stærkt socialt engagement med afsæt i opvæksten i forstadsbyen Albertslund, fortæller rapper Emil Simonsen.

»Alt skal se
godt og poleret ud i dag. Istedgade bliver renoveret for millioner af kroner
samtidig med, at der er ludere og narkomaner få hundrede meter herfra,« siger Emil Simonsen alias Orgi-E fra Suspekt. 

»Alt skal se godt og poleret ud i dag. Istedgade bliver renoveret for millioner af kroner samtidig med, at der er ludere og narkomaner få hundrede meter herfra,« siger Emil Simonsen alias Orgi-E fra Suspekt. 

Foto: Marie Hald/Polfoto

Når hip-hop bandet Suspekt optræder live, er det blevet tradition at indlede aftenen med at spørge publikum, hvor mange der er til deres første Suspekt-koncert. Som regel ryger en snes arme eller mere i vejret, og de får så en særlig velkomst.

»Vi byder dem velkommen til familien, og så viser vi dem, hvordan man fester til en Suspekt-koncert. Vi vil gerne gøre vores publikum til en del af os,« fortæller Emil Simonsen.

Danmark lige nu er røvsygt, fordi der er så mange regler, der er der for reglernes skyld.

Det kunne lyde som en letkøbt gimmick, men den udstrakte hånd til både gamle og nye fans er et udtryk for, at Suspekt vil skabe et rum og en stemning, der tilbyder en mulighed for at føle sig som noget andet et par timer sammen med andre i samme situation.

»Vi fortæller om noget, som publikum kan genkende fra deres eget liv og spejle sig i. Ude på den anden side kan jeg være arbejdsdreng på en byggeplads med ti års udsigt til at komme op i rækkerne. Her kan jeg kan komme og råbe og skrige et par timer og opleve et frirum. Og det har man brug for, især i det Danmark, der er lige nu, som, jeg synes, er røvsygt, fordi der er så mange regler, der er der for reglernes skyld,« siger han og tilføjer:

»Tidligere var folk knyttet til de store industriarbejdspladser på mange måder med bopæl og venner og nærmiljø. Sådan er det ikke længere, og en del af det tomrum kan vi måske være med til at fylde ud. Det handler om at holde sammen omkring noget. Det gør vi omkring Suspekt og vores univers. Det er vigtigt for os, at vi holder sammen om det, ellers bliver alt så fucking fragmenteret.«

Man sidder og ryger sig selv ned

Emil Simonsen er 35 år, og han vil af mange musikinteresserede være bedre under navnet Orgi-E, hans alias som rapper i det succesrige danske hip-hop band Suspekt. Bandet, der også består af Andreas Bai Duelund (Bai-D) og Rune Rask, markerer i år deres 15 års jubilæum siden debuten i 1999 med deres femte album og en stor turné for fulde huse, der kulminerede i Store Vega i København for få uger siden.

Man har store planer, men det er noget med et tip om, at det er smart at hente en Mercedes i Polen eller noget andet lort.

Og dermed har tusindvis af unge danskere endnu engang sunget med på bandets signaturnummer, hittet Proletar fra det tredje album ’Prima Nocte’ fra 2007. Det er et nummer med en tekst, som publikum i særlig grad har taget til sig, fortæller Emil Simonsen.

»Vi havde sgu ikke regnet ud, at vi ville lave et hit, der hedder proletar. Det handler om, at man går rundt i en trummerum; man vil gerne breake ud, men man ved ikke hvordan. Der sker ingenting; man bor i en jungle af beton; man går rundt i sit træningssæt; spiller på tredjeholdet i fodbold; man har store planer, men det er noget med et tip om, at det er smart at hente en Mercedes i Polen eller noget andet lort. Alle de planer, du ikke får gjort noget ved. Så så jeg filmen ’Bænken’, som, jeg synes, var rigtig fed, og som mindede om nogle af de mennesker, jeg selv har set, der ikke er i stand til at gøre en skid. Man sidder og ryger sig selv ned, ser dårlige film på sin computer, som man har downloadet ulovligt. Så er vi sådan indrettet, at vi siger det ligeud. Så kommer der et beat, der minder om følelsen af det, og så vokser sangen frem.«

Men engang var proletar et positivt begreb?

»Ja, det er rigtigt, og det er den anden side af det. Der er også trods i sangen og trangen til at rejse sig. Og hvis noget lykkes, skal hele verden vide det. Hvis fodboldholdet vinder, så glemmer man alt det shit der. Og man får udbetalt sin løn og kører hjem med 6.000 kroner på lommen, og tænker. ’Fuck, jeg er rig, mand’.«

Det handler om de små sejre?

»Ja.«

Vi er komplekse, men også sociale

Vi mødes til frokost på en café på Istedgade på Vesterbro i København, hvor bandets medlemmer bor i dag ligesom deres pladeselskab Tabu Records har til huse på Vesterbro. Uden for vinduerne er verden rig på den slags sammenstød mellem virkelighed og facade, som er inspiration til mange af bandets tekster.

»Alt skal se godt og poleret ud i dag. Istedgade bliver renoveret for millioner af kroner samtidig med, at der er ludere og narkomaner få hundrede meter herfra. Man snakker ikke om fattigdom og skyggesiderne. Det gemmes væk i tabuer. At beskrive de clash er en stor del af vores drive. Vi kan sætte spørgsmålstegn ved tingene på vores måde og inspirere andre til at tænke over det. Men Suspekt støtter blandt andet en organisation, der hjælper voldsramte familier. Det er også en del af Suspekt,« understreger han.

Suspekt er et sært sammensat univers. Teksterne er et sammenkog af tegneserievold, porno, blowjobs, sex og social indignation med livet som indsats, en grum grimasse og et glimt i øjet. De mange forskellige facetter har været der fra begyndelsen, og de har alle en relevans, for de er med til at tegne billedet af Suspekt.

»Der er fantasidelen, død og ødelæggelse og porno. Vi er komplekse mennesker, og vi er også et socialt band. Men medierne har altid gjort meget ud af de frække tekster, for medierne kan godt lide at vise teksterne som provokerende og grænsesøgende, hvilket vi ikke altid selv har følt. Det er en del af os, men slet ikke alt,« siger han.

Emil Simonsen bliver ofte spurgt til bandets tekster. Selv sammenligner han det med den jargon, der opstår omkring et autoværksted eller en anden arbejdsplads, hvor tonen for udenforstående kan lyde sjofel og forrået.

»Når vi går i studiet, har vi det sjovt. Vi griner og tager pis på hinanden. Det er både hårdt og kærligt. Studiet er vores skurvogn, ligesom tourbussen er det. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle, der ikke kender os, umiddelbart kunne blive skræmt eller forarget, men det svarer til, at du havner i en skurvogn med jord- og betonarbejdere, og du tænker ’Oh shit’.«

De nye proletarer

Emil Simonsen og resten af Suspekt voksede op i kvarteret omkring Galgebakken i Albertslund, og den fælles baggrund i forstaden har altid haft stor betydning for bandet. Kvarteret var dengang i 1980’erne og 1990’erne befolket med progressive udflyttere fra København, heriblandt hans egne forældre, og der blev stort set kun delt Information og Land og Folk rundt, erindrer han.

Mens bedsteforældrene havde rødder i den traditionelle arbejderklasse, var forældregenerationen domineret af socialt engagerede lærere og pædagoger. Set med Emil Simonsens øjne blev han selv og vennerne en slags nye proletarer, rastløse forstadsknægte søgende efter muligheder og samtidig solidt forankret i trygge kommunale rammer og fritidstilbud.

»Det var for nogle en hverdag præget af, at man ikke lavede meget andet end at se fodbold og ryge hash. Da jeg kom i starten af 20’erne, havde jeg musikken, men ellers var jeg i tvivl om, hvad Fanden jeg ville. Man vil gerne det hele, men man ved, at man kun kan det halve eller det kvarte.«

Vi voksede op med kurdere og pakistanere, og der kom mange venskaber ud af det.

I Albertslund var kommunale projekter en central del af opvæksten lige fra ungdomsklubber til sommerferieture. Pædagogerne var uundværlige støtter og bidrog til at skabe et tæt og trygt nærmiljø, hvor folk tog sig af hinanden, selv om der også var både ballade, spændinger og konfrontationer.

»Der var et sammenhold, uanset om man var godt eller dårligt stillet, og det, synes jeg, man har glemt i dag mange steder. Vi voksede op med kurdere og pakistanere, og der kom mange venskaber ud af det. Men der var også sindslidende og alkoholikere, der blev placeret i et-værelses lejligheder derude. På nogle måder var det eksplosivt, men det lærte os, at mennesker er forskellige, for vi voksede op med så mange, der stak ud og var anderledes. Og det rapper vi også om ved siden af de andre emner.«

Emil Simonsen så en del gå til grunde i stoffer og kriminalitet, men han hæfter sig først og fremmest ved, at så mange i hans generation og omgangskreds alligevel klarede den og har bevist, at de kan noget trods hårde odds med alkoholikerforældre og vanskelige kår.

»Mange skabte deres eget med musik, graffiti eller andre kreative valg. Andre blev murerlærlinge eller sosu-assistenter, og det er vildt vigtige funktioner i vores samfund. Jeg kan sagtens beundre et hus og tænke, at de murersvende, der har bygget det, bør være stolte. Det ligger også i Proletar. Jo, du er sgu noget værd! Vær stolt og vis det.«