NYTTELØST

Opråb til Thorning: Nyttejob til flygtninge nytter ikke

Af | @journallan

Nyttejob er ikke løsningen på alle problemer, advarer SF-formand Pia Olsen Dyhr, og hun bakkes op af regeringens egen ekspertgruppe. Men Socialdemokraterne holder fast: Det er rigtigt at bruge en ’ret og pligt’-tankegang over for flygtninge, mener politisk ordfører.

Flygtninge skal arbejde for deres kontanthjælp, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Men nyttejob er ikke vejen frem, lyder det fra både SF og regeringens egne eksperter. 

Flygtninge skal arbejde for deres kontanthjælp, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Men nyttejob er ikke vejen frem, lyder det fra både SF og regeringens egne eksperter. 

Foto: Georges Gobet/Scanpix

Alle flygtninge og indvandrere skal yde noget for at få kontanthjælp. Hvis der ikke er regulære jobmuligheder, så skal de sendes ud i nyttejob, hvor de kan rense strande eller reparere gynger i daginstitutionen.

Sådan lød det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i nytårstalen. Men kort tid før regeringen fremlægger sit nye integrationsudspil, advarer en række centrale aktører mod at tro, at nyttejob kan bringe flygtninge og indvandrere tættere på arbejdsmarkedet.

Hverken regeringens parlamentariske grundlag, regeringens egen ekspertgruppe eller kommunerne, som løfter beskæftigelses- og integrationsindsatsen, er vilde med tanken om at gøre flygtninge til nyttejobbere.

På den politiske bane har Enhedslisten fra starten erklæret sin modstand mod nyttejob. Men nu opfordrer også SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, Helle Thorning-Schmidt til at ’skrue ned for nyttejob som løsning på alle problemer’.

»Jeg er meget enig i, at vi skal kigge på jobindsatsen, og at beskæftigelse er den bedste integration overhovedet. Men jeg håber, at regeringen tager udgangspunkt i noget af det, vi har set virker allerede, hvor der er fokus på at indgå i et ordinært arbejde til ordinær løn. Og så håber jeg, at statsministeren skruer ned for nyttejob som løsning på alle problemer. For det er det bestemt ikke,« siger Pia Olsen Dyhr.

Nyttejob er nederst i hierarkiet, for det har ikke stærke beskæftigelsesmæssige effekter. Det er det redskab med den klart laveste beskæftigelsesmæssige relevans. Carsten Koch, formand, Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats

Også regeringens egen ekspertgruppe nedtoner nytteværdien af de omdiskuterede nyttejob. Da Carsten Koch-udvalget i sidste uge fremlagde en række anbefalinger til et nyt integrationsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, stod der således ikke et ord om nyttejob. I stedet fremhævede ekspertgruppen et tæt samarbejde med virksomhederne og forløb som løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

»Som vi ser det, er der et klart hierarki i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Nyttejob er nederst i hierarkiet, for det har ikke stærke beskæftigelsesmæssige effekter. Det er det redskab med den klart laveste beskæftigelsesmæssige relevans,« forklarer Carsten Koch, formand for ekspertgruppen.

SF: Nyttejob skal ikke bruges som straf

Regeringen forventes om kort tid at løfte sløret for det færdige integrationsudspil som skal følge op på statsministerens nytårstale, hvor jobindsatsen for flygtninge og indvandrere havde en fremtrædende rolle.

»Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres. De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark,« sagde Thorning.

Og da Helle Thorning-Schmidt aftenen efter i TV Avisen blev spurgt ind til, hvad det nye mere konkret vil være i regeringens integrationsudspil, lød svaret:

»Det er nyttejobbene. Det er, at vi beder dem om at yde noget for deres kontanthjælp. Sådan er det faktisk ikke i dag. Vi vil gerne bede hver enkelt, der er på kontanthjælp og har indvandrerbaggrund, om at yde noget for kontanthjælpen.«

Men den store fokus på nyttejob bliver altså ikke godt modtaget hos støttepartierne i den røde blok. Pia Olsen Dyhr mener, det er en forkert vej at gå, hvis man alene har fokus på, om flygtningene arbejder for deres kontanthjælp, frem for at se på om det øger mulighederne for et regulært job.

»Vi skal ikke bruge nyttejob på den måde, hvor det er en straf. Nyttejob skal bruges på en måde, hvor det giver erfaring med jobmarkedet og øger muligheden for beskæftigelse. Ellers skal det ikke bruges,« siger SF-formanden.

Hvis vi kan få folk ud i virksomhedspraktik eller løntilskud, så råber jeg hurra, men ellers må vi kigge på andre tilbud, og her vil nogle sikkert havne i nyttejob eller nyttejob-lignende tilbud. Ole Hækkerup (S), politisk ordfører

Og ifølge Carsten Koch vil det altså kun være et meget begrænset antal af de nyankomne flygtninge som vil være i en situation, hvor de kommer tættere på et ’rigtigt’ arbejde ved hjælp af et nyttejob.

»Det mest givende i forhold til at komme i beskæftigelse er et helt ordinært løntilskudsjob. Næstefter er det praktiktilbud, som også er velegnede. På tredje trin har vi andre former for indslusningsjob, som også kan være relevante, og det fjerde trin kan så være nyttejob,« siger han.

Carsten Koch tilføjer dog, at et nyttejob måske kan være med til at forbedre de nyankomne flygtninges sproglige kompetencer og give dem et bedre indtryk af det danske samfund.

»Selv om det ikke har nogen beskæftigelsesmæssig effekt, så kan det ikke udelukkes, at man opnår en inklusionseffekt ved at sætte en nyankommen ind med andre danske medarbejdere i et sådant nyttejob-forløb,« siger han.

S: Rigtigt at bruge en 'ret og pligt'-tankegang

Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, mener alligevel ikke, at der er noget galt med regeringens ønske om at bruge nyttejob som en del af integrationsindsatsen.

»Jeg synes, det er rigtigt at bruge en ’ret og pligt’-tankegang, hvor der forventes noget af flygtninge og indvandrere. Og det er også vigtigt, at dem, der kommer til landet, får klar besked om vores værdier, og at vi forventer, at de arbejder for deres ydelse. Hvis vi kan få folk ud i virksomhedspraktik eller løntilskud, så råber jeg hurra, men ellers må vi kigge på andre tilbud, og her vil nogle sikkert havne i nyttejob eller nyttejob-lignende tilbud,« siger Ole Hækkerup.

Ifølge den socialdemokratiske ordfører har integrationsindsatsen hidtil ikke fungeret. Derfor er der behov for at tænke indsatsen helt forfra i forhold til krav og tilbud.

»Hvis folk med en anden hudfarve i højere grad ender på passiv offentlig forsørgelse, så er det noget, der vil sætte skel i befolkningen i forhold til diskussionen om, hvem der bidrager, og hvem der ikke bidrager. Det skal vi gøre alt for at undgå,« siger Ole Hækkerup.

KL: Svært at finde flere nyttejob

Det er ikke kun den tvivlsomme beskæftigelsesmæssige effekt af nyttejob, som der sættes spørgsmålstegn ved. I Kommunernes Landsforening har man også svært ved at se, hvordan man kan finde egnede nyttejob til de nyankomne flygtninge.

Så mange var i nyttejob sidste årSamlet brug af nytteindsats fra januar til november 2014*
Note: Der findes endnu ikke tal for brugen af nyttejob i december. Kilde: Jobindsats.dk

Kommunerne står i forvejen for langt størstedelen af opgaven, når det gælder oprettelsen af nyttejob til blandt andet kontanthjælpsmodtagere og modtagere af arbejdsmarkedsydelse.

En opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 via jobindsats.dk viser, at der i perioden januar-november 2014 blev oprettet i alt 11.928 nyttejobforløb – svarende til 1.330 fuldtidspersoner. 98,5 procent af alle nyttejob er oprettet i landets kommuner.

»Det første halvår var det en ordning, der lige skulle i gang, men i andet halvår gik det noget stærkere. Så jeg vil skyde på, at det kunne blive 50 procent flere i år. Og så har jeg svært ved at se, at der skulle være et stort yderligere potentiale, med mindre rammerne gøres mere fleksible« siger chefkonsulent Brian Siggaard, Arbejdsmarked og Erhverv i Kommunernes Landsforening.

Ifølge KL er der flere problemer forbundet med oprettelsen af nyttejob. Ikke overraskende drejer det sig blandt andet om penge. Kommunerne modtager nemlig ingen økonomisk kompensation for det administrative arbejde, der er forbundet med oprettelsen af nyttejob.

»Der er ingen tvivl om, at det ville kræve ekstra ressourcer ude i kommunerne, hvis man også skal til at have en stor gruppe integrationsborgere i nyttejob. Hvis man ser på hele den her gruppe af støttet beskæftigelse – løntilskudsjob, seniorjob, nyttejob og så videre – så er det kommunerne, der bidrager til festen. Derfor mener KL ikke, at det er oplagt at pålægge kommunerne yderligere opgaver,» siger Brian Siggaard.

Samtidig bakker KL også op om Carsten Koch-udvalgets vurdering af, at et nyttejob for langt størstedelen af flygtningenes vedkommende ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

»Man skal ikke undervurdere, hvad det er for en gruppe, vi står med. Det tager altså længere tid for én, der kommer fra Syrien, end én, der er vokset op i Danmark, at blive en del af arbejdsmarkedet. Og det kræver både opkvalificering og anden støtte, som man ikke umiddelbart får fra et nyttejob,« siger Brian Siggaard og fortsætter:

»Vi har sådan set ikke noget imod at få et ekstra redskab til rådighed, men det er vigtigt, at det er op til vurdering i det enkelte tilfælde og ikke et tvunget redskab,« siger han.

At rense strande er regulære 3F-job

Dertil kommer, at kommunerne allerede har svært ved at oprette nyttejob uden at møde kritik fra fagbevægelsen, hvor man oplever, at de kommunale nyttejob går ind og erstatter ansatte i regulært arbejde.

Jeg synes, man skal passe meget på med nyttejob. Især hvis der er tale om den type nyttejob, som statsministeren talte om i nytårstalen. Pia Olsen Dyhr (SF), formand

Af samme årsag fik Thornings melding i nytårstalen om, at flygtninge skal rense strande og reparere gynger da også en kølig modtagelse fra 3F-formand Per Christensen.

»Hun taler lidt, som om det er et B-arbejdsmarked, og det er en forkert sondring. Det er helt almindelige 3F-arbejdspladser, og jeg håber, hun har øje for, at de her mennesker ikke skal bevæge sig ind og fortrænge ordinære arbejdspladser,« sagde Per Christensen tidligere på måneden til Avisen.dk.

Klik her for at læse artiklen: Fagboss efter nytårstale: Ikke et B-job at rense strande

Og risikoen, for at nyttejob er med til at overtage job på almindelige vilkår, skal tages meget seriøst, lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

»Jeg synes, man skal passe meget på med nyttejob. Især hvis der er tale om den type nyttejob, som statsministeren talte om i nytårstalen. At reparere gyngen i børnehaven eller at rense strande er regulære 3F-job, som ikke skal besættes med nyttejobbere,« siger hun.

S: Vi lytter jo altid til, hvad folk siger

Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, opfordrer dog både støttepartierne, kommunerne og fagbevægelsen til at slå koldt vand i blodet.

»Jeg synes ikke, der er grund til at være nervøs, og vi lytter jo altid til, hvad folk siger. Men jeg tror, at vi kan få en meget bedre diskussion, når vi er kommet med det konkrete udspil i februar,« siger Hækkerup.

Den socialdemokratiske ordfører advarer dog alle parter mod at fokusere for meget på virkemidlerne frem for målet. Og han understreger, at Socialdemokraterne ikke ser nyttejob som den eneste løsning på integrationsproblemet.

»For os er det målet, der er det interessante. For hvordan er det gået indtil videre med at få dem, der kommer til Danmark, i uddannelse eller i arbejde? Der må vi bare være ærlige og sige: ’Ikke godt nok’. Derfor er der brug for, at vi tænker nyt. Men det er ikke kun nyttejob, som kan knække den nød.«