HVEM VIL IKKE GERNE VÆRE...

Opråb til de unge: Læs naturvidenskab eller teknik - der er de gode job

Af

Det er for lidt, når omkring hver ottende inden for to år efter endt studentereksamen begynder på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Det mener Danske Regioner og DI, der håber, at en bred indsats kan styrke de unges interesse for området.

Når studentereksamen er fejret, og beslutningen om videre studie skal tages, er det ifølge flere parter alt for få af de unge, der vælger at gå den naturvidenskabelige eller tekniske vej. Derfor foreslår blandt andet Danske Regioner, at der sættes større fokus på at vække de unges interesse.

Når studentereksamen er fejret, og beslutningen om videre studie skal tages, er det ifølge flere parter alt for få af de unge, der vælger at gå den naturvidenskabelige eller tekniske vej. Derfor foreslår blandt andet Danske Regioner, at der sættes større fokus på at vække de unges interesse.

Foto: Arkivfoto: Scanpix/Morten Dueholm

Når de nyudklækkede studenter har lagt fejringen bag sig og skal til at tage stilling til en mulig videregående uddannelse, vil kun en lille del vælge en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. I hvert fald hvis de går i de tidligere årganges fodspor. 

To år efter studentereksamen er 12,6 procent startet på en uddannelse inden for naturvidenskab eller teknologi. Det viser en ny opgørelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på vegne af Danske Regioner. 

Og det er ifølge Danske Regioner og Dansk Industri på ingen måde nok.

»Vi kan slet ikke klare os med at have så beskeden en del af en ungdomsårgang, der vælger en uddannelse inden for teknik og naturvidenskab,« siger Stephanie Lose (V), næstformand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark. 

Hun henviser til en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future, der for to år siden estimerede, at der kommer til at mangle op mod omkring 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. 

Stor forskel på gymnasierne

Der er imidlertid stor forskel på de enkelte gymnasier. Ikke overraskende er det de studerende fra HTX (Højere Teknisk Eksamen), der i høj grad vælger en videregående uddannelse inden for teknik eller naturvidenskab. Her er det i gennemsnit 38,8 procent efter to år. 

Men også blandt de almene gymnasier (STX) er der stor forskel.

Fra Støvring Gymnasium, der ligger i top fem, gælder det for 19,4 procent af studenterne. I den anden ende ligger Det Frie Gymnasium med kun 6,6 procent. 

Det vidner ifølge Danske Regioner om et stort potentiale. Og de håber, at man kan dele gode erfaringer fra de gymnasier, der sender de største andele afsted.

»Vi tager gerne et ansvar for at samle gymnasierne, så der bliver noget erfaringsudveksling,« fortæller Stephanie Lose.

Ifølge deres egne beregninger, ville der hvert år være næsten 1.300 flere, der startede på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvis alle almene gymnasier sendte lige så stor en del af deres studerende afsted som Støvring Gymnasium.

Forsker: ”Ikke foruroligende lavt”

Det er dog ikke alle, der mener, at studenternes uddannelsesvalg giver grund til bekymring.

»Andelen er ikke foruroligende lav. Efterspørgslen er vel ikke så stor, at 12,6 procent ikke kunne hjælpe godt på det,« siger udddannelsesforsker ved Aalborg Universitet Palle Damkjær Rasmussen.

Han påpeger, at styrkelsen af de tekniske og naturvidenskabelige fag har været på dagsordenen længe. Og det har affødt en række initiativer og bevillinger gennem årene.

Helt specifikt nævner han dimensioneringen af de videregående uddannelser, som noget der om nogle år kan skabe større balance mellem fagområderne. Effekten af tiltaget kan nemlig først ses, når det er fuldt implementeret.

»Man har været vant til at kigge på de studerendes valg og tænke, hvad kan vi gøre. Men nu er der altså blevet gjort noget ved det. Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor stærkt det virker. Men det er i hvert fald en anden situation, end det var for nogle år siden,« vurderer Palle Damkjær Rasmussen. 

Større andel vælger natur og teknik

Noget kunne da også tyde på, at en større del af de unge er ved at få øjnene op for de af arbejdsmarkedet eftertragtede kompetencer. 

I vinter kunne interesseorganisationen Danske Universiteter nemlig berette, at teknik og naturvidenskab i 2015 overgik humaniora både i antal færdiguddannede bachelorer, i optag på kandidatuddannelserne og i antallet af nyuddannede kandidater.

Og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte. I 2016 var der næsten lige mange, der startede på en bacheloruddannelse inden for teknik og naturvidenskab, som der startede inden for samfundsvidenskab. 

De samfundsvidenskabelige uddannelser har ellers i en længere årrække ligget et stykke over de andre.

I Dansk Industri glæder man sig da også over, at der er kommet politisk fokus på, at der skal være bedre match mellem uddannelser og beskæftigelse. Her er dimensioneringen et vigtigt redskab.

Men underdirektør i DI Charlotte Rønhof mener ikke, at det kan stå alene.

»Det er ikke naturgivent, at bare fordi man lukker døren på nogle uddannelser, at de unge så søger ind på de andre,« siger Charlotte Rønhof.

Det vil ifølge hende i langt højere grad kræve, at man motiverer og vækker interessen hos de unge.

Bredt teknologifag til alle

En af gymnasiernes store udfordringer er da også, ifølge foreningen Danske Gymnasier selv, at forklare eleverne, hvorfor de tekniske og naturvidenskabelige fag er relevante.

»Det, der hurtigt kan ske, er, at de unge opfatter matematik og de naturvidenskabelige fag, som noget skolen ejer. Altså at det kun er noget, der sker i skolen,« forklarer formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Virksomhederne kan give de unge en forståelse af, at det de lærer, kan bruges til noget i praksis Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri

Hvis de unge derimod kan se, at den tekniske viden kan bruges i praksis til at løse større problemstillinger, så tror hun på, at man kan få fat i de unge.

»Det, at skabe værdi for andre og gode løsninger på vores udfordringer, er noget, de unge er enormt interesserede i. Men det er ikke noget, der er plads nok til med den måde vi bedriver naturvidenskabsundervisning på i dag,« mener hun.

Derfor foreslår foreningen, at der bliver indført et obligatorisk teknologifag for alle gymnasieelever. Det skal ifølge Anne-Birgitte Rasmussen blandt andet omhandle samspillet mellem mennesker og teknologi. 

Teknologipagt med inspiration fra Holland

Men gymnasierne skal ikke være alene om at vække de unges interesse.

Ifølge underdirektør i DI Charlotte Rønhof kan det være til stor gavn at involvere virksomheder i lokalområdet. 

»I for eksempel matematik lærer man nogle ting, hvor det kan være svært at se, hvad det dog skal bruges til. Men virksomhederne kan give de unge en forståelse af, at det de lærer, kan bruges til noget i praksis,« mener Charlotte Rønhof.

Denne involvering kunne komme i forbindelse med en såkaldt teknologipagt, som både DI, Danske Gymnasier og Danske Regioner taler for.

Vi bliver nødt til at inspirere eleverne til selv at vælge det, for ellers kommer de til at falde for let fra Martin Thing, Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Pagten er en aftale mellem alle nøgleaktører inden for erhvervsudvikling og uddannelse. Ved at forpligte sig til at arbejde under samme mål og i tæt kontakt, er det håbet, at de mange indsatser bedre kan bakke op om hinanden.

»Når man samler alle, som har aktier i dagsordenen, ved samme bord, så får man en større forståelse og erkendelse af, af at der brug for, at alle trækker i samme retning. Derfor giver det god mening at sikre det her brede ejerskab til dagsordenen, mener Stephanie Lose.

I Holland har man ifølge Danske Regioner haft stor succes med sådan en ordning. De sidste ti år er andelen af personer, der vælger en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, dér steget markant.

Studerende: Tilpas fagene

Også eleverne selv kan se en fordel i at have mere fokus på de praktiske anvendelsesmuligheder ved fagene.

For de unge vil ikke overraskende hellere inspireres end at tvinges, fortæller formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing. Og netop dimensioneringen kan komme til at virke som tvang. 

»Vi bliver nødt til at inspirere eleverne til selv at vælge det, for ellers kommer de til at falde for let fra,« vurderer Martin Thing.

En måde at gøre dette på er ifølge ham at tilpasse fagene til de unges interesser.

»Noget af det, der virker, er når folk får lov til at lave nogle forsøg og tone deres naturvidenskabelige fag efter den studieretning, de har valgt, siger Martin Thing.

Helt konkret foreslår han, at lærerne fra de forskellige fag samarbejder og tilpasser undervisningsmaterialet, så for eksempel biologi bliver brugt aktivt i behandlingen af en samfundsvidenskabelig problemstilling. 

»Det er en anden måde, man skal undervise i fysik og biologi, hvis man underviser folk, der ellers har samfundsfag, end hvis man underviser nogle, der allerede har interesse for faget og har det på højniveau,« mener Martin Thing.

Regeringen nedsætter rådgivningsgruppe

Fra regeringens side er der også interesse for at styrke de tekniske og naturvidenskabelige fag yderligere.

Sidste efterår bad Undervisningsministeriet en lang række parter om at komme med deres anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. 

Og i fredags nedsatte ministeren så en rådgivningsgruppe, der skal kigge på disse anbefalinger. Dette sker som en del af den samlede gymnasiereform fra sidste år.